Onsdag den 5. september

Tophistorier

Juncker manipulerede med reglerne for at sikre sin højre hånd topjob
På få minutter sikrede EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker sin højre hånd, Martin Selmayr, en helt ekstraordinær forfremmelse. Det vurderer EU's ombudsmand, der i sin gennemgang af forløbet retter en hård kritik af Margrethe Vestager og de 27 øvrige EU-kommissærer. Ingen af kommissærerne udfordrede processen eller beslutningen, der siden fik hård kritik af Europa-Parlamentet for at være ”kup-lignende.” Det skriver Jyllands-Posten. ”Ansvaret for den fejlagtige administration i denne sag hviler på EU-Kommissionen kollektivt. Ombudsmanden er, ligesom parlamentet, skuffet over, at ingen af de enkelte kommissærer tilsyneladende seriøst satte spørgsmålstegn ved det,” lyder det fra ombudsmand Emily O'Reilly i sin rapport om sagen. Politiken skriver ligeledes om, hvordan det kan være, at Margrethe Vestager og resten af kommissærholdet forholdt sig passivt, da Junckers højre hånd i februar i hu-hej hast blev forfremmet til EU-Kommissionens øverste embedsmand. Politiken skriver, at EU-Kommissionen vil ”kigge på” ombudsmandens anbefalinger til at forbedre procedurerne. Børsen skriver, at fire løftede pegefingre fra EU's ombudsmand og beskyldninger om en kuplignende ansættelse af generaldirektør Martin Selmayr delvist preller af på EU-Kommissionen, som kritikken er rettet imod. Sagen handler om ansættelsen af Martin Selmayr den 21. februar til topjobbet som chef for EU-Kommissionens 33.000 ansatte. Talsmand Margaritis Schinas i EU-Kommissionen spurgte på et pressemøde tirsdag, hvordan ombudsmanden kan beskylde EU-Kommissionen for både at være “undvigende”, “i forsvar” og “krigerisk” på en og samme tid.
Jyllands-Posten, s. 17; Politiken, s. 4, Børsen, s. 20 (05.09.2018)

Prioritede historier

Klogt af præsident Trump at ruske op i EU
Det ventes, at den amerikanske præsident Donald Trump torsdag sender endnu en salut afsted med told på import af varer fra Kina. Henrik Henriksen, chefstrateg hos PFA mener dog, at mens en voldsom eskalering og en meget langtrukken konflikt kan få negativ indflydelse globalt på den økonomiske vækst, er der alligevel opstået en situation blandt de europæiske investorer, hvor Trumps ageren ikke vejer så tungt som tidligere. Siden 25. juli, hvor Trump og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker aftalte en handelsvåbenhvile, er flere ledende europæiske aktieindeks faldet mellem to og tre procent. “Nogle siger, at europæiske aktier har underpræsteret i 2018 på grund af frygten for Trumps handelskrige, men det er ikke dækkende efter min mening. Når man kigger på Europa, er Brexit en større katalysator,” lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet til Børsen. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skrives der, at hvis man vil have Trump ind i en fornuftig dialog, så skal udgangspunktet være et økonomisk samhandelsforhold til gavn for både USA og EU. Der skrives blandt andet: ”Vesten har lidt modstræbende accepteret hans kritik af dens samlede manglende indbetaling til NATO. Danmarks forsvarsminister mener som bekendt, at kvaliteten af vort forsvar og vort engagement i internationale opgaver mere end opvejer vort manglende NATO-bidrag. Trump har - på sin normale direkte facon - også kritiseret EU for at have haft for store fordele gennem årene af samhandelen mellem USA og EU. Danmark har haft et overskud i 2017 på samhandelen med USA på godt 36 mia. kr. Hvad har overskuddet så ikke været for Tyskland og andre af de større EU-eksportører til USA? Det er helt oplagt, at hvis man skal have Trump ind i en fornuftig dialog, skal det baseres på et økonomisk samhandelsforhold til gavn for både USA og EU. […] At Trump gerne vil rette op på USA's økonomi, at han gerne ser et EU, som tager et større ansvar for sin egen fremtid, at han ikke har nogen ambition om, at USA altid skal være “verdens politimand", er vel dybest set en legitim indstilling. […] At en amerikansk præsident rusker op i EU, er særdeles klogt. Men når en amerikansk præsident udviser en adfærd, som vanskeliggør hans på flere måder rimelige ønsker, og som skaber ham flere og flere uvenner både nationalt og internationalt, er det mildest talt ikke særligt klogt. Men om EU kan stå på egne ben i en mulig kommende periode med et globalt tilbagetrukket USA med et Rusland, der ønsker mere magt, og med et Kina, som via stilfærdig økonomisk formåen sikrer sig et større og større verdensmæssigt råderum, er nok det helt store spørgsmål.”
Jyllands-Posten, s. 22; Børsen, s. 20-21 (05.09.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-Kommissionen i Danmark: Kvinder, kom nu ind i EU-kampen
Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Altinget bragte i begyndelsen af august en artikel om, hvorfor Folketingets Europaudvalg primært består af mænd. Nogle af de adspurgte kvindelige medlemmer mente, at det enten var, fordi mænd bedre kunne "nørde" med de tunge EU-sager, mens kvinder mere var følelsespersoner, eller fordi kvinder hellere vil have med noget mere "hjemligt" at gøre. Det er nemt at gøre sig lidt "søster lystig" over den diskussion - men der er grund til at dykke lidt dybere ned i den. Indledningsvis skal det også lige siges, at alle partiers EU-ordførere gør et rigtig godt stykke arbejde - uanset køn. [...] Når Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holder sin årlige "State of the European Union"-tale 12. september, tror jeg, at han vil komme ind på nogle af disse temaer: At de europæiske værdier er vigtige, og at de er værd at forsvare over for det stigende pres, som de i øjeblikket er udsat for både udefra og indefra. At det er værdier, som alle medlemslandene har forpligtet sig til i EU-traktaten. Og værdier som Kommissionen, som traktatens vogter, skal værne om. Og at vi kun sammen kan opnå en europæisk suverænitet, så vores måde at indrette vores samfund på ikke dikteres udefra. Hverken fra vest eller øst, men bestemmes af de europæiske borgere selv. Internt i Europa er der også store diskussioner om, hvor vi skal hen. Fronterne bliver tegnet skarpere og skarpere op forud for EP-valget i maj næste år, hvilket også kom tydeligt frem under præsident Macrons besøg i Danmark i sidste uge. Her talte Macron og vores egen statsminister varmt om EU-samarbejdets afgørende betydning for vores evne til at imødegå de mange udfordringer, vi står over for. Andre europæiske ledere ser ikke EU på samme måde, hvilket også kom klart frem i sidste uge.”
Altinget (05.09.2018)

Grundlæggende rettigheder

Højesteretsdom kan åbne for loft over familiesammenføringer
I et nyt svar til Folketinget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fra den 3. september fremgår det, at jurister "aktuelt er i færd med at undersøge de nærmere juridiske aspekter af et eventuelt loft over antallet af familiesammenføringer, " hvilket betyder, at Danmark kan være et skridt tættere på et loft over familiesammenføringer. Det skriver Kristeligt Dagblad. Hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil vurdere et loft over familiesammenføringer, er ifølge lektor Peter Starup, som forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet, svært at spå om. " Menneskerettighedsdomstolens praksis er dynamisk, hvilket muliggøres af konventionstekstens meget uklare formuleringer, og nogle håber, at det betyder, at domstolen giver større råderum til de enkelte medlemslande," fortæller Peter Starup.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (05.09.2018)

Handel

Handelskrigen bader i mælk fra Canadas hellige køer
I dag onsdag genoptages handelsforhandlingerne mellem USA og Canada og de stærkt beskyttede canadiske mælkeproducenter står i centrum. Det skriver Jyllands-Posten. Avisen skriver, at data fra OECD viser, at de canadiske forbrugere i perioden 2010-16 årligt har overført 18,6 milliarder kroner til mælkeproducenterne ved at måtte købe mejeriprodukter til højere priser end nødvendigt. ”Canada vil eliminere told på 92 procent af toldgrupperne for landbrugs- og fødevarer, mens EU vil eliminere told på 95 procent af toldgrupperne for disse produkter. De resterende toldgrupper omfatter sensitive produkter, der enten vil være omfattet af et kvotesystem (mejeriprodukter samt okse- og svinekød) eller være helt undtaget (fjerkræ og æg),” oplyser EU-Kommissionen. De canadiske mælkebønder er dog klar til kamp og EU-Kommissionen tager også bestik af situationen, da Trump-regeringen insisterer på at inddrage landbruget i de forestående handelsforhandlinger. EU importerer i dag mere oksekød fra Argentina, Australien, Canada, New Zealand og Uruguay end fra USA. EU-Kommissionen har derfor bedt medlemslandene om mandat til at kunne forhandle om øget markedsadgang for amerikanske oksekødsproducenter. Flere amerikanske bøffer kan blive betalingen for at fjerne al importtold på biler i USA og EU, samt fjerne den amerikanske særtold på europæisk stål og aluminium.
Jyllands-Posten, s. 14 (05.09.2018)

Institutionelle anliggender

Et hårdt Brexit svækker virksomhedernes konkurrenceposition
Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i DI skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Der er meget på spil i slutspurten for Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU. Bliver parterne slet ikke enige om en aftale, vil det være det værst tænkelige udfald for dansk erhvervsliv. Men selv en aftale om et "Hard Brexit" vil have negative konsekvenser. Et konkret eksempel angår håndteringen af told. Vælger Storbritannien at forlade EU's toldunion, vil det under alle omstændigheder gøre hverdagen sværere for både danske og britiske erhvervsdrivende. Danske virksomheder nyder i dag godt af to forhold, som EU'stoldunion har skabt: For det første betales der ikke told på varer, som handles inden for EU's indre marked. For det andet slipper virksomhederne for mange bøvlede told- og momsprocedurer. EU og Storbritannien kan i bedste fald indgå en frihandelsaftale, som stadfæster en toldsats på nul procent for samtlige varer, der handles mellem de to parter. Det taler mange britiske politikere også for som en god og simpel løsning. [...] Det er ikke mindst af hensyn til denne forberedelse, at det er i danske virksomheders interesse, at vi hurtigst muligt når til enighed om et ordnet Brexit. Hvis det tilmed kan blive et Brexit, hvor Storbritannien fortsat indgår i en toldunion med EU, ville det være så meget desto bedre.”
Altinget (05.09.2018)

Formandskandidat med musik i
Når den konservative gruppe EPP torsdag åbner for mulige kandidater, skydes kampen om at blive ny formand for EU-Kommissionen for alvor i gang. Det skriver Berlingske. Der er meget, der tyder på, at tyske Manfred Weber har gode chancer. Den 46-årige tysker har i løbet af sommeren taget adskillige trin op ad trappen mod 13. sal i EU-Kommissionens Berlaymont-bygning og i sidste uge kom det frem, at Merkel foretrækker en tysker på formandsposten i Kommissionen frem for på præsidentposten i den europæiske centralbank.
Berlingske, s. 12 (05.09.2018)

Nu skal der stemmes rigtigt
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrives der følgende: ”Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om en mindelig associeringsaftale efter Brexit kommer ikke ud af stedet. Man taler nu om muligheden for en "No Deal"-udtrædelse. Imens står avisen The Independent bag en kampagne for, at man kan få lov at stemme om. "A Final Say" kaldes den, og avisen samler underskrifter til kravet om at kunne stemme om det samme som ved Brexitafstemningen i 2016. […] På sin lederplads skriver The Independent, at oktobermarchen bliver et "højt råb om demokrati". De, som fortsat støtter Brexit, skal dog ikke have munden stoppet ved næste valgkamp, loves det storsindet. "Også de har ret til at lade deres stemme høre, og de kan få lov at argumentere for deres vision af Brexit, når tiden er inde til 'A Final Say'." […] The Guardian går ligeledes ind for en om-afstemning, men formulerer sig anderledes forsigtigt end konkurrenten. På sin lederplads skrev man forleden håbefuldt, at en ny afstemning sikkert vil få stor folkelig opbakning på grund af "No Deal"-perspektivet. Avisens faste kommentatorer forlanger løbende "A Final Say". Også her berettes om et britisk mangelsamfund uden for EU. Danske mænd leverer knap halvdelen af sæden til kunstig befrugtning af britiske kvinder, og deres friske sæd vil fremover rådne i ventetiden i tolden, hvis Storbritannien står uden for EU, hævdes det i The Guardian.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (05.09.2018)

Stormfuldt EU-efterår forude
Altinget skriver tirsdag om, at der er nok at gå i gang med for EU i løbet af efteråret. Blandt andet står Brexit og Trump højt på dagsordenen samt striden om EU-milliarderne. I foråret foreslog EU-Kommissionen at afsætte 1. 135 milliarder euro til EU's næste syv-årsbudget for 2021 til 2027. Kommissionens ambition er, at EU-landene skal sætte turbo på deres behandling af sagen, så budgettet kommer i hus, inden EU-systemet går i politisk dvale til foråret på grund af valget til Europa-Parlamentet. Et nyt punkt er også kommet til: Kommissionsformand Jean-Claude Juncker gjorde i sidste uge klart, at han i løbet af de næste par uger lægger et forslag på bordet om at sløjfe praksis med at skifte mellem sommer- og vintertid, da det ifølge Juncker er det, den europæiske befolkning vil have.
Altinget, tirsdag (05.09.2018)

Klima

EU skal gøre godstransporten mere grøn med fælles regler
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Svane, branchedirektør i DI Transport blandt andet: ”En stor del af vejen til mere grøn vejtransport går via Bruxelles. Lige så naturligt det er, at lastbiler kører varer mellem flere medlemslande, lige så naturligt er det, at store dele af løsningerne skal være fælles europæiske løsninger. En EU-indsats er nødvendig, da vi skal sikre, at transportsektorens konkurrenceevne ikke splintres af nationale særregler eller særinteresser. Desværre er medlemslandene splittet om den første del af vejpakken, der indeholder spillereglerne for det indre marked for vejgodstransport, herunder udstationeringsregler og cabotagekørsel. Fokus blandt medlemslandene er desværre for meget på nationale særregler frem for europæiske løsninger, der kan effektivisere vejgodstransporten. Men uenighederne må ikke blokere for at tage vigtige skridt fremad på de andre dele af vejpakken. [...] Og en væsentlig forudsætning for en grøn omstilling er netop fælles europæiskeregler, der gør transporten mere energieffektiv og reducerer transportens klima- ogmiljøpåvirkning. En mere energieffektiv transportsektor indebærer også, at der kan transporteres flere varer og personer med samme energiforbrug. [...] EU-Kommissionen sigter med den samlede vejpakke mod at fremtidssikre den europæiske vejtransportbranche. Den ambition deler vi i DI Transport. Og vi vil sammen med virksomhederne tage et ansvar herfor.”
Altinget (05.09.2018)

Folkebevægelsen mod EU: Europæiske lastbiler taber i miljøvenlighed
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Før sommer præsenterede EU-Kommissionen endnu en del af den såkaldte Vejpakke, denne gang med fokus på blandt andet drivhusgasser. Hidtil har EU nemlig sovet gevaldigt i timen, når det gælder transportsektorens rolle i forhold til CO2-udledninger, så der er i høj grad brug for nytænkning. [...] EU's interesse er først og fremmest at beskytte erhvervslivet og sikre kortsigtede fortjenester. Miljø og klima kommer langt nede på listen over prioriteter. Et forhold, der også afspejles i støtten til udvinding af fossile brændstoffer i EU-lande. Paradoksalt nok er EU's lastbilproducenter i fare for at sakke efter lande som USA, Japan, Canada og Kina, når det gælder produktion af miljøvenlige lastbiler og andre køretøjer ifølge blandt andre ICCT (The International Council on Clean Transportation) og Økologisk Råd.Det vidner om, at EU har sovet i timen og har haft kig på kortsigtet profit frem for langsigtede klimaløsninger. I sidste ende kan det vise sig at blive en rigtig dårlig forretning. Visionsforladt EU sakker bagud Med sine bagstræberiske politikker og fokus på nemme profitter kan EU let komme til at sakke bagud i klimafeltet. For bæredygtighed og grøn omstilling er ikke kun nøglen til at bremse klodens klimaændringer. Det er også afgørende for at sikre fortsat økonomisk vækst og dermed også et vigtigt parameter, når det gælder EU's konkurrencedygtighed. På det punkt har EU været komplet visionsforladt. Alt for længe har man satset på en komplet forældet, politisk og økonomisk model, der ikke længere står mål med virkeligheden. Man har i den grad manglet rettidig omhu i EU.”
Altinget (05.09.2018)

Migration

Flygtningekanslerens skæbnesvangre tavshed
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skrives der om, at siden kansler Angela Merkel for tre år siden åbnede den tyske grænse, har den store tilstrømning af asylansøgere bidraget til en følelse af kontroltab blandt mange tyskere. ”Timingen kunne ikke være bedre for kritikere af Tysklands kristeligt demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, og hendes flygtningepolitik. Mens tyskerne har blikket rettet mod urolighederne i den østtyske by Chemnitz, viser kalenderbladet, at kansleren i dag for præcis tre år siden åbnede den tyske grænse for tusindvis af flygtninge strandet i Ungarn - fem dage efter hendes berømte ord om, at "vi klarer den". Forbundsrepublikken har siden taget imod over 1,3 millioner asylansøgere, langt de fleste i det første halve år efter grænseåbningen. […] Frem til i dag synes Merkel at sky en systematisk, offentlig debat om, hvad der skete efter modtagelsen af asylansøgere, og om, hvor integrationen fungerer, og hvor den hidtil ikke har fungeret," skriver centrum-venstre-avisen SüddeutscheZeitung. Kanslerens tilbageholdenhed er farlig, fordi den gør det let for kritikere af flygtningepolitikken at skabe frygt for migranter,” skrives der blandt andet i analysen.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (05.09.2018)

Retlige anliggender

EU's budget bruges uden nok krav
EU's revisorer konkluderer i en evalueringsrapport, at der mangler klare krav til EU-finansierede udviklingsprojekter i medlemslandene, hvilket har gjort det svært at vurdere, om projekterne har givet de ønskede resultater. I perioden 2014 til 2020 har EU bevilget over 2600 milliarder kroner, som svarer til omtrent en tredjedel af EU's budget, til projekter med udviklingsformål såsom jobskabelse, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og forbedring af livskvalitet. Det skriver Børsen. Det er både faste krav til projekterne, der mangler samt overvågninger af projekterne, hvilket er problematisk, fordi det gør det svært at vurdere, i hvor høj grad EU's støtte reelt har bidraget til at opfylde EU's og medlemsstaternes mål.
Børsen, s. 20 (05.09.2018)

Industrispionage i Velux
Velux og Fakro er henholdsvis nummer et og to på verdensmarkedet for ovenlys. Fakro har i flere år beskyldt Velux for ufine trick, såsom prisdumping, eksklusivaftaler og betaling af kunder for at stoppe med at handle med Fakro. EU-Kommissionen har undersøgt Fakros beskyldninger to gange, men begge gange har kommissionen lukket undersøgelserne uden at konstatere tegn på ulovlig adfærd hos den danske vinduesproducent.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (05.09.2018)

Radio24syv klager til EU over udflytning
Jyllands-Posten skriver, at regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med medieforliget i juni blev enige om, at Radio24syv fremover skal have hovedsæde vest for Storebælt. Det betyder blandt andet, at alle administrative medarbejdere og mindst halvdelen af de redaktionelle medarbejdere skal være ansat vest for Storebælt. Den beslutning har Radio24syv nu valgt at udfordre og forsøger at få EU til at gribe ind i sagen. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skrives der også om Radio24syv. Blandt andet skrives der: “Taleradioen Radio24syv, der for snart syv år siden blev sat i søen for at skabe et konkurrerende alternativ til DR's P1, forsøger at få regeringens beslutning om, at radiostationen fra næste år skal have hovedsæde vest for Storebælt, prøvet i EU. [...] Det er regeringens frie valg, hvordan den ønsker de nye kanaler og nævn placeret og sådan set også Radio24syv. For flytningen skal først ske, når den nuværende tilladelse til Radio24syv til at sende på FM4 udløber ved udgangen af oktober 2019. Radiokanalen har på det tidspunkt haft tilladelsen i otte år, og i princippet kan nye aktører komme på banen og søge om tilladelsen i den næste periode, men politikerne på Christiansborg har tilkendegivet, at hvis Radio24syv søger, får den lov at fortsætte. Det er uvist, om den gør det, bl.a. fordi den ikke er tilfreds med kravet om flytning, som nu søges afprøvet ved EU-Kommissionen.”
Jyllands-Posten, s. 18, s. 20 (05.09.2018)

Sikkerhedspolitik

Nyfortolk forsvarsforbeholdet for Danmarks skyld
Direktøren i Tænketanken Europa, Bjarke Møller skriver i et debatinlæg i Jyllands-Posten følgende: “Det er forståeligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har lagt op til en åben debat om det danske forsvarsforbehold. Selv SF's Holger K. Nielsen, en af fædrene bag de danske EU-forbehold, sekunderer fra venstre side. Det er realpolitik på tværs af midten, for vi kan desværre ikke længere helt stole på Donald Trumps USA i NATO. Og vi oplever nye trusler fra Rusland til Mellemøsten og Afrika. Forsvarsforbeholdet er utidssvarende. Det giver mere sikkerhed, hvis Danmark går med i et stærkere europæisk forsvarssamarbejde som supplement til NATO - som en ekstra forsikringsordning. [...] EU's forsvarssamarbejde er aldrig blevet den overstatslige militærunion i skræmmebilledet om EU's føderale stat, der blev fremmanet før folkeafstemningeni 1992. Det var det, danskerne tog forbehold mod i sin tid. Ikke at Danmark - som også i NATO - stiller soldater til rådighed for internationale militære operationer, når det er i dansk interesse. Så mens vi i de seneste 25 år er blevet mere aktivistiske i udenrigspolitikken, og via NATO har vi lagt os selv i lænker med forsvarsforbeholdet i EU. Over 140 gange er forbeholdet blevet aktiveret, viser Tænketanken Europas opgørelse. Og tallet stiger. Vi skyder os selv i foden, som når Danmark f.eks. ikke kan deltage i EU-aktioner imod pirater, der truer vores handelsflåde. Danske militærfolk deltager i parallelle NATO operationer imod piraterne, så hvorfor så ikke i EU? I Middelhavet hjælper danske Challengerfly EU's grænseværn med at patruljere i Triton-operationen, men vi er ikke med i EU's Sophia-operation i Middelhavet, der har destrueret over 500 menneskesmuglerbåde, arresterer menneskesmuglere og har reddet tusindvis af nødstedte.”
Jyllands-Posten, s. 22 (05.09.2018)