Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. marts 2021Repræsentationen i Danmark28 min læsetid

Onsdag den 31. marts

Tophistorier

Regeringen vil have EU til at sætte turbo på grønne energimål
EU skal til sommer forhandle nye mål for energisektoren og regeringen håber på, at målene for vedvarende energi og energieffektivitet øges markant til gavn for både klimaet og dansk eksport, skriver Berlingske. Regeringen vil allerede nu skrue kraftigt op for klimadiplomatiet for at sikre opbakning blandt de øvrige EU-lande. ”Vi sætter os nu i spidsen for et arbejde, som skal samle flertal for et mål om, at vedvarende energi skal udgøre 45 procent af EUs energiforbrug i 2030, mens energieffektiviteten skal øges til 40 procent Det er en markant øgning og meget ambitiøst,” siger klima-, energi- og forskningsminister Dan Jørgensen (S). Kim Fausing, topchef i Danfoss, skriver i en e-mail til Berlingske: ”Energieffektivitet rummer et enormt potentiale for at nå målene i Parisaftalen. Og vi ved, at målet om 40 procent energieffektivitet ifølge det Internationale Energi Agentur er præcis det, der er brug for, for at nå aftalen. ” Fra både Vestas og Dansk Industri, DI, er der også fuld opbakning til regeringens ambitiøse energipolitiske linje i EU. ”Vi er enige med regeringen i, at der er brug for en ambitiøs europæisk indsats, og skal vi i den retning, er Danmark nødt til at spille højt ud. Der er mange lande, der trækker den anden vej,” skriver Anne Højer Simonsen, klimachef i DI, til Berlingske. Blandt de lande, der ventes at slå sig i tøjret over det danske forslag, er Polen og Ungarn og regeringens mål er da også ekstra ambitiøse, da de ligger noget højere end det, som EU-Kommissionen har vurderet nødvendigt, for at EU-landene når en samlet CO2reduktion på 70 procent i 2030. Men hvis EU følger den danske opfordring, så kan det skabe 15.000 nye job i Danmark.

Børsen bringer en kronik af Pernille Weiss (K) og Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister. De skriver blandt andet: ”Samarbejde er altafgørende for, at vi lykkes med at reducere udledningen af drivhusgasser. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt. Derfor kan vi heller ikke komme udenom, at den grønne sti er belagt med europæiske klimapartnerskaber. […] Vi er allerede kommet et godt stykke ad vejen i EU. Med en dansk indsats på tværs af partiskel i både Europa-Parlamentet og Rådet har vi fremsat forslaget om at oprette europæiske klimapartnerskaber efter dansk model. Det har vores europæiske kollegaer kvitteret for med massiv opbakning. Europa-Parlamentet stemte i efteråret for et forslag om, at klimapartnerskaber også skal være en del af den europæiske klimalov, der ventes vedtaget inden sommerferien. Dette er meget positivt i lyset af, at 2030-målsætningen har fyldt det meste i den europæiske debat. […] Både i Bruxelles og i Danmark arbejder vi hårdt for at sikre, at netop denne del af de igangværende forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet overlever og bliver en central del af den europæiske klimalov, når forhandlerne mødes igen. Det vil være en kæmpe sejr for Danmark, hvis det lykkes. Det vil være et tydeligt tegn på, at vi viser vejen og konkrete værktøjer for andre. Det vil også være en mulighed for, at danske virksomheder og eksperter kan bidrage med løsninger, erfaringer og knowhow til EU's klimaindsats. På den måde er vi ét skridt tættere på at løse klimaproblemerne.”
Berlingske, s. 1, 4-5; Børsen, s. 50-51 (31.03.2021)

Globale ledere vil ruste verden til fremtidens pandemier med ny traktat
Tirsdag blev en erklæring, der er underskrevet af ledere fra i alt 23 lande, EU og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), publiseret i flere internationale medier og budskabet er, at der er brug for en international traktat, som kan ruste verden til fremtidens pandemier og sundhedskriser. Det skriver flere aviser. Under coronapandemien har der været mange problemer og ifølge medunderskriverne er hovedformålet med en pandemi-traktat at styrke verdens modstandsdygtighed over for fremtidige pandemier, blandt andet gennem dataudveksling, varslingssystemer, forskning samt produktion og distribuering af vacciner, medicin og værnemidler. Det var EU-præsident Charles Michel, som oprindeligt præsenterede idéen til traktaten i november, men først tirsdag fik den officielt den formelle støtte fra 23 lande. Jyllands-Posten skriver, at Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), imidlertid ikke er iblandt de mange medunderskrivere og Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få statsministerens svar på, hvorfor Danmark ikke indgår i initiativet bag traktaten. I stedet henviser Statsministeriet til Sundhedsministeriet og i en mail til avisen skriver sundhedsminister Magnus Heunicke således: ”Initiativet kommer fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og WHO's generaldirektør, Dr. Tedros, som får støtte af en kreds af regeringsledere fra forskellige dele af verden. Selv om vi fra dansk side ikke er blandt initiativtagerne, vil vi naturligvis gå aktivt ind i de videre drøftelser om en mulig ny traktat. Det er godt, at der nu kommer fokus på globalt samarbejde om sundhedskriser. For der er behov for at styrke vores beredskab internationalt. Det har covid-19-pandemien vist. Jeg synes, at forslaget om en pandemitraktat er interessant, og jeg glæder mig til drøftelserne i WHO om arbejdet med traktaten.”

B.T. skriver, at i en ny rundspørge vurderer eksperter i epidemiologi, virologi og infektionssygdomme, at der kan gå et år eller mindre, før de nuværende coronavacciner er ineffektive, hvis ikke vi sørger for, at alle har god adgang til vaccinerne. ”Hvis vi ikke vaccinerer verden, er vi åbne overfor flere og flere mutationer. De kan give varianter, der kan undslippe vores nuværende vacciner,” siger Gregg Gonsalves, lektor i epidemiologi ved Yale Universitet, ifølge The Guardian. B.T. skriver også, at Danmark er ultra-forsigtige i forhold til vurderingen af immunitet. Sundhedsministeriet har vurderet, at hvis man tidligere har været smittet med covid-19, betragtes man som immun i 12 uger efter overstået smitte med coronavirus i sit coronapas, mens EU-Kommissionen lægger op til et halvt års immunitet. ”Den viden, vi har nu om coronavirus, består af små brudstykker og er afhængig af, hvordan man så tolker den. Det kan gøre det svært at sætte en tidsgrænse på, hvor længe man er immun. I Danmark er vi ultra-forsigtige,” siger professor ved Roskilde Universitet, Karen Angeliki Krogfelt, som undrer sig over, at den nuværende tidsgrænse ikke er ensrettet med de planer, EU har fremlagt. Hun mener, at EU-Kommissionens forslag på 180 dage, giver mening ud fra et videnskabeligt synspunkt. ”Fra tidligere sars og mers epidemier, som jo også er en coronavira, kunne man se, at folk i hvert fald have antistoffer op til et år efter. Halvdelen havde op til tre år. Så at sætte grænsen ved seks måneder giver mening ud fra andre virussygdomme, vi kender og har testet,” siger Karen Angeliki Krogfelt.
Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 8, 14 (31.03.2021)

Prioriterede historier

Fire markeder er vigtige for at vinde på stor krisefond
Den store nye EU-fond med 750 mia. euro til genopretning af Europas økonomi kan blive et dansk eksporteventyr, varslede Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen for nylig i et interview med Børsen, hvilket også er konklusionen i en ny analyse fra Tænketanken Europa. Men hvis dansk erhvervsliv skal lykkes at få del i milliarderne i krisefonden, så skal det have fat i flere markeder, som ikke hidtil har været de stærkeste, skriver Børsen. Ifølge Tænketanken Europas opgørelse står fire lande - Italien, Spanien, Frankrig og Polen - til at modtage 61 procent af midlerne i genopretningsfonden. “Det betyder, at business as usual ikke er vejen frem. Hvis vi i Danmark skal have glæde af den vækst og det potentiale, som fonden skaber, så gælder det om at fokusere på nogle andre markeder og lande, end vi er vant til,” siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, og tilføjer: “Det kommer til at kræve benarbejde, og det bliver vigtigt at få politikere og myndigheder i tale, fordi en del af støttemidlerne vil blive brugt i offentlig-private partnerskaber. Der kan også være projekter, som sendes i udbud, og hvor det bliver vigtigt at holde øje med, at reglerne om lige adgang overholdes.”

Børsen skriver også, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser et uforløst potentiale på en række eksportmarkeder i Europa. Han mener, at det er på høje tid at skrue op for eksportindsatsen på disse markeder, hvor han blandt andet nævner grøn teknologi og især energieffektivisering. "Jeg er optimist, men vi skal handle nu og kende vores besøgelsestid," siger Kofod og fortsætter: “Brug vores ambassade og handelsafdeling. Vi har halveret betalingen, og vi har midler til at støtte konkrete projekter. Der er også mulighed for at lave klynger, hvor flere virksomheder går sammen. Det vil vi meget gerne understøtte. Og det er nu, man skal tage initiativerne.”
Børsen, s. 31, 32 (31.03.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danmark underskriver EU’s iværksætterplan – men den får næppe gang på dansk jord
Sammen med 24 andre europæiske lande har Danmark underskrevet en erklæring i EU-regi om at forbedre vilkårene for iværksættere. Det er dog uvist, om regeringen overhovedet har tænkt sig at følge de forslag, der er skrevet under på, skriver Berlingske. For siden regeringens underskrift har der ikke været nogle pressemeddelelser, ingen interview, ingen opslag på sociale medier - ingenting. Berlingske har derfor spurgt Erhvervsministeriet, om regeringen har tænkt sig at udarbejde en konkret politik baseret på de såkaldte best practices, eksempelvis ved at sænke kapitalkravet. I et skriftligt svar skriver Erhvervsministeriet, at ”den danske regering støtter, at der på europæisk plan sættes fokus på iværksætteri, og hvordan det fremmes på tværs af EU. Regeringen er positiv over for erklæringens formål om at styrke det europæiske startupmiljø, da startups og scaleups er en essentiel del af den europæiske økonomi. Ud af de otte initiativer tog den danske regering forbehold for ét enkelt initiativ angående beskatning af henholdsvis medarbejderoptioner og investorer i iværksætteri, da sådanne særordninger ikke stemmer overens med måden, vi beskatter i Danmark.” Spørgsmålet, om man har tænkt sig at arbejde på de øvrige tiltag, forbliver dog ubesvaret og dermed tyder det på, at regeringens underskrift ikke får nogen konkret betydning for dansk iværksætterpolitik, som det ser ud lige nu. Fra EUs side går man til gengæld meget op i erklæringen og i forbindelse med underskrivningen blev der eksempelvis meddelt, at man har identificeret disse best practices, som er ”kendetegnende for et vækstvenligt miljø”: ”Sådan et miljø er centralt for EUs overgang til en bæredygtig, modstandsdygtig, åben og digital økonomi og frigørelsen af det enorme potentiale for innovation og vækst i startups.”
Berlingske, s. 2 (31.03.2021)

Finansielle anliggender

Renten kravlede langsomt op efter gode tal
Tirsdag var der rentestigninger på programmet, der bød på bedre end ventede tillidstal fra både USA og eurozonen. Den toneangivende 10-årige danske statsobligation endte i minus 0,13 procent, hvilket er fem basispoint højere end ved lukketid mandag, skriver flere aviser. Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen steg i marts til 101,0 fra 93,4 måneden før. Ifølge et estimat fra Bloomberg havde økonomerne ventet en fremgang til 96,0. Indekset er en sammensætning af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen. Tirsdag modtog Genmab-partneren Novartis en tilladelse fra EU-Kommissionen til at markedsføre Kesimpta til behandling af tilbagevendende sklerose. Det var dog ikke en overraskelse, da midlet allerede er godkendt i USA.
Jyllands-Posten, s. 24; Berlingske, s. 12; Børsen, s. 26, 37, 41 (31.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Flertal uden om regeringen vil have sag mod Polen
Hvis det står til politisk flertal uden om regeringen i Folketinget, skal Polens såkaldte lgbtq-frie zoner blive en sag for EU-Domstolen. Det er EU-ordfører for Enhedslisten, Søren Søndergaard, som har taget initiativ til beslutningsforslaget, som er medunderskrevet af repræsentanter for Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og De Frie Grønne. ”Vi er medlem af en fælles klub med nogle regler om, at folk skal behandles lige. Det er helt uacceptabelt, at noget sådant sker hos et medlem af EU. Så må man jo gribe ind og sige, at det skal stoppe. Vi er enige om, at alle er lige i denne klub, og man kan ikke have zoner, hvor nogle bestemte mennesker ikke er velkomne,” siger Søren Søndergaard og opfordrer regeringen til at rejse sagen i fællesskab med ligesindede lande som Sverige, Finland og Holland. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tidligere afvist at rejse sagen, med henvisning til at det kan være svært at vinde den ved EU-Domstolen, men nu takker han Enhedslisten og de øvrige partier for at stille beslutningsforslaget. ”Det giver mulighed for, at vi tager en samlet diskussion i Folketinget. Ikke af, om vi skal gøre noget, men hvordan vi gør det bedste muligt. Danmark er gået forrest længe for at lægge pres på Polen for at få rettet op på problemerne med grundlæggende værdier,” siger Jeppe Kofod. Han mener dog, at det er afgørende at gå sammen med andre medlemslande og koordinere med EU-Kommissionen, før der rejses en eventuel sag ved EU-Domstolen. ”Kommissionen er traktatens vogter, så det er vigtigt, at vi vurderer sammen med dem, om der kan rejses en sag, og om man kan vinde den sag. Jeg er bare meget bekymret for, hvis vi rejser en sag som medlemslandet Danmark og så taber den, så har vi i hvert fald ikke fremmet rettighederne. Så har vi risikeret at lave et gigantisk selvmål. Men alt det skal vi diskutere nu,” siger Jeppe Kofod.
Politiken, s. 5 (31.03.2021)

Institutionelle anliggender

EU-coronapas vil åbne Europa for danskere og dansk eksport
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), Linea Søgaard-Lidell (V), Søren Gade (V) og Asger Christensen (V), medlemmer, Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”Vi står med et akut behov for at genåbne Europa og pumpe liv i vores kriseramte virksomheder og hverdag. Det er på tide, at vi får noget af den frie bevægelighed i EU tilbage. Derfor tror vi meget på idéen om et fælles, europæisk coronacertifikat. EU-Kommissionen er lige kommet med et godt forslag til en ordning, hvor man enten digitalt eller på papir kan vise et certifikat, som beviser, at man for nylig har fået en vaccine, en nylig negativ test, eller at man har antistoffer. […] Vi har en forpligtelse til at gøre livet lettere for vores erhvervsliv og borgere efter mere end et års nedlukning. Den frie bevægelighed for mennesker og varer er en del af hele grundlaget for EU - og en livgivende præmis for mange af vores virksomheder. Nu er det på tide, at den vender tilbage. Især når det kan lade sig gøre på en tryg og forsvarlig måde.”
Børsen, s. 51 (31.03.2021)

En fodnote i historien
Weekendavisen bringer et interview med Robert Tombs, professor i fransk historie på Cambridge University, som har skrevet bogen ”This Sovereign Isle - Britain In and Out of Europe”, der udkom sidst i januar. I bogen forsøger han at forklare, hvorfor et flertal af de stemmeberettigede briter i 2016 stemte for Brexit, som han mener skyldes, at Storbritannien har en lang tradition for folkestyre. ”Vores oplevelse af det tyvende århundrede var helt anderledes end den kontinentaleuropæiske, som var præget af krig, besættelse, diktatur og folkemord. Vi havde mere omfattende og dybere bånd til verden uden for Europa,” skriver han. Tombs stemte selv leave og han mener, at EU i de kommende år sandsynligvis står over for en række potentielle finansielle kriser, som Storbritannien er bedre tjent med at holde sig på afstand af. ”EU har utvivlsomt på en utrolig dramatisk måde vist sin svaghed som en administrativ organisation. Og den måde, som nogle af de ledende politikere har forsøgt at skyde skylden på andre, har virkelig været uansvarlig,” siger han og tilføjer, at han ikke er nervøs for fremtiden: ”Medmindre Brexit bliver en katastrofe - og det er der ikke noget, der tyder på - tror jeg, at det vil blive husket som en af de mange politiske ændringer, der finder sted en gang imellem, og som ingen tænker over 20 år senere.”
Weekendavisen, s. 6 (31.03.2021)

Et skib, der sætter sig på tværs, afslører vores enorme sårbarhed
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”’Ever Given’-uheldet i Suezkanalen er en stor belastning for det globale økonomiske system. Handlen er ramt i begge retninger og vil tage tid at få genoprettet. Det sætter fokus på vores vidtforgrenede forsyningslinjer. Spørgsmålet er, om vestlige virksomheder og vi som samfund er bedre tjent med hjemtagning af produktion. […] Suez er nu den tredje freak-begivenhed de seneste fem år, der har sat fokus på udfordringerne med globaliserede forsyningslinjer. Først var det det handelsmæssige våbenkapløb mellem USA og Kina. Valget af Donald Trump til USAs præsident medførte en stor handelskrig med Kina, hvor vi i EU er enige i substansen, men ikke USAs metoder. Trumps handelskrige har i øvrigt indbefattet de fleste af verdens lande - også os selv. Kina har samtidig følt sig så magtfuldt, at Beijing også har spillet med musklerne over for virksomheder, hvor enten virksomheden eller hjemlandet har haft en holdning til Kinas hårde kurs internt og over for Hongkong. […] Handelsmæssigt var corona en massiv begivenhed under nedlukningerne sidste forår, men faktisk er det et af de områder, der har klaret sig bedst gennem krisen. […] EU og en række europæiske statsledere vil nu have en europæisk produktion af alt fra halvledere til vacciner. Selvom det kan lyde besnærende, så er der også en pris at betale ved en statsstyret eller statsunderstøttet produktion. Aktiv industripolitik i forsøget på selvforsyning vil reducere vores alle sammens velstand og ikke mindst innovation. […] I en verden, hvor verdens førende økonomiske magter ikke er bange for at tage produktion og eksport som gidsel, kan det betyde, at korte og mere sikre forsyningslinjer bliver vigtigere. Det kan være til Europas fordel. Men det er bedst opnået, hvis politikere holder deres pilfingre væk fra det globale økonomiske system.”
Berlingske, s. 16 (31.03.2021)

Her er de tre vigtigste pointer, jeg har lært efter et år med corona
Berlingske bringer et essay af Kim Fausing, adm. direktør i Danfoss, som blandt andet skriver: ”Det paradoksale er, at vi ved, hvad vi er gode til både i Danmark, EU og resten af verden, men vores fejl og mangler gennem krisen står mindst lige så klart et år efter, den begyndte. Vi ved i dag, hvor meget vi ikke vidste. Jeg tror, de færreste forudså, at krisen ville præge os så længe; som mennesker, virksomheder, samfund. […] I dag ved vi, hvor meget vi kan opnå, når vi har tillid til hinanden, laver fælles EU-strategier og skaber stærke partnerskaber både inden for og uden for EU. Omvendt har EU som institution betalt dyre lærepenge. EUs stærkt kritiserede vaccinestrategi understreger, hvor vigtigt velfungerende internationalt samarbejde er - og hvor meget man savner det, når det ikke fungerer. Efter et år med corona ved vi, hvor galt det kan gå, når vi ikke har fælles EU-strategier og planer. Når vi ikke har et produktionsapparat, der gør os i stand til at fremstille de nøgleprodukter, vi har brug for. Når EU prøver at mestre et område som sundhed, som aldrig har været EU's spidskompetence. For at blive succesfuld bør EU tænke langsigtet og gøre klar til den globale konkurrence efter pandemien. EU gør klogt i at sikre, at vi efter krisen har klare strategier for, hvordan vi kan konkurrere på lige vilkår og samtidig have et så tæt og effektivt samarbejde som muligt med lande som USA, Kina, Storbritannien, Indien og andre værdifulde handelspartnere. Krisen viser, at EU står stærkest, når medlemslandene vedtager planer på områder, hvor EU kan gøre en forskel, i god tid før der er brug for dem. Det er ikke en falliterklæring at komme til den erkendelse. Det er en falliterklæring ikke at gøre det.”
Berlingske, s. 22-23 (31.03.2021)

Kaprede medier
Seneste offer for en udvikling, der har givet autoritære politikere og pengemænd kontrol med nyhedsstrømmen i Central- og Østeuropa, blev ungarske Klubrádió, som ikke fik forlænget sin licens med henvisning til, at radiokanalen gentagne gange havde brudt reglerne. Klubrádió har appelleret afgørelsen til landets højesteret, men den gør sig ingen illusioner, da det også er en politisk domstol. ”Det er absurd. Vi var to gange let forsinkede med vores indrapporteringer til myndighederne om de forskellige kvoter for indhold i vores programmer, og det betalte vi bøderne for. Andre radiostationer havde begået samme eller værre fejl, men de fik forlængelse - pro-Fidesz-kanaler, selvfølgelig,” siger András Arató, bestyrelsesformand for og medejer af Klubrádió. Næste skridt er en sag for EU-Domstolen og imens kører Klubrádió videre som netmedie. De involverede pressefolk er meget skuffet over EU. ”Vi er ikke Nordkorea eller Kina, vi er medlemmer af EU. EU må påtage sig et enormt ansvar for, at de har ladet tingene udvikle sig, som de har. Vi har en regering i Ungarn, der ved enhver lejlighed erklærer krig mod unionen og dens grundlæggende principper. Samtidig bliver EU ved med at finansiere selvsamme regering med store summer. Det er meget mærkeligt,” siger András Arató, som opfordrer EU til at give støttekronerne mere selektivt - ikke til Orbán og kliken omkring ham, men til specifikke projekter, der kommer den ungarske befolkning til gavn. Leder af tænketanken Mertek Media Monitor og jurist, Gábor Polyák, har været med til at indgive en klage til Europa-Kommissionen over den ungarske regerings selektive brug af offentlige penge. ”I EU er der meget klare regler for, hvordan man kan bruge statsmidler til at finansiere medier, og det står helt klart, at Ungarn ikke følger reglerne. Vi indgav en klage i 2016, men Kommissionen har ikke gjort noget ved den. Jeg forstår det ikke. Konkurrenceloven er klar. Vær venlig at bruge den,” siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Europa-Kommissionen.
Weekendavisen, s. 7 (31.03.2021)

Konkurrence

Digital skat kan anstrenge EU og Bidens gode forhold
Børsen bringer et debatindlæg af Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”EU's stats- og regeringsledere kom vidt omkring i deres meningsudveksling med USA's præsident Joe Biden på EU-topmødet i sidste uge. Parterne veg dog gelinde udenom potentielt konfliktfyldte emner, såsom beskatning af amerikanske tech-giganter som Google og Facebook. Digital beskatning er ellers en sag, der snildt kan komme til at præge det transatlantiske forhold fremadrettet. Emnet var på EU-ledernes dagsorden - dog inden Joe Bidens deltagelse. Her bekræftede de deres støtte til en global løsning på beskatning af den digitale økonomi gennem OECD. Samtidig bakkede de op om, at Europa-Kommissionen fremsætter et forslag til juni om at indføre en digital afgift som ny indtægtskilde til EU's budget til at betale af på EU's fælles gældsætning under coronakrisen. Spørgsmålet er imidlertid, om en separat EU-vej ikke risikerer at spolere chancerne for en global aftale - nu hvor flere af Trumps forhandlingsknaster er væk og viljen til et kompromis større. For eksempel bakker Joe Bidens administration op om, at en global aftale skal være bindende for de berørte virksomheder. Men de ønsker ikke, at EU bygger ovenpå med sine egne regler. […] Fælles globale spilleregler for selskabsbeskatning er alt andet lige bedre, da de sikrer lige konkurrencevilkår mellem multinationale selskaber. Hvis EU derimod laver sine egne regler på området, risikerer de - alt afhængigt af udformningen - at underminere de globale regler og skabe ulige konkurrencevilkår.
Børsen, s. 51 (31.03.2021)

Sundhed

Alle taber på vaccinenationalisme
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I sidste uge blev det for meget for EU-Kommissionen, som truede med at indføre sine egne restriktioner på vacciner til lande, der ikke gør gengæld. Især Storbritannien. EU-borgerne skal have ”en fair andel af vaccinerne”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde, hvilket utroligt nok fik den britiske regering til at beskylde EU for ”vaccinenationalisme”. Det sker, mens Europa lukker ned for tredje gang. Fra Polen til Holland, Tyskland og Italien lukker butikker og barer, mange steder er der spærretid og lukkede skoler. Mens 15.000 europæere hver uge dør med COVID-19, imens antallet af indlagte på de franske intensivafdelinger nu overstiger toppen fra efteråret, og selv om kun hver tiende EU-borger har fået mindst ét vaccinestik, sælger Europa stadig dyrebare doser til hele verden. Nogle mener, at EU-landene har været naive: Mens USA og Storbritannien fra begyndelsen har betragtet vacciner som et spørgsmål om national sikkerhed, hvor almindelige regler for global handel ikke gælder, har EU bygget en strategi på en præmis om fri udveksling. Det er rigtigt, men det skyldes ikke naivitet. EU har aktivt besluttet ikke at være ”som Trump”. Ikke at sige Europe first, men i stedet være en rationel frihandelszone. […] Desuden har EU ikke haft noget valg. EU kan slet ikke forbyde eksport af vacciner, indtil alle europæere er vaccineret, for det ville kræve, at hele vaccineudrulningen foregik i EU: fælles indkøb, fælles strategi, fælles sundhedspolitik, farvel til Brostrøm og Ullum. Det ønsker de færreste sig. Konflikterne om vaccineeksport viser derfor både, hvad EU er og ikke er: EU er en blanding af et konferencecenter for Europas statsledere, og EU er et stort frihandelsområde. Men EU er ikke en stat. […] I øvrigt har EU-Kommissionens trusler virket. EU og briterne forhandler lige nu om vaccineeksport, og der er endda kommet en luftig fælles erklæring om ”gensidigt gavnligt samarbejde”. Det virker, som om briterne blev bange - på kort sigt har de virkelig brug for vaccinerne fra EU. Så mon ikke det løser sig. Det viser, at EU nogle gange kan agere hurtigt og kontant - næsten som en stat. Men det kræver enighed mellem landene, fælles interesser og lille risiko. Og det er stadig mere undtagelsen end reglen. Især under en pandemi.”
Information, s. 40 (31.03.2021)

Elendighedens kvartal er slut. Nu vil det vise sig, om optimisterne får ret
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen, som blandt andet skriver: ”Årets tre første måneder har været et absurd dramatisk forløb i Europa, hvor manglen på vacciner undervejs har kastet EU ud i en fuldtonet krise. […] På mange måder var det en passende afslutning på elendighedernes kvartal, da et virtuelt topmøde mellem EUs regeringschefer i sidste uge endte i et skænderi om fordelingen af de knappe vacciner. […] Nu er det op til EU-landenes ambassadører at finde en løsning ud af pinen på et møde i dag. Forventningerne er ikke skruet højt op på forhånd. Diskussionen er symptomatisk for EUs vaccineudrulning, der i efteråret lignede en vindersag for unionen, men som i løbet af årets tre første måneder udviklede sig til en fuldtonet krise, da det stod klart, at der var for få vacciner, og at Europa ville sakke agterud i sammenligning med Storbritannien og USA. ”Stronger together,” jublede kommissionsformand Ursula von der Leyen i december, og nu - tre måneder senere - kan regeringscheferne ikke enes om at skippe vacciner afsted til medlemslande, som har desperat brug for det. […] Hvis vaccinerne leveres planmæssigt, og 250 millioner europæiske borgere er færdigvaccinerede inden juli, vil det sidste ord om EUs vaccineprogram næppe være sagt. I det tilfælde vil EU være tæt på at nå flokimmuniteten på cirka samme tidspunkt som briterne og efter alt at dømme et par måneder efter amerikanerne. Og langt før resten af verden. […] Såfremt europæerne kan holde en nogenlunde normal sommer, og hverdagen er tæt på retur til efteråret, er forventningen i Bruxelles, at historien vil dømme vaccineforløbet med mere milde øjne, end tilfældet hidtil har været. Det fordrer i første omgang, at de næste tre måneder forløber betydeligt bedre end de tre foregående.”
Berlingske, s. 16 (31.03.2021)

Åbent hus i påsken
Rusland nærmer sig flokimmunitet, men har betalt en høj pris: næsten en halv million døde, skriver Weekendavisen. De fleste lande i Europa er i øjeblikket enten i gang med en forsigtig genåbning af samfundet som i Danmark eller med en ny nedlukning som i Frankrig. I Rusland har man derimod åbnet for det meste og er stort set vendt tilbage til normalen og der er intet, der tyder på, at den efterhånden længerevarende russiske åbning har ført til en ny stigning i coronasmitten. ”Lige nu ligger vi på det laveste niveau siden april sidste år,” fortæller den uafhængige demograf Aleksej Raksja, der har en fortid i den russiske statistikstyrelse, Rosstat.
Weekendavisen, s. 11 (31.03.2021)

Udenrigspolitik

Det skal gøre virkelig ondt på Putin
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), som blandt andet skriver: ”I dag har Rusland strammet grebet om Ukraine. Der er bygget en bro fra det russiske fastland til Krim, som gør det muligt at lukke Det Azovske Hav inde. Tre ukrainske krigsskibe er erobret i strid med international lov. Deres besætninger blev først løsladt efter mere end et års hårde ophold i russiske fængsler. Ringer der nogle klokker? Ja, vi har hørt om disse hændelser gennem årene. Men det virker som om, det er længe siden. Og krigen i det østlige Ukraine har efterhånden kostet 14.000 døde og hundredtusinder af fordrevne. […] Det er vigtigt, at Krim ikke går i glemmebogen. Traditionelle sanktioner bider tilsyneladende ikke på Rusland. Og der er en risiko for, at Putin styrker sin hjemlige position, hvis han kan fremstille det som om, alle hjemlige vanskeligheder skyldes, at omverdenen rotter sig sammen mod Rusland. Derfor er det på tide at gentænke sanktionsvåbnets effektivitet. Der må findes nye initiativer, som gør virkelig ondt på Putin og hans støtter, uden at det går ud over befolkningen. I den forbindelse kan det være værd at undersøge, om man kan finde nye veje til at støtte den russiske civilbefolkning og den opposition, der findes mod Putin. For eksempel ved at lempe mulighederne for, at almindelige russere kan besøge Vesten. Med en ny amerikansk regering, der lægger vægt på et regelbaseret internationalt samarbejde, og respekt for de værdier, der binder verdens frie nationer sammen, er der mulighed for et forstærket vestligt samarbejde på disse punkter. EUs problem er, at i mange situationer skal alle være enige - og at der er for mange, som er købt eller forblændet af Putin. Men forsøget skal gøres.”
Berlingske, s. 21 (31.03.2021)

Økonomi

Danmark får 11 mia. kr. i EU-hjælp. Men hvad skal de bruges til?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af EU-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: ”Om en måneds tid har Europas lande en vigtig deadline. Vi skal indlevere de endelige planer for, hvordan vi vil bruge næsten 700 mia. euro fra EU's coronapakke til at genoprette økonomien. Indtil videre ser det ikke for lovende ud. Tysklands plan har fået kritik for ikke at være så grøn, som den lover - og Tjekkiets regering får kritik for ikke at være innovativ nok, men i stedet forsøge at bruge pengene på at lappe huller i budgettet. Men hvad med Danmarks plan? Det er ikke meget, regeringen har fortalt os andre om, hvad den helt præcis vil bruge Danmarks mere end 11 mia. kr. på. Kun hvis man er typen, der kigger finansloven igennem, har man kunnet læse, at der skal betales for nogle ret udefinerede grønne initiativer i dén. Og i øvrigt bidrages til den ellers fine grønne skattereform. […] Det værste, der kan ske, er, at regeringen ikke reelt får investeret i nye og innovative projekter, men i stedet finder det belejligt, at EU-milliarderne kan bruges på nogle af de grønne forpligtelser, man alligevel havde på tegnebrættet. På den måde får EU's genopretningspakke ikke den effekt, der var meningen, og den grønne og digitale omstilling får ikke samme boost, som den ellers ville have fået. Derfor vil jeg opfordre den danske regering til at lægge en klar og ambitiøs plan frem for, hvordan EU-milliarderne skal bruges, så vi kan få en demokratisk debat om det hurtigst muligt - og inden deadline.”
Jyllands-Posten, s. 28 (31.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
31. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark