Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 4. oktober

EU i dagens aviser

4. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

EU-Parlament: Fremtid efter Brexit må vente
Flere dagblade har i dag fokus på Storbritannien og Brexit. Berlingske skriver, at forhandlingerne om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien efter den britiske exit må udskydes. Europa-Parlamentet vedtog tirsdag en resolution der siger, at der indtil nu er ikke sket tilstrækkeligt store fremskridt i første fase af forhandlingerne til at gå videre til anden fase. Oprindeligt var planen at EU-topmødet den 19. og 20. oktober i Bruxelles, skulle beslutte at sætte anden fase i gang, hvis der var sket nok fremskridt nok i første fase. Men parlamentarikerne siger at det er der ikke, medmindre der sker pludselige fremskridt på de følgende tre afgørende områder; økonomiske afregning mellem EU og Storbritannien, EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien, fremtidens grænse i Irland. Heller ikke EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker mener, at der er sket nok fremskridt indtil nu. Det er især den økonomiske afregning ved udgangen, der skiller parterne. Politiken, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver alle om det konservative topmøde i Manchester, der slutter i dag, onsdag. Der udspiller sig en åbenlys magtkamp på den konservative partikongres i Manchester, hvor Theresa May lægger arm med særligt Boris Johnson. Det er ikke just optimale betingelser for at lægge en britisk Brexitkurs, som også duer til noget i EU, skriver Politiken. Jyllands-Posten skriver, at EU vil have premierminister May til at give sig mere, men at det kan være svært i forhold til hendes eget bagland. Den EU-skeptiske handelsminister Liam Fox opremser i sin tale, hvordan hele verden gerne vil gøre forretninger med Storbritannien på grund af landets sprog, lave skat, fantastiske universiteter, veluddannede arbejdskraft. ”Og det interessante er, at ikke en eneste af disse faktorer afhænger af, at vi er medlem af EU,” sagde Fox. Kristeligt Dagblad skriver, at Brexit er de absolut vigtigste emne på dagsordenen på mødet. For de konservative handler det om at komme ud af EU, for den mindst mulige pris. Men andre advarer, at det ikke er så ligetil med Brexit forhandlingerne. ”De eksporterer dobbelt så meget til os, som vi sælger til dem. Så de har en klar interesse i fortsat at have adgang til vores marked, så hvorfor skal vi betale for at komme ud?” siger Roger Kendrick, der repræsenterer De Konservative i Beaconsfield. Han henviser til, at briterne hæfter for milliardstore udgifter, selv når de har meldt sig ud af EU, og han tilhører den ikke ubetydelige fløj i partiet, der bare vil ud af EU og ikke kan se, hvorfor de skal betale for det.
Kilder: Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Catalanerne vandt fortællingen, men stiller umulige krav
Flere dagblade skriver i dag om søndagens løsrivelsesafstemning i Catalonien. Den Europæiske Union opfordrer efter søndagens voldelige afstemning til forhandlinger mellem Madrid og Barcelona. Det skriver Berlingske. Information skriver, at til trods for at resultatet af afstemningen ikke er juridisk gyldigt, har catalanerne vundet kampen om fortællingen. Selvstyrets præsident den konservative Carles Puigdemont, har endnu ikke proklameret Cataloniens løsrivelse, men satser på at inddrage EU som mægler. Frankrigs præsident Emmanuel Macron, bifalder trods politivolden den spanske premierminister Mariano Rajoys bestræbelser på at ”beskytte Spaniens enhed”. Men at det står dog klart, at den spanske regering havde gjort klogt i blot at ignorere afstemningen. Der foregår også mæglingsforsøg mellem parternes grupper i Europa-Parlamentet, hvor situationen skal diskuteres onsdag. Samtidig siger Puigdemont, at løsrivelseserklæringen stadig kan nå at komme på onsdagens dagsorden i det catalanske parlament. Det er et spørgsmål om, hvor længe nationalisterne kan holde sammen i en situation, hvor et førende EU-land som Frankrig støtter regeringen i Madrid, skriver Politiken. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Gerstrøm forhenværende folketingsmedlem for Fremskridtspartiet: ”Den militante nedkæmpning af den fredelige afstemning i Catalonien burde have fået demokrativogteren Kommissionsformand Jean-Claude Juncker op af stolen, for EU-traktatens artikel to påbyder respekt for nationale mindretal.”
Kilder: Information, s. 11; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 17; Politiken, s. 11

Institutionelle anliggender: Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale
Tirsdag holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Folketingets åbningstale, skriver flere dagblade. Statsministeren talte i et langt afsnit om at sikre danske interesser og europæiske værdier i EU. Om behovet for at føre en stram udlændingepolitik og for at stramme reglerne for indfødsret, skriver Kristeligt Dagblad og Altinget. Statsministeren understregede i sin tale, at der skal være balance i EU-politikken. ”Langt de fleste EU-borgere i Danmark arbejder, betaler skat og bidrager til samfundet. Men når den fri bevægelighed udnyttes til tiggeri frem for arbejde. Eller man tager en dansk børnecheck med tilbage til et land, hvor den er tre gange så meget værd. Så er det urimeligt,” sagde statsministeren. Talen fik ros af af både Dansk Folkeparti og De Radikale, men idyllen mellem regeringen og De Radikale vil nok forstumme, når regeringen som formand for Europarådet vil lægge pres på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, særligt i forhold til udvisningen af kriminelle udlændinge. "Jeg vil ikke acceptere, at vi ikke kan udvise dybt kriminelle udlændinge fra Danmark af hensyn til familieliv og privatliv. Det strider mod min retfærdighedsfølelse," fastslog Løkke og fortsatte: "Jeg kan ikke forklare, at kriminelle fra nogle EU-lande skal blive i Danmark, fordi fængslerne i deres hjemlande ikke lever op til de menneskerettigheder, landene selv har underskrevet," citerer Altinget i en nyhedsanalyse. Lederen i Politiken skriver også om åbningstalen, og skriver, at statsministeren talte mere om EU som en løsning snarere end problemet.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 1; Altinget

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Facebook-sag om private data skal for EU-Domstolen
Højesteret i Irland overlader det til EU-Domstolen at beslutte om den måde, som især IT-giganterne Facebook, Apple og Google overfører europæernes data til USA på, skal forbydes, skriver Berlingske. Højesteret i Dublin vil have vurderet om en særlig aftale mellem EU og USA yder tilstrækkelig beskyttelse af folks privatliv i forhold til amerikansk overvågning.
Kilde: Berlingske, s. 11

Klima: EU i våbenkapløb om elbilernes batterier
EU's energikommissær og viceformand Maros Sefcovic vil få Europa i gang med at producere batterier til elbiler, skriver Børsen. "Vi må indse, at USA og Kina bevæger sig langt hurtigere, end vi gør på elektrisk mobilitet," siger Sefcovic til Süddeutsche Zeitung. Sefcovic vil gentage succesen med, hvor man samlede en stribe europæiske virksomheder i flybranchen om et fælles projekt. Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi siger: "Det vil være rigtigt godt, hvis de eller andre kan finde vej til et større EU-projekt." Foreløbig er det de helt store spillere, som Europa-Kommissionen interesserer sig for i forsøget på at sammensætte et Airbus-lignende konsortium, der skal tage kampen op mod især de asiatiske spillere.
Kilde: Børsen, s. 20

Det digitale indre marked: EU jagter bitcoin-forbrydere med millionprojekt
EU har givet 37,2 millioner kroner i år til det treårige projekt Titanium, hvor en gruppe bestående af Interpol og en række repræsentanter fra ministerier og universiteter skal arbejde for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme begået med digital valuta. Ross King, professor med speciale i kryptoteknologi og koordinator siger: "Kryptovaluta kan blive misbrugt ligesom enhver anden form for teknologi. Biler kan blive misbrugt i terrorangreb, som vi har set. Det betyder ikke, at vi skal skaffe os af med biler. Men det betyder, at vi skal have love og redskaber til at udøve de love, som kan forhindre den slags misbrug. Det er målet med Titanium-projektet - ikke at stoppe folk fra at bruge kryptovalutaer, men sikre et økosystem, hvor de kan trives uden for megen kriminel aktivitet."
Kilde: Børsen, s. 11

Klima: Svært at skaffe EU-flertal for ti år mere til Roundup
Information skriver, at det kan blive svært for EU-Kommissionen at få en ny tilladelse til Roundup igennem ved afstemning. Frankrig vil sige nej, Tyskland kan næppe sige ja, og hvis bare ét andet større EU-land siger nej eller stemmer blankt, bliver det et stop for ti år mere med sprøjtemidlet. Forud for for afgørelsen, fører industrien og ngo'er intense kampagner. Medlemslandene skulle efter planen have stemt om Kommissionens forslag på et møde torsdag-fredag i denne uge i EU's Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder. Men forslaget er taget af dagsordenen, antageligt fordi Kommissionen ikke har kunnet sikre det nødvendige kvalificerede flertal for en forlænget godkendelse i tide. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver formand for Landbrug Fødevare Martin Merrild, at et glyphosatforbud vil koste Danmark dyrt. Merrild skriver: ”Når der alligevel opstår debat i Europa forud for afstemningen om glyphosat, skyldes det en udbredt myte om, at glyphosat er sammenkædet med kræft og andre dårligdomme. Det er forkert. De ovennævnte myndigheder, EFSA og ECHA, har undersøgt glyphosat til bunds, og konklusionen er entydig: Glyphosat er ikke kræftfremkaldende i de minimale mængder, vi udsættes for. […] Hvis glyphosat ikke opnår en fortsat godkendelse i EU, vil det koste de danske landmænd 400-600 kr. pr. ha - altså langt over 1 mia. kr. årligt.”
Kilder: Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 18

Klima: Lastbilerne er omstillingens store smertebarn
Lastbilerne i Europa udfordrer den grønne omstilling, for mens der optimisme på elbilernes vegne, er udsigterne til at kunne gøre batterier små og billige nok til, at de kan forsyne lastbilerne med strøm på deres lange ruter, lange, skriver Information. Ifølge EU-Kommissionen står vejtransporten for en femtedel af den totale udledning af CO2 i EU. Og transportsektoren er den eneste store sektor, hvor udledningen af drivhusgasser stadig stiger, det anerkendte EU's transportkommissær, Violeta Bulc på et seminar om transportsektoren og infrastruktur i Tallin, Estland, i forrige uge.
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: Nye bilafgifter lægger pres på Danmarks klimamål
Flere dagblade skriver i dag om klimamål. Ifølge Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og økonomiprofessor ved Københavns Universitet ser EU-kravene ud til at lande, så Danmark kan udskyde en stor del af den grønne omstilling til efter 2030, men det vil ikke være klogt, fordi det så bliver meget svært at nå målet om et fossilfrit samfund i 2050. Klimarådets analyser peger på, at det økonomisk set vil være fornuftigt at komme i gang med omstillingen i transport- og landbrugssektoren, og det vil blandt andet kræve nye tiltag for elbiler, skriver Berlingske. I en kommentar i Information skriver Nils Enrum, lektor, cand.polit, at klimapolitik har vanskeligt ved at nå den afgørende stjernestatus blandt valgtemaer, og identificerer andre temaer, der har høj prioritet. ”Grøn omstilling i Europa vil mindske andre problemer, som skaber spændinger i euroområdet. For underskudslande med høj arbejdsløshed vil vedvarende energi og energieffektivisering, herunder simpel bygningsisolering, både forbedre betalingsbalancen (sparet olie, kul og gas) og øge beskæftigelsen. Win-win, selv uden at medregne gevinsten på miljø- og CO2-kontoen.” skriver Enrum.
Kilder: Berlingske, s. 8; Information, s. 13

Sundhed: Forbudt, stærkt allergifremkaldende parfumestof må sælges i endnu fire år
Forbrugerrådet Tænk Kemi kritiserer, at det skal tage fire år at udfase et stærkt allergifremkaldende stof, som er blevet forbudt i EU. Danske forbrugere vil de næste fire år fortsat købe shampoo, creme og deodoranter med det stærkt allergifremkaldende stof, der netop er blevet forbudt i kosmetik og personlige plejeprodukter i EU. Det er den frist, som EU-Kommissionen har givet branchen til, at stoffet skal være væk fra hylderne. ”I fire år skal forbrugerne altså fortsat udsættes for et stof, som EU-Kommissionen anser for at være en potentiel risiko for menneskers sundhed. Hvis den mener, at stoffet er problematisk, så lad os få det forbudt nu,” siger projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Claus Jørgensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: Europa skal ikke ses gennem EU-briller
Der er i dag flere debatindlæg på Altinget, omhandlende hvordan partier i Danmark ser på EU. Søren Søndergaard, EU-ordfører (EL), skriver at Storbritanniens udmeldelse af EU har en gang for alle gjort op med drømmerierne om at hele Europa skal samles under EU-traktaten. ”Nogen håber tilsyneladende, at det hele kan løses med en aftale med Storbritannien, en forstærket bevogtning af de ydre grænser og så et effektivt EU skabt ved hjælp af mere magt til EU-institutionerne på bekostning af de enkelte medlemslande. Sådan må man fortolke udmeldingerne fra bl.a. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og bakket op af en række toneangivende ledere, f.eks. den franske præsident Macron og den tyske kansler Merkel,” skriver Søndergaard. Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S), skriver i et andet debatindlæg på Altinget, at Dansk Folkeparti viser sit sande sociale ansigt i EU, ved at MEP'erne stemmer imod EU's initiativer på området, men EU-skepsis er ikke en undskyldning for ringere vilkår for arbejdstagerne. Rasmus Nordqvist, EU-ordfører (ALT), skriver i et tredje debatindlæg på Altinget, at vi uden EU-fællesskabet falder fra hinanden, og at det er nu vi skal vise, at vi vil EU-samarbejdet. ”Hvis ikke, er der stor fare for, at vi langsomt falder fra hinanden, og det har vi ikke råd til hverken økonomisk, miljømæssigt eller socialt,” skriver Nordqvist. Peter Hummelgaard EU-ordfører (S), skriver i et fjerde debatindlæg på Altinget, at EU-debatten mangler en klar socialdemokratisk stemme. ”Debatten om EU's fremtid bliver i disse år domineret af tre strømninger: værdiliberale føderalister, der ikke ser grænser for EU-integrationen, af markedsfundamentalister, der grundlæggende mener, at EU-samarbejdet skal reduceres til at handle om det indre marked uden tilsvarende beskyttelse for miljø, forbrugere, lønmodtagere med videre og af de nationalkonservative og dem, der mener, at løsningen på udfordringerne er at melde sig ud og stå alene,” skriver Hummelgaard.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Historien viser gode chancer for et bedre EU
Jørn Sanne-Wander, landsbestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom skriver i et debatindlæg på Altinget, at historien viser gode chancer for et bedre EU. ”Europa-Parlamentet har i dag allerede retten til at sende EU's budget til revision eller udtrykke mistillid til Kommissionen, hvilket gør parlamentet til en væsentlig veto-spiller. Ingen ordinær lovgivning vedtages uden de folkevalgte. I dag er Europa-Parlamentet bare én traktatændring fra at være det dominerende lovgivende kammer i EU ved siden af Det Europæiske Råd, hvor statscheferne sidder,” skriver Jørn Sanne-Wander.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
4. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark