Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. juni 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 7. juni

EU i dagens aviser

7. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Danmarks klimamål
Samtlige medlemslande i EU har fået tildelt en bindende målsætning for, hvor meget de skal reducere udslippet af drivhusgasser i de såkaldte ikke kvotebelagte sektorer som eksempelvis transport og landbrug frem til 2030, for at leve op til Parisaftalen. Det skriver Information. Formanden for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, anbefaler, at de danske politikere allerede nu vælger at være mere ambitiøse end, hvad EU lægger op til. Parisaftalen, der er vedtaget af 197 regeringsledere og ratificeret i 146 lande, sigter mod en fælles målsætning om at holde klodens temperaturstigninger til maksimum to grader celsius. Udfordringen er, at målsætningen kun nås, hvis samtlige lande, herunder EU-landene, løbende øger ambitionerne. Både EU og Danmark kan derfor forvente at skulle skrue op for ambitionerne allerede inden 2030, og ifølge Birch Sørensen kan Danmark lige så godt planlægge efter dette allerede nu. “Danmark har adskillige ‘meget billige’ måder at høste væsentlige klimagevinster på frem mod 2030, så vi kan opfylde vores CO2-mål i EU,” fremgår det af en rapport fra Klimarådet, "Omstilling frem mod 2030". Det skriver Kristeligt Dagblad. Lilleholt understreger, at EU-landenes interne byrdefordeling inden for den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor er under forhandling, og at ingen derfor ved endnu, hvor meget Danmark skal præstere. Klimarådet fraråder at købe CO2-kvoter i andre lande eller annullere egne kvoter som en måde at opfylde EU-målet på. “Brug af billige CO2-kvoter fra udlandet er ikke desto mindre en metode, regeringen agter at bruge for at opfylde Danmarks EU-mål,” siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til avisen. Både Enhedslisten og SF advarer mod at bruge smuthuller i EU-reglerne. Formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen giver i et debatindlæg på Altinget tirsdag sit bud på, hvordan Danmark kan nå klimaålene i 2030. Klimarådet har ifølge Birch Sørensen lagt vægt på især to forhold, når det kommer til udvælgelsen af de omstillingselementer, der kan sikre opfyldelse af 2030-målet: 'Samfundsøkonomiske omkostninger' og 'Perspektiv mod 2050.' Altinget skriver tirsdag, at opgaven med at leve op til klimamålet i 2030 er blevet meget større, efter Energistyrelsen har set en ekstra gang på, hvad der skal til for at leve op til EU's klimamål for 2030. Danmark skal reducere sit CO2-udslip fra boliger, biler og landbruget med ekstra fire millioner tons CO2 inden 2030, således at reduktionsbehovet frem mod 2030 nu er 13,4 millioner ton CO2, mens det tidligere var 9,4 ton. Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) udtaler til Altinget, at han om et par uger skal til Bruxelles og forhandle med de andre EU-lande. Der kan derfor stadig gå noget tid, inden en endelig aftale er på plads. Det koster stort set ingenting at gennemføre de omstillinger, der skal til for at nå den danske del af klimaaftalen fra Paris. Det viser en analyse, som regeringen har bestilt i Klimarådet, og som afleveres i dag. Ifølge rapporten vil det give et samfundsøkonomisk overskud på 600 millioner kroner at gennemføre hele pakken, der kræves for at nå målet i 2030. Det skriver Politiken.
Kilder: Information, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 5; Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Det britiske parlamentsvalg
Mange unge briter er mere venstreorienterede end deres ældre medborgere, men mange af dem stemmer ikke. Derfor har Labour-partiet i de sidste dage op til valget torsdag sat alt ind på at nå de unge. Analyser viser, at det er de unge der kan gøre en forskel, da 73 procent siger, at de agter at stemme på Labour, mens blot 15 procent vil stemme på De Konservative. Det skriver Information. ”Folk har lært en lektie fra EU-afstemningen - hvis du ikke møder op, bliver du skuffet,” lyder det fra finansordfører John McDonnell. Premierminister Theresa Mays konservative parti vil vinde et komfortabel flertal på 34 mandater på baggrund af de seneste meningsmålinger, hvis kun 43 procent af de unge, som ved 2015-valget, møder op og stemmer. Berlingske skriver ligeledes, at usikkerheden om de unges valgdeltagelse er et af de helt store spørgsmål forud for det britiske parlamentsvalg. Erfarne valganalytikere, konservative kampagnefolk samt garvede Labour-politikere forudser dog et komfortabelt konservativt flertal efter torsdagens parlamentsvalg. Børsen skriver, at May kan gå over i historien som en af de store på linje med Churchill og Thatcher, hvis det lykkes at udvide det konservative partis pladser i parlamentet, forhandle en fornuftig brexit-aftale på plads med EU-partnerne og etablere den nye britiske position i verden. Hvis valget bliver snævert, hvis hun taber eller tvinges til at crashe ud af EU, kan hun gå over i historien som en af de allerstørste fiaskoer i sit land. Briterne mener, at religion spiller ganske lidt i valgkampen, da tro for dem er en privat sag. Det skriver Kristeligt Dagblad. ”I morgen går briterne til valg for at vælge et nyt parlament. Valget er blevet overskygget af briternes beslutning sidste år om at forlade EU. Men valget er reelt udtryk for et politisk jordskred i Storbritannien,” skriver Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag, i en kronik i Berlingske. Som i resten af Europa har udviklingen på arbejdsmarkedet været dramatisk efter finanskrisen, og uligheden er siden finanskrisen kun blevet større, da mange briter føler, at eliten har tørret regningen for krisen af på dem. Theresa Mays ledelse har rykket sig kraftigt til venstre i den økonomiske politik og til højre i værdipolitikken. Tilsvarende har den nye leder af arbejderpartiet Labour, Jeremy Corbyn, rykket sit parti langt til venstre i den økonomiske politik. Valget i Storbritannien blev udskrevet på grund af Brexit, men EU-skilsmissen bliver slet ikke diskuteret i detaljer i valgkampen. Det skriver Politiken. Simon Tilford, der er underdirektør i EU-tænketanken Centre for European Reform (CER) i London udtaler: ”Brexit optræder stort set ikke i valgkampen på nogen seriøs måde. De konservative er ikke blevet tvunget til at forklare deres håndtering af Brexit og fremvise en plan for, hvordan de forventer, at landet skal klare bruddet med EUøkonomisk og politisk. Det er ganske katastrofalt og helt surrealistisk, at det allervigtigste emne slet ikke diskuteres i valgkampen. Det er, som om ingen tænker over de konsekvenser, det vil få for alle valgkampens andre emner - fra sundhed til uddannelse til sikkerhed.” MetroXpress skriver, at de unge fra Storbritannien er skuffede over Brexit, samtidig med at de ikke føler at politikerne hører dem. De unge går ind til den kommende parlamentsvalg med vished, om at de ”tabte” sidste års EU-afstemning.
Kilder: Information, s. 8-9; Berlingske, s. 4-5, 28-29; Kristeligt Dagblad, s. 11; Børsen, s. 30. Politiken s. 8; MetroXpress, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Frihandlen
”Jeg synes ikke, at vi topchefer og politikere har været gode nok til at tale om gevinsterne ved frihandel,” lyder det fra Novozymes-boss Peder Holk Nielsen i Berlingske. Holk Nielsen mener, at det i sidste ende kan skade dansk økonomi. For hvis danske politikere og erhvervsledere ikke tør tale positivt om globalisering, frihandel og EU, risikerer man ifølge Holk Nielsen at gøde de strømninger, som er til skade for dansk økonomi. I et debatindlæg på Altinget skriver chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, Benedicte Federspiel, at fremtidens frihandelsaftaler bør være gennemsigtige. “EU's handelspolitik er vigtig for alle parter, men i takt med den skingre tone, som jo især har været fremherskende andre steder end i Danmark, hvor det kunne være svært at finde nogen, der ville sætte en kritisk finger på noget som helst, gik TTIP forhandlingerne i dybfryseren, som Kommissionen sagde,” skriver Federspiel, som understreger, at BEUC er parat til at bistå med eksempler på, hvad der kunne stå i frihandelsaftalerne. Caroline Bjerglund Andersen, aktivist i Afrika Kontakt, mener dog, at konsekvenserne af frihandel og udenlandske investeringer langt fra altid positive. Det skriver hun i et debatindlæg på Altinget: “Frihandels- og investeringsaftaler er i dag med til at udhule lokale industrier i mange lande i det Globale Syd og fastholde dårlige arbejdsforhold, når virksomheder flytter deres produktionen dertil, hvor omkostningerne til lønninger og medarbejderpleje er mindst.” Andersen mener, at EU-Kommissionen med CETA-aftalen ønsker at skabe en ny guldstandard for alle fremtidige handels- og investeringsaftaler, og at CETA derfor vil have konsekvenser for de voksende økonomier og samfund i Afrika, Asien og Sydamerika. EU-ordfører Søren Søndergaard (EL) skriver i et debatindlæg på Altinget, at EU ikke medfører mere velstand. “Selvom EU, og dermed det indre marked, de seneste år blot er blevet større og større, er væksten som helhed faldet i takt med udvidelsen. Ja, faktisk er der intet, som tyder på, at et medlemskab af det indre marked i sig selv medfører mere velstand. Det konkluderede forskere fra Syddansk Universitet sidste år på baggrund af en større undersøgelse. Det står mildest talt i kontrast til, hvad vi normalt hører fra frihandelstilhængerne. Derimod ser vi i stor stil, hvordan EU's indre marked fører til social dumping og et kapløb mod bunden, hvor der sælges ud af arbejdstagerrettigheder, forbrugerstandarder og lønninger i jagten på mere samhandel og øgede profitter til de multinationale selskaber,” lyder det fra Søndergaard, der mener, at frihandelsaftaler som CETA bidrager til at skabe mere ulighed og arbejdsløshed.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Altinget

Andre EU-historier
Migration: Flygtninge til Europa

Migranter og flygtninge, der flygter til Europa via Libyen, er hovedsageligt afrikanere. Men nu tager libyerne selv den farefulde tur. EU-landenes forsøg på at få libyerne til at bremse strømmen af migranter og flygtninge er dog op ad bakke. EU er i fuld gang med at opruste den libyske kystvagt med et større antal patruljebåde, men både internt i EU og blandt de humanitære organisationer er der dybe panderynker. Kritikken går på, at EU ikke kan bidrage til, at den libyske kystvagt opbringer migranter og flygtninge i overfyldte både og tvinger dem tilbage til nye overgreb i Libyen. Det skriver Berlingske. Ifølge IOMs seneste opgørelse er organisationen vidende om knap 382.000 migranter i Libyen. FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) udsendte i den forløbne uge endnu en appel, hvor de beder om 75,5 millioner dollar til det stigende behov for humanitær nødhjælp og beskyttelse i Libyen. Den øgede FN-hjælp til migranterne og flygtningene i Libyen er dog ikke en garanti for, at de undlader at sætte sig i en gummibåd med kurs mod Europa. De europæiske regeringer leder med lys og lygte efter et håndtag, der kan bremse flugten over Middelhavet. BT skriver, at man kan stoppe bådene i rum sø, og tvinge flygtninge tilbage til de havne, de kom fra. Det er modellen i Australien, og inden længe kan det blive en model, som Danmark støtter sammen med andre europæiske lande. Både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti går alle på forskellig vis ind for at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområderne.
Kilder: Berlingske, s. 10-11; BT, s. 2

Institutionelle anliggender: EU slås med stadig stærkere stoffer
EU's narkoagentur offentliggjorde i går sin årsrapport i Lissabon. Den viser, at stofferne i Europa bliver mere komplekse og stærke. En tendens, som man ifølge EU-kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos skal være bekymret over. Fra 2009 til 2016 blev der fundet 25 nye syntetiske opioider i Europa, heraf var 18 fentanyler - et særligt stærkt stof, der kan være flere gange stærkere end heroin.
Kilde: MetroXpress, s. 3

Administration: Afslører EU-fup for milliarder
EU's antisvindel-enhed Olafs årsrapport for 2016 viser svindel og misbrug for 4,7 milliarder kroner, som nu gradvist ventes inddrevet og ført tilbage til EU's kasser. Olaf efterforsker blandt andet sagen om misbrug i Morten Messerschmidts skandaleramte fallitboer Meld og Feld. Morten Messerschmidt har forklaret, at han betragter sig selv som et hæderligt menneske, der blot er kommet til at sjuske lidt med formalia i forbindelse med brug af EU-midler. Det skriver Ekstra Bladet. Flere politiske kommentatorer vurderer dog, at Messerschmidt politiske fremtid afhænger af anbefalingerne fra Olaf.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 24

Institutionelle anliggender: Det sker i EU
Altinget fortæller tirsdag, hvad der sker i EU i løbet af ugen. Onsdag den 7. juni lægger EU-Kommissionen op til diskussion i et nyt såkaldt refleksionspapir om forsvarspolitikken. ”Hvordan ser en fremtidig EU-forsvarspolitik ud, og skal EU være en pendant til NATO?” er blandt andet et af kommissionens spørgsmål. Integrationsminister Inger Støjberg (V) mødes fredag den 9. juni med sine ministerkolleger for at diskutere flygtningesituationen og tilbagesendelsespolitik og blive enige om et fælleseuropæisk system til at tjekke indrejsende til Unionen. Energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) skal ligeledes også til ministerrådsmøde i Luxembourg fredag og har blandt andet pakkepost og privacy på nettet på dagsordenen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Fogh: EU-domstolen er ude af trit med den sunde fornuft
"Det er totalt vanvittigt, at der bliver afsagt domme i EU-systemet, som betyder, at børnepenge kan sendes hjem til det land, hvor den pågældende kommer fra. Det er fuldstændig skørt. Dommerne i EU-domstolen er ude af trit med den sunde fornuft. Simpelthen. Det er med til at underminere den folkelige opbakning til EU,” sådan lyder det fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et interview med Altinget tirsdag. Fogh henviser til den såkaldte Metock-dom fra 2008, som Fogh mener er et eksempel på en fuldstændig vanvittig domsafsigelse.
Kilde: Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Trump er en klar og akut fare for verdensfreden
”Selve det fundament, som har sikret os nu mere end syv årtiers fred siden Anden Verdenskrig - opbygningen af FN, NATO, EU - er truet. Ikke af en ydre fjende. Ikke af Sovjet, ikke af Kina, ikke af Islamisk Stat. Men af den 'frie verdens leder' – den amerikanske præsident,” lyder det i et debatindlæg på Altinget fra skribent David Trads. Trads mener, at den største trussel mod verdensfreden i nyere tid er Donald Trump. ”Så længe Trump er præsident, må Europa påtage sig lederskabet. Ellers kan det gå helt galt,” lyder det fra Trads. Både Tysklands kansler Angela Merkel samt Emmanuel Macron, den franske præsident, har også udtrykt skepsis overfor Trump med sætninger som ”så kan vi ikke længere tage samarbejdet for givet”, og ”tiden er kommet til, at 'Make the Planet Great Again’”. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen har ytret kritik af Trump under sine grundlovstaler, da han konstaterede, at USA's exit fra Paris-aftalen er et 'et forstemmende eksempel på, hvordan globalt lederskab kan sættes over styr'.
Kilde: Altinget

Klima: Kina vandt over kejserne i olie og kulindustrien, USA tabte
Efter at Trump har erklæret, at USA vil forlade Parisaftalen stiler mange sig spørgsmålet: Kan en alliance mellem EU og Kina lede den grønne omstilling? Det skriver Clemens Stubbe Østergaard, seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier, i en kronik i Information. ”USA's udtræden af Paris-aftalen vil skabe et lederskabsvakuum, der vil opmuntre alle, som ønsker at sinke arbejdet med at bekæmpe global opvarmning. De findes overalt, i EU (tænk bare på Polen), i USA og i Kina,” skriver Østergaard. EU-Kina-samarbejdet begyndte i november ved FN's klimamøde, hvor det stod klart, at Trump var blevet valgt. Klimasamarbejdet mellem Kina og USA var ideelt i Obamas anden periode. En ny politik brød dødvandet efter COP15, hvor Kina i stedet for at få ros for sine klimaplaner blev prügelknabe for den amerikanske kongres, der reelt manglede vilje til at føre en ansvarlig klimapolitik. Obama og Xi Jinpings diplomater arbejdede næsten et år på den banebrydende aftale, som de to fremlagde i november 2014, og aftalen gjorde dem til nøgleallierede i kampen mod klimaforandringer. ”Kina har forvandlet sig fra klima-bad boy til at være en tøvende leder og ved klimaforhandlingerne i Paris faktisk en sand leder,” lyder det fra en Greenpeace-talsmand.
Kilde: Information, s. 16-17

Udenrigspolitik: Rige lande stækker udviklingslandenes kamp mod skatteunddragelse
I en kommentar i Information bliver der skrevet, at skatteunddragelse er en af vor tids største globale udfordringer. Udviklingslandene oplever den største skatteunddragelse og deres forsøg på at dæmme op for problemet svækkes af, at OECD-landene holder dem ude af de internationale fora, hvor rammerne for indsatsen mod skatteunddragelse skabes. Der er dog sket fremskridt inden for den internationale regulering af skatteunddragelse. Der har været fremdrift i fora som EU og OECD, især når det gælder aftaler om udveksling af informationer og data mellem lande. International skattepolitik er reelt den mest effektive form for udviklingsbistand der kan ydes.
Kilde: Information, s. 17

Finansielle anliggender: Global begejstring for at investere i Europa og sælge britiske aktier

Ifølge Lipper, der overvåger, hvor pengene til de store Exchange Traded Funds, ETF, strømmer hen, er der til dato netto strømmet 3,9 milliarder dollar ind i de ETF-fonde, der følger de store aktieindeks i eurozonen. Omvendt er der trukket kapital ud af de fonde, der kun dækker Storbritannien, så de "bløder penge". Det skriver Børsen. ”De amerikanske investorer forlod Storbritannien i løbet af to uger efter brexit-afstemningen. I juli 2016 var de væk, fordi usikkerheden om brexit har holdt dem ude. De er vendt tilbage til Europa, men ikke til Storbritannien, og sådan vil det blive ved i et stykke tid endnu," udtaler Stephen Mitchell, porteføljeforvalter i Jupiter Asset Management.
Kilde: Børsen, s. 20

Sikkerhedspolitik: Rusland kæmper med næb og klør mod NATO på Balkan
Rusland straffer NATOs nyeste medlem Montenegro med handelsembargo og indrejseforbud, da de mener, at landet er hærget af ”antirussisk hysteri.” De økonomiske sanktioner kan få alvorlige konsekvenser for det lille land, men de er kun begyndelsen, lyder det fra det russiske udenrigsministerium, som forleden skrev: ”I lyset af den fjendtlige linje fra Montenegros regering forbeholder den russiske side sig ret til modsvar.” Det skriver Berlingske. Montenegro har dog også en strategisk betydning for Rusland på både Balkan og i middelhavsregionen. Med udvidelsen sætter forsvarsalliancen en stopper for russiske forhåbninger om gennem politisk indflydelse at sikre sig militær flådeplads i Adriaterhavet. Derudover har Montenegro valgt at bakke op om europæiske sanktioner mod Rusland for landets militære intervention i Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 21

Institutionelle anliggender: Nu vil Løkke knytte tættere bånd til Frankrigs Macron
Lars Løkke Rasmussen (V) besøger i dag den franske præsident, Emmanuel Macron, i Élysée-palæet i Paris. Klimakampen vil sammen med kampen mod terrorisme være højt på dagsordenen, og på de to områder vil Løkke og Macron i høj grad være på bølgelængde. Det skriver Berlingske. Dog er Macrons ønske om, at eurolandene på sigt får et fælles investeringsbudget og en fælles ”finansminister,” ikke Løkkes kop the og det bekymrer i Statsministeriet, fordi det kan mindske den indflydelse, som landene uden for euroen, som eksempelvis Danmark, har på beslutninger, der har betydning for Europas økonomiske udvikling. Løkke ønsker at fortælle Macron, hvor vigtigt det er, at alle 27 fortsættende EU-lande holder sammen i lyset af Brexit og Trump, og at det kan skabe problemer, hvis Frankrig sætter så meget fart på eurosamarbejdet, at landene uden for euroen bliver kørt ud på et europæisk sidespor.
Kilde: Berlingske, s. 14

Klima: Lilleholt dumper, men der er håb
”Jeg har egentlig indtryk af, at Lilleholt gerne vil den grønne omstilling. Men jeg har også en klar fornemmelse af, at klimapolitikken mest af alt bestemmes i Skatte- og Finansministeriet,” lyder det i et debatindlæg på Altinget af klimaordfører for Alternativet, Christian Poll. Poll er sikker på, at ministeren vil udnytte den stemning, der lige nu er i EU for, at fællesskabet sætter sig nogle mere ambitiøse klimamål, og at EU udviser det globale klimalederskab, som der især er brug for med Trump som præsident i USA. ”Der er ingen logik i, hvis EU og Danmark ikke skulle udnytte det momentum, der er lige nu. Jeg ved, at også Lilleholt er glad for Paris-aftalen og for den grønne energisektor i Danmark,” skriver Poll.
Kilde: Altinget

Klima: Miljøstyrelsen: Vi har lavet fejl, men det er ingen grundvandsskandale
Beskyldningerne om en egentlig grundvandsskandale har kulmineret med krav om en egentlig oprydning blandt embedsmænd. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke selv konstateret et problem, men han har alligevel nedsat en ekspertgruppe, der skal kulegrave sagen. Diskussionen handler grundlæggende om, hvorvidt EU-kommissionen har en forkert opfattelse af nitratindholdet i det danske grundvand, og på den baggrund har stillet for skrappe krav til reguleringen af landbruget. "Vi har spurgt Kommissionen, og de er enige med vores opfattelse af, at der er en stabil udvikling i nitratindholdet. Og Kommissionen er også enige i, at det er 20 procent af målestederne, der er påvirket af nitrat. Ikke 20 procent af det samlede grundvand," lyder det i interview på Altinget med vicedirektør i Miljøstyrelsen Mads Leth-Petersen.
Kilde: Altinget

Handel: USA tager endnu et skridt i retning af isolation og brud med gamle partnere
Det årlige ministermøde i OECD er normalt en fredelig begivenhed, hvor økonomiske ministre fra de 35 vestlige medlemslande gennemgår den økonomiske prognose for det kommende år. Men USA nægter dog at slutte sig til den del af erklæringen fra mødet, som vedrører handelspolitik, hvilket er dramatisk. Ifølge repræsentanter fra flere delegationer styrer USA direkte mod en konfrontation med de øvrige lande. ”Præsident Trump går efter et system, hvor USA forhandler aftaler med andre lande alene i modsætning til et system med fælles spilleregler,” lyder det fra en repræsentant for et stort europæisk OECD-land. Med disse udmeldinger er der lagt op til nye konfrontationer med præsident Donald Trumps USA. ”Ministermødet i Paris kan blive en af flere lakmusprøver på det multilaterale systems fremtid”, siger OECD-ambassadør Klavs Holm.
Kilde: Politiken, s. 9

Klima: Danmark stritter imod ambitiøse EU-mål
Politiken skriver, at Danmark stritter imod ambitiøse EU-mål på affaldsområdet frem mod 2030. EU-Kommissionen har foreslået, at 60 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2025. Samtidig ønsker Europaparlamentet, at det mål skal helt op på 70 procent i 2030. Danmark repræsenterer et af de lande, som producerer mest affald i EU og som også brænder mere affald af end de fleste lande. Piotr Barczak, der er affaldspolitisk medarbejder i EEB (de europæiske miljøorganisationers paraplyorganisation) siger: ”Nogle nordiske lande lader til at modsætte sig højere ambitioner for genanvendelse og forebyggelse af affald, fordi de har brug for affald til at putte i de dyre forbrændingsanlæg, de har bygget.”
Kilde: Politiken, s. 5

Detaljer

Publikationsdato
7. juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark