Onsdag den 7. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU tror ikke længere, at Boris Johnson bluffer
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske fortæller, at et møde i Bruxelles har overbevist EU-diplomater om, at Storbritannien har direkte kurs mod et usikkert no-deal Brexit. Den britiske premierminister Boris Johnson har ingen intentioner om at forsøge at genforhandle en skilsmisseaftale med EU eller anmode om endnu en udskydelse af Brexit. Det mener flere EU-diplomater, efter at de mandag holdt møder med højtstående folk fra Johnsons regering. Boris Johnson har hele tiden fastholdt, at Storbritannien vil forlade EU 31. oktober, når den nuværende deadline udløber. Ifølge EU-kilder, som har kendskab til de seneste møder med den britiske regering, styrer Boris Johnson nu direkte efter et hårdt Brexit uden en aftale med EU. ”Det var klart, at Storbritannien ikke har en ny plan. No deal lader nu til at være den britiske regerings centrale scenarie,” siger en højtstående EU-diplomat til den britiske avis The Guardian. Fra Boris Johnsons kontor har det ellers lydt, at regeringen er klar til at forhandle. Det er dog et ufravigeligt krav fra den britiske regering, at det såkaldte backstop bliver fjernet fra enhver mulig aftale. Backstoppet skal sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland, men kritikere af den løsning frygter, at backstoppet kan fastholde Storbritannien i EUs toldunion på ubestemt tid. EU har gentagne gange fastslået, at der ikke kan laves en aftale uden det backstop, mens Johnson altså ikke vil høre tale om at lade backstoppet indgå. Uden et kompromis synes en ny aftale altså så godt som umulig.
I Storbritannien forsøger Labourleder Jeremy Corbyn og parlamentets øvrige modstandere af et hårdt Brexit desperat at bremse premierministerens planer.
Jyllands-Postens korrespondent, Carsten Ellegaard, skriver i sin analyse af situationen, blandt andet: ”Efter de første møder i Bruxelles mellem parternes Brexit-forhandlere synes en aftale meget langt væk. EU's forhandlere briefede mandag de øvrige 27 lande om, at selv om den britiske regering har gentaget, at den ønsker at genforhandle aftalen med EU - herunder ikke mindst det omstridte backstop, der handler om åbenheden ved den irske/nordirske grænse - så er briterne kommet tomhændede til Bruxelles. Kun en idé om, at grænsen kan sikres elektronisk, er briterne kommet med, men har tilføjet, at man umuligt kan nå at have en løsning på det, før deadline den 31. oktober. En talsmand for EU-Kommissionen siger, at et no-deal Brexit bliver hårdere for Storbritannien end for EU, og at for at forhandlinger kan blive succesfulde, så kræver det ”to til tango”. […] Boris Johnson har endnu ikke været i Bruxelles, og han har officielt endnu ikke talt med sine EU-kolleger på nær den irske premierminister, Leo Varadkar, der tirsdag under et besøg i Nordirland sagde, at et "no deal"-Brexit fortsat kan undgås, og at man under alle omstændigheder må indlede forhandlinger, der løser den irske grænseproblematik. Det forventes, at Boris Johnson først taler med EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, når der senere på måneden er G7møde i Biarritz i Frankrig.”
Politiken skriver, at det er ikke meget nyt, der er sket i forhandlinger siden Boris Johnson kom til magten. EU har igen meddelt, at man ikke ser nogen muligheder for at genforhandle den udtrædelsesaftale, der er indgået med den tidligere premierminister Theresa May. EU ser heller ingen mulighed for at droppe den irske bagstopper, som Boris Johnson kræver. ”Brexit er ikke en storm, der går over eller en naturkatastrofe, vi kan forberede os på. Det er en permanent ændring på relationerne mellem EU, inklusive Irland og Storbritannien,” udtalte den irske premierminister, Leo Varadkar, da han besøgte Nordirland tirsdag.
Politikens korrespondent skriver i sin analyse af situationen, blandt andet: ”Den irske bagstopper er den forsikringsordning, der skal løse dilemmaet om grænsen mellem irske Irland og britiske Nordirland. En grænse, som både skal være åben og lukket. En åben grænse for at sikre freden og ånden i Good Friday Agreement, der afsluttede den nordirske konflikt i 1998. Det er ekstremt vigtigt for både Irland og Nordirland. Men samtidig også en lukket grænse i forhold til varer, fordi grænsen bliver EU's ydre grænse, når briterne forlader Unionen, og dermed det indre markeds ydre grænse. Derfor siger bagstopperen, at briterne - indtil der er fundet en endelig løsning på grænsedilemmaet - forbliver i en toldunion med EU. Det er politisk uspiseligt for Boris Johnson. Derfor har han sat alt på et bræt. Hvis Storbritannien står fast på, at man er klar til en no deal, satser han på, at EU vil blive blød i kødet. Han har sparket bolden tilbage til Bruxelles og krævet, at EU finder en løsning. For normalt er EU, som en sammenslutning af selvstændige nationer, altid parat til forhandling. Forskellen denne gang er bare, at EU er mere forpligtet på at støtte Irland og det indre marked end på at støtte Storbritannien på vej ud, og derfor vil EU ikke have Boris Johnsons bold.”
Kilder: Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: USA's handelskrig kan blive dyr for dansk økonomi
Politikens erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, skriver i sin analyse af handelskrigen mellem USA og Kina: ”Foreløbig er dansk økonomi sluppet overraskende godt fra Donald Trumps handelskrig. De seneste tal fra Danmarks Statistik er fra maj og viser en stigning på 8,4 procent i eksporten for årets første fem måneder i forhold til samme periode sidste år. Men regningen er på vej, og den bliver dyr for dansk økonomi, især hvis optrapningen fortsætter. […] Der er to vigtige forklaringer på, at regningen kommer til dansk økonomi med forsinkelse. For det første, at Trumps handelskrig hidtil primært har været rettet mod Kina. Tyskland er dansk industris største kunde, og Kina har ikke lagt hindringer i vejen for import af varer fra EU, herunder Danmark. Den danske eksport til Kina voksede faktisk med 29 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Eksporten til USA, Danmarks næststørste marked, steg i samme periode med 31 procent. Den anden vigtige forklaring på forsinkelsen er, at det tager tid, før handelskrigens sanktioner bliver synlige i de økonomiske nøgletal. Hen over sommeren er der flere tegn på, at de slår igennem i form af lavere vækst. Alle de store internationale organisationer advarer om, at der er kommet større risiko for en økonomisk nedtur. I Danmark peger de nyeste tal også mod lavere vækst, og det var før Trumps seneste optrapning.” I Politikens Leder lyder det: ”Trumps Kina-kritik er rigtig. Reaktionen forkert. Det er let at glemme, men når Donald Trump siger noget, er det faktisk ikke altid løgn. Nogle gange har den amerikanske præsident en korrekt pointe, og det gælder hans kritik af Kinas handelspolitik. Bag Trumps forsimplede og grovkornede retorik gemmer sig den rigtige analyse, at Kina på en lang række områder har misbrugt og manipuleret med det internationale frihandelssystem til sin egen fordel. Mens Kina selv i de seneste årtier har tjent ufattelige summer på eksport til Vesten, har regimet i Beijing selv gjort det ekstremt vanskeligt for vestlige firmaer at få fodfæste på det kinesiske marked. Kina har set stort på immaterialretten og i stor stil tyvstjålet og kopieret vestlige firmaers teknologi. Alt sammen noget, som både USA og EU alt for længe har set gennem fingre med. Der er behov for at få strammet op og presset Kina til at respektere de internationale handelsregler, de selv har haft så stor fordel af. Det manglede bare. Men netop fordi Trump har ret i substansen, er det så meget desto mere trist, at de midler, han bruger i handelskrigen mod Kina, er både kortsigtede og farlige. I stedet for at koordinere med EU og tage kampen op med Kina i WTO går Trump enegang. […] Derfor er der bestemt behov for reformer. Men tænksomme reformer - ikke den brutale protektionisme som USA under Trump har kurs mod.”
I et debatindlæg i Ekstra Bladet, skriver Leif Donsbæk (SF), jurist, blandt andet: ”Kun i begrænset grad har han været i handelskrig med EU. Og helt generelt har Trump blandet sig forholdsvis begrænset i vores indflydelsessfære. Til gengæld har han indledt en handelskrig med Kina, som potentielt kan ende med, at EU får øget handel til begge parter.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 14; Politiken, s. 1, 2

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Nets vil bruge milliarder til nye opkøb
Berlingske skriver at de senere år har virksomheder og regeringer over hele verden lanceret betalingssystemer i realtid, såkaldt straksbetaling, for at fremskynde bevægelsen af penge mellem forbrugere og virksomheder. EU har således gennemført et nyt betalingsdirektiv, som giver tredjepart lov til at trække penge direkte fra kundens konto, hvis kunden giver lov. Direktivet kræver samtidig, at bankerne skal stille overførselsservice gratis til rådighed for tredjepart. […]At EU har valgt at gå ind og sætte ekstra turbo på udviklingen af et marked for realtidsbetalinger skyldes, at de europæiske lande længe har ønsket at skabe konkurrence på markedet for betaling med kort, som med enkelte undtagelser, som f.eks. Dankortet, er domineret af de to amerikanske spillere Visa og Mastercard. ”Politikerne skal selvfølgelig altid være opmærksomme på prisdannelsen på området, men Europa-Kommissionen med Margrethe Vestager som konkurrencekommissær i spidsen har også været gode til at holde spillerne i ørerne. Set fra et forbrugersynspunkt tror jeg ikke, at det betyder det helt store, om Betalingsservice er ejet af Mastercard, Visa eller Nets. Det er alle tre amerikansk ejede selskaber,” siger Kristian Thure Sørensen, partner i rådgivningsvirksomheden Norfico.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Udenrigsministeren ønsker tilbageholdenhed i Hong Kong
Information skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S), nu bryder tavsheden om Hongkong med et tweet: ”Bekymrende scener i Hongkong udfolder sig fortsat. Enig med EU-erklæringer om, at tilbageholdenhed skal udøves fra alle sider. Regeringen skal indlede en fredelig dialog med folket i respekt for ytrings- og forsamlingsfriheden,” lød det tirsdag eftermiddag fra ministeren. I en uge har Jeppe Kofod ikke villet udtale sig om de massive protester i Hongkong. Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, synes at Jeppe Kofods tweet er meget intetsigende. Ifølge ham skyldes regeringens tavshed indtil nu, at regeringen ligesom tidligere danske regeringer ikke tør kritisere Kina på grund af vores handelsinteresser i landet.
Kilde: Information, s. 6-7

Økonomi: Euroen er blevet spændetrøjen, der gør ondt værre
I en artikelserie om euroen i Information, skriver lektor i global politisk økonomi, DIIS, Jakob Vestergaard, blandt andet: ”Den økonomiske og monetære union, ØMU'en, lægger stærke begrænsninger på eurolandenes muligheder for at føre økonomisk politik og modgå kriser. Derfor er de finansielle og handelsmæssige ubalancer imellem EU-landene blevet langt større, end de behøvede at være. […] ØMU-skeptikernes pointe er da også alene, at ØMU'en gjorde ubalancerne betydeligt større, end de ellers ville være blevet. Uden en fælles valuta ville der først og fremmest have været en betydelig tilpasning via de enkelte landes valutakurser.”
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Demokratiske foregangslande har mistet autoriteten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Hans-Henrik Holm, professor emeritus og afdelingsforstander, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt andet: ”Demokratiet er ikke i krise, men situationen er alvorlig nok endda. USA og Storbritannien er på farlig kurs. I en række medier, også i JP, stilles spørgsmålet, om den populistiske bølge er en krise for demokratiet. Særligt har fokus været på USA og Storbritannien. Handelskrig, Brexit, neonationalisme og krigstrusler synes skabt af demokratiskvalgte ledere, der søger konfrontationen. I Storbritannien fik Boris Johnson formandsposten for de konservative efter en stemmeafgivning blandt partiets 160.000 medlemmer. Og ikke kun ham, men mange andre måtte knibe sig i armen over billedet af Boris Johnson og Storbritanniens dronning. Hvem havde fantasi til at forestille sig det for blot få år siden? Som ny premierministerudskiftede han regeringen og satte Brexit-tilhængere ind. No deal er blevet en reel trussel. […] En ny type politikere har fået magten i en række lande. Det seneste eksempel er Boris Johnson, men der er en hel lille klub efterhånden med bl.a. Salvini i Italien, Duterte i Fillippinerne, Bolsonaro i Brasilien. Fælles er, at de er valgt ind på et mandat til radikale forandringer. Valget af Boris Johnson er et resultat af en demokratisk proces, der startede med en folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU. […] Mange har været chokerede over, at Storbritannien rent faktisk vil og skal forlade EU-samarbejdet. Men på godt og ondt er det udtryk for, at demokratiske valg har konsekvenser.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Danmark er med i inderkredsen bag militær koalition i Hormuzstrædet
Jyllands-Posten fortæller, at Danmark har i al stilhed deltaget i et centralt og afgørende møde i Bahrain, hvor USA og Storbritannien har forsøgt at samle allierede nationer og militære bidrag til en flådemission, der skal beskytte skibsfarten i det uroprægede Hormuzstræde nær Iran. Forsvarskommandoen bekræfter nu, at der var danske militærfolk med til den vigtige styrkegenereringskonference i Mellemøsten, hvor også stormagter som Frankrig og Tyskland var inviteret med for at drøfte muligheden for en fælles militærkoalition i Den Persiske Golf.
”Vi kan bekræfte, at Forsvarskommandoen har deltaget i et møde i Bahrain den 31. juli om den sikkerhedsmæssige situation i Hormuzstrædet. Forsvaret er ved at afdække mulighederne for at bidrage til en international indsats for at styrke den maritime sikkerhed i området, såfremt det politisk ønskes at bidrage til en sådan indsats,” skriver Forsvarskommandoen. Leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch vurderer, at den danske deltagelse i mødet i Bahrain skyldes, at stormagterne har bemærket Danmarks generelle ambitioner om at bidrage til international sikkerhed. Angiveligt har både Storbritannien og USA haft følere ude ved den danske regering. Men hverken det danske udenrigsministerium eller Forsvarsministeriet vil oplyse, om Danmark har fået en formel henvendelse fra USA om at bidrage til en maritim koalition. Udenrigsministeriet har i stedet henvist til den tidligere melding fra udenrigsminister Jeppe Kofod, der har sagt, at regeringen ser positivt på, at Danmark bidrager til en international flådestyrke. Ifølge Jyllands-Posten, så har udenrigsminister Jeppe Kofod taget aktionen op med sine kolleger i både Berlin, London og Paris, og der krydses nu fingre for, at Frankrig og Storbritannien igen kan finde sammen, så Danmark ikke ender med at blive klemt mellem et Storbritannien, som er på vej ud af EU, et USA, som fører en anden kurs over for Iran end EU-landene, og det Europa, som fremover skal være Danmarks tætte allierede.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Prodi har stadig Bruxelles i kikkerten
Jyllands-Posten fortæller, at det er 15 år siden, at Romano Prodi stoppede som kommissionsformand i EU. Men han følger stadig med i både Brexit og nyudnævnelser. Topposterne i EU har længe været noget, der synes forbeholdt mænd. Også da Romano Prodi var formand for EU-Kommissionen fra 1999 til 2004. Men sådan skal det ikke være, mener også Prodi fra Italien. I maj var han en af de 70 tidligere europæiske toppolitikere, erhvervsfolk og intellektuelle, der skrev under på en opfordring til, at stats- og regeringscheferne får nogle kvinder med i EU-ledelsen. Blandt andre skrev tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og EU-kommissær Margrethe Vestager også under.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Vi kan ikke vente længere: EU skal være folkeligt
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, skriver Søren Kaspersen, lektor emeritus, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og Stine Bosse, formand for Europabevægelsen: ”Når Europa-Kommission om lidt takker af, sker det efter fem år med den hårdeste dagsorden i nyere tid. EU er i en brydningstid. Og det er tid til at gøre EU til en fortælling om, hvordan man i en tidsalder med globalisering og migration vil søge at skabe de bedst mulige rammer for de brede lag i befolkningerne ved at stå sammen i Europa. Den kritik, der fra starten har været mod projektet for især at ville gavne udvalgte grupper, kan nemlig desværre siges at være berettiget langt hen ad vejen. At det forholder sig således, skyldes nok i nogen grad de globale forhold, projektet udfolder sig under. Først og fremmest er Vestens stilling geopolitisk set svækket og under stærk forandring. Hertil kommer, at EU skal være konkurrencedygtig i en verden med overskud af billig arbejdskraft. […] EU er her en ramme, hvor kampen for den nødvendige civilisering af markedet kan føres. Her kan man hamle op med de multinationale selskaber, som blandt andre Margrethe Vestager har vist. […] Det er ikke længere nok at bekende vores interesser i at være med i EU. Ordene må omsættes i politisk handling, hvor man sammen med ligesindede sætter kursen mod en øget integration, mod at gøre det europæiske fællesskab til andet og mere end et marked.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Institutionelle anliggender: Organisationer om nye EP-udvalgsposter: Danmark er meget bedre dækket denne gang
Altinget skriver, at de danske EU-parlamentarikere er blevet bedre fordelt rundt i Europa-Parlamentets udvalg denne gang end i den sidste valgperiode. Det mener flere interesseorganisationer, der påpeger, at udvalgene er en vigtig kanal ind i EU-systemet. Ifølge Anders Ladefoged, underdirektør og chef for Europa-politik i Dansk Industri, er det lykkedes de danske medlemmer i Europa-Parlamentet at få en mere fornuftig fordeling i udvalgene denne gang.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Respekteret, men langtfra elsket af alle: EU's kommende leder er en vaskeægte føderalist
Altinget genbringer et portræt af den kommende kommissionsformand, godkendte Ursula von der Leyen, blev bragt første gang 9. juli, men er rettet 17. juli, efter at Europa-Parlamentet godkendte Ursula von der Leyen som EU's kommissionsformand. Der står blandt andet: ”Den kommende EU-kommissionsformand er visionær, hårdtslående og pragmatisk på samme tid. Men den tyske forsvarsminister har også mange fjender. Det er de karaktertræk, som går igen, når man skal male et portræt af Ursula von der Leyen. […] Ursula von der Leyen tror på, at Europas værdier og regler beskyttes bedst af et stærkt og fælles EU-samarbejde. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at hendes føderale linje kan komme til at overraske mange af de mere EU-skeptiske øst- og centraleuropæiske medlemslande, der støttede hendes pludselige kandidatur. Det betyder dog omvendt heller ikke, at man skal forvente en revolution af Unionen med 60-årige von der Leyen ved roret. […] Det bliver stadig en af Ursula von der Leyens største udfordringer at balancere hensyn. Kommissionsformanden bestemmer ikke alene, men som den første af mange ligeværdige kommissærer. Tyskeren skal altså finde en effektiv arbejdsmetode, sådan at Kommissionen ikke modarbejder sig selv, og alle kommissærerne bevæger sig i den samme retning. Det lyder simpelt, men har tidligere vist sig at være svært. Som formand for EU-kommissionen sidder man omvendt stadig med det altafgørende ansvar, og her opstår en ny udfordring for Ursula von der Leyen. Ikke siden franske Jaques Delors' udnævnelse i 1985 har EU-Kommissionen haft en formand, der ikke har været stats- eller regeringschef. Der er en markant forskel på at være minister i en regering og være personen i spidsen for det hele, og her vil von der Leyen blive testet. Den tyske forsvarsministers visioner og beslutsomhed kan dog ende med at opveje det hele.”
Kilde: Altinget