Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. februar 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 7. februar

Dagens EU-tophistorier

Migration: Politikerne vil selv styre flygtninge
Berlingske skriver, at Socialdemokratiets forslag om modtagelejre for asylansøgere i Nordafrika er Danmark sammen med Østrig og andre EU-lande allerede i fuld gang med at undersøge. Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i sin status på regeringens arbejde med at indfri løftet om at flytte asylbehandlingen uden for Europa. ”I og for sig er der ikke noget banebrydende nyt i Socialdemokratiets udspil. Det fremgår allerede af regeringsgrundlaget, at vi vil arbejde for et nyt asylsystem for at fjerne grundlaget for menneskesmuglere og for samtidig at lette presset på Europas ydre grænser. Derfor er Danmark allerede - sammen med en lang række ligesindede EU-lande i gang med at se på muligheden for at etablere lejre uden for EU,” fastslår Inger Støjberg i et svar til Berlingske. Politiken skriver, at eksperter mener, at uden en stabil stat i Libyen, kan det danske asylsystem ikke stoppe dem. ”Da der fortsat er store økonomiske muligheder for menneskesmuglerne, og meget få gode alternativer for migranterne og libyerne, er det mest sandsynligt, at folk vil fortsætte menneskesmuglingen gennem Libyen,” siger Tim Eaton, der forsker i nordafrikanske forhold og flygtningestrømme ved det uafhængige institut Chatham House i Storbritannien. Han fortæller, at hvis man ikke tackler den nuværende situation, vil idéen om at afskære flygtningestrømmen fejle. Men både Tim Eaton og Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, ser muligheder i at fokusere på Libyen. ”Der er faktisk talrige eksempler på, at EU har kunnet håndtere det her, så strømmen af migranter er mindsket. Den her fortælling om, at ingenting virker, og at folk bare strømmer ind i Europa, den passer ikke,” siger Hans Lucht. I en kommentar i Berlingske skriver Andreas Kamm, foredragsholder, konsulent og debattør, blandt andet: ”Udfordringerne er globale, og de mærkes på den globale scene, i EU-fællesskabet, og de mærkes også som en udfordring i vores eget velfærdssamfund. Det ses af den uendelige række af FN-strategier, EU-forslag og danske lovændringer. Mangfoldigheden af forslag demonstrerer samtidig, at verden hænger sammen. Det, som sker i Afrika eller Mellemøsten, mærker vi i Europa og i Danmark på en måde, vi ikke helt har prøvet før.” I en kronik i Berlingske skriver Morten Lisborg, Anders Lisborg og Jan Olsen, rådgivere og ejere af konsulentvirksomheden Migration Management Advice, blandt andet: ”Socialdemokratiets udlændingeudspil handler blandt andet om et stop for modtagelsen af spontane asylansøgere samt oprettelsen af et modtagecenter udenfor Europa, øget bistand til nærområderne og et historisk løft af Afrika. […] EUs migrations- og flygtningekrise løses ikke gennem fordelingsnøgler eller legale migrationskanaler alene. Det er nødvendigt at erkende, at der er en øvre grænse for, hvor mange flygtninge og migranter, EU kan og vil tage imod. En erkendelse, flere europæiske ledere efterhånden ser ud til at være kommet frem til. Samtidig er det nødvendigt at anerkende, at drømmen om at komme til Europa er så markant og udbredt, at Europa realistisk set aldrig vil kunne fordele så mange mennesker. […] Der er næppe tvivl om, at migrationskrisen og nye initiativer fortsat vil stå højt på den europæiske politiske agenda i 2018, ikke mindst når Østrig med Sebastian Kurz i spidsen overtager EU-formandskabet i juli. Der således stadig håb om, at 2018 bliver det år, hvor EU finder sammen om et projekt, som ikke bare har opbakning i store dele af den europæiske befolkning, men som også kan samle en fragmenteret og splittet union. EUs fordelingsnøgle hverken samler landene, har folkelig opbakning eller udgør en løsning på problemet.” I dagens Leder skriver Børsen blandt andet: ”Man kan diskutere realismen i Socialdemokratiets forslag, men det er et område, der i hele Europa er under hastig udvikling i en retning svarende til det socialdemokratiske forslag. Men udspillet er udtryk for, at S har flyttet sig i udlændingepolitikken med en fart og i et omfang, som ingen ville have troet muligt for få år siden. […] Der er således behov for at gå på to ben i udlændingepolitikken. Det er fair nok at lukke for indvandring for dem, der ikke kan og vil det danske samfund, hverken kulturelt, socialt eller økonomisk. Men det må ikke bruges som undskyldning og skalkeskjul for at lægge bureaukratiske og økonomiske hindringer i vejen for indvandrere, der kan og vil, og som udgør en berigelse for det danske samfund.” Kristeligt Dagblad skriver, at dansk S-udspil om asylstop får en hård medfart hos vores skandinaviske naboer. Sverige mener, at Danmark tager uanstændigheden til et nyt niveau, mens norsk regeringsparti overvejer at gå samme vej. Altinget bringer en analyse, hvor der blandt andet står, at det er en ambitiøs asylplan, Socialdemokratiet efter otte måneders forberedelse smed på bordet mandag: Nej til spontane asylansøgere og ja til kvoteflygtninge, asylbehandling i nærområderne, et årligt loft over ankomsten af ikke vestlige-udlændinge, fordobling af hjælpen til nærområderne og en massiv hjælp til Afrika.
Kilder: Berlingske, s. 7, 32-33; Politiken, s. 6, Børsen, s. 2, Kristeligt Dagblad, s. 5, Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: EU håber på udvidelse med Balkan lande i 2025
Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og MetroXpress skriver, at EU-Kommissionen tirsdag satte 2025 som mål for, hvornår Serbien og Montenegro kan blive medlemmer af EU. ”Døren er åben. Vejen er banet for, at det vestlige Balkan endelig kan slutte sig til EU,” siger EUs udenrigschef, Federica Mogherini, ifølge Berlingske og Kristeligt Dagblad. Jyllands-Posten skriver, at der ikke er en simpel vej til EU for landene på Balkan, men at der er en mulig rute. ”Jeg støtter strategien om, at EU skal udvides. Det at give et håb er meget positivt. Så jeg tror, at vi skal opfatte årstallet 2025 som en vejledende tidslinje. Om vi ser det blive til virkelighed er mere vanskeligt. Vi havde jo selv ambitionerne tilbage i 2002, 2003, 2004 og 2005. Det endte med 2013. Så ud fra min egen vurdering ved jeg, at det vil være præmaturt at svare på det, du spørger til,” sagde Andrej Plenkovic, premierminister i Kroatien. Mogherini understreger, at der ikke vil blive gået på kompromis for at nå målet og tilføjer, at det vestlige Balkan er omgivet af EU-medlemmer, og de vil altid udgøre en sikkerhedsrisiko, indtil de er forankret i EU. EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, siger, at der i mange lande er udvidelsestræthed og derfor er det vigtigt at forklare europæerne, hvad fordelene er for dem. ”De er, at det er bedre, at vi eksporterer sikkerhed og stabilitet og økonomiske muligheder, end at vi kommer til at importere ustabilitet,” sagde Hahn ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5 ; MetroXpress, s. 2

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Vi er også nødt til at tænke lidt egoistisk
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at i et vist omfang skal Forsvaret have det bedste materiel til den billigste pris. Det skriver Børsen. Farum-virksomhed har netop fået sit livs ordre på det, mens EU kritiserer modkøbsordning. EU-Kommissionen er ikke begejstret for måden, hvorpå Mowag med tvunget modkøb er pålagt at lægge ordrer i Danmark. "I sagen om Danmark og Holland er Kommissionen bekymret for, at de to lande har pålagt uberettigede krav om modkøb fra ikke-nationale leverandører," lyder det i åbningsskrivelsen, som fortsætter: "Modkøbskrav er restriktive foranstaltninger, der hindrer fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, og som er uforenelige med både EU-traktaten og korrekt implementering og anvendelse af direktivet."
Kilde: Børsen, s. 19

Finansielle anliggender: Markedsuro er en lettelse for centralbankchefer
Børsen skriver, at uroen på de globale aktiemarkeder ikke forventes at skabe de store panderynker hos den nytiltrådte amerikanske centralbankchef Jerome Powell eller hans europæiske kollega Mario Draghi. "Der er ingen tradition for, at EDB kigger mod markedet i deres styring af rentepolitikken. Hvis den seneste tids udvikling oven i købet styrker euroen yderligere, kan det faktisk forsinke europæiske rentestigninger," siger Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.
Kilde: Børsen, s. 8

Interne anliggender: Spænding til det sidste om tysk koalitionsregering
Børsen og Berlingske skriver, at retningen for Tysklands nye regering fortsat var uafklaret tirsdag aften. Forbundskansler Angela Merkels CDU og socialdemokraterne i SPD under ledelse af Martin Schulz mødtes til en afsluttende forhandlingsrunde om den længe ventede regeringsdannelse, men forhandlingerne var endnu ikke afsluttet ved redaktionens deadline.
Kilder: Børsen, s. 20; Berlingske s. 6

Konkurrence: Vognmænd kræver Postnord splittet op
Børsen skriver, at DTL-Danske Vognmænd vil have rene linjer for et fremtidigt statsstøttet Postnord. De har derfor skrevet til EU's kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, for at kræve, at den danske del af Postnord splittes op i to, hvis selskabet skal have de 1,7 milliarder kroner, som en redningsplan fra efteråret kom frem til. EU-Kommissionen er i øjeblikket i gang med at kigge på ansøgningen fra Postnords ejere, Sverige og Danmark, for at vurdere, om redningsplanen er i strid med reglerne om statsstøtte.
Kilde: Børsen, s. 10

Landbrug: Hvad er alternativet til landbrugsstøtten
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, blandt andet: ”EU's landmænd har en væsentlig lavere indkomst end EU-borgere i almindelighed. Selvom landbrugspolitikken udgør en stor post i EU's samlede budget, skal vi også huske, at EU - samlet set - koster de europæiske skatteyderne 'en kop kaffe' om dagen, som Kommissionsformand Juncker udtrykte det. […] En afskaffelse af EU's landbrugsstøtte vil formentlig heller ikke blive en reel afskaffelse af landbrugsstøtte, men derimod en de facto renationalisering. Med det mener jeg, at en stor del af de europæiske lande højst sandsynligt vil indføre nationale støtteordninger, hvis den fælleseuropæiske landbrugsstøtte afskaffes. Det vil skabe en vidtgående konkurrenceforvridning EU-landene imellem, og det vil unægteligt gå hårdt ud over Danmark. Landbrugsstøtte forekommer desuden i mange andre lande, vi konkurrerer med uden for Europa.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Drama om sommertiden
Europa-Parlamentet stemmer i morgen klokken 12 om sommertidens fremtid i Europa. Det er ikke en bindende afstemning, men det er parlamentets forsøg på at presse EU-Kommissionen til at stille et lovforslag, som ender med et EU-direktiv, der binder medlemslandene. Fortalerne for at afskaffe sommertid er særligt de finske politikere, hvorimod de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet er mere delte i spørgsmålet.
Kilde: BT, s. 19

Klima: EU sætter grøn elrekord – og skruer ned for investeringerne
Resultatet af tidligere års investeringsbeslutninger er, at sol, vind og biomasse giver EU-borgerne mere el end kulkraftværkerne. Det viser en fælles statusrapport, som den britiske tænketank Sandbag og den tyske Agora Energiewende står bag. I 2017 voksede EU's elproduktion fra vind, sol og biomasse i 2017 med 12 procent og dermed for første gang leverede mere el til europæerne, end de kulbaserede kraftværker formåede. “At vi på to år er gået fra, at et døgn uden kraftværker var en historisk begivenhed, til at vi nærmest ikke tænker over, når det sker en uge i træk, er en markant udvikling. Og den viser, at elsystemet er under enorm forandring,” sagde Bent Myllerup Jensen, afdelingsleder hos Energinet.dk, i en pressemeddelelse forleden.
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Historisk sandhed ophøjet til polsk lov udløser harme i Israel
Polens præsident, Andrzej Duda, vil godkende forbud mod at omtale koncentrationslejre som polske, hvilket forværrede den krise mellem især Warszawa og Jerusalem, der blev udløst ved lovens vedtagelse sidste uge. Liberale modstandere mener, at myndighederne har ageret ekstraordinært uelegant ved at lade parlamentet vedtage loven op til den internationale Holocaust-dag og den tidligere regeringschef Donald Tusk, der nu er EU-Præsident, kalder det bagvaskelse at omtale koncentrationslejrene som polske.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Handel: Snart kan du shoppe uhindret i EU
I går godkendte Europa-Parlamentet en aftale med medlemslandene, som vil føre til ophævelse af den såkaldte geoblokering, hvilket betyder, at danske forbrugere kan shoppe online i hele EU uden at blive mødt af hjemmesider, der ikke godtager danske betalingskort, eller som omdirigerer dem til danske udgaver af onlinebutikkerne. “Det er en rigtig god nyhed for de danske forbrugere, at det indre marked nu også bliver til glæde for forbrugerne og ikke bare handler om, at virksomhederne får adgang til nye eksportmarkeder,” siger Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk. Inden for to år vil EU-Kommissionen foretage en evaluering af de nye regler. Kilde: MetroXpress, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Mere forskning og innovation for pengene
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, blandt andet: “Derfor er forskning og innovation en klar europæisk prioritet for at få Europa til at stå konkurrencemæssigt stærkere. EU's rammeprogram for forskning og innovation skal sammen med nationale investeringer i forskning og innovation fremme et globalt konkurrencedygtigt Europa. […] Forenklings- og afbureaukratiseringstiltag er vigtige at få på plads for, at der er incitamenter til at søge om EU-midler. I det omfang ansøgere (forskere, virksomheder og institutioner) ser sig nødsaget til at købe konsulentbistand til at ansøge og administrere EU-bevillinger fra rammeprogrammet, er det mindre attraktivt at deltage.”
Kilde: Altinget

Klima: Biomassens absurde CO2-kredit fejes ind under gulvtæppet
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørgen Henningsen, debattør og seniorrådgiver ved European Policy Centre, blandt andet: “Miljøagenturets videnskabelige komités rapport er senere bekræftet i Energistyrelsens redegørelse om bioenergi fra 2014. En redegørelse, der blev udarbejdet som led i opfølgning af energiaftalen i 2012. Hverken Miljøagenturet, EU Kommissionen, Energistyrelsen, Energiministeriet eller Folketinget har taget disse observationer til sig. De er, rent ud sagt, fejet ind under gulvtæppet. En meget betydelig og stigende del af den grønne omstilling, som den danske regering med succes sælger rundt om i verden, skyldes omlægning fra kul og naturgas til efterhånden næsten udelukkende importeret træflis og træpiller. […] Hvis andre lande fulgte vores eksempel, ville efterspørgslen efter træ til energiformål antage et omfang, der ville blive ødelæggende for Europas og måske verdens skove. De er allerede hårdt pressede. Endelig er der grund til at nævne, at når vi medregner omstillingen til importerede træprodukter i den grønne omstilling, snyder vi os selv. Al den biomassekapacitet skal med stor sandsynlighed omstilles videre til sol og især vind inden 2050. Biomasseomstillingen bringer os ikke nærmere 2050-målene. - Vi bevæger os bare sidelæns.”
Kilde: Altinget

Klima: Ny plaststrategi gør ingen forskel uden dansk handling
I et debatindlæg på Altinget skriver Trine Torp (SF), medlem af Folketinget, blandt andet: “Så kom EU-Kommissionen endelig med den europæiske plastikstrategi. Strategien skitserer visionen for unionens nye plastøkonomi, og slår fast, at den nuværende plastøkonomi ikke er bæredygtig, hverken for miljø eller økonomi. […] Men hvad vi også skal have med, når nu den europæiske strategi endelig er kommet, er de anbefalinger til de nationale myndigheder som EU-Kommissionens plaststrategi indeholder. Der er nemlig en lang række områder, hvor EU-Kommissionen ikke har beføjelser, og hvor medlemsstaternes myndigheder derfor tilskyndes til at supplere med national handling. […] Vi er på ingen måde i Danmark nær mål, og vi har meget arbejde foran os endnu, før vi er omstillet til den nye grønne plastøkonomi.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU må ikke drunkne i skattekroner
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: “Diskussionen om EU's fremtidige 7-års budget er i fuld gang, og det er en kærkommen lejlighed til at give systemet en ordentlig overhaling. Hul i kassen på 90 milliarder Brexit - og de heraf manglende 90 milliarder kroner i EU-kassen årligt - sætter ekstra pres på forhandlingerne om 2020-2026 budgettet. Forhandlinger, som indledes dette forår, hvor budget-kommissær Günther Oettinger fremlægger Kommissionens bud. Håbet er at blive enige inden Europa-Parlamentsvalget i maj 2019. […] I første omgang er der i 2018-budgettet afsat knap 90 millioner kroner af til projektet, men hvis det skal udvides efter Kommissionsformand Junckers intention, så ventes beløbet at stige til astronomiske 11 milliarder kroner. […] Det samme gælder Junckers prestigeprojekt, der handler om at opsætte gratis WiFi-hotspots i alle Europas større byer inden år 2020, hvortil der nu er afsat knap 900 millioner kroner. Er det EU's opgave at levere lokal infrastruktur, det skævvrider også de lokale markedsvilkår? Og skal EU nu til evig tid stå for driften af dette netværk? Nej tak!”
Kilde: Altinget

Klima: EU-Parlamentet godkender reform af klimakvote-systemet
Hvert år sættes der færre CO2-kvoter på det europæiske marked og der går ikke længe før EU skruer yderligere ned for kvoteproduktionen. I tirsdags blev reformen af EU's klimakvotesystem vedtaget i Europa-Parlamentet og den skal gælde mellem 2021 og 2030. " Klimakvotesystemet vil fortsat være en hjørnesten i EU's politik for bekæmpelse af klimaforandringer. Vi har gjort vores bedste for at nå til en ambitiøs reform," siger Julie Girling, der sidder i den konservative ECR-gruppe og har været Parlamentets ordfører på reformen. Tirsdagens ja fra Europa-Parlamentets er det næstsidste skridt på vejen mod en endelig vedtagelse, da medlemslandenes ministre og EU- kommissærerne allerede har meldt deres støtte. Det forventes, at forslaget vedtages endeligt, når EU's klimaministre mødes til marts.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
7. februar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark