Onsdag den 5. februar

Tophistorier

Briterne gør klar til kamp. No deal i forklædning er på banen
Information bringer en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Boris Johnson spiller i vigtig tale med de historiske muskler og lægger op til hårde forhandlinger med EU. En handelsaftale indgået i fred og fordragelighed synes langt væk. […] Storbritanniens forhandlingslinje peger altså lige nu mod en uundgåelig konfrontation. De søger divergens, mens EU kræver lige konkurrenceforhold og dermed også, at Storbritannien fortsat efterlever relevante europæiske regulativer. Ideen om en australsk aftale er reelt no deal i forklædning. At Storbritannien nu betragter den australske model som en acceptabel løsning, viser, at der blandt mange i Johnsons inderkreds er større appetit for no deal end for fortsat at skulle ”tage diktat fra Bruxelles”. […] Det er et ekstremt højt spil. For hele 45 procent af Storbritanniens eksport går til EU. Det er ikke plausibelt, at bilaterale aftaler med andre lande tilnærmelsesvist vil kunne kompensere for tabt indtjening på EU-samhandlen på kort sigt. Alt dette ved Boris & Co. naturligvis godt. Finansminister Sajid Javid advarede forleden britisk erhvervsliv og opfordrede virksomhederne til at gøre sig klar til følgerne af en smal eller slet ingen aftale. Hvis regeringens hardballspil over for EU skal virke, skal modparten tro på, at briterne virkelig vil gå linen ud - og for at den anden side skal tro på det, skal man selv tro på det. […] Lige nu synes al forståelse dog meget langt væk. Boris Johnson har lagt an til et søslag, hvor begge parter snildt kan blive tabere.” I en kommentar i Information skriver professor i politologi ved Cambridge University, David Runciman, blandt andet: ”De britiske EU-tilhængere fokuserede fejlagtigt på en ny folkeafstemning om Brexit. Til gengæld er det politiske ansvar nu igen klart placeret: hos Boris Johnson, der skal forhandle det fremtidige forhold til EU. Nu er løbet kørt og den formelle udtrædelse af EU, som et smalt flertal af briter stemte for i juni 2016, en realitet. Hvad var det lige, der skete? Har de sidste tre et halvt år været en luftspejling? Følelserne var ægte nok. Men det var fra første færd en illusion, at Brexit kunne stoppes. […] De mere langsigtede konsekvenser af Brexit - den Brexit, som denne regering nu påtager sig på folks vegne, men ikke længere i deres navn - vil sandsynligvis blive lige så dybtgående. Nogle regeringer vil formentligt blive knækket af disse konsekvenser og meget muligt også den nuværende. […] De sidste fire år skabte et indtryk af, at britisk politik havde bevæget sig ind i et nyt mulighedsrum. Det var en illusion. Først nu åbner de virkelige muligheder sig.” Børsen bringer et debatindlæg af Jakob K. Clausen, direktør for erhvervspolitik, Danske Rederier. Han skriver blandt andet: ”Indtil i dag er både fragt af gods og personel foregået i sund konkurrence mellem danskere, briter, hollændere og andre, som måtte byde ind på opgaven - præcis som EU's indre marked er tænkt. Sådan er det ikke sikkert, det kan fortsætte med at være. Brexit er en realitet, og en handelsaftale skal nu forhandles på plads. Og her risikerer skibsfarten at blive sorteper. […] Der er høje ambitioner om en handelsaftale, men vi må også sande, at tidsplanen er ufattelig stram. Vi kan ikke leve med en aftale, hvor man hælder skibsfarten over bord, fordi det ikke lykkes at forhandle en aftale på plads for alle dele af europæisk erhvervsliv. I Danske Rederier ønsker vi, at Danmark går aktivt og konstruktivt ind i EU-forhandlingerne med Storbritannien med det blå Danmark i baghovedet. Vi har behov for fri og lige markedsadgang for skibsfarten - uden forbehold.” Kristeligt Dagblad skriver, at professor i teologi og konservativ politisk debattør Chad Pecknold mener, at der er grund til at fejre Brexit, fordi EU har mistet forbindelsen til kontinentets kristne rødder. I onlinemagasinet Catolic Herald skriver han blandt andet: ”Nu er Brexit endelig en realitet, og det er en triumf for Storbritannien og for Europa, måske endda også for EU. Brexit er meget mere end et politisk oprør mod globaliseringen. De britiske borgere, der stemte for at forlade EU, har forkastet en falsk åndelig vision.”
Information, s. 8-9, 10; Børsen, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 10 (05.02.2020)

Prioritede historier

Lynproces mod mulig EU-udvidelse
Flere aviser skriver, at Frankrig har delvist med dansk støtte blokeret for, at EU giver grønt lys til optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. Hvis der skal gives grønt lys, kræver Frankrig en ændring af hele optagelsesprocessen. Derfor igangsættes der nu en lynproces, hvor målet for EU-Kommissionen er, at man allerede i marts får en afgørelse om, hvorvidt man vil indlede en optagelsesproces med de to lande. En talskvinde i EU-Kommissionen understreger dog, at man ikke kommer til at ændre i betingelserne for optagelse, da det er fastlagt i traktaten, og den vil man ikke ændre. Sidste år fik Nordmakedonien og Albanien en kold skulder fra Frankrig og flere andre EU-lande, hvilket bragte stor skuffelse, da EU-Kommissionen havde evalueret dem og fundet de to officielle kandidatlande egnede til optagelsesprocessen. Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionens nye forslag vil lægge op til, at medlemslandene kan stoppe processen, og de kan beslutte at indlede processen forfra, hvis der ikke er fremskridt.
Ekstra Bladet, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 22 (05.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Alex Vanopslagh: EU-mindsteløn er ikke den eneste trussel mod den danske model
Altinget bringer et debatindlæg af politisk leder Alex Vanopslagh (LA), som blandt andet skriver: ”Det nytter ikke noget, hvis Folketinget begynder at føre samme udanske arbejdsmarkedspolitik som EU-Kommissionen. Forslaget om en lovbestemt mindsteløn på EU-niveau er som tidligere beskrevet dybt godnat. […] Vi kan derfor kæmpe alt det, vi vil, mod EU-Kommissionens forvildede tanker. Men det forslår som en skrædder i helvede, hvis vores eget Folketinget har tilsvarende lille respekt for den danske model. Bare fordi de store interesseorganisationer går sammen om at ville monopolisere markedet, skal politikerne da ikke føje dem. Den slags kalder man korporatisme, og hvis EU kæmpede for ægte frihandel og fællesskab, var det den slags, man ville bekæmpe i Bruxelles. Men det modsatte er tilfældet. Lad os huske de gode argumenter mod EU-mindsteløn, når lovgivningsfingrene giver kløe hos Folketingets politikere. De passer nemlig stadig.”
Altinget (05.02.2020)

Stine Bosse: Regeringens tilgang til EU-mindsteløn kan skade dansk indflydelse
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Når kapitalen flyder frit over landegrænserne, må vi samtidig skabe en social bund for arbejdstagerne, for ellers er der kun den frie rå konkurrence tilbage. Den påstand fremførte jeg i mit seneste indlæg i Altinget med inspiration fra selveste Karl Marx. Jeg skrev samtidig, at vi må gå til EU-Kommissionens forslag om en minimumsløn med et mere åbent sind. Det har givet heftig debat. […] Jeg håber, at alle oplysninger om Kommissionens intentioner og alle muligheder bliver både en del af debatten, men også en del af løsningen. Ingen i EU skal opleve, at globalisering hægter mennesker af. Det fører nemlig intet godt med sig, hverken i det enkelte land, eller for helheden, der er så nødvendig for løsningerne af tidens store spørgsmål, hvoraf ustabilitet som følge af ulighed er et af dem.”
Altinget (05.02.2020)

Det digitale indre marked

Tandløs vagthund
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”EU er kommet danskernes privatliv til undsætning med GDPR-forordningen, men som Politiken har påvist i de senere dage, formår Danmark end ikke at håndhæve den effektivt over for virksomheder, som bryder den. Mens Datatilsynet i stort set alle andre EU-lande kan udstede bøder for overtrædelser, skal man i Danmark en omvej omkring politiet for at udstede bøder. Og hvad har politiet gjort i de to sager, som Datatilsynet indtil videre har indstillet til bøder? Ikke ret meget. […] Persondatabeskyttelsen er noget af det allervigtigste i disse år. Folketinget er desværre ikke just gået forrest i kampen for at sikre databeskyttelsen, så det er altafgørende, at borgerne kan have tillid til, at EU's regler håndhæves. Men det kræver flere ressourcer til Datatilsynet og en langt skrappere kurs, hvad angår håndhævelsen. […] Det virker indlysende skævt, at Danmark er nummer 3 i EU, hvad angår anmeldte brud på persondatasikkerheden, men samtidig ligger og roder rundt nede på en 12.-plads, hvad angår antallet af bødesager. […] Antallet og størrelsen af bøderne er selvsagt ikke målet i sig selv, men det gælder om at sende et klart signal om, at hammeren falder prompte - og benhårdt. Det har man gjort i lande som Frankrig og Storbritannien, mens Danmark stadig ligger i slæbesporet. Vi må op i gear.”
Politiken, s. 1 (05.02.2020)

Grundlæggende rettigheder

Europæiske regeringer er dobbeltmoralske – de bør stå sammen mod Kina
Berlingske bringer en kommentar af Kenneth Roth, administrerende direktør, Human Rights Watch. Han skriver blandt andet: ”Præsident Xi Jinping står i spidsen for den mest gennemgribende og brutale undertrykkelse i Kina i årtier. […] EU har fremsat adskillige kraftfulde erklæringer om Xinjiang i Menneskerettighedsrådet, herunder et der blev grundlaget for den største fælles regeringserklæring, Kina nogensinde har stået over for. Europa-Parlamentet har også gentagne gange deltaget i kritikken og tildelte i december den prestigefyldte Sakharov-pris til den fængslede uighurske akademiker, Ilham Tohti. Men EU og medlemsstaterne kan gøre mere. […] Ideelt set bør alle medlemmer af EU tale sammen, da blot en enkelt afviger kan forvandle en stærk udmelding til ingenting. I sådanne tilfælde er det bedre at slutte sig sammen med alle de europæiske regeringer, som er villige til at stå fast over for Beijings angreb på menneskerettighederne, herunder den britiske regering efter Brexit. […] Konklusionen er, at enhver europæisk regering bør anerkende behovet for at modstå den kinesiske regerings angreb på det internationale menneskerettighedssystem. Årtiers fremskridt på menneskerettighedsområdet er på spil. Og det er vores fremtid også.”
Berlingske, s. 26 (05.02.2020)

Institutionelle anliggender

Derfor er Mette Frederiksen slet ikke EU-kritisk
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Peter Nedergaard, professor på institut for statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Regeringen og Mette Frederiksen er blevet beskyldt for at være EU-skeptisk. Der er imidlertid ikke noget, som tyder på, at beskyldningen er rigtig. Tværtimod bruger regeringen EU, helt som det var tiltænkt, nemlig som en politisk kampplads. […] EU-Kommissionen har for sin part foreslået en forøgelse af EU's finansielle ramme til 1,11 procent af bruttonationalindkomsten. Begrundelsen er, at Brexit giver et hul i EU's budget, fordi Storbritannien var nettobidragyder til EU's budget, hvilket betyder, at landet bidrog med mere, end man modtog i støtte. Desuden mener Kommissionen, at der skal afsættes flere midler til prioriterede områder som klimaindsatsen og den ydre sikkerhed. Problemet for Mette Frederiksen med Kommissionens forslag er, at det vil øge det danske bidrag til EU-budgettet betragteligt. […] De kommende måneder i EU bliver meget spændende. EU er faktisk blevet en politisk kampplads. Det bliver man ikke EU-skeptisk af at benytte sig af. Tværtimod.”
Kristeligt Dagblad, s. 2 (05.02.2020)

Her er EU-Kommissionens 2020-program for udviklingsområdet
Altinget bringer en liste over EU-Kommissionens udviklingspolitiske tiltag, som er på dagsordenen i 2020. Ifølge planen er der mere end 80 forslag, udspil, strategier eller lignende<br /> I en pressemeddelelse udtaler kommissionsformand Ursula von der Leyen: "Kommissionen er fast besluttet på at finde gode løsninger på borgernes krav om at tackle vores generationsmæssige udfordringer. Vi er fast besluttet på at gennemføre den europæiske grønne pagt og forbedre mulighederne for europæiske borgere og virksomheder i den digitale omstilling. Dette arbejdsprogram vil bidrage til at skabe en mere ambitiøs Union."
Altinget (05.02.2020)

I am a londoner
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Henrik Skov, Esbjerg, som blandt andet skriver: ”England/Storbritannien sagde her 31. januar farvel til EU. Der blev jublet i London. 85 millioner briter har valgt at sige fra til det europæiske projekt. Hvorfor: Det korte svar er, at det efterhånden har taget overhånd med EU. Flere hundrede EU parlamentspolitikere sidder og feder den af nede i Bruxelles og delvist i Strasbourg, hvor de også flytter hen en gang imellem. […] Det værste er dog EU-Kommissionen, hvor bl.a. danske Margrethe Vestager sidder som EU-kommissær. Bare navnet kommissær vækker kedelige minder til Østblokken. Giver kuldegysninger. EU-Kommissionen sidder med magten til at komme med politiske forslag til EU-politikken. 85 procent af al dansk politik dikteres faktisk fra Bruxelles. Skræmmende. Men de er ikke folkevalgte, og det har briterne sagt fra over for. […] Lad os dog lave en 'union' med Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien, hvor vi skaber fælles resultater. Og ikke med EU's voksende bureaukrati. Jeg siger bare: I am a Londoner.”
Ekstra Bladet, s. 22 (05.02.2020)

Interne anliggender

Tidligere ambassadør: Martin Henriksens fædrelandskærlighed gør Danmark til frilandsmuseum
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, tidligere ambassadør, Europarådet, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: ”Martin Henriksens og DF's falske modsætning består: Internationale regler nedfældet i konventioner er uomgængelige, de sikrer staters samarbejde, sameksistens og skaber fælles forståelse. Uanset omstændighedsbestemte problemer, som indre og ydre forhold kan medføre, tjener medlemskab af Europarådet og EU Danmarks eksistensbetingelser. Martin Henriksen fastholder i sit indlæg, at "Danmark bør udtræde af Europarådet og dermed af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention." Han "ønsker [dermed] at gå længere end det, der på nuværende tidspunkt er partiets politik" tilføjer han. Han nævner ikke, at Danmark i givet fald med al overvejende sandsynlighed, da må udtræde af EU. […] Medlemskab af Europarådet og EU er grundvilkår for en i absolut forstand ressourcesvag og geografisk udsat stat som Danmark, der må arbejde for at varetage sine interesser inden for det internationale samfunds rammer, ikke udenfor.”
Altinget (05.02.2020)

To magtfulde tyske kvinder på kollissionskurs
Annegret Kramp-Karrenbauer, partiformand i CDU og forsvarsminister i Tyskland, kritiserer forgængeren på forsvarsministerposten, partifællen og EU-formanden Ursula von der Leyen, efter at det tyske militær er kommet under hård beskydning fra medier og eksperter. I forbindelse med et militært arrangement i Berlin gik Annegret Kramp-Karrenbauer på talerstolen, hvor hun sagde: ”Resultaterne er ikke tilstrækkelige”. Ordene faldt i forhold til forgængerens resultater med hensyn til at skærpe det tyske militærs kampevne. I sidste uge afleverede Forbundsdagens uafhængige militære ombudsmand en dybt kritisk rapport om forholdene i det tyske forsvar og ifølge ombudsmanden er Tyskland end ikke i stand til at forsvare sig, hvis der skulle opstå en pludselig militær krise. Det er politiske iagttagere i Tyskland, som nøje har vejet og vurderet Annegret Kramp-Karrenbauers ord i talen og de mener, at talen var en åbenlys kritik af forgængeren og som en form for distanceren sig i forhold til en politisk kollega, som nu sidder på Europa-Kommissionens vigtigste post.
Berlingske, s. 13 (05.02.2020)

Klima

Erhverv: Drop tredoblingen af afgiften på genanvendt plast
Altinget bringer et debatindlæg af Lisbet Hagelund og Kenneth Kaasgaard, hhv. chefkonsulent i Dansk Erhverv og salgschef i genvindingsvirksomheden Ragn-Sells. De skriver blandt andet: ”Danmark skal senest i 2025 indfri EU's mål om at genanvende 55 procent af plastaffald, og det kræver en stærk dansk indsats, da vi med den kommende nye målemetode fra EU i dag ligger på omkring 18 procent. Den genanvendte plast er i dag mindre attraktiv at producere af end den nye plast. Og selvom flere og flere virksomheder er villige til at bruge den genanvendte plast for at få en grøn profil, er der behov for en stor indsats, hvis EU's mål skal nås. […] Den danske genvindingsindustri ønsker at være en del af den grønne vækst igennem omstillingen til den cirkulære økonomi både i Danmark og på EU-markedet. Med forslaget om at fjerne tredoblingen af afgiften på den genanvendelige plast vil regeringens grønne politik bedre understøtte dette ønske.”
Altinget (05.02.2020)

Udenrigspolitik

EU afviser Trumps mellemøstfredsplan
Tirsdag afviste EU USA's præsident Donald Trumps forslag til fred i Mellemøsten, og EU udtrykte bekymring over Israels planer om at annektere flere palæstinensiske områder. EU's udenrigskommissær Josep Borell understregede i en udtalelse, at unionen støtter en tostatsløsning ud fra 1967-grænserne, med mulighed for gensidigt aftalt bytte af land, og med staten Israel og ”en uafhængig, demokratisk, sammenhængende, suveræn og levedygtig palæstinensisk stat”. Borrell mener, at den amerikanske plan er en afvigelse fra disse internationalt aftale-parametre.
Politiken, s. 5 (05.02.2020)

Smid dem ud
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Var det en for voldsom reaktion, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) indkaldte ambassadørerne fra Saudi-Arabien og Iran til en kammeratlig samtale efter sigtelserne mod fire påståede spioner med forbindelse til de to lande? Svaret er nej. Spørgsmålet er snarere, om ikke Kofod skulle have sendt ambassadørerne hjem til Mellemøsten med et ordentlig los i bagdelen? […] Vi har også været vidner til, at mellemøstlige stater finansierer moské-byggerier i Danmark. Moskéer, hvorfra formørkede imamer tordner mod vestlig kultur og samtidig propaganderer for undertrykkende regimer. Det foregår ikke alene i Danmark. Billedet er det samme i en række andre EU-lande. Således anholdt politiet i Holland mandag - samtidig med aktionen i Danmark - et medlem af ASMLA og sigtede ham for spionage. Her er således en fælles opgave for EU - et opgør med regimer, som ikke skal have lov til at føre deres krige på fremmed jord. Og her er det hårdt mod hårdt.”
Ekstra Bladet, s. 32 (05.02.2020)

Tre monstre, der kom til at udfordre verdens orden
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: ”Jeg havde fornøjelsen af at være formand for FN's Generalforsamling i den korte stund, hvor der tegnede sig et stærkere internationalt samarbejde. Men højdepunktet blev til et sørgeligt vendepunkt, først med Brexit-afstemningen, så valget af Trump til præsident. Brexit sker nu - til ubodelig skade for Europa og især for Storbritannien selv. Trump har på tre år systematisk nedbrudt det internationale samarbejde i en falsk overbevisning om, at USA kun kan vinde, hvis andre taber. […] Monster ét hedder Rupert Murdoch. […] Murdochs stærkt nationalistiske medier i Storbritannien har i årtier ført hadkampagne mod EU. […] Murdoch investerede milliarder i at skabe Fox News i USA. Til at banke det op satte han i spidsen et endnu større menneskeligt monster ved navn Roger Ailes: En totalt samvittighedsløs og meget slagkraftig repræsentant for det yderste højre, der helt manglede vilje til at sondre mellem sandhed og løgn. […] Roger Ailes var frem for nogen dén, der promoverede og fik valgt Donald Trump - det største af de tre monstre - til USA's præsident.”
Jyllands-Posten, s. 20 (05.02.2020)