Onsdag den 6. juni

Tophistorier

Italien vil sætte sig op mod EU's budgetkrav
Flere aviser skriver, at den italienske premiereminister Giuseppe Contes lovede at ændre EU's budgetaftale i sin første tale i parlamentet. Conte mener, at målet med Italiens finanspolitik om at skaffe stabil og bæredygtig vækst skal ”forfølges kraftigt i Europa, hvor målet er at ændre regeringsførelsen, en forandring, der allerede er i fokus og debatteres i alle EU-lande.” Det sagde han ifølge Børsen. Ifølge Contes falder Italiens interesser sammen med resten af Europas, hvorfor landet har masser af forhandlingskraft. Den udmelding bekymrer Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, som udtaler til Børsen: ”Jeg er meget bekymret. Det ligner den græske situation i 2015 med Varoufakis og Tsipras, men nu taler vi om et land med 60 millioner mennesker. Grundlæggende er det helt anderledes. På finansmarkederne er de store udsving ikke overstået. Der vil komme mere, hvis de forfølger deres politik.” Hun uddyber, at man i eurozonen ikke har forståelse for lande, der ikke tager et reformsmæssigt ansvar. I Contes tale til parlamentet understregede han ifølge Børsen, at ”Italiens offentlige gæld er fuldt ud bæredygtig” samt at man vil ”eliminere vækstgabet mellem Italien og EU.” Italiens gæld er vel at mærke på 134 procent af BNP. Og det er netop, når Italien vil udfordre EU's budgetregler med deres kommende ekspansive finanspolitik, at det bliver farligt for Italien. Conan tilføjer, at bankerne i Italien er ramt af nye regler om udlæg i bankernes dårlige lån. ”Derfor er der sket en enorm værdiforringelse af de dårlige lån, der også rammer bankernes balance,” siger Conan til Børsen. Samtidig lover Contes en borgerløn på 780 euro om måneden til de arbejdsløse.
Børsen, s. 1, s. 20, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 10; Berlingske, s. 26 (06.06.2018)

Prioritede historier

Løkke håber på fælles europæisk modtagecenter
I sin grundlovstale i Aarhus fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at et nyt europæisk asylsystem er på vej. Det skriver flere af dagens aviser om i dag. "Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage eller udsendelsescentre i Europa. Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer," sagde han ifølge Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at udmeldingen vækker undren hos den internationale tænketank Migration Policy Institute, der er tæt på de politiske beslutningstagere i Washington og Bruxelles. “Det er overraskende, at han taler om det i det åbne,” siger direktøren for tænketankens Bruxelles kontor, seniorrådgiver Elizabeth Collett, og hun fortsætter: “Det er en klodset ting at gøre, medmindre det reflekterer en strategi om at få nogle flere lande med om bord.” Jyllands-Posten skriver, at Løkke dog ikke ønskede at udpege, hvilke lande han tænker på, fordi der skal forhandles aftaler og økonomiske vilkår på plads med lande, som skal huse et eventuelt nyt center, men han forestiller sig et europæisk land, der ikke er med i EU. “Baseret på mine drøftelser med andre europæiske ledere - og på den dialog, som er i gang på embedsmandsniveau - så er det min forventning, at vi i løbet af i år vil kunne tage de første skridt,” sagde Løkke ifølge Jyllands-Posten. Altinget skriver, at Dansk Flygtningehjælp er skeptisk over for regeringens planer om at oprette fælles modtage- og udrejsecentre for asylansøgere i Europa. "Asylsystemets bestemmelser sikrer, at du kan møde op i Danmark, søge asyl og enten blive sendt hjem eller blive tildelt asyl. Med det her forslag begynder vi at flytte en del af ansvaret uden for Danmark og rykke det til et andet land i Europa," siger generalsekretær Christian Friis Bach. I Dansk Røde Kors er man dog ikke så bekymrede og i udgangspunktet ser de det positivt at skabe fælles europæiske løsninger.
Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2, 6-7, Altinget (06.06.2018)

Finansielle anliggender

Er der stadig håb for bankunionen?
I en analyse i Information skriver journalist Jakob Vestergaard, at Merkel gav sin diskrete støtte til fortsat at støtte en udbygning af bankunionen ved at afvise Macrons visioner for øget samarbejde i eurozonen. Jakob Vestergaard skriver blandt andet: ”Bankunionen blev det EU-initiativ, der skulle kortslutte fremtidige krisespiraler og dermed sikre, at EU ikke igen kom i en situation, hvor nogle forholdsvis afgrænsede gældsproblemer kunne true hele eurosamarbejdet. […] Dermed ville den selvforstærkende spiraleffekt kunne brydes. Hvis eurozonelandene står på mål for bankerne - en for alle, alle for en - så vil der ikke være noget spillerum for selvopfyldende kriseforventninger på de finansielle markeder; og eurozonen vil alene derved være blevet langt sikrere finansielt set.”
Information s. 10-11 (06.06.2018)

Frihandelsaftale med USA

Japan går til modangreb på USA
Japan går til modangreb på USA, efter USA's særtold på stål og aluminium trådte i kraft fredag. Nu er en kamp om told på den amerikanske bilimport i sigte. ”Vi kan ikke acceptere det her,” sagde Shinzo Abe i en tale i det japanske parlament ifølge Jyllands-Posten. Trumps særtold opstod som en reaktion på det, Trump kalder for Beijings unfair handelspolitik. Særtolden skabte ramaskrig, da tolden kommer til at ramme alle lande. Efterfølgende blev EU og Canada undtaget tolden, men det samme gælder ikke for Japan. ”Forventningen var, at Japan og Trump havde et stærkt forhold, der ville betyde, at Japan i det mindste blev behandlet på samme måde som EU og Australien. Men nej, Japan bliver i stedet behandlet som Rusland og Tyrkiet,” sagde Shihoko Goto, senioranalytiker i tænketanken Woodrow Wilson Center, til erhvervssitet marketplace.org ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten s. 14 (06.06.2018)

Grundlæggende rettigheder

Kapløbet mellem censorer og aktivister varmer op til et nyt kapitel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Jacob Mchangama, direktør i Tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: “Alliancen mellem dissidenter og Silicon Valley har været anstrengt efter den hede romance i sidste årti, hvor internettets nuværende giganter som Facebook, Twitter og Google blev hyldet som budbringere for en ny verden, hvor information kunne flyde frit på tværs af grænser og uden censur eller overvågning. […] Det er svært at forestille sig, at regeringer verden over vil sidde passive til udviklingen af platforme og apps, hvor enhver kan skrive og dele hvad som helst uden nogen form for kontrol eller mulighed for identifikation. Når Facebook opererer med et deletion center i Tyskland, skyldes det en tysk lov og et pres fra EU-Kommissionen. Wickr og lignende tjenester er også kommet under pres, fordi deres apps kan bruges af terrorister såvel som dissidenter. Kapløbet mellem censorer og aktivister, der blev skudt i gang med trykpressen, varmer op til et ny kapitel.”
Jyllands-Posten, s. 16 (06.06.2018)

Institutionelle anliggender

'Madame Måske' giver endelig uklare svar på Macrons tilnærmelser
Information bringer en analyse skrevet af journalist Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: “Otte måneder efter Macrons visionære 'Sorbonne-tale' om grundlæggende reformer af EU og euroen har Merkel svaret den franske præsident. Euforien er til at overse op til EU-topmødet i slutningen af juni […] Men hvor Macron sidste år nævnte et budget på ”et par procent af eurozonens BNP”, talte Merkel om ”et lavt tocifret milliardbeløb” i euro. Selv med den bedste vilje lander Merkels budgetforslag på omkring en tiendedel af Macrons yderst ambitiøse forslag til et eurozone-budget. […] Selvom Merkel bekræftede Macrons idé om europæiske tropper, der kan intervenere uden for Nato-regi, var der også her afgørende forskelle. Mens Macron især ønsker sig mere fleksibilitet, insisterer Merkel fortsat på, at de europæiske tropper skal indbindes i de spæde strukturer omkring PESCO-samarbejdet, som 25 EU-lande (ud over Danmark og Malta) deltager i.”
Information, s. 8 (06.06.2018)

Danmark må tage de rød-hvide briller af i kampen for EU
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Rasmus Nordqvist, medlem af Folketinget og EU-ordfører, Alternativet. Han skriver blandt andet: “Vi står i en brydningstid i Europa. Helt aktuelt ser vi Brexit, men en række andre forhold har også stor betydning for tiden, der kommer. En økonomiske krise og ikke mindst flygtningesituationen, der stod så tydelig i 2015, har vist, at vi også står i en egentlig politisk krise i Europa. Det er en krise, der kræver vores aktive handling, hvis vi ikke vil se splittelse i vores fællesskab. Samtidig står vi en ny situation med Trump i USA, der først lavede det snæversynede slogan "America First". Så meldte han USA ud af den historiske klimaaftale fra Paris, der skal redde verden fra klimakollaps. Rusland står længere væk fra os end nogensinde før og spiller med musklerne, mens Kina med deres store udenrigspolitiske projekt cementerer sig som en global politisk magt. […] Vi skal turde pege på de forandringer, der skal til for at gøre EU mere demokratisk og inddragende. Her skal gennemsigtigheds-dagsordenen helt frem, så vi alle kan se, hvad landene stemmer i Rådet, hvad der er stemt i Parlamentet, og på den længere bane, hvordan vi kan skubbe balancen mod meget mere demokrati og dermed også den interne fordeling af opgaver mellem Parlamentet, EU-Kommissionen og Rådet. Vi kan ikke længere læne os tilbage som enten EU-skeptikere eller -tilhængere og blot handle ud fra, hvad vi i Danmark kan vinde på det. Tiden er inde til, at vi går aktivt ind i samarbejdet og skaber den bedste union for alle europæere.”
Altinget (06.06.2018)

Regeringens EU-politik rammer lønmodtagerne
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Arne Grevsen, næstformand, LO. Han skriver blandt andet: ”Nye bekymringer forude. Navnligt over den usikkerhed, som Brexit medfører. Den bekymring deler vi i dansk fagbevægelse, hvor mange af vores medlemmers arbejdspladser er eksportvirksomheder. De danske lønmodtagerne vil imidlertid også komme til at mærke efterdønningerne af Brexit i form af langt færre midler til en række vigtige fonde som social- og regionalfondene og Globaliseringsfonden, som er med til at skabe arbejdspladser og ruste EU's lønmodtagere til fremtiden. Derfor er det også kritisk, at den danske regering tilsyneladende ikke har travlt med at sikre fondenes fremtid. For eksempel meldte finansminister Kristian Jensen den første maj ud, at Brexit ikke nødvendigvis efterlader et stort hul i pengekassen. I stedet for at øge budgettet, som Europa-Kommissionen har foreslået med støtte fra Tyskland og Frankrig, vil regeringen hellere skrotte de poster i budgettet, som efter deres opfattelse ikke skaber EU-merværdi. [...] Opbakningen til EU svækkes, hvis befolkningerne ikke oplever, at Unionen bidrager til at forbedre deres hverdag: Hvis de ikke kan få et arbejde, eller de er nødt til at arbejde på dårlige vilkår. Derfor er det nødvendigt med en opadgående social og økonomisk konvergens, som kan værne mod social dumping.”
Altinget (06.06.2018)

Interne anliggende

Messerschmidt: Lad dem bare tale en konflikt op
Europaparlamentariker Morten Messerschmidt siger om Nye Borgerliges nye angreb på Dansk Folkeparti følgende til Ekstra Bladet: ”Nye Borgerlige er stadig et relativt nyt parti, og indtil videre hører jeg dem tordne mod det samme, som vi også tordner imod. Jeg hilser alle velkommen på den politiske scene, som vil kæmpe mod islamisering og EU.” Han uddyber, at de politiske modstandere for ham er de radikale og Enhedslisten. Han er derfor ikke interesseret i en konflikt med Nye Borgerlige. ”Jeg tænker, at når jeg ser på de forslag, vi har fremsat i Folketingssalen om stramninger af udlændingepolitikken, om opsigelse af Menneskerettighedskonventionen, grænsekontrol og EU, så har jeg meget svært ved at se, hvor Nye Borgerlige skulle fremsætte nogle forslag, vi ikke allerede har fremsat. Jeg vil gerne høre dem. Det er ikke DF, der er problemet - det er de andre partier,” siger han til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet s. 7 (06.06.2018)

Udenrigspolitik

Iran øger kapacitet til at berige uran
MetroXpress skriver, at FN har fået en meddelelse fra Iran om, at det vil øge landets kapacitet til at berige uran ved at bygge avancerede centrifuger på atomanlægget Natanz. Direktøren for Irans Atomenergi Organisation, Ali Akbar Salehi, understreger dog, at det ikke er i strid med atomaftalen fra 2015. Mandag sagde Irans øverste leder, at han havde givet ordre til forberedelser af øget uranberigelse, i det tilfælde at atomaftalen bryder sammen efter USA's udtræden af den. “Enkelte europæiske lande forventer, at Iran både vil godtage sanktioner, afslutte vore atomenergiaktiviteter og fortsætte med restriktionerne. Det er en drøm, som aldrig vil gå i opfyldelse,” sagde ayatollah Ali Khamenei. Khameneis udtalelser er ifølge Norges udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide, et forsøg på at presse EU og de øvrige lande, som har forpligtet sig til at opretholde aftalen. Jyllands-Posten skriver, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu er på rundrejse til EU-hovedstæderne Berlin, London og Paris. Netanyahu ønsker at advare mod Irans atomambitioner og Netanyahu medbringer udvalgt materiale, som skal bruges til at overbevise Tyskland, Storbritannien og Frankrig om, at Iran fortsat arbejder på at skaffe sig atomvåben. EU peger dog på, at det internationale atomagentur, IAEA, har fri adgang til de iranske installationer og indtil videre er der ikke fundet mistænkelige spor af uranudvinding til atomvåben.
MX-MetroXpress, s. 8, Jyllands-Posten, s. 11 (06.06.2018)

Økonomi

En EU-debat om de store spørgsmål
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand, Tænketanken Europa og forhenværende EU-ambassadør, blandt andet: ”Vi står muligvis over for et tumultagtigt efterår med angreb på grundpillerne i EU-samarbejdet og det multilaterale handelssystem. […] Danskerne ser klart, at kun et samlet EU har mulighed for at yde modspil og sikre vore interesser. Den "store historie" om EU-samarbejdet er pludselig blevet tydelig. Og den handler om mere end fred i Europa. Vores økonomi og velfærd er på spil. […] Opblomstringen af populismen i Østeuropa og en ny euroskeptisk regering i Italien udfordrer EU. […] Men de nordlige EU-lande må også erkende, at livet for de svage økonomier i syd ikke er blevet lettere med den økonomiske politik, vi har ført, som har givet sig udslag i stadigt stigende overskud på vore betalingsbalancer.”
Jyllands-Posten, s. 18 (06.06.2018)