Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. juni 2019Repræsentationen i Danmark12 min læsetid

Onsdag den 5. juni

Tophistorier

Trump tilbyder briter aftale efter Brexit
Under et officielt besøg i Storbritannien sagde præsident Trump, at USA står klar med ”en fænomenal handelsaftale”, når briterne forlader EU. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Flere gange under pressemødet roste Trump premierminister Theresa May til trods for, at han så sent som i weekenden kritiserede Mays brexit-strategi. Trump støtter Brexit og han er opsat på at øge handlen. ”En ny handelsaftale vil være en kæmpe gevinst for begge lande og vil fuldt ud kompensere for det tab, Storbritannien vil lide på at melde sig ud af EU. Den aftale vil betyde to, måske tre gange mere handel, end vi har i dag,” sagde Donald Trump i går ifølge Information. For den britiske regering er det dog et problem, at Trump gerne vil have ydelser til det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), med i en handelsaftale. Det var dog ikke nye informationer, da Trumps ambassadør i London, Woody Johnson, havde sagt det samme på forhånd, og May kom prompte med et svar: ”En handelsaftale indeholder kun det, som begge parter vil have, at den skal indeholde”, skriver Jyllands-Posten. En frihandelsaftale med USA var blandt andet noget af det, der blev protesteret imod af tusinder af briter i går, men Trump anerkendte ikke modstanden mod ham. ”Jeg har mødt tusinder af mennesker på gaderne, der fejrede mit besøg alle de steder, jeg har været. Jeg har ikke set nogen, der demonstrerede, bortset fra nogle få, der er stillet op som politisk progaganda. Den demonstration, du taler om, er fake news,” siger Trump ifølge Information. Larmen fra demonstrationen kunne dog høres helt ind i udenrigsministeriet, hvor pressekonferencen blev afholdt og Labours skyggeudenrigsminister, Emily Thornberry, sagde blandt andet ved demonstrationen: ”Trump putter små mexicanske børn i bur, han har raget på kvinder og pralet med det. Han er et sex-rovdyr og en racist, og det er rigtigt og vigtigt, at vi står frem og fortæller det.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Lige fra sin valgsejr i 2016 har Donald Trump haft et særligt øje til det amerikansk-britiske forhold og i særdeleshed til Brexit. En skilsmisse mellem Storbritannien og Den Europæiske Union ville give den ny præsident en kærkommen lejlighed til at efterprøve sin idé: at verdens største økonomi står sig bedre med bilaterale frem for multilaterale handelsaftaler. Den strategi er allerede blevet afprøvet med Sydkorea og har virket. For tiden prøver Trump at lægge pres på Japan og Kina, dog med mindre succes. Under sit statsbesøg i Storbritannien i denne uge har han igen slået til lyd for et Brexit, som frisætter briterne fra en toldunion med EU. [...] Uagtet hvor man sidder - i Bruxelles, London eller Washington - er det svindel og humbug, når Trump og hans britiske lakajer, Boris Johnson og Nigel Farage, hævder, at Storbritannien frisat af EU's lænker vil opleve en økonomisk genrejsning efter Brexit. De stikker blår i øjnene på Brexit-tilhængerne. Det er svært at bebrejde en kynisk Trump for at øjne en åbning. Der er intet, han hellere vil, end at overbevise sine kernevælgere om sine magiske evner til at indgå en for USA gunstig ”deal”. Hvad der næppe generer ham er, at en så åbenlys ydmygelse af USA's mest trofaste allierede, vil give næring til Jeremy Corbyns antiamerikanisme og undergrave det ”særlige forhold” mellem de to lande.
Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 17; Information, s. 2, 10 (05.06.2019)

Prioritede historier

Italien er lammet af evig valgkamp
Forholdet mellem Ligaen og Femstjernebevægelsen har været udfordret siden valget til Europa-Parlamentet 26. maj og mandag fik premierminister Giuseppe Conte nok. På en usædvanlig pressekonference mandag aften meddelte Conte, at han var klar til at træde tilbage, hvis ikke skænderierne mellem regeringskoalitionens to partiledere hørte op. Det skriver Jyllands-Posten, Information og Berlingske. Conte anklagede regeringens partiledere for at være mere interesserede i at høste ros på sociale medier end i at tage ansvar for at regere landet. ”Jeg beder begge disse politiske kræfter om at beslutte, om de ønsker, at regeringen skal overleve. Jeg ønsker et klart, utvetydigt og hurtigt svar. Hvis de ikke påtager sig deres ansvar, vil jeg simpelthen træde tilbage,” sagde Conte ifølge Information. Premierminister Conte mener, at Italien er nødt til at respektere EU's regler, indtil man formår at ændre dem, men det er Salvini lodret uenig i. Salvini er meget kritisk over for EU's finanspolitik og vil have lukket op for de økonomiske sluser for at få sat gang i den italienske økonomi. Berlingske og Information skriver dog, at det ser ud til at Italiens regering er reddet, efter at de to viceministre, Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra Ligaen, er nået til enighed om at samarbejde i fire år mere. Matteo Salvini skrev på Twitter, at ”vi vil fortsætte. Der er ingen tid at spilde” og Luigi Di Maio erklærede sig lidt senere beredt på at udskyde skilsmissen: “Dette er den regering, som bedst muligt kan tjene nationen,” skriver han på Facebook ifølge Information.
Berlingske, s. 5; Information, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 19 (05.06.2019)

Det digitale indre marked

Første politiske angreb på USA’s tech-giganter
Oplysninger om en snarlig regeringsundersøgelse af markedsdominans af USA's største, mest magtfulde og mest værdifulde techvirksomheder, fik aktierne til at falde drastisk. Der er dog ingen officielle bekræftelser på, at Apple, Facebook, Google og Amazon kommer under en langvarig og grundig undersøgelse. Det skriver Børsen. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har stukket milliardbøder ud til blandt andet Google, hvilket fik fremtrædende amerikanske politikere til at kritisere EU-Kommissionen for specifikt at forfølge amerikanske virksomheder. I marts i år fik Google en bøde på 1,5 milliarder euro for ulovligt at favorisere egne forretninger på søgetjeneste, men bøden er appelleret til EU-Domstolen i Luxembourg. Nu tyder alt dog på, at Justitsministeret og andre føderale myndigheder går i EU-Kommissionens fodspor. Apple kritiseres i USA af blandt andet musiktjenesten Spotify for at tage 30 procent af indtægterne ved brugen af andres apps, der hentes i App Store og i Bruxelles ser EU-Kommissionen på en tilsvarende klage fra Spotify. Foreløbig har Apple ligesom de tre øvrige tech-giganter ikke kommenteret på udsigterne til, at de over sandsynligvis flere år vil være i myndighedernes skarpe projektørlys.
Børsen, s. 21 (05.06.2019)

Finansielle anliggender

Karsten Dybvad advarer mod ny beskatning af den finansielle sektor
Børsen skriver, at Socialdemokratiet meget gerne vil have, at bankerne finansierer dele af partiets pensionsreform, ligesom et rødt flertal bakker op om den såkaldte transaktionsskat, kendt som finansskat, som er foreslået af EU-Kommissionen. Reelt går foreslaget fra EU-Kommissionen ud på, at finansielle virksomheder betaler 0,1 procent i afgift, når de handler med værdipapirer. Flere pensionskasser har lagt afstand til yderligere beskatning af den danske finanssektor. “Den diskussion, der har været om beskatning af finansielle virksomheder, er selvfølgelig til at forstå. Men samtidig er det også rigtig vigtigt at tænke over, at vi i Danmark også skal have en finansiel sektor, som er konkurrencedygtig - også i forhold til udlandet,” siger Danske Banks formand Karsten Dybvad i et interview med Børsen.
Børsen, s. 6-7 (05.06.2019)

Lav inflation presser Draghi
Børsen skriver, at inden torsdagens rentemøde bliver ECB-chefen Mario Draghi presset af meget volatile markeder og udbredte markedsforventninger til flere rentesænkninger i USA. Inflationen i eurozonen er på kun 0,8 procent mod 1,3 procent i April. Efter samlingen i bankens styrelsesråd vil pressemødet utvivlsomt handle om udsigt til pengepolitiske lempelser i eurozonen. “Men det er usandsynligt, at Draghi på vej væk (han forlader ECB til oktober, red.) vil komme med antydninger om en genstart af de kvantitative opkøb, hvis inflationen bliver ved at skuffe,” vurderer Cameron Williams, økonom i den britiske bank, HSBC og han tilføjer: “Så med meget lidt ammunition tilbage er det sandsynligt, at ECB venter med mere stimuli til når og hvis, der er brug for det.”
Børsen, s. 20 (05.06.2019)

Interne anliggender

Lars Løkke som dansk Trump
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Statsministeren er gået til valg på en fortælling om, at vi lever i “usikre tider”. Han nævner Trump, Brexit og De Gule Veste som billeder på det kaos, der hærger ude i verden, og han fremhæver sit ”lederskab” som Danmarks forsvar mod det farlige kaos. Det er i den henseende bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke Rasmussen efterhånden kun taler om regeringen i første person ental: Det ”jeg” har gjort, det ”jeg” har overtaget, og det ”min” regering har udrettet. Som om han var landets præsident. Og han har opført sig som den suveræne hersker under valgkampen. […] Men det ligner en monumental finale på den borgerlige storhedstid, når landets statsminister optræder, som om han ingen forpligtelser har over for sit parti, sine alliancer og den fælles offentlige fornuft. Der er så stor afstand mellem det, han siger om sig selv, og den måde, han optræder på, at han må antage, at borgerne i Danmark er ude af stand til forene det, de hører, med det, de ser. Lars Løkke Rasmussen, som lovede lederskab, fremgang og orden i verden, har under valgkampen vist sig som en særlig dansk version af Donald Trump.”
Information, s. 20 (05.06.2019)

Klima

Margrethe Auken: Valgresultatet giver håb om en grønnere fremtid
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”I årevis har en klimapolitisk tørke hærget Europa. Javist, en lille bæk her og der, en flod i form af Paris-aftalen, men ikke nok til at kunne skabe et grønt og frodigt Europa. Men nu skyller den grønne bølge ind over vores kontinent og danner et hav af fællesskab og håb om en grønnere fremtid. Et formidabelt valg for den Grønne Gruppe i EU-Parlamentet har ført til at vores europæiske politiske fællesskab nu har 75 medlemmer en vækst fra 52 i sidste valgperiode! […] For nylig sikrede Den Grønne Gruppe at lastbiler omsider underlægges CO2-mål, og vi har stået i spidsen for kravet om at palmeolie ikke længere skal bruges som brændsel i biler. [...] Vi fik samlet Parlamentet til at kræve en ny retning for sprøjtegifte så vi nu får sat en stopper for bidræbende gifte. [...] Og ikke mindst har jeg med gruppens opbakning forhandlet de to plastiklove som nu for første gang i historien begrænser brugen af plastik. Disse love er kun en begyndelse, men den lover godt for det forestående arbejde. Alle disse konkrete resultater har vi som gruppe opnået i kompetent og troværdigt forhandlingsarbejde. Med et endnu større grønt fællesskab er der godt håb for en endnu grønnere fremtid.”
Altinget (05.06.2019)

Nyt Europa: En ny regering skal kæmpe for klimapolitikken i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Lone Loklindt og Steen Gade, henholdsvis nytiltrådt og tidligere formand for Nyt Europa. De skriver blandt andet: ”Danmarks EU-valg er kun halvt færdigt. Europaparlamentsvalget var en rigtig god første halvleg. I dag er anden halvleg. For fælles lovgivning i Europa afhænger lige så meget af, hvad regeringerne i EU kan blive enige om, som af europaparlamentets sammensætning. Folketingsvalg handler også om EU. Valget 26. maj blev et markant miljø- og klimavalg samt et klart ja til tæt europæisk samarbejde. Folkebevægelsen mod EU forsvandt, DF gik meget kraftigt tilbage, og de, der stadig vil ud - DF og EL - har dæmpet sig. Så vi har nu en chance for at få de reelle diskussioner om, hvad vi vil i EU i stedet for skyggeboksning for og imod. Vi er i EU, og fælles beslutninger er helt afgørende for vores fremtid - her i Danmark. […] Vi har brug for et grønt og europæisk orienteret flertal i Folketinget og derfor også en regering, der for alvor forstår, at klima- og miljøløsninger kræver to ting af den. For det første helhjertet tilslutning til tæt og forpligtende europæisk samarbejde. For det andet at Danmark skal gå ind i en positiv konkurrence med Sverige (der i dag har førertrøjen) og Frankrig om at presse meget stærkere miljø- og klimapolitikker igennem i EU.”
Altinget (05.06.2019)

Røde partier vil bruge ekstra milliard fra klimakvoter på grøn omstilling
SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet mener, at det skal være slut med, at penge tjent på salg af klimakvoter ryger direkte ned i Finansministeriets pengekasse i stedet for at blive reserveret til klimatiltag og udvikling af bæredygtige teknologier. Indtægterne fra EU's CO2-kvotesystem er kraftigt stigende og kan ende med at sende over en milliard kroner i den danske statskasse i år og det er de midler, som flere partier ønsker at øremærke. Det er en reform af EU's kvotesystem, som er skyld i prishoppet på klimakvoterne. Både SF-formand Pia Olsen Dyhr og Socialdemokratiets klimaordfører Jens Joel mener, at EU-Kommissionens tiltag er glædeligt.

Information, s. 9 (05.06.2019)

Økonomi

Den næste krise er på vej
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Las Olsen, cheføkonom i Danske bank. Han skriver blandt andet: ”Opsvinget i Danmark har netop rundet sit seks års jubilæum. Siden maj 2013 er beskæftigelsen steget hver eneste måned. I stort set samme periode har der også været stigende beskæftigelse i eurolandene som helhed, og det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Danmarks økonomi er tæt integreret i resten af Europas. I sagens natur kan hverken vi eller resten af Europa have stigende beskæftigelse for evigt. [...] Det giver ikke rigtig mening at forudsige, præcis hvornår krisen kommer. Hvis man kan det, kan man også undgå den, for eksempel ved at Den Europæiske Centralbank stimulerer efterspørgslen i økonomien, eller ved at politikerne sætter gang i offentlige investeringer eller skattelettelser. [...] Helt oplagt stiger risikoen, når opsvinget rinder ud, og det punkt nærmer vi os. Og vi har set bekymrende fald i en stribe af økonomiske indikatorer rundt omkring i Europa og på det seneste også i USA. Der er også masser af politisk skabt tåge på vejene i form af handelskrig, brexit og budgetkrise i Italien. Er det et tegn på, at vi er på vej ind i den næste krise? Nej, men det er et tegn på, at der er risiko for det.”
Jyllands-Posten, s. 2 (05.06.2019)

Detaljer

Publikationsdato
5. juni 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark