Onsdag den 4. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Hårdt Brexit kan sende Storbritannien i recession i 2020
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten skriver, at briterne risikerer at skulle betale en høj pris for den politiske krise, der tirsdag udspillede sig i parlamentet i London. Premierminister Boris Johnson og hans regering har sat kursen mod et hårdt Brexit torsdag den 31. oktober, hvis det ikke forinden lykkes at nå en aftale, der enten tidsbegrænser eller fjerner EU's vetoret i forhold til status for grænsen mellem Irland og Nordirland - det såkaldte backstop. Jyllands-Posten fortæller også, at konsekvensen af et hårdt Brexit vil blive barsk for britisk økonomi. Det forudser den amerikanske bank, Citigroup, i en analyse. ”Med andre ord vil Storbritannien miste 2-3 procent af BNP i forhold til en situation, hvor landet forlader EU med en aftale, der i det store hele ligner den, som nu ligger på bordet,” fastslår global cheføkonom Catherine L. Mann som primær forfatter til Citigroups analyse. Rådgivningskoncernen Oxford Economics regner i sin seneste analyse med, at der nu er 30 procents sandsynlighed for et hårdt Brexit, og at sandsynligheden for et parlamentsvalg i oktober er fifty-fifty. Modsat Citigroup har Oxford Economics endnu ikke fundet anledning til at nedjustere sine forventninger til den økonomiske vækst i Storbritannien, hvilket begrundes med en 70 procent sandsynlighed for, at det lykkes premierminister Boris Johnson at nå et kompromis med EU, som kan mobilisere et flertal i parlamentet bag en justeret aftale om udtræden. ”Vi fastholder indtil videre forventningerne om en økonomisk vækst på 1,2 procent i år og næsten uændret 1,3 procent næste år stigende til 1,8 procent i 2020 og 1,9 procent i 2021,” konstaterer Andrew Goodwin, cheføkonom for Storbritannien i Oxford Economics. Han mener også, at den økonomiske udvikling er sløv under indtryk af Brexit, men forbrugerne har relativt megen tiltro til deres egen økonomiske situation. ”Erfaringsmæssig kan billedet vende på meget kort tid, og reelt ved ingen, hvordan forbrugerne vil reagere på et hårdt Brexit,” siger Andrew Goodwin.

Berlingske skriver, at det buldrer og brager i det britiske underhus, mens 31. oktober nærmer sig med stormskridt. Signalerne fra det britiske pund er alt andet end beroligende. Pundet er nu på det svageste niveau over for dollaren siden 1985 og tæt på det laveste nogensinde over for euroen og kronen. Regeringen har iværksat en informationskampagne, der skal gøre befolkningen opmærksom på, hvad Brexit helt konkret vil medføre. En undersøgelse udført for regeringen viser, at 42 procent af små og mellemstore virksomheder er usikre på, hvordan de kan forberede sig på Brexit, mens kun en tredjedel af befolkningen har søgt information om konsekvenserne. Berlingske fortæller også, at dansk erhvervsliv er bekymret over usikkerheden. Frustrationen og spørgsmålene om Brexit fylder stadig mere hos mange danske virksomheder. Pilen peger mod et hårdt Brexit, men alt er fortsat i spil. Det eneste, som synes at være nogenlunde sikkert, er, at Storbritannien forlader EU 31. oktober. Sådan lyder den klare melding fra både Dansk Erhverv og Dansk Industri, DI, mens den nye britiske premierminister, Boris Johnson, stadig håber, at han kan presse EU til en bedre aftale om Brexit for briterne. ”Virksomhederne har igen og igen skullet gøre sig klar og fået at vide, at nu kommer der en afklaring, men den er hver gang blevet udskudt igen. Alle scenarier er stadig åbne. Selv efter tre år og tre måneder. Det er forstemmende for virksomhederne - især for dem, som har satset på at være godt forberedte. De pålægges nye omkostninger, hver gang målstregen flytter sig,” siger underdirektør i Dansk Industri Anders Ladefoged. Samme melding lyder fra Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og International Chef hos Dansk Erhverv. ”Det er svært, fordi vi vil gerne have, at det ikke bliver et hårdt Brexit. Virksomhederne har længe siddet og været klar til at trykke på knapperne. Nu er der igen usikkerhed, om Storbritannien rent faktisk træder ud af EU. Og usikkerhed er gift for erhvervslivet,” siger Lasse Hamilton Heidemann.

Berlingske skriver ligeledes, at Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, når det gælder vareeksport. Men tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske eksport til det britiske har haft det svært siden starten af 2018. Børsen beretter, at hos Danmarks største kreditforsikringsvirksomhed, Atradius, der forsikrer en eksport på op mod 200 mia. årligt, er der ingen tvivl om, at pundets udvikling bekymrer de danske eksportvirksomheder. “Det britiske marked er jo Danmarks tredjestørste eksportmarked, så det er klart, at pundet har betydning,” siger Erik Skovgaard Nielsen, landedirektør for Atradius. Udover pundet er de danske virksomheder med aktiviteter i Storbritannien også ramt af den generelle usikkerhed omkring Brexit-forløbet, vurderer Atradius-direktøren. B.T. Metro skriver, at Briterne vil gå glip af mindst 16 milliarder dollar - over 100 milliarder kroner - i tabt eksport, hvis de forlader EU uden en handelsaftale. Sådan lyder det i går i en rapport fra FN's handelsorganisation, UNCTAD. Her lyder det videre, at beløbet formentlig vil være endnu højere, når man også tager højde for de indirekte konsekvenser af et Brexit uden aftale. UNCTAD's undersøgelser viser, at et Brexit uden aftale vil resultere i et tab på mindst 16 milliarder i britisk eksport. Det svarer til cirka syv procent af briternes samlede eksport til EU.
Kilder: B.T. Metro, s. 9; Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Konservativt oprør mod Johnson
Flere medier skriver om den politiske situation i Storbritannien som følge af udsigterne til et hårdt Brexit. Politiken fortæller, at oprøret mod Boris Johnsons Brexit-kurs når nye højder i det konservative parti, der i går mistede sit flertal. Mange briter er dødtrætte af at høre om Brexit og vil efterhånden bare have skilsmissen overstået. I det lys kan et no-deal Brexit lyde forjættende, men i realiteten vil et brud uden aftale ikke løse noget som helst. Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere i en ny rapport fra den uafhængige tænketank UK in a Changing Europe.
Information skriver, at Boris Johnsons regering forsøger at presse oppositionen op i et hjørne, hvor de nødvendige manøvrer for at undgå et no deal-Brexit, samtidig kan udløse det valg, folkene rundt om premierministeren er sikre på, at Boris vil vinde. Børsen skriver, at i går under en debat i det britiske parlament mistede premierminister Boris Johnson sit politiske flertal. Den konservative Philip Lee skriver i en meddelelse, at han skifter side til midterpartiet Liberal Democrats, og dermed er Boris Johnsons spinkle flertal på et enkelt mandat forsvundet. Philip Lee mener, at Johnsons regering styrer mod et ødelæggende Brexit og bruger kritisable metoder som løgn, mobning og manipulation. Men regeringen falder ikke, medmindre der vedtages et mistillidsvotum imod den. Børsen og B.T. Metro skriver, at spørgsmålet om Johnsons reelle hensigter kom igen i fokus i aftes, ikke bare på grund af afhopperen Philip Lee, men også fordi kilder siger til flere britiske medier, at de har hørt premierministerens toprådgiver Dominic Cummings omtale forhandlingerne med EU som et fupnummer. Og i Bruxelles sagde EU-Kommissionens talsmand i går, at hun ikke kan melde om nogen konkrete forslag, der er lagt på bordet fra britisk side. Derfor ventes det, at oppositionen og en gruppe konservative oprørere i første omgang vil gå efter at få vedtaget en lov, der udelukker et hårdt Brexit 31. oktober. Først derefter vil de formentligt være indstillet på at stemme for et valg.

Det Konservative Parti og dets nordirske støtteparti, Democratic Unionist Party (DUP), har siden begyndelsen af august haft et flertal på kun én plads. Forud for gårsdagens partiskifte sad de konservative således på i alt 320 pladser imod oppositionens 319 pladser. Tallene er nu byttet om. Berlingskes lederskribent, skriver: ”Hvis Corbyn virkelig ville have gjort noget for sit land, burde han for lang tid siden have foreslået en helt anden, mere neutralkandidat som midlertidig premierminister, hvis Johnson mødes med et mistillidsvotum. Tony Blair, Labour-premierminister gennem ti år, sagde det ganske rigtigt forleden: Som tingene står, er Corbyns person en af Boris Johnsons bedste kort for at vinde slaget om Brexit og et parlamentsvalg udskrevet på Brexit-spørgsmålet. Corbyn står for en radikal, rød økonomisk politik, han har flirtet med antisemitisme og optrådt på Irans propagandakanal Press TV, og hans EU-politik savner enhver troværdighed. Corbyn gør det alt for let for Boris Johnson at køre med fuld fart mod risikoen for en hård Brexit.” Ligeledes i et debatindlæg i Berlingske, skriver Caspar Stefani, cand.scient.pol., kadet i hæren og folketingskandidat for de Konservative, blandt andet: ”Johnsons suspendering af parlamentet sammenlignes sågar med Hitlers suspendering af Rigsdagen 1933. Og så er der dem, der kalder det for et statskup. Det er nemt at kalde ting for grimme navne, når man egentlig ikke forstår, hvad det er, der sker. […] Problemet med Theresa Mays aftale med EU er, at selvom briterne ikke stemte for at forlade unionen uden en aftale, stemte de heller ikke for at forlade EU uden at opretholde deres grænser, suverænitet og selvbestemmelse. Det værste ville være, hvis Parlamentet ikke respekterede flertallets ønske om at forlade EU, og den nye premierminister, Boris Johnson, gør blot noget så vildt som at respektere folkeafstemningen. For Johnson handler det faktisk om at forsvare demokratiet. Dette drama har stået på alt for længe. Vi burde hylde Boris Johnson. Ikke hylde hans modstandere og løbe med rygter om, at han er udemokratisk, når han er det stik modsatte.”

Berlingske fortæller i sin analyse af den politiske situation: ”Den tidligere premierminister David Cameron udskrev i sin tid EU-folkeafstemningen, som han var sikker på ville give flertal imod Brexit. Dermed ville han lægge låg på årtiers EU-strid i Det Konservative Parti. Hans efterfølger, Theresa May, havde som en ufravigelig ledetråd i sin Brexit-politik, at hun ville holde sammen på partiet og prøve at favne både EU-tilhængere og modstandere. Boris Johnson har derimod satset alt på Brexit. Det har givet ham premierministerposten, men det truer nu i alvorlig grad partiets sammenhængskraft, siger de konservative kritikere.” Kristeligt Dagblad skriver, at Storbritannien har ifølge britiske medier kurs mod et valg den 14. oktober, hvis oppositionen med støtte fra konservative rebeller får gennemført et nødforslag om at udsætte skæringsdatoen for Brexit med tre måneder mod regeringens ønske. Vælgerne er splittede, og Boris Johnson har mistet sit flertal. Selvom Boris Johnson mandag aften understregede, at han ikke ønsker et valg, så var stort set alle britiske aviser i går klar til at konkludere, at han planlægger et valg til den 14. oktober, der kan blive resultatet, hvis flertallet imod regeringens ønske gennemtvinger en forlængelse af fristen for Brexit. "Jeg vil aldrig opgive kontrollen over vores forhandlinger, som lederen af oppositionen kræver det," lød det fra Boris Johnson i parlamentet i går med henvisning til, at han håber at kunne bruge suspenderingen af parlamentet til at opnå en bedre skilsmisseaftale med EU inden den 31. oktober.
Kilder: Berlingske, s. 2, 10-11, 31; Information, s. 8-9; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; B.T. Metro, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Ny barselslov skaber politisk debat
I dag debatteres den EU lovbestemte barsel til de europæiske fædre. I et debatindlæg i Politiken skriver, Sara Vergo, næstformand i Djøf: ”Når jeg i dag mødes med ligestillingsminister Mogens Jensen (S), om indspil til implementering af det nye EU-direktiv om blandt andet orlov til fædre, vil jeg understrege, at vi nu har en historisk mulighed for at bringe vores forældede barselsregler up to date. I Djøf glæder det os, at orlov til fædre endelig er på dagsordenen igen, da alle udvidelser af orloven siden 1984 er gået til mødre. Den skæve orlovsfordeling modarbejder ligestilling på arbejdsmarkedet og hæmmer fædres mulighed for at indgå i et ligestillet forældreskab. Derfor er det vigtigt, at vi med implementeringen sikrer en barselsordning, der matcher de rammer, der er for familieliv anno 2019. […] Set i forhold til hvordan Danmark hidtil har implementeret EU-direktivet, vil det umiddelbart være mest oplagt at øremærke 2 måneders orlov til både mor og far i den såkaldte forældreorlov, som ligger efter mors 18 uger lange barselsorlov. […] Kvinders position på arbejdsmarkedet risikerer altså at blive yderligere udfordret. Og forskning peger entydigt på, at den skæve fordeling af orlov har store konsekvenser for danske kvinders løn- og karriereudvikling. Set i lyset af at et andet formål med direktivet er at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, forekommer det derfor også kontraproduktivt, hvis en dansk implementering indebærer, at mødre øremærkes yderligere orlov og dermed reelt mindsker deres arbejdsmarkedsdeltagelse. Hvis vi for alvor vil stille forældre frit til at fremme et ligeværdigt forældreskab, må vi derfor tænke nyt.”

I et debatindlæg i Information, skriver Kira Marie Peter-Hansen, europaparlamentariker (SF), blandt andet: ”I foråret godkendte Europa-Parlamentet en ny lovgivning, der øremærker minimum to måneders forældreorlov til fædre i hele EU. Det er en hjertesag for SF. Og når Folketinget ikke kan finde ud af at indføre øremærket barsel til fædre, er det godt, at EU kan hjælpe os på vej. Ligestilling er nemlig et EU-anliggende, og barsel har stor betydning for både løn, pension og ligebehandling på arbejdsmarkedet. […] Ifølge EU's ligestillingsindeks fra 2017 er vi kun lidt over halvvejs i kampen for fuld ligestilling i EU. Det er ikke godt nok, og derfor kalder det også på tiltag som den øremærkede barsel. For i lande som Island, Norge og Sverige, der allerede har øremærket barsel til mænd, kan vi se, at det virker. Her tager fædrene en langt større del af barselsperioden end for eksempel i Danmark. […] Lige løn for lige arbejde har længe været et af EU's grundprincipper, og det er på tide, at vi udvikler en klar strategi med bindende mål for fremtiden. Vi er endnu alt for langt fra ligestilling mellem mænd og kvinder i EU.”
I et debatindlæg i Ekstra Bladet spørger Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører, De Radikale: ”Kære Mogens Jensen. Kære alle os, der vandt et valg på at tale om at få Danmark i en ny retning. Kunne det ikke være fedt, hvis vi politikerefor en gangs skyld var på forkant med begivenhederne? Så skriften på væggen? Og leverer på det helt åbenlyse behov for at bringe ligestillingen fremad? […] Denne gang skal vi levere. Vi har en historisk forpligtigelse til at levere på håbet om en ny retning for Danmark. Ligestillingskampen skal ikke overlades til et spørgsmål om stilstand eller tilbageslag. Væk med den vattede ignorance for ligestillingsudfordringerne. Ligestillingen skal fremad. Nu.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 14; Information, s. 18; Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Bornholm viser vejen til det smarte elnet - nu skal det udbygges i resten af EU
Information fortæller, at et internationalt konsortium bestående af blandt andre IBM, Siemens og DTU har sat sig for at løse problemet med, hvordan man får plads på elnettet i Danmark og resten af EU til millioner af elbiler, varmepumper til opvarmning, aircondition til nedkøling samt alt det andet, der i fremtiden skal have strøm fra vedvarende energikilder som vind og sol? Arbejdet har stået på i næsten ti år på Bornholm. Sammen har i alt 13 private virksomheder, lokale forsyningsselskaber og en række uddannelses- og forskningsinstitutioner siden 2010 udviklet det såkaldte smart grid eller EcoGrid, som det også kaldes i det EU-støttede udviklingsprojekt. ”Smart grid er et værktøj til at få mange flere elbiler og varmepumper ind på nettet på en smidig måde,” forklarer Jørgen S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør hos Dansk Energi, der har stået for koordineringen af udviklingsprojektet. I EU er det nødvendigt med massive investeringer, og det haster. Det siger Kristian Ruby, der er direktør i interesseorganisationen for den europæiske elbranche, Eurelectrics. ”Lige nu er der omkring en mio. elbiler på de europæiske veje, men målet er, at der i 2030 skal være 35-40 millioner elbiler på vejene i EU. Det er en meget stor udfordring,” siger han. Ifølge tal fra den europæiske brancheorganisation for el vil det koste omkring 100 mia. euro i investeringer årligt frem mod 2030 at gøre nettet klar til de mange elbiler og de store mængder vedvarende energi, der skal bæres. Det er en fordobling af det aktuelle investeringsniveau.
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: Internationale regler skal styrke naturressourcer
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anne Valentina Berthelsen natur- og landbrugsordfører for SF, blandt andet: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod har meldt ud, at regeringen mener, at der er behov for at gøre klimaudfordringerne til en vigtigere del af udenrigspolitikken, og derfor vil han nu drøfte situationen med EU's udenrigsministre og kræve handling i sagen om skovbrandene i Amazonas. Det er en fantastisk positiv udmelding fra regeringen. Klima- og miljøkrisen skal være verdens vigtigste fokus, og Danmark har globalt ansvar for at bidrage til løsningen. I SF har vi derfor spurgt udenrigsministeren om, om han vil gå skridtet videre og tage sagen op på FN's Generalforsamling i september. Der skal nemlig handles på mange forskellige niveauer, hvis vi skal stoppe lande som Brasilien i at brænde regnskoven af for at lave landbrug.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Retlige anliggender: EU-dom kan få betydning for over 1000 tyrkiske ægtepar
Kristeligt Dagblad skriver, at fra flere sider lyder det nu, at mere end 1000 tyrkiske ægtepar kan få genoptaget sager om familiesammenføring. ”138. Så få tyrkere kan som udgangspunkt få genoptaget deres sager, efter at EU-Domstolen i juli gjorde det klart, at danske myndigheder i årevis har givet ægtepar ulovlige afslag på familiesammenføring,” sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sidste uge. Tesfaye har ellers tidligere kaldt sagen for en potentiel vejsidebombe under den stramme udlændingepolitik. "Ministeren er kommet med en stram og konservativ fortolkning af EU-dommen. Det er tydeligt, at man ikke vil give den en betydning udover det absolut nødvendige. Min vurdering er dog, at mere end 138 sager kan gå om. Helt op til 1000," siger lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Peter Starup. Samme estimat har advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm. Han repræsenterede de tyrkiske familier i kampen mod de danske myndigheder ved EU-Domstolen og kalder Mattias Tesfayes melding for højest overraskende. Tilknytningskravet trådte i kraft i 2000 og blev sidste år erstattet af det nye integrationskrav. EU-Domstolen vurderede den 10. juli, at tilknytningskravet ikke kunne bruges til at give afslag til herboende tyrkiske arbejdstagere. Men kun 138 tyrkiske ægtefæller er siden 2011 blevet afvist på grund af tilknytningskravet, viser myndighedernes gennemgang. Dertil kommer en bunke på 1818 afslag, som er givet fra 2000 til 2010. Det er denne pukkel af sager, som kan rumme flere ulovligt afviste tyrkiske ægtepar.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 3

Interne anliggender: Ny italiensk regering vil samarbejde med EU
Politiken skriver i sin analyse af den politiske situation i Italien: ”Den nye regering råder over et solidt parlamentarisk flertal. Hermed er risikoen for nyvalg i efteråret med en forventet sejr til det yderste højre stærkt mindsket, og Matteo Salvini har på to uger tabt 8-10 procent i målingerne. Den nye samlingsregering i Italien blev i weekenden enige om et program på 26 punkter, der blandt andet indeholder Femstjernebevægelsens krav om minimumsløn. Indkomstskatten skal sættes ned, og den tidligere regerings EU-fjendtlige retorik er væk. I stedet vil regeringen forsøge at overbevise EU-Kommissionen om nødvendigheden af at lempe den økonomiske politik, mener historikeren og kommentatoren Paolo Borioni fra La Sapienza Universitetet i Rom. ”Det kan måske lade sig gøre, for selv Tyskland har problemer med lav økonomisk vækst. Både omkring økonomi og udlændinge vil regeringen gøre det klart over for EU, at Italien skal have indrømmelser. Manglende resultater vil øge risikoen for, at Matteo Salvini kommer igen,” siger han. Den nye regering vil tage en række vækstfremmende initiativer, og den vil kræve en helt anden indsats af EU på udlændingeområdet end hidtil. EU vil for alt i verden undgå at Salvini kommer igen, men spørgsmålet er, om partierne holder sammen.”
Kilde: Politiken, s. 5

Retlige anliggender: Minister: Intet forbud mod fluorstoffer i tøjet
Politiken fortæller, at den danske regering ikke vil forbyde de skadelige fluorstoffer, der er meget udbredte i tøj af frygt for EU. Mandag kunne regeringen fortælle, at den nu vil indføre et totalforbud mod de giftige fluorstoffer i mademballage, stoffer, der har været brugt i vidt omfang i børnenes mellemlægspapir, i pomfritposerne i fastfoodbiksen, i pizzabakken og mange andre steder. Men fluorstoffer bruges også i stor stil til at imprægnere tøj, og det kan og vil myndighederne ikke gøre noget ved. Tekstiler er i modsætning til mademballagen nemlig omfattet af såkaldt totalharmonisering i EU, og det giver Danmark ringere muligheder for at lave et særforbud. Et dansk forbud ville komme i strid med EU-reglerne, og EU-Kommissionen vil formentlig hive Danmark i retten, er vurderingen i Miljø- og Fødevareministeriet. ”Der er endnu ikke fagligt eller juridisk mulighed for at forbyde, men fra dansk side arbejder vi sammen med andre lande hårdt på at gøre det muligt at forbyde stofferne. Det er min målsætning, at vi skal forbyde hele gruppen af skadelige fluoride stoffer,” skriver miljøminister Lea Wermelin (S). Forbrugerrådet Tænk er ikke enig i den betragtning: ”Vores holdning er, at selvom det er svært, så bør Danmark prioritere at tage kampene med EU, som vi har gjort med ftalater i legetøj, bisfenol A i sutteflasker og parabener i kosmetik,” siger Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi. ”Når Danmark presser på med nationale forbud, fremskynder det processen, og i sidste ende forbedres beskyttelsen. Det kræver ressourcer, men udstiller det absurde i, at EU prioriterer virksomhedernes interesser over forbrugernes og miljøet,” siger han.
Kilde: Politiken, s. 5

Administration: DF-sag er tæt på afslutning
B.T. Metro kan fortælle, at EU's anti-svindelkontor (Olaf), har nu nået en foreløbig konklusion efter at have efterforsket en sag, der tog udgangspunkt i formodet svindel med EU-midler i Meld og den tilhørende fond Feld, som Dansk Folkeparti fik penge fra. ”Sagen om Meld og Feld er meget tæt på at være afsluttet. Vi har opsummeret vores konklusioner og sendt dem til de involverede personer,” siger efterforskningsleder Dominik Schnichels på et pressemøde hos Olaf. Meld var en politisk, europæisk alliance, der ville samle de euroskeptiske partier fra EU's medlemslande, herunder Dansk Folkeparti, og politikere fra hele EU i ét fælles parti.
Kilde: B.T. Metro, s. 6

Klima: Miljøstyrelsen om naturkrise: Vi gør det rigtige
Altinget skriver, at i fredags meldte miljøminister Lea Wermelin (S) ud, at Danmark befinder sig i en naturkrise. Ministeriet har rapporteret til EU, hvordan det går med den danske natur, og konklusionen er nedslående: Der er ikke sket fremskridt, siden Danmark i 2013 senest gjorde status. Ministeren var også hurtig til at fastslå, at vi står i en naturkrise. Ministeren fortalte, at man har indberettet status på 80 habitatarter og 60 naturtyper uden at blive mere specifik end, at der samlet set ikke er tale om fremgang. Helle Pilsgaard, kontorchef i Miljøstyrelsen forklarer, at selve statusrapporteringen til EU handler om at udfylde en kæmpe database, og at EU's deadline var i fredags. "Vi har ikke haft mulighed for at lave et overblik, inden vi meldte ud. Derfor er vi kommet med en rund formulering om, at det ikke ser bedre ud end for seks år siden. Det er det indtryk, vi sidder tilbage med. Men vi kommer med et overblik inden for 14 dage. Og Aarhus Universitet udgiver en samlet rapport om den danske rapportering i løbet af en måneds tid,” lød det fra ministeren.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Chefkonsulent: Parlamentet må selv tage den forsvarspolitiske handske op
I et debatindlæg på Altinget, skriver Anders Aaselund Høier, chefkonsulent for global handel og sikkerhed hos Erhvervsstyrelsen: ”I 2016 vedtog man i EU den såkaldte europæiske forsvarshandlingsplan, som skal skabe grundlaget for, at den europæiske forsvarsindustri kan opfylde Europas sikkerhedsbehov og i øvrigt medvirke til at sikre Europas strategiske autonomi - i praksis: sikre Europa en vis strategisk uafhængighed af USA. Siden da er det europæiske forsvarssamarbejde blevet stadig mere udbygget. […] Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) er måske det væsentligste tiltag med sin investeringsramme på 13 milliarder euro eller cirka 100 milliarder kroner, der blandt andet skal fremme innovation, udvikling af prototyper, anskaffelse af forsvarsmateriel og teknologi og stordriftsfordele. […] Det er stadig Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer) og Rådet, der træffer afgørelser om sikkerhed, herunder udformer en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar. Men er dette udtryk for, at der ligefrem mangler demokratisk legitimitet i sikkerheds- og forsvarspolitikken? Næppe, da Det Europæiske Råds og Ministerrådets medlemmer er repræsentanter for medlemsstaternes demokratisk valgte regeringer. […] Ursula von der Leyen taler i sin dagsorden for Europa om, at der i de næste fem år skal tages en række dristige skridt for at bevæge EU i retning af en ægte europæisk forsvarsunion, og nævner også en forøgelse af bevillingerne til forsvarsfonden for at give flere muligheder til højteknologiindustrien og andre sektorer af økonomien. Men spørgsmålet er, hvor meget af forsvarsunionen, der kommer til at lykkes, hvis Parlamentet ikke finder en vej ind i det sikkerheds- og forsvarspolitiske område? […] Den kommende periode bliver afgørende, og mulighederne er tilstede, men det nye Parlament må selv tage handsken op. Evner de det?”
Kilde: Altinget