Onsdag den 5. juli

EU i dagens aviser

Onsdag den 5 juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Migration: Ny EU-plan for migranter
EU-Kommissionen kom tirsdag med forslag til en handlingsplan for at lette presset på Italien. EU vil sende flere penge og mere mandskab til Italien og opfordrer igen de andre EU-lande til at sætte fart på EU's omstridte omfordeling af flygtninge fra Italien. EU vil også støtte oprettelsen af maritime rednings- og koordinationscentre i Libyen, Tunesien og Egypten i endnu et forsøg på at bremse menneskestrømmen. Det skriver flere aviser i dag. ”Fokus for vores anstrengelser må være på solidaritet. Med dem, der flygter fra krig og forfølgelse. Og med vores medlemslande under det største pres,” siger Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand i BT. I Italien stiger frustrationen over de øvrige EU-landes mangel på hjælp og solidaritet i forhold til at tage ansvar for de tusinde af migranter og flygtninge, der krydser Middelhavet, skriver Kristeligt Dagblad. "Vi beder om, at andre deler arbejdet med os. Det er nødvendigt, hvis Europa vil beholde troen på egne værdier, vores historie og principper, og nødvendigt for Italien, hvis vi skal undgå, at situationen bliver umulig og fremelsker fjendtlige reaktioner i et samfund, der hidtil har reageret eksemplarisk," sagde premierminister Paolo Gentiloni i mandags ifølge Kristeligt Dagblad. Italien vil gerne have skærpet reglerne for NGOers redningsskibe i Middelhavet, men ønsker også yderligere tiltag. Berlingske skriver, at Red Barnet allerede efterfølger de regler, som EU vil pålægge NGOernes redningsskibe i Middelhavet. Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet, undrer sig dog over, at EU ikke bruger kræfterne på mere reelle tiltag. Han mener, at retningslinjerne vil forslå som en skrædder i helvede. “Situationen er ekstremt kompliceret, og der er ingen nemme løsninger, men det ville hjælpe meget, hvis medlemslandene blot gjorde, hvad de allerede har lovet,” sagde EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans ifølge Berlingske. EU-Kommissionens handlingsplan skal diskuteres på et uformelt møde mellem EU-landenes migrationsministre i Tallinn senere på ugen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s.5; Information, s. 9; BT, s. 6; Berlingske, s. 4-5, 27

Finansielle anliggender: Regeringen genovervejer EU's bankunion
Regeringen mener, at Danmarks deltagelse i EU's bankunion skal genovervejes og har derfor bedt Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet vurdere fordele og ulemper ved dansk tilmelding. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. ”Regeringen finder det fornuftigt, at vi nu igangsætter et grundigt arbejde med henblik på at tage endelig stilling til dansk deltagelse i det styrkede europæiske banksamarbejde i efteråret 2019,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i Jyllands-Posten. Han mener, at der kan være stort økonomisk potentiale i et tættere samarbejde. Efter at Storbritannien har meldt sig ud af EU, hersker der tvivl om, hvorvidt de britiske banker kan fastholde London som EU's finansielle knudepunkt og Brian Mikkelsen, vil gerne lukrere på de muligheder, der kan opstå. "Storbritannien har endvidere besluttet at træde ud af EU. Denne beslutning vil ændre dynamikken i EU, ikke mindst på det finansielle område. Det får betydning for mulighederne for at varetage danske interesser bedst muligt på bank- og realkreditområdet. Samtidig kan vi konstatere en øget interesse for Danmark og København som finansielt center,” siger Brian Mikkelsen i Altinget og Børsen. Dansk Folkeparti er dog ikke begejstret for bankunionen og ifølge partiets finansordfører René Christensen kan en tilmelding betyde en øget risiko for, at Danmark kommer til at hæfte for andre landes dårlige økonomi. Børsen skriver, at Nordea er meget begejstrede over erhvervsministerens bankplaner. "Som vi har sagt mange gange, mener vi, at det er godt at være en del af bankunionen, så vi ser udmeldingen fra den danske regering som positiv og vil tage informationen med i beslutningsmaterialet vedrørende placeringen af hovedkvarteret," skriver Rodney Alfvén, Nordeas chef for investorrelationer, til Børsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 3; Altinget, tirsdag; Børsen, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Trump tager til Europa med nye krasse budskaber i tasken
Den amerikanske præsident Donald Trump lander i nat i Warszawa, hvor han indleder sit andet besøg i Europa, der sluttes af med G20-mødet i Hamborg. Øverst på Trumps liste står handel, energi og måske en lille skuldertackling til EU. Det skriver Politiken. Polen er et af de steder, hvor Trump er mindst upopulær og ifølge Trumps sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster vil budskabet til Polen være, at USA står sammen med Polen og USA's interesser er i samklang med Polen. "Det helt store spørgsmål her i Polen er: Hvad vil han sige, og hvordan vil den polske regering reagere? Vil han forfølge en strategi og forsøge at opildne til splid i Europa, eller handler det her først og fremmest om politik hjemme i USA? Det hele er meget åbent," siger Piotr Buras, leder af den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations' kontor i Warszawa, i Kristeligt Dagblad. Ifølge Marcin Buzanski, leder af afdelingen for fred og stabilitet ved den polske tænketank Fundacja Pulaskiego, er den polske nationalkonservative regering, ligesom Donald Trump, på kant med den tyske forbundskansler Angela Merkel og EU-toppen og Polen håber blot på, at Trump bekræfter USAs beskyttelse af Natos østlige flanke. I en klumme på Altinget, skriver David Trads, at sensationel dansk kritik af Trump er på sin plads. Det er aldrig før sket, at en dansk udenrigsminister kritiserer en amerikansk præsident så klart, som Anders Samuelsen har gjort og David Trads roser udenrigsministeren og skriver i sin klumme: ”Trump melder USA ud af frihandelsaftaler. Trump afskyr EU. Trump sår tvivl om NATO. Trump keder sig under møder i G7. Trump trækker sig fra Paris-klimaaftalen. Trump hylder nationalister som Marine Le Pen. Trump roser fascister som Indonesiens præsident Duterte. Den amerikanske præsident skaber slet og ret usikkerhed - dyb og bekymrende usikkerhed - om den globale verdensorden, som, ledet af USA, har gjort verden friere og rigere i de forløbne syv årtier. Vi står ved en historisk milepæl af de virkeligt ubehagelige”. I en international analyse i Jyllands-Posten skriver Per Stig Møller, fhv. Udenrigsminister og folketingsmedlem (K), at det ikke bliver i nogen overskuelig fremtid, at Europas sikkerhed kan sikres uden et engageret USA og derfor er det vigtigt at knytte båndene mellem USA og Europa så tæt, at USA ikke har nogen egeninteresse i at følge Washingtons opfordring til at bryde med Europa.
Kilder: Politiken, s.8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget tirsdag; Jyllands-Posten, s. 16

Andre EU-historier

Migration: Danmark slutter sig til skærpet grænsekontrol
Danmark tilslutter sig fra den 15. september et sæt nye EU-regler om skærpet kontrol ved grænserne i Schengen-området. Ved indrejse i Schengen vil EU-borgere fremover også blive tjekket og baggrunden er, at før har det været muligt for EU-borgere at rejse til Syrien og Irak, hvor de har kæmpet for grupper, som står på internationale terrorlister og derefter har de kunnet rejse tilbage til EU uden systematisk kontrol. Det skriver Information, BT og Jyllands-Posten. ”Vi skærper kontrollen til de ydre grænser til Europa. Når vi gør det, er det selvfølgelig, fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan for at dæmme op for hellige krigere, selv om der ikke er noget helligt over dem,” siger integrationsminister Inger Støjberg (V). Ændringen kan give problemer i Københavns lufthavn, erkender Støjberg.
Kilder: Information, s. 9; BT, s. 7; Jyllands-Posten, s. 5

Institutionelle anliggender: Juncker skælder ud over pjækkeri
Et ringe fremmøde ved en afsluttende debat om det maltesiske formandskab fik Kommissionsformand Jean-Claude Juncker til at lange voldsomt ud efter EU-politikere. ”Jeg vil gerne anerkende dem, der faktisk har gjort sig den anstrengelse, at de er her denne morgen. Men at der kun er 30 her, illustrerer, at parlamentet ikke er seriøs omkring det her. I er kun få europaparlamentarikere til at kontrollere kommissionen. I er latterlige,” sagde Juncker ifølge Jyllands-Posten og Berlingske. EU-Parlamentets formand Antonio Tajani afbrød dog Juncker to gange, hvor han mindede ham om, at det ikke er Junckers opgave at kontrollere parlamentet, men parlamentets opgave at kontrollere kommissionen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 10

Klima: Ikke et ord om klimaet i ny strategi for Nordsøens fremtid
Tirsdag offentliggjorde energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) en ny strategi for Nordsøens fremtid. Han udtaler i en pressemeddelelse, at der fortsat er et betydeligt potentiale i Nordsøen. Strategien gør dog ikke rede for, hvordan den fremtidige udnyttelse af Nordsøens potentiale påvirker klimaet, CO2 regnskabet eller målene i Paris-aftalen. ”Det her er en olie- og gasstrategi. Det er, hvad vi forholder os til. I øvrigt er det sådan, at den danske olie- og gasproduktion er blandt de mest skånsomme over for miljøet i verden,” siger Lilleholt til Information. Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og forhenværende EU-Kommissær og minister i Danmark, synes, det er forstemmende, at strategien slet ikke berører klimaudfordringen.
Kilde: Information, s. 5

Institutionelle anliggender: Store selskabers skatteinfo skal lægges frem
Fra i dag skal selskaber indberette til de lande, de opererer i, hvilken skat de betaler. Men politikere i EU-Parlamentet mener ikke, at det er nok og i går stemte de for, at oplysningerne også bør gøres tilgængelige for offentligheden. Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod mener, at det er en vigtig landvinding for at komme skattesnyd til livs. Det skriver Berlingske og BT.
Kilder: Berlingske, s. 24-25; BT, s. 18