Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. april 2021Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 7. april

Tophistorier

Coronapas i modvind
Flere af dagens aviser skriver om corona-situationen i Europa. I Storbritannien har man vaccineret mere end halvdelen af befolkningen, og antallet af døde uge for uge er faldet med hele 97 procent siden januar. Premierminister Boris Johnson står dog alligevel over for et vanskeligt valg, skriver B.T. Coronapasset har længe været en del af regeringens strategi i Storbritannien for at få kickstartet økonomien. Ideen er stort set den samme, som også er planlagt i Europa. Når folk har fået deres stik, kan de fremvise et kort eller en app på telefonen og dermed sikre sig adgang til flyrejser, fodboldstadioner og ikke mindst de britiske pubber. Mange af briterne kan dog ikke bære tanken om, at ikke-vaccinerede briter skal afskæres fra deres elskede pubber. Nu har Johnson i en fart måttet slå en baglæns kolbøtte og berolige de pubhungrende briter. "Det er helt utænkeligt, at folk vil blive bedt om at fremvise et covid19-certifikat eller en covid-19-statusrapport, når de skal på pubben eller til frisøren fra på mandag. Det er heller ikke en del af planen for fremtiden," sagde Johnson ved et pressemøde mandag. Ifølge en meningsmåling støtter 78 procent af briterne ideen om coronapas for flyrejser, 74 procent for hospitalsbesøg og 68 procent for en tur i teatret. Om uger eller måneder vil de europæiske lande stå over for de samme dilemmaer: Er det fair, at kun udvalgte må rejse, shoppe eller se fodbold? Det er ikke usandsynligt, at de europæiske coronapas også vil komme i lignende modvind, når tiden nærmer sig.

I en analyse i Børsen skriver korrespondent Louise With blandt andet: "Også britiske sundhedsmyndigheder overvejer nu at stoppe brugen af Astrazeneca til yngre borgere. Sådan lyder en opsigtsvækkende nyhed hos tv-stationen Channel 4, som også rapporterer, at beslutningen kan komme i denne uge. Dermed kan Storbritannien, som ellers har været storforbruger af netop Astrazeneca, blive det næste land i rækken - og det hidtil mest markante - der begrænser brugen af vaccinen. [...] Rapporterne om sjældne tilfælde af blodpropper er ikke gået briterne forbi. De britiske myndigheder har oplyst, at der per 24. marts er rapporteret 30 tilfælde af blodpropper og 7 dødsfald efter godt 18 mio. vaccinationer. Til citat afviser den ansvarlige embedsmand, Dr. June Raine, at der er taget beslutning om at stoppe vaccinationerne af yngre borgere. Men nyheden om de britiske overvejelser rammer, netop som lægemiddelagenturet EMA ventes at komme med en opdateret melding om Astrazeneca-vaccinen i denne uge - og mens de danske myndigheder fortsat afventer flere undersøgelser og overvejer deres position. I alle lande regner man på den samme ligning: Er fordelene ved Astrazeneca større end risikoen? [...] I Danmark kommer Sundhedsstyrelsen i næste uge med en melding om, hvorvidt brugen af vaccinen skal genoptages. I Frankrig gives vaccinen kun til borgere over 55 år. I Tyskland og Holland gives den til borgere over 60 år. I Spanien, Sverige og Finland er aldersgrænsen sat ved 65 år. Og i Norge er vaccinen som i Danmark fortsat suspenderet. [...] Tirsdag viste en opgørelse fra EU-mediet Politico, at kun fem af EU's 27 lande nåede det fælles mål for første kvartal om at vaccinere 80 pct. af gruppen over 80 år. Danmark og Holland var dog tæt på med 79 pct. - mens 13 lande inklusiv Tyskland og Frankrig end ikke nåede 60 pct."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent, Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Den tredje coronabølge arter sig vidt forskelligt rundt omkring i Europa. Men fælles for de europæiske lande er kampen mellem det medicinske krav om nedlukning og det politiske forsøg på at dæmpe protesterne - og holde egen popularitet oppe. [...] I hele Europa er det efterhånden den britiske variant B117, der dominerer billedet. Men som Financial Times har sammenfattet det, er billedet af en europæisk bølge misvisende: "Det ser nærmere ud som et forvirret hav, hvor nogle nationale epidemier bliver værre, mens andre er ved at nå toppen eller allerede er på vej nedad." Dertil kan man roligt tilføje: Højden på bølgerne varierer stærkt. Og det samme gør presset på de politikere, der prøver at holde bølgens kurve så flad som muligt. I Tyskland har der været en stigning i smittetallene på 75 procent på bare to uger - men stadig på et langt lavere niveau end i for eksempel Frankrig eller Polen. Alligevel har CDU/CSU's måske kommende kanslerkandidat, den ny partiformand Armin Laschet, indtaget rollen som strammeren, der kræver en hård "bro-lockdown". Et ord opfundet til lejligheden, som dækker over en nedlukning, indtil tilstrækkeligt mange er vaccineret. [...] Set fra det centralistiske Frankrig blegner debatten om det føderalistiske kludetæppe i Tyskland. Med næsten 40.000 nye tilfælde om dagen er smittetallene her nemlig langt over dobbelt så høje som i Tyskland. [...] Siden nytår har Macron bravt kæmpet mod endnu en hård fransk nedlukning og ikke mindst mod lukning af skolerne, som adskillige førende franske medicinere og virologer ellers har krævet. Imidlertid er Frankrigs intensivafdelinger nu efterhånden fyldt op, og de franske dødsfald med corona nærmer sig den makabre milepæl på 100.000. Derfor har Macron bøjet sig. I praksis betyder det, at påskeferien forlænges med fire uger, at der fortsat er udgangsforbud uden gyldig grund om aftenen og natten, og at franskmændene kun må bevæge sig i en radius af ti kilometer fra deres hjem. [...] I Ungarn er billedet endnu mere diffust. Her er cirka to millioner ud af landets knap ti millioner borgere allerede vaccineret, fordi Orbáns regering har købt flittigt ind af både russisk og kinesisk vaccine, som ellers endnu ikke er tilladt i EU. Ikke desto mindre er vaccinefremstødet populært og bakkes op af flertallet af ungarere. Samtidig har landet en af verdens højeste COVID-19-dødelighedsrater og en smitterate i den europæiske top, som også her skyldes den britiske variant. Midt i april vil den ungarske regering - på trods af lægekammerets kritik - alligevel åbne mere op for at få gang i økonomien. Og som i resten af Europa formentlig også for at holde protesterne nede."

I en kommentar i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Coronatiden går heldigvis på hæld, men vi har i den anden smittebølge gravet os ned i et mentalt hul, som det bliver svært at komme ud af igen. Det er dog kun et spørgsmål om dage og uger, inden vi kan mærke en større forskel på vores dagligdag. [...] Coronaen skal fortsat tages dybt alvorlig; det er store dele af Europa et bevis på. Men der er ikke længere den samme sammenhæng som ved årsskiftet mellem antallet af smittede, indlagte, intensive patienter og døde. December og januar er eneste tidspunkt, hvor der var overdødelighed blandt de ældste aldersgrupper, fordi vi ikke passede på plejehjemmene. [...] Vi svælger i, hvor dårligt det går i resten af EU, og hvor inkompetente de andre lande har været. Vi svælger i nye smittebølger og nedlukninger i andre lande. Så kan vi igen svælge i, hvor fantastiske vi selv er. Men de andre EU-lande har indhentet os i vaccinationer. Sig det ikke til nogen, men Frankrig har faktisk overhalet os efter en sløv start. Malta har givet over en tredjedel af befolkningen første skud. I Finland er det knapt hver femte. Over 56 millioner EU-borgere har nu modtaget først skud. USA og Storbritannien er fortsat langt foran, men i løbet af maj vil region efter region i EU bevæge sig ind i post-coronatiden. Portugal har nu lavere smittetal end Danmark efter en smittetsunami omkring jul. [...] Det amerikanske Centre for Disease Control har nu åbnet fuldt for flyrejser i USA for vaccinerede, men advarer fortsat om at rejse til områder med særlig højt smitteniveau. Samme tilgang bør vi vælge herhjemme, både for danske vaccineredes rejser til andre EU-lande, og i forbindelse med indrejse for EU-borgere, der er vaccineret med EU-godkendte vacciner. Måske med 1. maj som åbningsdato. For resten af verden må vi afvente bilaterale aftaler mellem EU og tredjelande. For ikkevaccinerede vil EU også hurtigt åbne sig i løbet af forsommeren. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) behøver slet ikke at opfinde et nyt rejsesystem, for med udrulningen af vaccinerne kan Danmark bare anvende det fælleseuropæiske system fra European Center for Disease Control og tillade rejse til grønne og gule regioner, eventuelt med en kviktest ved hjemkomsten. [...] Så folkens. Glem virologernes og regeringens frygtpolitik. Hold afstand, sprit af og begræns de sociale kontakter. Men vær bevidst om, at det snart bliver rigtig godt. Vi taler dage og uger - ikke måneder."
B.T., s. 10-11; Børsen, s. 20; Information, s. 10-11; Berlingske, s. 16 (07.04.2021)

Prioriterede historier

USA vil forhøje skatten og have resten af verden med
Flere aviser skriver, at den amerikanske finans- og økonominister Janet Yellen i en opsigtsvækkende tale mandag opfordrede G20gruppen og OECD-landene til at enes om en global minimumskat på multinationale selskaber. I et nyt udspil vil den amerikanske regering hæve selskabsbeskatningen fra 21 til 28 procent, så USA rykker op fra en placering nær bunden til midten i international sammenhæng. Den gennemsnitlige skat er i EU på 21,47 procent, mens den i OECD er 23,51 procent og i de store G7-lande 24 procent. Selvom Janet Yellen i talen fremhæver, at en fælles minimumsbeskatning vil sikre, at den "den globale økonomi trives og vokser under mere ensartede vilkår," så er udspillet også en del af de skatteforhøjelser, som Biden-regeringen forsøger at få igennem Kongressen. Det skriver Børsen. Præsident Joe Biden skal bruge penge for at finansiere den enorme hjælpepakke, han har fået vedtaget, og for de tilsvarende enorme investeringer i ny infrastruktur og klimaløsninger, han nu skal have igennem de to kamre i Kongressen.

I en analyse i Information skriver USA-korrespondent, Martin Burcharth, blandt andet: "I forbindelse med udrulningen af ekstraordinær dyr infrastrukturplan til en pris af 2.300 milliarder dollar over otte år er Biden-regeringen kommet til en indlysende erkendelse: Kun en global minimumskat på USA's mange multinationale selskaber vil være en garant for at inddrive tilstrækkelige skatteindtægter fra det amerikanske erhvervsliv til at betale for gildet. [...] Bidens og demokraternes udspil til en skattereform har vakt bestyrtelse i amerikansk erhvervsliv, der påpeger, at en højere selskabsskat og global minimumskat vil gøre multinationale selskaber mindre konkurrencedygtige i lande, hvor selskabsskatten bliver lavere end i USA. Men uagtet Biden-regeringens indre politiske motiver - at skaffe nok skatteindtægter fra erhvervslivet til at finansiere infrastruktur- og klimaplanen - er Janet Yellens udmelding mandag et markant brud med amerikansk finanspolitik. Det er for eksempel første gang, at USA melder sin støtte ud til de mangeårige drøftelser inden for OECD om en global minimumskat for techselskaber. Tidligere præsidenter har kritiseret EU's bestræbelser på at få amerikanske koncerner som Microsoft, Google, Twitter og Facebook til at betale mere i skat inden for unionen. For nylig begyndte medlemslandene i OECD at diskutere en global minimumskat for alle transnationale virksomheder, ikke kun techkoncerner. En idé, som Yellen også gav grønt lys til. I en tale til G20-landene, som holder deres årlige finansministermøde onsdag, vil hun opfordre dem til at slutte op om OECD-drøftelserne. [...] Det bliver ikke let for OECD- og G20-landene at finde frem til en fælles formel for beskatning af multinationale selskaber. Lande som USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien med mange multinationale selskaber vil have en naturlig interesse i en global minimumskat, fordi det hæmmer koncernernes mulighed for at nedbringe deres skat gennem skattely eller placering af hovedkvarterer i nationer med lav eller ingen selskabsskat. Lande med få store transnationale koncerner vil derimod ikke føle sig nær så presset til at bakke op om en global minimumskat."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Et opgør med årtiers vedtagne økonomiske sandheder finder i disse uger sted i USA, og det har skabt et overraskende momentum for den globale kamp for social retfærdighed. [...] Selskabsskatterne i de enkelte lande er de seneste år blevet sænket og sænket i konkurrencen om at tiltrække store globale selskaber. I 1950 udgjorde indtægterne fra selskabsskatten en lige så stor del af de føderale budgetter i USA som indtægterne fra den personlige indkomstskat. I dag står indkomstskatter for fire gange så meget som selskabsskatterne, der senest under Donald Trump blev sænket fra 35 procent til 21 procent. Så længe nationalstaterne fortsætter denne konkurrence, vil lønmodtagere sandsynligvis skulle bære en større del af de fælles budgetter, mens aktionærer blive rigere. Det kan hverken højreorienterede eller venstreorienterede forsvare. Modstanden mod en global bund under selskabsskatten er da også praktisk: Det kan ikke lade sig gøre at koordinere og håndhæve, siger skeptikerne. Yellen sagde heller ikke i sin tale noget om, hvem der skulle håndhæve det, og hvordan det skulle gøres. Men Zucman, som for nylig fremlagde sin forskning og sine forslag under en høring i Senatet, har udviklet flere modeller til opkrævning af selskabsskat. G20-landene har allerede de nødvendige informationer, og det er ifølge Zucman særdeles vanskeligt at flytte et firmas hovedkvarterer til et andet land. Så hvis G20 kan blive enige, vil de sammen kunne beskatte langt størstedelen af verdens globale indtægter. Men hvis de ikke kan blive enige, og det kan i øvrigt tage meget lang tid, foreslår Zucman det, han kalder en "forsvarsmodel". Den går kort fortalt ud på, at regeringer på indtægter fra internationale virksomheder i deres eget land opkræver forskellen på deres nationale selskabsskat og den, virksomhederne betaler i eventuelt skattely. Hvis en virksomhed, der har hovedkvarter i et land med en selskabsskat på fem procent, har omsætning i et andet land med en selskabsskat på 25 procent, skal dette land i Zucmans model selv opkræve 20 procent. Her har USA styrken til at gå forrest og presse EU til at følge efter, mener Zucman."

I Børsens leder kan man blandt andet læse: "Tanken om en fælles bund under selskabsskatten er ikke ny. Både i regi af EU og OECD har man længe arbejdet på en sådan bund - men det er ikke lykkedes at nå til enighed. For der er en årsag til skattekonkurrencen. For det enkelte land kan der være betydelige gevinster at høste ved at sænke selskabsskatten. Det tiltrækker både investeringer og virksomheder, hvilket samlet hæver velstandsniveauet. [...] Selvom det kan være fornuftigt med en fælles minimumssats, skal man være opmærksom på, at selve skattesatsen i virkeligheden er af mindre betydning, end man måske umiddelbart skulle tro. Opgørelsen af skattebasen er ofte langt vigtigere. [...] I Danmark er der fortsat stærke argumenter for lavere selskabsskattesats. Faktisk vil en lavere selskabsskat koblet til høj ensartet CO2-afgift være en virkelig fornuftig strukturel forbedring af vores økonomi. Fælles internationale regler må ikke stå i vejen for en sådan grøn dansk skatteform."
Børsen, s. 22, 40; Information, s. 8-9, 20 (07.04.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Ledestjernen skal være krystalklar - ellers går du en mørk tid i møde
Børsen bringer et debatindlæg af Helle Rosendahl, stifter af Storytelling Akademiet. Hun skriver blandt andet: "Virksomheder og ledere, der ikke formår at definere purpose knivskarpt, går en svær tid i møde. Det er vigtigere end nogensinde, at ledelsen evner at definere den nordstjerne, der skal guide medarbejdere og kunder og styre dem sikkert ud på den anden side. [...] Ørsted har taget rejsen fra Sorte Per til Grøn Duks, og måske Mads Nipper nu også kan få Ørsted til at gå offline? Han har selv udtalt, at han ikke bruger sin aften på at læse e-mail, fordi det er udtryk “for en usund kultur”. Europa-Parlamentet har netop i januar 2021 vedtaget et initiativforslag, der vil give medarbejderne ret til at være offline. Det varsler en ny trend, hvor det ikke handler om at være allestedsnærværende, men nærmere bestemt 'ikke-atvære'."
Børsen, s. 39 (07.04.2021)

Det digitale indre marked

Sådan sikrer vi Europas digitale suverænitet
Altinget bringer en kommentar af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør, Digital Europe, medlem af i Europæiske Cyberstyrelse ENISA, medlem af NATOs advisory board for emerging technologies, fhv. medlem af Europakommissionens high level group for AI, formand for IT-Branchen, formand for Udenrigsministeriets Eksportbevilligsudvalg. Hun skriver blandt andet: "Ved Masters of Digital-konferencen i sidste måned, udtalte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at de næste ti år kan være "det ti-år, hvor Europa erobrer den digitale førerposition i verden". Men kommissionsformanden indrømmede ved samme lejlighed, at Europas industri for nærværende kæmper under egen vægtklasse. Sandheden er, at vi forholdsmæssigt investerer for lidt i de teknologier, der kommer til at blive afgørende om 10-15 år, det vil sige quantum computing, kunstig intelligens (AI) og avancerede mikrochips. De relativt få tech-virksomheder, vi har i Europa, kæmper i forvejen for at opskalere og vækste på både størrelse og indtjening, og 85 procent af væksten skal fortsat hentes uden for Europa. Dertil kan vi lægge, at EU beklageligvis kun kan mønstre fem procent af verdens "unicorns" - altså hurtigt vækstende virksomheder med en markedsværdi på over en milliard dollar. EU-Kommissionens opdaterede industristrategi, som kommer den 27. april, er det bedste bud på en løsning. [...] Opgradering af vores digitale infrastuktur må og skal være en topprioritet. Vi bør udvide vores høj-hastigheds-internet til alle dele af samfundet og sikre os, at vores netværk er sikret. Og så skal vi have løst det paradoks, at Europa på trods af en global førerposition på 5G-teknologien er alvorligt bagud i forhold til 5G. [...] En innovativ, energi-effektiv industri er en hjørnesten for EU's Green Deal. Forskningen viser, at ved at digitalisere Europas CO2-intensive sektorer, er det muligt reducere CO2-udslippet med en femtedel i 2030. [...] Digitaleurope ønsker en europæisk industri-branche, som kæmper i en vægtklasse over egen vægt. Og som går forrest og viser vejen i forhold til digital innovation. Og som giver mindre virksomheder mulighed for at vækste både lokalt og globalt."
Altinget (07.04.2021)

Finansielle anliggender

International hvidvaskekspert: Danmark er ti år bagud
Det danske hvidvaskforsvar halter fortsat langt efter andre lande, skriver Børsen. Det skyldes primært at banker, politi og andre myndigheder stadig ikke er gode nok til at udveksle oplysninger om forbrydernes strategier og advare hinanden. Det vurderer britiske Richard Grint, lederen af konsulenthuset PA Consultings afdeling, der rådgiver om bekæmpelse af finansielle forbrydelser, og er hovedforfatter på en rapport om hvidvaskbekæmpelse i de skandinaviske lande. "Vores studie viser, at det danske forsvar mod hvidvask halter et årti bagefter mange andre lande og efter det niveau, hvor det burde være," siger han. Over de seneste to år har PA Consulting interviewet 22 centrale aktører i Danmark om status på hvidvaskbekæmpelsen, der beretter om, at der er behov for mere informationsdeling i både Danmark og over grænserne, for eksempel i Norden. Det sker på baggrund af, at Danmark har strammet hvidvasklovgivningen med to antihvidvaskdirektiver fra EU, tilført et tocifret millionbeløb og dusinvis af medarbejdere til hvidvaskovervågning hos Finanstilsynet og anklagemyndigheden samt forhøjet de bøder, bankerne kan få for at overse hvidvask.
Børsen, s. 16 (07.04.2021)

Klimalån vælter frem i bankerne - nye udlån for 60 mia. kr. går til grønne aktiviteter
En ny redegørelse fra Finans Danmark viser, at 8 af 10 banker lancerede nye grønne produkter i 2020. Det skriver Jyllands-Posten. "Det er måske det allerstærkeste, fordi det viser, at man får taget det grønne helt ind i forretningen. Det pibler ud med grønne billån, det pibler ud med tilbud om energirenovering, og det pibler ud med bæredygtige fonde, som kunderne kan sætte deres opsparing i," fortæller adm. direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard. I december 2019 kickstartede bankernes grønne omstilling, da Finans Danmark sammen med ekspertudvalget Forum for Bæredygtig Finans lancerede 20 grønne anbefalinger. "Det er et imponerende ryk, pengeinstitutterne har gjort. Før man nedsatte udvalget, havde de danske banker måske ført en lidt anonym tilværelse i forhold til den grønne dagsorden, og målet var at komme frem i forenden af bussen i EU. Det mener jeg bestemt, at man er lykkes med," siger formanden for udvalget, Anders Eldrup.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (07.04.2021)

Institutionelle anliggender

Er EU bange for borgerne?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "Den 9. maj skydes en storstilet indsats i gang: Konferencen om Europa, som det næste år skal bruges til at høre borgernes holdninger og ønsker til EU. Men allerede inden den er kommet i gang, har EU opsat solide benspænd. Det er f.eks. ikke meningen, at borgerne skal drøfte de grundlæggende spørgsmål om EU - hvor meget skal EU bestemme eller skal man virkelig have traktatfæstet én bestemt økonomisk politik? I stedet skal borgerne drøfte EU inden for de nuværende traktater og rammer. Og så har man i øvrigt udpeget ikke mindre end tre formænd for projektet, én kunne ligesom bare ikke gøre det. Det er ikke første gang, EU forsøger sig med borgerinddragelse. Et konvent stod i spidsen for at lave forfatningstraktaten, som introducerede en egentlig EU-grundlov, men som derefter blev stemt ned i Frankrig og Holland ved folkeafstemninger. Derefter gennemførte man samme indhold, men under nyt navn og i nye forklædninger, nemlig Lissabontraktaten, som den dag i dag er EU's traktatgrundlag. [...] Med Lissabontraktaten kom et nyt såkaldt demokratisk koncept. Borgerne kan nu henvende sig direkte til kommissionen ved hjælp af underskriftsindsamlinger. [...] Vi må som borgere spørge os selv, hvad EU denne gang er interesseret i at lytte til. Ifølge rådet skal man ikke sukke efter traktatændringer eller andre større radikale forandringer. I stedet er det indstillet på at lytte til konkrete ønsker inden for det EU, som vi allerede kender i dag. Det er egentlig lidt spøjst, når nu rådet samtidig er i gang med adskillige projekter, der udvider EU's magt skridt for skridt. Men det er altså ikke det, som borgerne skal høres om."
Jyllands-Posten, s. 22 (07.04.2021)

Hemmelig gigant leverer internet- og mobildækning i topfart langt ude på havet
Giganten Tampnet har bygget et stort fibernet midt i Nordsøen og leverer 4G-mobildækning i hele området, skriver Berlingske. Tampnet er halvt danskejet og betjener en række af de største danske og udenlandske selskaber. Selskabet lægger fibernetkabler fra Norge, Danmark, Holland og Storbritannien ud til og rundt i et kæmpe område af Nordsøen, hvor olieboreplatforme og rigge er forankret. "Størrelsen på vores mobilnet er 240.000 kvadratkilometer. Det er lidt større end Storbritannien. Samtidig ejer Tampnet selv spektrum (mængden af kapacitet i mobilnettet, red.), så vi kan drive et maritimt mobilnet, der fungerer ligesom et landbaseret og er koblet sammen med fiberkablerne. Kablerne betyder, at Tampnet har mange af de store kunder, heriblandt den amerikanske Nasdaq-børs, fordi vi kan levere forbindelser med vældig lave dataforsinkelser. Samtidig går over 30 procent af internettrafikken fra og til Norge gennem Tampnet" fortæller Frode Støldal, digital direktør i Tampnet. I øjeblikket forhandler Tampnet med store europæiske teleselskaber som britiske Vodafone og hollandske KPN om en roamingaftale, så mobiltelefoner fra disse og andre selskaber automatisk kan koble sig på 4G-dækningen til havs. "Europa på land er reguleret af EU. På havet er der ingen regulering. Vi arbejder hårdt med europæiske teleselskaber på at få priserne ned på det rigtige niveau, så man kan få samme priser som på land. Det er en udfordring," siger Støldal.
Berlingske, s. 10-11 (07.04.2021)

Populisme er arbejdernes reaktion på en storbyelite, der føler sig hævet over underklassen
I en kronik i Information skriver dr.phil. og historiker, Michael Böss, blandt andet: "De populistiske bevægelser, vi ser i store dele af Vesten, er drevet af en oppositionsfølelse over for en elite, der sidder på den sociale, politiske og økonomiske magt. En elite, der foragter arbejderklassens konservative værdier og modstand mod indvandring. [...] Da arbejderklassevælgerne under finanskrisen i 2008 opdagede, at den samme elite i virkeligheden slet ikke havde haft styr på de sociale og økonomiske forandringer, den havde forvoldt, gjorde de oprør ved at stemme imod de etablerede partiers ønske. De stemte Storbritannien ud af EU. [...] Populisme er først og fremmest en advarsel til de etablerede politiske partier om, at de ikke har været gode til at se krisetegn i demokratiet og samfundet. I velfungerende demokratier - som det danske - lytter de folkevalgte til vælgerne og svarer på protester ved at justere deres politik. [... ] I mindre velfungerende demokratier kan etablerede partisystemer til gengæld bryde sammen. Det er sket i Grækenland, Italien og Spanien. I dysfunktionelle demokratier kan det tilmed være selve det demokratiske system, som styrter i grus og bliver erstattet af et autoritært styre. Det er den situation, USA kom uhyggeligt tæt på under Donald Trump."
Information, s. 16-17 (07.04.2021)

SF: EU's krisehåndtering bør bane vejen for et opgør med budgetkravene
Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF), fhv. landsledelsesmedlem, SF Ungdom, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "I det europæiske fællesskab besluttede vi at optage fælles lån i en sådan grad, at vi har kunnet holde hånden under virksomheder, sikre forsyningskæderne og beskytte langt flere arbejdstagere, end nationalstaterne kunne alene. Og det var helt nødvendigt. Havde vi ikke lavet fælles investeringer i tide, kunne vi nemt komme til at stå i en endnu værre økonomisk situation efter pandemien. [...] Sammenfaldet mellem forhandlinger om EU’s syvårige budget, pandemien og EU’s Green Deal gjorde, at vi har lavet fælles forpligtende, solidariske og grønne løsninger med alle EU’s regeringer ombord. [...] Den progressive politiks flag blafrer tydeligst i krisevinde, og lige nu er der stemning for nye løsninger: Der er et hastigt voksende momentum for den nødvendige grønne omstilling; der er større bevidsthed om økonomiske krisers ulige fordeling af goderne og folkelig vilje til at lade de rigeste bidrage mest til samfundets genopretning; frontpersonales værdi for samfundet er blevet tydeliggjort; og endelig ser vi en genopstået tro på, at investeringer skaber en positiv og selvforstærkende effekt på samfundsøkonomien. Det er nu, vi skal hjælpe Kommissionsforkvinde von der Leyen til at blive husket for andet end den slingrende vaccinehåndtering. Og forhåbentligt får vi en hjælpende hånd af mine tyske Grønne kolleger til efteråret. Hvis kansleren i Tyskland hedder Habeck eller Baerbock efter septembervalget i år, kan vi se frem til endnu flere positive nybrud i Tyskland såvel som i EU. Og sikke et tilfælde. COP26 blev udsat et år. I mellemtiden er sparepolitikken og Trump blevet afsat, Biden har meldt USA ind i Paris-aftalen igen, og klimatopmødet starter umiddelbart efter det tyske valg. Det er vigtigt, for COP26 bliver kun en succes, hvis EU går forrest, og hvis USA tør gå med. [...] Vi er fortsat blandt verdens største klimasyndere, flere regeringer tilsidesætter grundlæggende rettigheder, Europa er centrum for nogle af de værste skattely, og vi blokerer stadig for global adgang til vacciner. Men tænk engang, alt det kan vi ændre på."
Altinget (07.04.2021)

Interne anliggender

De Grønne vil forandre, ikke revolutionere
I en kronik i Politiken skriver Lykke Friis, ph.d. og direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Få moderne partier har været på en vildere rejse end De Grønne i Tyskland. Fra protestparti til magtparti og nu til at blive det kommende valgs store vinder. Men hvad vil de med den magt, vælgerne ser ud til at ville give dem? [...] Nærstuderer man udkastet til De Grønnes valgprogram, vil der på det europa- og udenrigspolitiske område imidlertid være lagt op til tre vigtige ændringer. For det første kan den danske regering allerede godt indstille sig på, at Tyskland vil blive en langt mere aktiv allierede i kampen om at gøre EU klimaneutral. Det hænger uløseligt sammen med, at De Grønne vil øge det tyske ambitionsniveau, men også overbevisningen om, at klimapolitikken som minimum kræver europæiske løsninger. I valgprogrammet plæderer De Grønne derfor for en europæisk CO2-afgift, en CO2-grænseudligningsafgift og en ambitiøs reform af kvotehandelssystemet. For det andet vil De Grønne gennemføre justeringer af den økonomiske kurs, der vil være sød musik i Frankrigs Emmanuel Macrons ører. Ifølge De Grønne skal den store genopretningsfond på 750 mia. euro fra i sommer gøres permanent og dermed fungere som det omfordelingsinstrument på europæisk niveau, som Frankrig længe har arbejdet for. Merkel og CDU plæderer derimod for, at fonden var helt ekstraordinær pga. corona-krisen. Tilsvarende vil De Grønne lægge sig i selen for, at Vækst og Stabilitetspagten reformeres, så den tillader en mere ekspansiv politik. For det tredje vil De Grønne skærpe fokus på menneskerettigheder og retsstaten. Det gælder over for de centraleuropæiske lande, såsom Ungarn og Polen, der ikke overholder retsstatsprincipperne. Godkender de ikke den europæiske anklagemyndighed (Eppo), skal de ikke kunne modtage nye midler fra EU. Men det gælder også over for Kina og Rusland, selv om partiet næppe vil være tonedøvt over for tyske erhvervslederes nervøsitet for den store eksport til Kina. Konkret har De Grønne vendt sig imod, at den kinesiske techgigant Huawei må byde på det tyske 5G-net. Den store sag i forholdet til Rusland er den omdiskuterede Nord Stream 2-gasledning fra Rusland til Tyskland, som De Grønne gerne vil sætter en stopper for."
Politiken, s. 5-6 (07.04.2021)

Fra EF-modstand til konstruktiv EU-kritik
Tidligere europaparlamentariker for først Folkebevægelsen mod EU og siden Junibevægelsen, Jens-Peter Bonde, er død 73 år gammel, skriver flere aviser. Fra at have været en negativ EU-modstander blev Bonde den mest konstruktive EU-kritiker, med mere end 60 bøger om EU på sin samvittighed. Bonde udgav i 2018 sammen med EU-tilhænger og professor emeritus i europæisk historie på CBS, Uffe Østergaard, bogen "Hvad nu, EU?". I bogen gav de ti bud på, hvordan EU-samarbejdet kan reformeres. "Bondes virke viser med eksemplarisk tydelighed, hvor stor indflydelse man kan få i EU som dansker, hvis man spiller sine kort rigtigt, arbejder hårdt, kan flere sprog og holder ord. Han var en god ven og bliver hårdt savnet," skriver Østergaard i et mindeord.
Politiken, s. 8, Berlingske, s. 7 (07.04.2021)

V-ordfører vil have centrale politikere foran i vaccinekøen: "Landets ledelse i en krisesituation er altså ret vigtig"
Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, mener, at landets ledende politikere for længst burde være vaccineret for at sikre et ordentligt folkestyre, der også omfatter fysiske møder. Det skriver Politiken. På Twitter kritiserer han, at "i Jantelovsdanmark må landets ledelse pænt vente i kø efter plejehjemsbeboere". Han vil ikke lægge sig fast på, hvilke ordførere der skulle tilbydes at springe vaccinekøen over.
Politiken, s. 5 (07.04.2021)

Klima

Stor chance til Bidens billionplan for blandt andet klimatiltag
Præsident Joe Bidens nye plan om investeringer i infrastruktur og klimatiltag for 2,4 billioner dollar har ”en subjektiv chance på 80 pct. for at blive vedtaget inden årets udgang, fordi infrastruktur er populært, og Demokraterne kontrollerer Kongressen.” Det vurderer Matt Gertken, geopolitisk strateg for BCA Research i USA. Børsen skriver, at Gertken hæfter sig ved, at Bidens nye politiske opgør med Kina og Rusland er “strukturelle kræfter, der betyder et enormt momentum” til Bidens økonomiske planer, der skal styrke USA på hjemmebanen. BCA Research vurderer, at investeringerne i grønne initiativer vil gøre USA i stand til at “indhente EU og Kina.”
Børsen, s. 22 (07.04.2021)

Vindrederi spår høj vækst efter børsentré og nedgang
Det danske vindrederi Cadeler forudser høje vækstrater og plus på bundlinjen, skriver Børsen. Adm. direktør, Mikkel Gleerup, er på trods af tilbagegang og et underskud i årsregnskabet for 2020 tilfreds med året, der betegnes som et transformationsår. Markedet for havvind står over for en stor vækst de kommende år, og i både EU, Asien og USA er der luftet tårnhøje ambitioner. "2021 er det år, hvor vi kommer tilbage til en positiv bundlinje," fortæller Glerup, der har en ambition om at vokse med markedet. Rederiet, som indtil nu har holdt sig til Europa, vil udvide sin flåde: "Men vi er selektive med det, vi byder ind på, og vi går efter en bæredygtig vækst. Vi skal ikke bare plante et flag alle steder i verden, hvor der er havvind. Hvis vi skal rykke skibene meget geografisk, skal der være mere end ét projekt," siger topchefen.
Børsen, s. 8 (07.04.2021)

Konkurrence

EU godkender fransk støtte til Air France
B.T. og Ekstra Bladet skriver, at den franske stat godkender støtte til luftfartsselskabet Air France. Staten vil øge sin aktiebeholdning i Air France til næsten 30 procent og vil dermed blive den største aktionær med næsten 30 procent. Den franske finansminister, Bruno Le Maire, sagde tirsdag, at det kan ske i henhold til en statsfinansieret hjælpepakke til fire milliarder euro i forbindelse med covid-19-pandemien. EU-Kommissionen, som overvåger at der ikke sker konkurrenceforvridning gennem statslige indgreb, har godkendt planen. Kommissionen siger, at Air France vil give afkald på omkring 18 slots i Orly-lufthavnen i Paris for at sikre fair konkurrence.
B.T., s. 6; Ekstra Bladet, s. 9 (07.04.2021)

Migration

Hjemsendelse af teenager til Syrien fyrer op under regeringens støttepartier
I påskedagene kom det frem, at den 19-årige syriske gymnasieelev, Aya Abu-Daher, fik afslag på en forlængelse af sin midlertidige opholdstilladelse, kun få måneder inden hun bliver HF-student fra Nyborg Gymnasium. Nu øger regeringens støttepartier presset på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), skriver Berlingske. De forstår ikke, hvorfor Danmark som det eneste land i EU vurderer, at det er sikkert at sende folk tilbage til Syrien. I en appel til Tesfaye har SF kraftigt opfordret ham og regeringen til, at Danmark ikke bør sende flygtninge tilbage til Syrien. Derudover bør ministeren ifølge støttepartierne se på de nuværende regler, så Aya Abu-Daher og andre syrere i samme situation som minimum ikke sendes ud af landet, mens de er i gang med at færdiggøre en uddannelse. "Vores appel er, at regeringen virkelig bør overveje, om Danmark skal gå enegang. Vi kan jo se, at alle andre lande i EU har en anden tilgang, og at mange eksperter i andre lande siger, det ikke er sikkert. Man gambler med de her menneskers sikkerhed. Det er meget voldsomt, og det er ikke ansvarligt," siger udlændingeordfører i SF, Carl Valentin. Mattias Tesfaye har fastslået, at han ikke kommer til at lempe på reglerne på baggrund af sagen om Aya Abu-Daher. Han udtalte fredag, at "loven er lige for alle, og selvom man har stiftet en virksomhed eller har klaret sig godt eller dårligt i gymnasiet, har vi de samme regler, og de gælder for alle".
Berlingske, s. 6 (07.04.2021)

Tesfaye svigter dansk-internationale ægtepar
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, blandt andet: "Jeg er også udvandringsminister, proklamerer Matias Tesfaye i JP 30/3. Og så listes kriminelle og arbejdsløse op som de grupper, regeringen nu vil af med og have sendt ud af landet. Men Tesfaye glemmer helt at nævne de hundredvis af danske statsborgere, som må flygte fra Danmark for kærligheden hvert år. Er det også en udvandring, vi ønsker? Jeg gør ikke. Derimod skammer jeg mig over, hvordan danskere med kærligheden fundet uden for EU bliver behandlet af deres eget fædreland. Tag for eksempel den syvårige Nikole. En lille dansk statsborger, der aldrig har boet andre steder end i Danmark. Hendes danske far, Per, havde fået afvist familiesammenføring med sin filippinske hustru, der ellers indtil da forsørgede sig selv som rengøringskone. [...] Tilbage i 2019 fik dengang femårige Nikole det svar, at hun da bare kunne flytte til Filippinerne, hvis hun ville ”udleve sit familieliv” med sin mor. Der står simpelthen i loven, at danske statsborgere ikke har et sagligt krav på at bo i deres eget fædreland, hvis de gifter sig med en person fra et ikke-EU-land, og nu også Storbritannien. Loven gælder også børn. [...] Jeg ønsker mig en minister for dansk-internationale par og for sund fornuft. Ikke en minister, der har som mål, at danskere med international kærlighed skal udvandre."
Jyllands-Posten, s. 21 (07.04.2021)

Retlige anliggender

Advokat: Usikkerhed om GDPR-bøder bør få politisk opmærksomhed
I Altinget kan man i et debatindlæg af Johan Leonhard, advokat, Nyborg & Rørdam, blandt andet læse: "Datatilsynet offentliggjorde i januar 2021 en vejledning, der varsler en ny tilgang i beregningen af bøder for virksomheders overtrædelser af GDPR. [...] Det danske bødeniveau for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne var meget lavt i årtierne før GDPR, hvor ingen var over 100.000 kroner. Med GDPR forudsatte EU en markant stigning i bødeniveauet, for at understrege alvoren og vigtigheden af at overholde reglerne. [...] Hvis man kigger til store lande som Tyskland, England og Frankrig har man i længere tid set en hårdere tilgang fra myndighederne. Eksempelvis kan nævnes markante bøder på 35 millioner euro til H&M for overvågning af medarbejdere i Tyskland, 20 millioner pund til British Airways for et omfattende databrud i England, og 50 millioner euro for Google's Android platform i Frankrig. [... ] Den danske og den tyske model er forskellige, men følger samme grundlæggende princip med stor vægtning af omsætningen. Det er ikke utænkeligt, at Datatilsynet har skelet til vores nabo mod syd, da de lavede den nye model."
Altinget (07.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Debattør: EU forsømmer at sætte en kurs for regulering af nye teknologier
I et debatindlæg i Altinget skriver Anders Aaselund Høier, chefjurist og tidligere embedsmand, blandt andet: "USA fik det i oktober 2020, og nu har Nato også fået det: En strategi for nye og disruptive teknologier. USA med det fortegn, at amerikanske virksomheder skal opretholde, udvikle og beskytte konkurrenceevnen inden for områder som kunstig intelligens, halvledere og kvanteteknologi. Nato i forhold til, hvordan alliancen skal målrette og koordinere investeringer i ny og disruptiv teknologi. På den anden banehalvdel fortsætter EU med at halte efter. [...] EU's nye handelsstrategi knytter sig til EU's politiske ønske om strategisk autonomi. Dette er afspejlet i, at EU, når det kommer til handel, har tilføjet et " åben" til den strategiske autonomi - for, som det hedder, at udstikke sin egen kurs på den globale scene. Kommissionen understreger, at det at være åben ikke er lig med at være forsvarsløs, og at EU kan høste fordelene af det internationale engagement og gå i spidsen for den globale forandring ved at være forberedt på at forsvare EU mod urimelig handelspraksis. Det lyder alt sammen meget godt. Problemet er imidlertid, at nye teknologier ikke kan adresseres uden at involvere handels- og investeringsmæssige forhold. "Åben(heden)" i EU's strategiske autonomi og i investeringsaftalen med Kina (Comprehensive Agreement on Investment) adresserer begge forholdet til Kina, men begrænser i samme ombæring manøvrerummet for effektivt at håndtere nye teknologier som geopolitisk centrifugalkraft. [...] Nato har set vigtigheden af, hvordan og hvilke teknologier der krydser hvilke grænser. Generalsekretær Jens Stoltenberg understregede i sin keynote speech ved Global Security 2020 værdien af at være bedre til at balancere kommercielle interesser med sikkerhedsmæssige. I den forbindelse satte Stoltenberg fokus på, at Nato skal være enige om fælles principper for, hvorvidt alliancen skal eksportere teknologier af betydning for Natos sikkerhed, herunder hvordan der kan etableres sikre forsyningskæder for vigtige varer og tjenester. EU har et stort arbejde foran sig med at præsentere et samlet europæisk svar på teknologi- og forsyningskædebeskyttelse. [...] EU's og USA's geostrategiske fortegn er forskellige, men ved fortsat at forsømme at handle samlet på en af de stærkeste globale drivkræfter er EU's ledere godt på vej til at forpasse et af de manøvrerum, hvor EU har mulighed for at styrke den økonomiske som den nationale sikkerhed: Bedre regulering af de teknologier, der uvægerligt skal reguleres, også når det for eksempel kommer til eksport af teknologierne."
Altinget (07.04.2021)

Udenrigspolitik

Putin til evig tid
I sin leder skriver Ekstra Bladet blandt andet: "Vi kommer åbenbart aldrig af med Vladimir Putin. På den sidste påskedag underskrev den 68-årige russiske præsident en lov, der tillader ham at stille op til yderligere to seksårige præsidentperioder. [...] Putin lader til at være helt urørlig. Både indenrigspolitisk, hvor han slagter oppositionen, og udadtil, hvor han ser stort på EU's gentagne sanktioner. EU's forhold til Rusland har været anspændt siden Putins brutale annektering af ukrainske Krim i 2014. Det skete blot nogle få måneder efter, at den russiske regering i samarbejde med efterretningstjenesten havde dopingsvindlet en hel idrætsverden ved Vinter-OL i Sochi. Siden sendte den russiske præsident sine agenter til Salisbury i England, hvor de udførte et giftangreb på en tidligere kollega og dennes datter. I Rusland har der været utallige krænkelser af menneskerettighederne og overgreb på politiske modstandere. I marts indførte EU nye sanktioner mod Rusland. Denne gang på grund af fængslingen af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. [...] EU's seneste sanktioner retter sig mod embedsmænd og militærpersoner, som har medvirket til giftangrebet på Navalnyj. Men det er ikke noget, der for alvor ryster Putin og hans regering. I Moskva er det nærmest en hædersbevisning at komme på EU's sorte liste. Der skal langt skrappere midler til, hvis Putin for alvor skal bringes ud af kurs. Men det mod findes ikke i et EU, der stadig tror, at dialog er vejen frem. At en håndfold russiske embedsfolk ikke får lov til at rejse ind i EU, batter ingenting. Hvis Putin og hans slæng af oligarker skal rammes, skal det være på økonomien, men det vil EU-landene aldrig kunne blive enige om. Desværre."
Ekstra Bladet, s. 24 (07.04.2021)

Økonomi

Lysere udsigter for verdensøkonomien - men betydelige faldgruber truer
I en analyse i Berlingske skriver redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Det er i høj grad et stærkt opsving i USA, der står bag IMFs lysere syn på verdensøkonomien. Men også et europæisk land skiller sig ud. Dybt at falde, højt at flyve. Sådan kan de nye udsigter for verdensøkonomien fra Den Internationale Valutafond (IMF) sammenfattes. Det er der for så vidt ikke noget nyt i; både herhjemme og i alle andre lande venter et opsving på den anden side af coronanedlukninger og restriktioner. [...] Det er USA, der fører an blandt de rige lande. Udsigterne var allerede lyse inden vedtagelsen af den store hjælpe- og stimulanspakke på 1.900 milliarder dollar, men IMF har nu yderligere opjusteret udsigterne for amerikansk vækst til seks procent i år. [...] Europa ser også bedre ud end i IMFs seneste vurdering i januar - på trods af den tredje smittebølge og nye nedlukninger i mange lande. Det er især udsigterne for Italien, der har fået et skub opad, hvilket afspejler den store tillid i internationale kredse til den nye premierminister, Mario Draghi, der som tidligere formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) er en af deres egne. Blandt de store eurolande er det fortsat Frankrig, der ser ud til at slippe bedst fra coronatiden. [...] Piller man Kina og Indien ud af udviklingslandene, bliver væksten i de øvrige lande lavere end i den rige del af verden. For mindre udviklede lande, der er afhængige af turisme, kan indhentningen tage lang tid. [...] Det er modsat af, hvad der skete efter finanskrisen, hvor det var verdens fattigste lande, der skabte et boom, som gavnede Europa gennem bedre eksportmuligheder. Udviklingen kan bidrage til en destabilisering af i forvejen skrøbelige lande og regioner. IMF vurderer, at over 95 millioner personer er blevet skubbet ud i ekstrem fattigdom i 2020 - oven i dem, der var der i forvejen. [...] Tabet af vækstpotentiale vurderes at være størst i verdens fattigste lande, hvilket mere langsigtet også vil bidrage til større global ulighed. IMF forventer faktisk en højere vækst i USA på mellemlangt sigt, mens tabet i Europa er behersket."
Berlingske, s. 4 (07.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
7. april 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark