Onsdag den 6. februar

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Presset May skal løfte sløret for Brexitplan i Bruxelles
Flere aviser skriver om, at den britiske premierminister Theresa May er presset, da tiden er ved at rinde ud, hvis hun skal indfri sit ønske om, at Storbritannien vil forlade EU med en aftale som planlagt 29. marts. Talsmand Margaritis Schinas i EU-Kommissionen bekræfter tirsdag, at May skal mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker torsdag. ”Kommissionens holdning er helt klar. Vi venter blot på at høre, hvad premierministeren har at sige,” siger Margaritis Schinas ifølge Berlingske og Kristeligt Dagblad. I mandags mødte britiske parlamentarikere med EU-Kommissionens generalsekretær, Martin Selmayr, men efterfølgende skrev han på Twitter, at ingen i EU overvejer at give May "juridisk bindende" løfter i forhold til den såkaldte bagstopper i Brexitaftalen. "Mødet bekræftede, at EU gjorde klogt i at indlede forberedelserne af et aftaleløst Brexit i december 2017," skrev Selmayr ifølge Kristeligt Dagblad.

Jyllands-Posten bringer en analyse af Karin Riis-Jørgensen (V), seniorrådgiver i Miltton Europe og forhenværende medlem af EU-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Brexit er sagaen om en politisk klasse, der sætter hensynet til eget parti over hensynet til landets bedste. […] I afstemninger om den fremtidige Brexitproces opnåede hun for første gang at samle et Brexitflertal i det splittede parlament. Men kun ved løbe fra den skilsmisseaftale, den britiske regering har indgået med EU. [...] Reaktionen fra EU på dette enestående tillidsbrud fra Theresa May kom naturligvis prompte. Seks minutter efter afstemningen udtalte formanden for EU-rådet, Donald Tusk, at bagstoppet er en del af skilsmisseaftalen, og denne aftale vil ikke blive genforhandlet. Tusk har kun gentaget EU-landenes holdning, som er velkendt for Theresa May. […] EU's håndtering af Brexit viser noget meget væsentligt for små lande som Danmark. EU står last og brast med Irland over for den store nabo, som i århundreder har kørt brutalt hen over irerne. Irlands grænseproblem er også EU's grænseproblem. [...] DF's Kenneth Kristensen Berth og Venstres Anna Libak mener, at EU skal give indrømmelser til den pressede Theresa May. De siger reelt, at EU skal lade Irland sejle sin egen sø. En sådan holdning er farlig og ikke i Danmarks interesse. For en skønne dag er det jo os, der har brug for den solidaritet, som EU nu viser Irland.”

Altinget bringer et debatindlæg af Niels Pultz Seniorrådgiver, Tænketanken Europa, og forhenværende ambassadør for Danmark i Spanien og i Irland. Han skriver blandt andet: ”Alle har kunnet følge dramaet i det britiske parlament i medierne i de seneste måneder. Først Theresa Mays forsvar af den aftale, som hun har indgået med de øvrige EU-lande, dernæst hendes tabte afstemning i det britiske underhus om samme aftale og senest hendes nye mandat fra parlamentet til at søge ændringer til den irske bagstopper, der skal forhindre genindførelsen af en hård grænse, fysisk såvel som økonomisk, mellem Irland og Nordirland. [...] I dag er det klart, at der er folk i Dublin, der er nervøse for, at som tiden nærmer sig den britiske udtræden af EU den 29. marts, vil der være nogen af de øvrige EU-lande, der blinker først og vil støtte UK i at svække bagstopperen. Uden at vide, hvad der er på spil.”
Kilder: Berlingske, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 5; Jyllands-Posten, s. 24; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Alle politiske partier har nu valgt, hvem der skal stå øverst på stemmesedlen ved Europa-Parlamentsvalget
Alle politiske partier har nu valgt deres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019, men det er langt imellem stemmeslugerne. Jeppe Kofod skal stå i spidsen for Socialdemokratiet, Morten Løkkegaard for Venstre, Margrethe Auken for SF, Peter Kofod Poulsen for Dansk Folkeparti, Nikolaj Villumsen for Enhedslisten, Pernille Weiss fra Konservative, Rinja Ronja Kari for Folkebevægelsen mod EU, Rasmus Nordqvist for Alternativet, Mette Bock for Liberal Alliance og Morten Helveg fra Radikale. Meget tyder på, at et af valgkampens hovedtemaer bliver indsatsen mod globale klimaforandringer, det er nemlig stort set samtlige kandidater, der har klima som en mærkesag i EU-kampagnen. Det skriver Politiken. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan ændre på resultatet af EU-valget, hvis han vælger at lægge folketingsvalget på samme dato som EU-valget, da den landspolitiske dagsorden formentlig vil dominere og trænge EU-spørgsmål i baggrunden.
Kilde: Politiken, s. 8

Administration: Han blev hidkaldt af Thulesen og måtte se sin ven blive fyret
Jyllands-Posten bringer en analyse af Marchen Neel Gjertsen, politisk redaktør, som blandt andet skriver: ”DF's nye spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, overtager en kompliceret opgave. Det viser det svære forløb, som gik forud. Hvor hans ven blev vraget til det job, han selv fik. [...] At tilbuddet først faldt denne torsdag - med mindre end fire måneder til Europa-Parlamentsvalget, der afholdes 26. maj i år - vidner om kompleksiteten. DF stod som eneste parti uden spidskandidat, og forløbet var efterhånden trukket så meget i langdrag, at ventetiden var en uskøn affære i sig selv. [...] Hvorfor trække det i langdrag med den udstillen af problemerne, som processen så blev? Det skyldes kombinationen af flere ubekendte. For det første Meld- og Feldsagen. DF er under anklage for at svindle med EU-midler, og sagen har i mere end to år ligget til afgørelse hos EU's antisvindelenhed, Olaf. Havde DF-toppen været heldig, var der kommet en afklaring. Så havde det givet sig selv, om Anders Vistisen kunne fortsætte i front eller måske endda skulle sættes helt fra bestilling. Den afklaring kom ikke. Mistanken hænger derfor stadig i luften, og en potentiel møgsag af de helt store lurer. At gøre Vistisen, der er impliceret i sagen, til spidskandidat ville ifølge ledelsen ikke du.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Udenrigspolitik: Alle parter i Venezuelas dybe kriser overvejer deres næste træk
Politiken bringer en analyse af Latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen. Hun skriver blandt andet: ”Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har tilsyneladende ikke tænkt sig at forlade magten trods et stigende pres fra omverdenen for at bringe demokrati og legalitet tilbage til det kriseramte land. Imens vinder oppositionslederen, Juan Guaido, dag for dag større opbakning til sin udfordring af Maduro og har allerede foretaget flere udnævnelser til sit skyggekabinet, efter at han i sidste uge udråbte sig til Venezuelas midlertidige præsident. Over 60 lande har anerkendt ham som sådan i forventning om, at han vil udskrive valg, når og hvis situationen skifter. [...] Lørdag hævdede oppositionspolitikeren Julio Borges, at Maduro allerede er i fuld gang med at undersøge mulighederne for asyl i arabiske lande og Østeuropa. Endelig er der den - fjerne - mulighed, at Maduro selv udskriver valg. De seneste dage har han skiftevis truet og tryglet, og forleden foreslog han en dialog med både opposition, USA og EU, men det punkt er for længst forpasset. Kun hvis han udskriver nyvalg, vil han kunne komme tilbage i varmen. Det er dog næppe en løsning, han overvejer for alvor, for præsidenten og socialistpartiet PSUV vil tabe det valg med et brag.”

Information bringer en kommentar af Temir Porras Ponceleon, gæsteprofessor på universitetet Sciences Po i Paris og tidligere stabschef for Nicolas Maduro 2007-2013. Han skriver blandt andet: ”Siden Guaidós 'selvproklamation' har Trump-administrationen pålagt Maduros regering nye sanktioner, beslaglagt olierelaterede venezuelanske værdier på amerikansk grund for milliarder af dollar og har fremsat utilslørede trusler om militærintervention. [...] Guaidós beslutning om at udråbe sig selv til overgangspræsident kan få katastrofale følger for Venezuela. Medmindre det internationale samfund vil løbe risikoen for en overflødig og destruktiv krig på det amerikanske kontinent, må det hurtigst muligt tilvejebringe betingelser for national dialog, der kan munde ud i en politisk aftale. [...] At afholde et nyt præsidents- og parlamentsvalg for at løse den aktuelle strid må nødvendigvis være en aftale, der indgås mellem parterne selv, selv om det internationale samfund har en stor rolle at spille i at mægle og formidle. Et udspil fra Mexico og Uruguay om at afholde en international konference senere på ugen og EU's beslutning om at nedsætte en kontaktgruppe bestående af europæiske og latinamerikanske lande bør nyde massiv støtte. Venezuelanerne har ret til at kunne leve i fred med hinanden og til at løse deres egne problemer på en demokratisk, fredelig og suveræn måde.”
Kilder: Politiken, s. 6; Information, s. 8

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Årtiers sejr for ligestilling, men hvor blev brølet af?
Berlingske bringer en analyse af Bent Winther, Berlingskes samfundsredaktør. Han skriver blandt andet: ”I sidste uge stemte Europa-Parlamentet for Kommissionens forslag om blandt andet barselsorlov, som betyder, at det med stor sandsynlighed kommer til at gælde også i Danmark i løbet af de næste to-tre år. Men hvor blev brølet af? Jubelscenerne? Hvorfor står de ikke i flok og hylder det glade budskab fra Europas hovedstad med bannere og ”De kan ikke slå os ihjeeeel” foran EU-Kommissionens hus? [...] Når jubelscenerne udebliver skyldes det to ting. For det første er EU ikke længere inde i varmen, når det gælder udvidelse af sine beføjelser, og lige om lidt er der valg til Europa-Parlamentet. For det andet er tiden en anden. Nye generationer af kvinder - og feminister - er ikke i nær samme grad optaget af den type indgreb, som den øremærkede barsel er et udtryk for. [...] Den øremærkede barsel omtales som en rettighed til mænd. Og det er vigtigt at begge forældre har et nært forhold til deres barn, hvilket de færreste kan være uenig i. Argumenterne om lige løn og lige muligheder er trængt i baggrunden. Problemet med det skift er dog, at fædrene har rettigheden i dag allerede, hvis de kan blive enige med mødrene. Og mange vil foretrække, at den type beslutninger træffes i familierne, og ikke af hverken Folketinget eller EU. [...] Hvis sejren har mange fædre, mens nederlaget er faderløst, så er det lige omvendt, når det gælder den øremærkede barsel.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Udenrigspolitik: Hvordan går det egentlig i Ukraine
Berlingske bringer en kommentar af Flemming Rose, seniorforsker ved Cato Institute, Washington DC, og medlem af regeringens Ytringsfrihedskommission. Han skriver blandt andet: ”Danske medier er tavse om, hvordan det går i Ukraine. Det krigsplagede land skildres i Rusland som en ruinhob, mens det af sine støtter i Vesten fremstilles som bedre end sit rygte. [...] Meningerne er delte om, hvordan det går i Ukraine. I Rusland er det en udbredt opfattelse, at Ukraine er et håbløst tilfælde, som er dømt til nød og elendighed. Ukraine er snarere et skræmmebillede end et forbillede, og det er med til at lægge en dæmper på lysten til oprør i Rusland og Hviderusland, selv om det er en karikatur. Ukraines venner i Vesten gør omvendt gældende, at landet har det bedre end sit rygte. De anfører med rette, at en væsentlig del af Ukraines problemer skyldes Ruslands aggression og bestræbelser på at underminere det ukrainske styre. [...] Ikke desto mindre går det skidt, hvis man spørger ukrainerne selv. Faktisk så skidt, at flere ukrainere i dag mener, at tingene går den forkerte vej, end tilfældet var i de sidste måneder under den afsatte præsident Viktor Janukovitj i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014, hvor der var store demonstrationer mod regimet, efter at Kiev udsatte en associeringsaftale med EU og i stedet tog imod et milliardlån fra Moskva. [...] Lad os høre fra ukrainerne selv, hvordan det går. EU har trods alt satset en betydelig politisk kapital på landet.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: Tommy Ahlers advarer studerende: Undgå udveksling i Storbritannien
Storbritannien har endnu ikke indgået en aftale med EU og derfor opfordrer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers studerende til at vælge et andet land end Storbritannien til deres udvekslingsophold. ”Hvis man har planlagt, at man vil til udlandet det kommende efterårssemester, så er min opfordring, at man tænker sig lidt om i forhold til at vælge Storbritannien. Fordi der er en vis usikkerhed omkring det,” siger han ifølge Berlingske og B.T. Metro. Usikkerheden rammer to grupper af studerende, både dem, som på egen hånd tager til Storbritannien for at studere og dem, der vil læse i Storbritannien med EU's uddannelsesprogram, Erasmus-programmet. Der er risiko for, at studieafgiften stiger, fordi de går fra at være dækket af ligebehandlingsprincipper som EU-borgere til at være tredjelandsborgere, hvor det britiske universitet selv må bestemme, hvad de vil opkræve af studieafgift.
Kilder: Berlingske, s. 17; B.T. Metro, s. 9

Det digitale indre marked: Forbyder farligt ur
Ekstra Bladet skriver, at EU nu forbyder salget af det tyske smartur Safe-KID-One fra firmaet ENOX. Det er et ganske usædvanligt skridt, at de europæiske myndigheder forlanger, at uret omgående trækkes tilbage fra markedet og opfordrer forbrugerne til at levere produktet tilbage til forhandleren, men det skyldes, at uret er så elendigt og usikkert bygget, at også hackere nemt kan få adgang til data om børnene og forfalske kommunikationen til barnet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Interne anliggender: Macrons folkehøring vil sandsynligvis ikke føre til de forbedringer, folket efterspørger
Information bringer en kommentar af Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier. Hun skriver blandt andet: ”Over de næste to måneder har Macron sat franskmændene stævne til det, han kalder 'Den Store Nationale Debat', som blandt andet skal foregå til folkehøringer rundt om i landet. [...] Men de to måneders debat kommer for sent og i en politisk situation, hvor en stor del af franskmændene har mistet tilliden til de politiske institutioner, der skal gennemføre den. De risikerer at udstille hulheden af det franske demokrati, hvis ikke der efterfølgende kommer konkrete løsninger på bordet. Dermed kan folkehøringen ende som endnu et udtryk for det proforma- demokrati, der er i gang med at punktere idealerne for Vestens liberale demokrati. [...] Franskmændenes manglende tillid det politiske system er ikke et enestående fænomen. Det er et generelt symptom på de skavanker, der findes i hele det vestlige demokrati. De Gule Veste er den franske udgave af de kræfter, der blandt andet kronede Donald Trump i USA, kappede Storbritanniens forbindelse til EU, kickstartede Alternative für Deutschland, og har fået regeringer til at kollapse i næsten hele Europa. [...] Tiden er imod Macron. I værste fald ender folkehøringen som et vådeskud, der kun opildner det tavse flertal til flere protester, hvis ikke de mærker forbedringer i deres hverdag. Selv efter folkehøringen vil de kun have ét våben mod det politiske etablissement: deres gule veste.”
Kilde: Information, s. 17

Institutionelle anliggender: EU i Danmark: Europas fremtid må og skal være bæredygtig
Altinget bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Hun skriver blandt andet: ”Hvordan skal fremtidens Europa se ud? Det spørgsmål er særligt vigtigt i disse måneder, når en valgkamp til Europa-Parlamentet skydes i gang lige om lidt. EU-Kommissionen har med en serie af refleksionspapirer prøvet at opstille forskellige scenarier for, hvordan EU kunne se ud i fremtiden - og hvad konsekvenserne af de forskellige scenarier ville være. Det er gjort for at få en åben debat om Europas fremtid. Det sidste, og måske sværeste, af disse refleksionspapirer kom i slutningen af januar og beskæftiger sig med EU's rolle i opfyldelsen af Verdensmålene. [...] Syv EU-lande er blandt top-10 af lande, der er kommet længst i at opfylde Verdensmålene - og alle EU-lande er at finde i top-50. Det betyder ikke, at man kan hvile på laurbærrene, for fremskridtene er ikke lige store på alle områder. Eksempelvis halter det med at bekæmpe ulighed i de enkelte lande og landene imellem og med at sikre mere bæredygtig produktion og forbrug. Og hvorfor skulle vi egentlig ikke forsøge at gøre Europa endnu bedre?”
Kilde: Altinget

Handel: Færøerne indgår aftale med Catalonien og Storbritannien
To gange i den forgangne uge har ministre fra det færøske landsstyre indgået internationale aftaler, skriver Altinget. Den første aftale er en handelsaftale med Storbritannien, som skal sikre, at britiske virksomheder og forbrugere nyder godt af fortsat handel med Færøerne den dag, Storbritannien forlader EU. Den anden aftale er med Catalonien, som omhandler en samarbejdsaftale om udvikling af regeringens politikker inden for e-forvaltning og digital økonomi.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Falcks konkurrencesag kan blive en test af nye sanktionsmuligheder
Hvis bagmandspolitiet udskriver et bødeforlæg til Falcks tidligere topledelse Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen for konkurrencefusk, så vil det være en cementering af de skærpede sanktioner fra 2013, men det kan også samtidig blive en test af, hvor meget der skal til, før topledelser kan holdes personligt ansvarlige for overtrædelser af konkurrenceloven. Falck kan muligvis have en interesse i at få sagen lukket ved at acceptere et bødeforlæg fra bagmandspolitiet, men det er ikke sikkert, at den tidligere topledelse vil gøre det samme. ”Parterne vil formentlig anfægte alt samt kræve sagen testet ved EU-Domstolen,” siger Christian Bergqvist, lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Konkurrence: Berlin og Paris: Hvorfor må Beijing, når vi ikke må
Tyskland og Frankrig mener, at hvis EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager afviser en tysk-fransk togfusion, svækker hun Europas muligheder for at konkurrere med kineserne. Afgørelsen kan komme onsdag og udover arbejdspladser i togindustrien, står der også milliarder af euro på spil. ”Hvis Europa ønsker at overleve i den internationale konkurrence, er der brug for europæiske champions, som kan konkurrere med og vinde over leverandører fra USA eller Kina,” lød det for nyligt fra Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier, ifølge Jyllands-Posten. I midten af januar sagde den franske økonomiminister Bruno Le Maire, at man kan ikke træffe industrielle beslutninger i det 21. århundrede, som er baseret på konkurrenceregler, der blev defineret i det 20. århundrede og hvis man spørger Mathew Heim, ekspert i EU's konkurrenceregler, så har de to ministre fat i et centralt problem. ”Denne sag har understreget bekymringen for, at nogle aktører i Kina ser ud til at få særlig statsstøtte, der skaber en unfair konkurrence for europæiske selskaber. Udfordringen for Europa er at finde værktøjer, der giver fair markedsvilkår til glæde for europæisk økonomi og forbrugere uden at gribe til protektionisme. Det kan ikke løses alene med konkurrenceregler,” siger Mathew Heim.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Sikkerhedspolitik: Konservativ: Gidseltagningspsykologi at stemme om forsvarsforbehold i år
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), kandidat til Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Frygten for terror, forvirringen over Donald Trumps adfærd i relation til NATO og senest den kriseramte nedrustningsaftale mellem USA og Rusland er alt sammen nogle af de vigtige ingredienser i den bekymring, som mange danskere har i relation til forsvarsområdet. [...] Ja, jeg mener, at forsvarsforbeholdet skal væk. Danmark skal ind til bordet af samtaler og forhandlinger om udviklingen af EU's bidrag til verdensfreden, sikkerheden for borgerne, vores demokrati og menneskerettigheder. Et lille og begavet land som Danmark skal høres af de andre og større lande. Det er i vores egen interesse, og det er i EU's interesse at inddrage danske ressourcer fra forskning, teknologiske udviklingsvirksomheder og den branche, som rundt om i Danmark beskæftiger sig med forsvarsrelaterede produkter og løsninger. [...] Et større og stærkere EU samarbejde på forsvarsområdet står ikke i modsætning til loyalitet over for NATO. Tværtimod. Det er et signal til NATO om, at EU'slande træder tættere på et ansvarligt og kvalificeret samarbejde med resten af NATO. Dermed tages afstand fra at tage NATO's beskyttelse for givet uden at yde alt, hvad vi egentligt har at byde på for verdensfredens opretholdelse.”
Kilde: Altinget

Udvidelse: Arvefjenden i struben på hinanden i giftig valgkamp
I Ukraine deler en TV-stjerne førstepladsen i meningsmålingerne med tidligere premierminister Julia Timosjenko i kampen om at blive Ukraines næste præsident. Ukraines præsident Petro Porosjenko ligger skidt i meningsmålingerne forud for præsidentvalget i slutningen af marts og derfor har han brug for al den opmærksomhed, han kan få og en ansøgning om EU-medlemskab er en sikker vinder, hvis man vil score point på at blive endnu mere upopulær hos den store nabo mod øst, Rusland. Derfor sendte Ukraines præsident forleden en prøveballon i luften og meddelte, at hans land vil søge optagelse i EU, men ansøgningen vil ifølge forslaget først blive sendt til Bruxelles i 2024. Det skriver Jyllands-Posten. Mandag blev tonen i valgkampen skærpet, da Timosjenko i et interview med nyhedsbureauet AP åbent beskyldte Porosjenko for at være korrupt og for at bruge sin magtposition til at berige sig selv. ”De er i færd med at opbygge et netværk for bestikkelse tværs over hele landet,” sagde Timosjenko, der har bedt indenrigsministeriet om at efterforske sagen: ”Hvordan kan en demokratisk valgt præsident behandle sin nation på denne måde?”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: Tysk socialdemokrat: EU-skeptiske partier bør ikke få penge fra EU
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Jo Leinen, tysk socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentet, som mener, at gruppen med populister og nationalister, som har sluttet sig sammen i en EU-skeptisk politisk gruppe i Europa-Parlamentet, skal have frataget rettighederne, som blandt andet består af 22 millioner kroner i støtte hvert år samt en række privilegier. Forslaget retter sig konkret mod Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD), der hovedsageligt består af de to EU-skeptiske partier engelske Ukip og italienske Femstjernebevægelsen. Jo Leinen mener, at EFDD er en kunstig konstruktion omkring et politisk samarbejde, der ikke eksisterer.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Flere danskere skal have et arbejde i EU
Børsen bringer en kronik af Kristian Jensen (V), finansminister og Brian Mikkelsen, administrerende direktør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”For nylig var Børssalen i Dansk Erhverv fyldt med unge, ambitiøse og EU-entusiastiske mennesker, da Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Djøf og Dansk Erhverv sammen afholdt et arrangement om karriere i EU. Det var dejligt at se den store interesse for de mange og spændende karrieremuligheder, EU har at byde på. Men der er mere på spil end blot gode jobmuligheder for ambitiøse danskere. Vi står over for et generationsskifte, og Danmark er i fare for at blive underrepræsenteret i EU's institutioner. Mange danske ansatte i EU-institutionerne forventes inden for de kommende år at gå på pension. Samtidig kommer meget få danskere igennem optagelsesprøven, der giver adgang til ansættelse i EU's institutioner. Det efterlader et hul, og hvis vi ikke får vendt udviklingen, risikerer Danmark at miste indflydelse i EU, fordi der ganske enkelt bliver for få danskere ansat. [...] Derfor er det vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv, at de folk, der sidder i EU-institutionerne og udarbejder og forvalter den fælles lovgivning, forstår, hvordan tingene fungerer i Danmark og kan sætte sig ind i vores danske modeller - det være sig enten på arbejdsmarkedet eller andre områder, hvor der er særlige forhold, som gør sig gældende i lige netop Danmark. EU danner på stort set alle måder grundlaget for dansk erhvervsliv. [...] Vi har brug for EU, men EU har også brug for os. Danske kompetencer og værdier og vores løsningsorienterede tilgang er værdsat i EU's institutioner.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Europa-valget kan blive populismens lakmusprøve
Valgkampen op til EU-parlamentsvalget i slutningen af maj er i gang og EU-parlamentsvalget kan give højrenationale og EU-kritiske partier ny indflydelse, for mange europæere føler ikke, at de "gamle" partier lytter til dem. "Valget bliver en slags lakmusprøve for de højrepopulistiske partier, hvor det skal vise sig, om de formår at konsolidere sig på europæisk niveau. De har vist sig ret stærke på det nationale, og de har forberedt sig, så de går ind til EU-valget i ret god form," siger Susi Meret, lektor ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet forsker, og som forsker i populisme, ifølge Kristeligt Dagblad. Professor Matthew Goodwin, populismeforsker fra universitetet i Kent, mener, at grunden til at populisme vinder frem er, at de fleste vælgere i dag er utilfredse med, hvordan demokratiet fungerer. "En ud af to i dagens Europa føler ikke, at der bliver lyttet til dem," siger Matthew Goodwin.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Handel: EU kan blive vinder i handelskrigen
Børsen skriver, at ifølge Financial Times vil EU blive største vinder i en fuldt udviklet toldkrig mellem USA og Kina. Mandag blev en rapport fra FN's handels- og investeringsorganisation, udgivet og den konkluderer, at indførslen af toldafgifter fra Washington og Beijing ikke beskytter de indenlandske økonomier og den tabte handel vil i stedet tilfalde andre lande – især EU.
Kilde: Børsen, s. 20