Onsdag den 4.januar

EU i dagens aviser

4. januar 2017

Onsdagens tophistorier

Administration: DF’s grisefester betalt med midler til EU-oplysning

Ekstra Bladet skriver, at Dansk Folkeparti med åbne øjne har brugt skattekroner øremærket af Europa-Nævnet til oplysning om Europa på partiets grisefester. I indberetningerne til Europa-Nævnet har DF kaldt festerne for lokale arrangementer, der skulle oplyse om EU, men i realiteten indeholdt arrangementerne kun meget korte oplæg om EU. Det fortæller bl.a. tidligere lokalformand for DF i Hjørring Vivi Jensen. Ifølge hende instruerede partitoppen til at holde disse små oplæg for at retfærdiggøre brugen af EU-midler. Hverken formand Kristian Thulesen Dahl eller tidligere formand Pia Kjærsgaard ønsker at svare på spørgsmål om grisefesterne. Ekstra Bladet skriver i en leder, at DF’s ”kreative omgang” med midler fra Europa-Nævnet stinker af systematisk udnyttelse af offentlige midler, hvilket er det stik modsatte af, hvad partiet hævder at kæme imod.

Kilder: Ekstra Bladet, s. 6, s. 7 (to artikler), s. 8 og s. 32

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: En million flygtninge søgte asyl i EU sidste år

Politiken skriver, at EU’s medlemslande modtog 988.000 asylansøgninger i de første tre kvartaler af 2016, på trods af at antallet af flygtninge faldt. Formentligt ender antallet af asylansøgninger på omtrent samme niveau som i 2015, hvilket vil sige 1,2 millioner. Tyskland er stadig det land, som tager langt flest flygtninge ind, og landet stod da også for to tredjedele af asylansøgningerne i 2016. Berlingske skriver, at Danmark modtog omkring 5.300 asylansøgninger og er dermed på en 13. plads blandt alle EU-landene. Ifølge avisen vil der fortsat være pres på EU’s ydre grænser i 2017, og især Italien må være forberedt på at modtage et stort antal flygtninge og migranter.

Kilder: Politiken, s. 7; Belingske, s. 4

Andre historier

Indre anliggender: Belgien vil registrere tog og buspassagerer i kampen mod terror

Som et middel i kampen mod terror vil Belgien fremover registrere de passagerer, der rejser til og fra landet med højhastighedstog, busser og skibe, skriver Berlingske. Belgien ønsker, at resten af EU-landene skal gøre det samme. Ifølge landets indenrigsminister, Jan Jambon, vil et ’Passenger Name Records’-system kun være et effektivt middel til at finde terrorister, hvis det gælder i flere lande, og derfor vil han foreslå sine EU-kolleger at følge trop. Tysklands indenrigsminister Thomas de Maizière har dog advaret mod overilede politiske reaktioner på terrorangrebene i EU.

Kilde: Berlingske, s. 8

Institutionelle anliggender: EU og globalisering er i høj kurs blandt danskerne

EU-Kommissionens paneuropæiske holdningsundersøgelse Eurobarometer viser, at danskerne er den femtemest EU-positive befolkning i unionen, skriver Kristeligt Dagblad. Hele 83% af danskerne har således et positivt syn på EU, hvilket er langt over gennemsnittet på 69%. Ifølge en ekspert er danskerne overordnet set glad for EU, men som det også blev bevist i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet, så ønsker vi ikke mere EU-samarbejde. Ydermere viser undersøgelsen, at danskerne er den befolkning i EU, som kommer på en tredjeplads over folk, der ikke ser globaliseringen som en trussel mod den nationale identitet.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: Brexit

Flere aviser skriver i dag, at den britiske EU-ambassadør, sir Ivan Rogers, tirsdag trådte tilbage fra posten, som han har haft siden 2013. Ifølge Berlingske var det ventet, at Rogers skulle spille en væsentlig rolle i forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse fra EU. BBC berettede inden årsskiftet, at Rogers har sagt til en række ministre, at det vil tage ti år at få en aftale forhandlet på plads. Politiken skriver, at Rogers træder tilbage nu for at give plads til en efterfølger, inden brexit-forhandlingerne begynder. I en analyse skriver Børsen, at briterne håber på at få adgang til EU's indre marked uden at acceptere EU's fire grundlæggende friheder. Briterne er ikke de eneste, der gerne vil have særkrav, viser de sidste par års fragmentering i EU. Det tyder på, at samarbejde er godt, hvis vi tjener på det, hvis ikke så er loyaliteten stadig hos nationalstaten, påpeger avisen. Børsen skriver desuden, at erhvervslivet med stor sandsynlighed vil opleve usikkerhed i Storbritannien grundet brexit de næste mange år. Det skyldes bl.a. usikkerhed om fremtidige handelsbetingelser med EU. Information skriver, at Brexit har sluppet xenofobien løs i Storbritannien. Det har ført til en større splittelse i britisk politik, og efterhånden betyder det mere, om briterne er for eller imod udmeldelsen af EU, end hvilket parti de støtter.

Kilder: Berlingske, s. 8; Politiken, s. 2; Børsen, s.16; Metroxpress Aarhus/Vest, s. 32; Børsen, s. 12, s. 13 og s. 17; Information, s. 1 og s. 8

Institutionelle anliggender: Danskere afviser gylden aftale for briterne

Ifølge en ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut ønsker 44% af danskerne, at den danske regering først og fremmest varetager danske interesser, når de britiske udtrædelsesforhandlinger begynder i slutningen af marts, skriver Børsen. Dansk Folkeparti mener, at man skal give Storbritannien så gode vilkår som muligt for, at Danmark senere også kan forlade EU og dermed tilslutte sig den britiske ordning. EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) er dog uenig, da han mener, at danskernes holdning til brexit viser, at de vil blive i EU.

Kilde: Børsen, s. 12

Interne anliggender: Britisk EU-exit genopliver frygten for splittelse på den irske ø

Kristeligt Dagblad fortæller, at Briternes exit fra EU har fået irske republikanere til at håbe, at de kan genoplive kampen for et samlet Irland. Mange almindelige irere og nordirere frygter dog, at brexit kan betyde, at der vil komme gammeldags grænseovergange mellem de to lande igen. Det er nemlig, hvad grupper som Continuity IRA og Real IRA gerne vil se.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11 (to artikler)

Konkurrence: Vestager er de store firmaers skræk

I 2016 lærte store firmaer som Apple, Google og Facebook EU’s konkurrencekommissær Magrethe Vestager at kende, skriver Ekstra Bladet. De føler både respekt og afsky for hende og så gerne, at hun blandede sig udenom. Det, som disse firmaer har til fælles, er, at de alle har en kæmpe magt og tjener utrolig meget, hvilket ofte føres langt uden om de europæiske og amerikanske skattemyndigheder. Google er dog samtidig under flere anklager i EU for bl.a. at dræbe konkurrencen på nettet og for ikke at opbevare og bruge private data fra millioner af europæere ordentligt.

Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Udvidelse: Tyrkiets nye geopolitiske orientering

Tyrkiets geopolitiske orientering er ændret markant, siden landet begyndte optagelsesforhandlinger med EU i 2005, skriver Robert Ellis i en kronik i Jyllands-Posten. Optagelsesforhandlingerne blev ellers imødekommet med jubel fra flere vestlige lande, men siden da har flere påpeget, at Erdogan og hans parti, AKP, blot brugte den vestlige orientering som skalkeskjul for at opnå magten. Således har EU og USA flere gange igennem de senere år vendt det blinde øje til Tyrkiet, når landet har overtrådt synlige og usynlige grænser. Ifølge Ellis har Tyrkiet nu kappet båndene til USA, hvilket formentligt også sker for EU, hvis ikke der findes en løsning på spørgsmålet om visumliberalisering. Berlingske skriver i en leder, at noget tyder på, at tyrkerne begynder at kigge sig om efter andre muligheder end EU, da de er blevet holdt hen så længe. F.eks. har Tyrkiet og Rusland fået et bedre forhold, påpeger avisen.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 21; Berlingske, s. 28