Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. oktober 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 7. oktober

Tophistorier

Statsministeren tænker mest på sig selv og sit eget politiske projekt
Flere af dagens aviser skriver om statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale, hvor hun blandt andet talte om, hvordan EU's genopretningsfond skal bruges til klimainvesteringer. Berlingske skriver i dag i sin leder blandt andet: "På Mette Frederiksen må man i stedet forstå, at en del af den såkaldte krigskasse på 9,2 milliarder kroner samt alle 9,8 milliarder kroner fra EUs genopretningsfond skal bruges på klimainvesteringer. Intet dårligt sagt om at få gang i den grønne omstilling. Det er der på alle måder brug for. Men det virker også belejligt, at regeringen i stedet for at tage nogle af de svære klimabeslutninger, fikser kritikken fra støttepartierne på klimaområdet med milliarder fra en pulje, som skulle være fokuseret på genopretning med det samme. [...] Talen er dygtigt ideologisk håndværk, men det er næppe det bedste for økonomien. Den kan ikke reddes ved at tage et mundbind på. Regeringen tænker mest på sig selv og sit eget politiske projekt og overlevelse. "

Også i Informations leder kan man læse om Mette Frederiksens fokus på klimaet i åbningstalen. Avisen skriver blandt andet: "Klimalovens mål er urokkeligt. Regeringen må forventes at overholde loven og, som der står, 'anskueliggøre', at de nationale klimamål kan nås. Det skete ganske vist ikke med det Klimaprogram, regeringen fremlagde forleden, og derfor kan det forudses, at regeringen nu pålægges den 'handlepligt', der forpligter til ekstra initiativer, 'som viser vejen mod opfyldelse af de nationale klimamål.' Sådanne nye initiativer havde statsministeren ikke med i åbningstalen. Rygtet var på forhånd gået via Politiken, at Mette Frederiksen var 'klar med ti milliarder til klima i åbningstale'. Men da statsministeren selv fik ordet, viste det sig at være ti milliarder over de næste fem år, dvs. to milliarder om året, og med en ukendt andel i form af midler fra EU's genopretningsfond. To milliarder årligt er et velkomment bidrag til den grønne omstilling, men det er, som bemærket af Dansk Energi, ikke nogen plan. I stedet for en plan medbragte statsministeren nogle bemærkninger, der ligner bevidst vildledning. [...] Regeringens problem er, at den frygter at skabe modstandere af den grønne omstilling og at støde vælgere fra sig via de indgreb, der skal til. Man ser for sig danske 'gule veste', hvis fossilbilerne bliver for dyre, eller hvis folk oplever, at uligheden stiger, eller velfærden undergraves af den grønne omstilling. [...] Hertil er følgende at sige: En dugfrisk Megafonmåling siger, at miljø og klima ligger øverst, når danskerne spørges, hvad der er vigtigst, når der skal sættes kryds næste gang. Og 45 procent af danskerne mener, at regeringen gør for lidt for klimaet, kun 14 procent siger for meget."

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Regeringen er dannet på et af de budskaber, der i øjeblikket kommunikerer allerbedst, særligt til unge mennesker: Danmark skal gå forrest i klimakampen. Vi skal begrænse vores CO2-udslip med 70 procent i 2030, målt i forhold til 1990. Som statsministeren fremhævede, så skal vi på ét årti gøre næsten lige så meget som de foregående tre årtier. Vel at mærke efter at alle de nemme og billige løsninger allerede er bragt i anvendelse. Til det formål medbragte Frederiksen et “grønt råderum” på 2 milliarder om året i 2021-2025. Løser det problemet? Nej. Tværtimod. Det er ikke nyt, at pengene i finansministerens “krigskasse” og fra EU's krisemidler skal bruges grønt. Og det rækker ikke. Kun med grønne incitamenter til ægte adfærdsændringer kommer vi i mål. Ellers ender vi med alletiders største, men samtidig mest velkommunikerede løftebrud."

Børsen bringer desuden en kommentar skrevet af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Statsministerens åbningstale varsler et spændende efterår -og udstiller S-vejen til at bevare magten. [...] Åbningstalen var stort set blottet for bud på nye tiltag i den økonomiske politik. Der skal lånes penge til den allerede bebudede “krigskasse” i finanslovudspillet og søges EU-midler til investeringer i den grønne omstilling. Hverken borgere eller virksomheder blev dog meget klogere på, hvordan regeringen vil stille sig til støttepartiernes krav om hurtigere handling på klimadagsordenen. [...] Med afsætning af en pulje på 10 milliarder kroner til investeringer i den grønne omstilling frem mod 2025 kan regeringen håbe på et parlamentarisk lidt lettere efterår. Især De Radikale har efterlyst, at der sættes flere midler af. Men støttepartiet efterlyser fortsat reel handling og en plan frem mod 2025, der sætter fart på CO2-reduktionerne."

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Skal vi i mål med Danmarks klimamål, så spiller erhvervslivet en afgørende rolle. Derfor kan jeg kun blive optimistisk for en grøn fremtid, når jeg ser klimapartnerskabernes ildhu og ansvarlighed. Desværre står regeringens tunnelsyn står i vejen for, at der reelt kan skabes bæredygtige resultater. De har nemlig udelukkende bedt klimapartnerskaberne om at forholde sig til udledning herhjemme og som kan påvirke den danske klimalov. [...] Men Danmark står ikke alene. Hvis regeringen kun fokuserer på det nationale klimaregnskab, så risikerer vi, at vores CO2-udledninger ikke reelt reduceres, men bare skubbes til steder uden for Danmarks grænser, måske uden for EU's grænser, hvor forureningen ikke bliver tacklet. [...] Regeringens ensidige fokus giver en kunstig klimaeffekt, som ikke skaber incitament til at implementere effektive grønne teknologier uden for Danmarks grænser. De tackler ikke risikoen for CO2-lækager. [...] Når det kommer til klima, er internationalt fokus altafgørende. Et snæversynet fokus på den danske indsats vil ikke skabe et større marked for de gode danske klimaløsninger, sætte turbo på udviklingen eller få skala på den grønne omstilling. Og det er dét, vi har brug for. I denne uge skal Europa-Parlamentet stemme om mit ændringsforslag til EU's klimalov, hvor vi netop vil forhindre falske klimaregnskaber og CO2-lækager hos alle medlemsstater."

I Politiken og Børsen kan man læse, at regeringens støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, ikke er tilfredse med de ti milliarder kroner, som statsminister Mette Frederiksen (S) lovede at afsætte til klimaet over fem år i sin tale ved åbningen af Folketinget. I sin tale til Folketingets åbning henvendte Mette Frederiksen sig direkte til støttepartierne, der længe har truet med store konsekvenser, hvis ikke regeringen hurtigt sikrer tiltag, der kan indfri den officielle danske målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. "Vi forstår jeres utålmodighed - for det haster med at tage beslutningerne, hvis vi skal nå vores fælles mål. Derfor også en klar tilkendegivelse i dag: Vi skal bruge den økonomiske genopretning til at indfri vores løfte om en ambitiøs grøn omstilling", sagde Mette Frederiksen i talen. Morten Østergaard, partileder i Radikale, er utilfreds med, at de ti milliarder kroner kun løber over fem år. "Der er behov for varige udgifter til den grønne omstilling, og det er ikke, hvad der lægges op til her. Vi ved, at det kommer til at koste penge, og statskassen skal også afholde permanente udgifter til den grønne omstilling. Vi ved stadig ikke, hvor ambitiøs en grøn skattereform, vi kan lave med regeringen. Så på det punkt synes jeg stadig, at der er et godt stykke igen," siger han. Også SF's formand Pia Olsen Dyhr har gjort det klart, at hun ikke kan forestille sig at stemme for finansloven, hvis regeringen ikke indfrier de grønne ambitioner. "Det er da et skridt, men det er alt for uambitiøst i forhold til det, vi skal nå. Og derfor skal der flere penge på bordet, men det, der virkelig batter, er, at vi begynder at snakke lovgivning og de ting, der skal fjernes, udfases og forbydes," siger hun.

I en kommentar på Altinget skrevet af Carolina Magdelena Maier, tidligere folketingsmedlem for Alternativet, kan man blandt andet læse: "Og så til skåltale-delen af statsministerens åbningstale. For desværre er det, igen, skåltaleskriveren, der har været på banen i den del af talen, der handlede om klima. Her kom nemlig ingen konkrete forslag til, hvordan regeringen vil sikre handling i kapløbet mod den 70 procents reduktion, som stort set hele Folketinget står bag, og som borgerne ved folketingsvalget sidste år gav regeringen en klar opgave om at forhandle på plads. [...] Men ak, de få konkrete forslag i denne del af talen var, at vi skal forsætte med de tiltag, som blev vedtaget i sidste regeringsperiode, og at vi skal blande mere biobrændsel i benzinbilerne, hvilket er et håbløst uambitiøst forslag, for det handler helt konkret om at få udfaset benzinbilerne fuldstændigt. Hun adresserede også, at der skal findes løsninger på et mere klimavenligt landbrug - men henviste så til, at der planlægges forhandlinger om dette såvel som om den grønne skattereform.
Forskellen på de meget konkrete politiske forslag i de dele af talen, der handlede om kriminalitet, udlændinge og asyl og den del, der handlede om klima, sender et klart signal til borgerne om regeringens politiske prioriteringer."
Berlingske, s. 4; Information, s. 20; Børsen, s. 2, 18, 19; Altinget; Politiken, s. 7 (07.10.2020)

Prioritede historier

Regeringen vil se på lov om ulovlig masseovervågning
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at regeringen har varslet et lovforslag, der skal se på reglerne for masseindsamling af borgernes tele- og internetdata, samme dag som EU-Domstolen kalder det ulovligt. Det er danske teleselskaber, der er pålagt at gemme borgernes trafik- og lokationsdata. Men i det årlige lovprogram, der fremsættes i forbindelse med Folketingets åbning, er en revision nævnt. "Politiet skal have de nødvendige værktøjer for at kunne efterforske og retsforfølge alvorlig kriminalitet, og her er loggede oplysninger af afgørende betydning," siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en skriftlig kommentar. Masseindsamling af tele- og internetdata har i Danmark fundet sted siden 2007. Skiftende regeringer har siden den første dom fra EU-Domstolen i 2016 lovet at gøre noget ved sagen. Men det er gang på gang blevet udsat. "Det er på høje tid, at der gøres op med telelogning. Tilbage i 2016 kom der en klar dom fra EU-Domstolen om, at generel logning af borgernes telekommunikationsdata ikke er tilladt. Vilkårlig logning, som vi ser i Danmark, er derfor underkendt for flere år siden," siger Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, i en pressemeddelelse.

I Børsen og Ekstra Bladet kan man læse, at EU-Domstolen i en afgørelse siger, at nogle medlemsstaters efterretningstjenester, der foretager masseindsamling af telefon- og internetdata, ikke handler efter EU's regler. Domstolen siger, at en generel indsamling af den type data kun kan tillades, når et land står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Videre hedder det i afgørelsen, at når der sker masseindsamling af data, skal der sikres mod misbrug ved at lade en domstol eller en uafhængig “administrativ enhed” vurdere det. Afgørelsen fra domstolen kommer på anmodning fra Frankrig, Belgien og Storbritannien.
Jyllands-Posten, s. 4; Ekstra Bladet, s. 9; Børsen, s. 16 (07.10.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Flertal af EU-lande vil ikke have bindende europæisk mindsteløn
På Altinget kan man i dag læse, at det ikke kun er i Danmark, at en EU-mindsteløn er upopulær. Det viser en opgørelse af de 27 EU-landes ståsteder forud for offentliggørelsen af et nyt EU-udspil sidst på måneden. Her fremgår det, at mindst 15 af de 27 EU-lande hellere vil have EU-Kommissionen til at fremlægge en såkaldt rådshenstilling end et egentligt bindende direktiv om mindsteløn, og at flere andre også hælder i den mindre obligatoriske retning. "Mens et fåtal ville støtte et juridisk bindende instrument, er et flertal for et juridisk ikke-bindende instrument, som vil gøre det muligt at tage hensyn til nationale kompetencer og arbejdsmarkedets parters rolle," lyder det i konklusionerne fra et møde blandt EU-landenes repræsentanter, der blev afholdt i september. Forslaget om mindsteløn forventes at komme fra EU-Kommissionen 28. oktober. De endelige detaljer om udspillets form og indhold er stadig ikke kendte.
Altinget (07.10.2020)

Det digitale indre marked

Debat: Tech-ambassadøren skal kæmpe for regulering af tech-giganternes magt
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: "I sommer mødtes EU's vicepresident på det digitale område, Margrethe Vestager, og Harvard-professor Shoshana Zuboff for at tale om de samfundsmæssige udfordringer, tech-giganter rejser. Her er borgernes mangel på beskyttelse af grundlæggende rettigheder en af de udfordringer, vi ikke kan komme udenom. [...] EU er på vej med ny regulering af digitale platforme, men da Zuboff spurgte, hvor langt EU er kommet - om vi går nøgne ind i den digitale fremtid - svarede Vestager tørt: "Jeg er bange for, at vi kun har en g-streng på. Der er lang vej endnu". [...] I samtalen blev det klart, at de to kvinder deler en tro på, at demokratiet kan og skal bringe tech-giganternes magt under kontrol. [...] Tech-giganterne har længe italesat sig selv som forkæmpere for menneskerettigheder. Fortællingen går blandt andet på, at sociale medier har sat ytringsfrihed og information fri. [...] Det er i dette felt af tech-magt og statsdiplomati, at Danmarks nye tech-ambassadør skal navigere. Det er langtfra nogen nem opgave, men til gengæld en opgave med stærke alliancepartnere indenfor EU. En væsentlig opgave for tech-ambassadøren bliver derfor at spille ind i den reguleringsmæssige dagsorden, som Vestager og andre danske og europæiske politikere sætter. Og derved være med til at sikre, at tech-giganternes magt bringes under demokratisk kontrol."
Altinget (07.10.2020)

Finansielle anliggender

Opsvinget smuldrer mellem hænderne på ECB-præsidenten
I Jyllands-Posten kan man læse, at nye smitteudbrud er ved at sætte den økonomiske genrejsning i stå, hvilket forstærker presset på Den Europæiske Centralbank (ECB). I august endte inflationen i eurolandene på -0,2 procent og i september på -0,3 procent. For første gang i fire år har eurolandene deflation. På nuværende tidspunkt skulle europæisk økonomi være på vej ud af coronakrisen, efter gennemførslen af de omfattende finanspolitiske hjælpepakker. Virkeligheden i de første dage af oktober kvartal er, at coronapandemien langtfra har sluppet sit greb i de enkelte lande. Den økonomiske udvikling i eurolandene i 1. halvår af i år, og da i særdeleshed i 2. kvartal, viser, at de lande, der har oplevet de største økonomiske tilbageslag, også er de mest forgældede. I en nylig prognose, der rækker frem til 2025, forventer økonomerne i amerikanske Citigroup, at den offentlige bruttogæld i såvel Spanien som i Italien vil forblive på det nye, meget høje niveau i første halvdel af dette årti. Mandag var ECB-præsident Christine Lagarde til høring i Europa-Parlamentet, hvor hun ridsede de økonomiske perspektiver op. "Vi forudser en realøkonomisk vækst på ÷8,0 procent i år, 5,0 procent næste år og 3,2 procent i 2022. Tidligst mod slutningen af 2022 forventer vi, at bnp vil være tilbage på niveauet før coronakrisen," sagde hun. Foruden ECB's lempelige pengepolitik vil økonomiske stimuli også kunne komme fra den hjælpepakke, som EU's stats- og regeringschefer blev enige om på deres topmøde i juli. Dog hersker der fortsat tvivl om effekten.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (07.10.2020)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson står i problemer til halsen. Oveni kommer Brexit
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver EU-korrespondent Nilas Heinskou blandt andet: "Har Boris Johnson mistet sine magiske, politiske superkræfter efter sin kamp mod coronavirus? Den britiske premierminister forsøgte selv at besvare spørgsmålet, da han tirsdag holdt tale på det konservative årsmøde. [...] Meningsmålinger taler et sprog, som Boris Johnson forstår og respekterer, og de har ikke meget pænt at sige for tiden til den blonde premierminister. [...] Hvordan kommer Boris Johnson så ud af den knibe? At dømme på årsmødetalen bliver det ikke ved at forsvare regeringens coronahåndtering. [...] Set fra Bruxelles var det måske mest bemærkelsesværdige, hvor lidt Brexit fyldte i talen. Boris Johnson kan takke Brexit for sin politiske himmelfart siden 2016, men han brugte kun ordet 4 gange og talte samlet om den forestående skilsmisse i blot omkring et minut ud af den halve time lange tale. Det er ellers nu, at Brexit skal udformes konkret. Til nytår udløber Brexit-overgangsfasen, og hvis ikke Storbritannien og EU forinden har landet en handelsaftale, rammer den økonomiske forhammer."
Politiken, s. 2 (07.10.2020)

Klima

Dan Jørgensen bliver en af efterårets centrale grønne skikkelser. Det skal han ikke glæde sig til
Kristeligt Dagblad bringer en artikel om, hvordan presset på klimaminister Dan Jørgensen (S) vil blive øget fremover. Især fra De Radikale, der har kaldt hans politik for ”en krigserklæring mod den grønne omstilling”. Dan Jørgensen er med ved bordet på tværs mange af de afgørende grønne forhandlinger, der i løbet af efteråret finder sted i et bredt udsnit af regeringens ministerier. Omstilling af landbruget. En grøn skattereform. Et nyt afgiftssystem, så flere elbiler præger bilparken. "Det er først og fremmest regeringen som kollegium, der har erklæret krig mod den grønne omstilling. Vi er tykhudede nok til, at det ikke ødelægges af ting, der siges i et uovervejet moment. Men det skader, at regeringen har en orkestreret tilgang til at tale klimaet helt ned i et sort hul - og her kommer Dan Jørgensen mere klodset ud af det end sine regeringskollegaer," siger Ruben Kidde, klimaordfører i Radikale Venstre. Enhedslisten er heller ikke tilfreds. "Det er ikke den store grønne gave. Vi vidste jo godt, at pengene fra EU's genopretningsfond skal bruges grønt, og at der ville komme cirka 9 milliarder til Danmark. Vi forventer klimahandling fra regeringen, og det gælder ikke kun Dan Jørgensen, men i særdeleshed også det, Mette Frederiksen og Nicolai Wammen prioriterer. Det er regeringen som samlet hele, vi kritiserer," siger klimaordfører fra Enhedslisten Mai Villadsen.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (07.10.2020)

Dansk Industri: EU-landene er nødt til at hæve klimaambitionerne
Altinget bringer et debatindlæg af Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimapolitisk chef i Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: "Det er helt afgørende for danske virksomheder og for vores fælles grønne fremtid, at EU fører en ambitiøs klimapolitik. I øjeblikket diskuterer man både i Europa og herhjemme, hvor ambitiøs EU skal være. Det er vedtaget, at EU samlet set skal reducere CO2-udledningen med 40 procent i 2030. EU-Kommissionen ønsker at øge ambitionerne til 55 procent, og Parlamentet og Ministerrådet skal nu vedtage 2030-målet som led i forhandlingerne om EU's Klimalov. Miljøudvalget i Parlamentet ønsker et 2030 klimamål på 60 procent, mens Industriudvalget i Parlamentet foreslår et mål på mindst 50 procent. Om få dage kender vi udfaldet, når Parlamentet skal finde en samlet position i den afsluttende fælles afstemning. [...] Det er altså langt fra ligegyldigt, hvor diskussionen ender. DI har længe støttet, at EU hæver klimaambitionerne til mindst 55 procent, og det er også en af de centrale anbefalinger fra flere klimapartnerskaber. Det vil være en bedrift at få opbakning i Det Europæiske Råd til 55 procents reduktion. Nogle lande kan ikke omstille sig ligeså hurtigt som os. De har en anden og mere fossilbaseret energiforsyning eller mere energiintensiv industri, end vi har i Danmark. Derfor skal der kæmpes for de 55 procent. Derfor er det vores anbefaling, at regeringen arbejder for en grøn omstilling i EU, der er så ambitiøs som muligt - inden for rammerne af fællesskabet."
Altinget (07.10.2020)

Nyt samarbejde om havvind i Østersøen vil kopiere de gode erfaringer fra Nordsøen
Med en ny aftale mellem EU-Kommissionen og en lang række lande i Østersøregionen skal der for alvor sættes skub på havvindmøllerne. Med omkring 100 gigawatt havvind i Østersøen, hvilket er mere end tre gange så meget, som alle verdens havvindmøller producerer i dag, er der tale om et gigantisk projekt. Med i aftalen er både Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Polen og Danmark. Og de har haft øjnene rettet mod erfaringerne med at sætte skub i havvindmølleudbygningen fra Nordsøen, da aftalen blev strikket sammen. "Hvis det skal blive en succes, skal man væk fra tankegangen om, at alle lande skal have deres egne vindmølleparker med en forbindelse til deres egen kyst. Vi er nødt til at have en regional tilgang," sagde vikarierende departementschef i Klimaministeriet, Marie Hindhede, som var sendt til Polen for at repræsentere Danmark, da aftalen skulle underskrives i sidste uge. I alt producerer havvindmøller i Europa omkring 23 ud af 30 gigawatt på verdensplan. Det skal ifølge EU-Kommissionens planer forøges til 450 gigawatt i 2050, når hele unionen skal være klimaneutral.
Altinget (07.10.2020)

SF: EU står ikke i vejen for at stoppe salg af fossilbiler
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Signe Munk (SF), henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og klimaordfører for SF. De skriver blandt andet: "For nylig kom Eldrup-Kommissionen med sine længe ventede anbefalinger til, hvordan vi får flere elbiler på de danske veje i fremtiden, og de var mildest talt ikke opløftende. Det mest ambitiøse scenarie betyder en CO2-reduktion på 1,5 millioner ton i 2030, og når persontransporten samlet set udleder syv millioner ton, så det er tydeligt, at bilafgifterne ikke klarer omstillingen alene. [...] SF har spurgt EU-Kommissionen, om det virkelig er hensigten, at lande ikke kan få lov til at gå foran i den grønne omstilling på grund af EU-regler, der ikke er opdaterede. I svaret på SF's spørgsmål lød det, at Kommissionen er fast besluttet på at støtte den grønne omstilling. Og som reglerne er nu, kan medlemslandene begrænse adgangen til byer for benzin- og dieselbiler for at mindske luftforureningen, lød det fra den forrige EU-kommissær for det indre marked, polske El bieta Bie kowska. [...] Udsigterne til et fælleseuropæisk forbud er gode. Danmark er nemlig ikke alene om at kigge på at droppe nysalg af fossile biler. Lande som Frankrig, Spanien, Sverige, Holland og Irland har også leget med tanken. Hvis Danmark tager sagen op, er det slet ikke urealistisk at etablere en europæisk alliance mod salg af nye fossilbiler. Og det vil virkelig kunne rykke ikke bare EU's klimaudledninger, men også transformere den globale bilindustri. Kommissærens opfordring kunne regeringen passende tage til sig, og tidspunktet er perfekt: I de kommende måneder skal EU nemlig lægge sig fast på et mål for, hvor meget EU-landenes udslip af klimagasser skal sænkes med frem mod 2030."
Altinget (07.10.2020)

Konkurrence

EU fjerner øer fra sortliste
B.T., Børsen og Politiken skriver, at Caymanøerne i går officielt blev fjernet fra EU's liste over skattely. EU-landene begrunder beslutningen med, at Caymanøerne har ændret regler for investeringsfonde. At Caymanøerne tages af listen er ifølge næstformanden i EU-Parlamentets skattelyudvalg, Kira Marie Peter-Hansen (SF), en skandale. Ifølge hende er de små britiske øer syd for Cuba stadig 'skattefifleriernes favoritsted'. Det skriver B.T. og Politiken. Børsen skriver, at EU har tilføjet Anguilla og Barbados på listen over skattely. Listen, der blev oprettet i 2017, består desuden af Amerikanske Samoa, Fiji, Guam, Palau, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu.
B.T., s. 8; Børsen, s. 16; Politiken, s. 12 (07.10.2020)

Migration

EU har givet Danmark en uventet håndsrækning
I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Migrationspakken er en rungende afvisning af ønsket om modtagecentre i tredjelande og derudover en løftet pegefinger til de lande, der fortsat har grænsekontrol ved de indre grænser: I fem år - lige siden migrationskrisen i 2015 - har asyl været blandt EU's største stridsemner. Det har truet med at splitte kontinentet i en sådan grad, at kommissionen i flere år har ventet med at spille de lovforslag på banen, der skal gøre Europa bedre i stand til at håndtere fremtidens migrationsudfordringer. [...] Danmark har retsforbehold og er ikke bundet af lovgivning på området. Ikke desto mindre var der udsigt til, at vi ville blive påvirket gennem vores kobling til det såkaldte Dublin-samarbejde om tilbagesendelse af asylansøgere til første EU-ankomstland. Dublin-systemet ophæves nu, og derfor var forventningen, at Danmark, ligesom alle andre, ville blive afkrævet solidaritet, hvis vi fortsat ville undgå at skulle asylbehandle alle flygtninge, så længe de bare nåede dansk jord. [...] Under alle omstændigheder står lovteksten i skarp kontrast til de politiske udmeldinger omkring pakken fra den ansvarlige svenske kommissær, Ylva Johansson. Her siges det utvetydigt, at Danmark bør være solidarisk på lige fod med alle andre: Intet land har kunnet vælge sin geografiske placering, og i kriser må den europæiske familie hjælpe hinanden. [...] Indtil videre har migrationspakken trukket påfaldende få overskrifter i medierne. Men det skyldes nok primært, at multitasking har sine begrænsninger: EU-topmødet i sidste uge havde således nok at gøre med drøftelser om Tyrkiet og det østlige middelhav, Hviderusland, retsstatsmekanisme, brexit, Kina og behovet for strategisk autonomi. Sæt ikke hele opsparingen på, at migrationspakken vedtages efter kommissionens plan."
Jyllands-Posten, s. 9 (07.10.2020)

Retlige anliggender

Uddannelseslov strider mod EU-ret
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at en lov om videregående uddannelser i Ungarn, der har tvunget et internationalt universitet til at flytte undervisning til Østrig, er i strid med EU-retten. Det afgjorde EU-Domstolen tirsdag. Universitetet der er tale om, er grundlagt af 90-årige ungarskfødte rigmand George Soros, som af Ungarns premierminister Viktor Orbán, omtales som en "fjende". Ungarns parlament vedtog i 2017 en reform af loven om videregående uddannelser. Med loven blev det sådan, at universiteter ikke længere kan have undervisning i Ungarn, medmindre de tilbyder undervisning i deres hjemland.
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 17 (07.10.2020)

Sikkerhedspolitik

Ph.d.-studerende: Verdens ældste kristne nation befinder sig i en håbløs kamp
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af L. Sarkisian, læge og ph.d.-studerende ved Odense Universitetshospital (OUH). I indlægget kan man blandt andet læse: "Verdens ældste kristne nation med hovedstaden Jerevan, en hovedstad grundlagt før Rom og Athen. For mange i Danmark dog en ukendt - måske endog ubetydelig - lille nation, som man dårligt kan placere på verdenskortet. Men hvorfor er Armenien og Nagorno Karabakh blevet interessant i en tid, hvor opmærksomheden ellers er rettet mod en coronapandemi, der er løbet løbsk, og et forestående, spektakulært amerikansk præsidentvalg? Svaret ligger i, at denne lille nation lige nu er blevet målet for en voldsom vrede og militær aggression fra den andenstørste militærmagt i Nato, Tyrkiet, anført af dennes lillebror Aserbajdsjan. [...] Det er David, en lille kristen nation med blot tre millioner indbyggere, mod Goliat, en befolkning på 82 millioner og den næststørste militærmagt i Nato, og Goliats lillebror: Aserbajdsjan, et korrupt, olierigt diktatur under præsident Alijev. Forhåbentlig vågner statslederne i EU, Rusland og USA op og indser, hvor lidet sandsynligt det er, at Goliat stopper sine militære ekspansioner her."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (07.10.2020)

Sundhed

Corona-one-stop-shops vil hjælpe coronaramte
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Arbejdsfordelingen er naturligvis, at det er Folketingets ansvar at løse de lokale udfordringer på alt det, som nationalstaten kan og bør klare helt uden EU's indblanding. Det har jeg stor tillid til og forsvarer det med næb og klør i et Europa fyldt med føderalister, som tror, at “one size-fits-all”. Unionselskere, som har glemt, at det, der gennem hundrede år har gjort vores kontinent stærkt og innovativt er, at vi står på fælles kulturel grund med alle vores forskelle og kan lære af hinanden. [...] Løsninger, der giver mening og mere mod til de mange virksomhedsejere og medarbejdere, som lige nu kæmper en brav kamp i en ekstremt uforudsigelig tid. Dem skal vi altså have mange flere af, og vi skal holde dampen oppe på alle gennem de endnu mange måneder foran os, indtil vaccinerne overtager kampen mod covid-19. Her kan en tværfaglig, branchespecifik kontaktpersonordning - covidone-stop-shops - gøre en stor forskel. Også for resten af EU, hvis Danmark her går foran og viser det gode eksempel."
Børsen, s. 2 (07.10.2020)

EU-lande i åben strid om nyt ernæringsmærke
EU vil indføre et fælles, obligatorisk ernæringsmærke for alle lande. Det skal guide forbrugerne til at spise sundere og mere nærende mad og dermed være et af redskaberne til at forebygge det stigende problem i de fleste EU-lande med fedme og overvægt. "Fra dansk side bakker vi op om, at Kommissionen ønsker at lave et obligatorisk, fælles ernæringsmærke for hele EU-området, fordi det kan kun være til gavn for alle forbrugere, at der på tværs af EU kommer ordentlige informationer om ernæringsindholdet i de produkter, man køber," sagde fødevareminister Mogens Jensen (S) til Altinget efter han deltog i det seneste rådsmøde for landbrug og fødevarer den 21. september, hvor emnet var på dagsordenen. Foreløbigt ser det ud til, at det franske ernæringsmærke Nutri-Score har et forspring til at danne udgangspunkt for et nyt fælles mærke. Men en række lande er meget utilfredse med den model. Det gælder ikke mindst Italien, der mener, at det franske trafiklys på uretfærdig vis rammer italienske gourmet-delikatesser som olivenolie, parmaskine og parmasan-ost på grund af deres høje fedt- og saltindhold. Derfor er Italien - med opbakning fra delegationer fra Tjekkiet, Cypern, Grækenland, Ungarn, Letland og Rumænien - kommet med et forslag til et andet mærke, kaldet NutrInform Battery, der på nøglepunkter afviger fra det franske mærke.
Altinget (07.10.2020)

Udenrigspolitik

'Tyskerkursen' er - igen - realistisk dansk politik
I Information kan man læse en kommentar skrevet af journalist David Rehling. Han skriver blandt andet: "Vores store naboland står sammenvokset og stærkt efter genforeningen, mens Storbritannien og USA glider ud af Europa. Danske politikere kvier sig ved at drage konsekvensen og orientere sig mod Tyskland. Tværtimod fjerner regeringen sig fra EU. [...] Samtidig med at det genforenede Tyskland har konsolideret sig - indadtil og udad - har andre magter svækket sig. Anden Verdenskrigs to vestlige sejrsmagter i en grad, så det er den rene bedrøvelighed: Storbritannien stævner på det forhåbningsfulde skib Brexit ud i imperienostalgiske tåger. Og USA begyndte allerede under Barack Obama en neddrosling af sit europæiske engagement og rettede energien mod sig selv og Stillehavet. En demokratisk sejr ved præsidentvalget den 3. november betyder næppe en tilbagevenden til tidligere tiders amerikanske omsorg for Europa - den var en følge af Den Kolde Krigs geopolitiske spændinger. [... ] Men med to vigtige omstændigheder, der er kommet til siden 1945: Tyskland er venligsindet, fredeligt, ja, nærmest pacifistisk og en støtte for demokrati i Europa. Den anden ændrede omstændighed er EU: Vi - den danske mus - sidder ikke alene med den germanske elefant. EU er den ramme, som de europæiske forbindelser udfolder sig inden for - både for store og små lande. Derfor kan det forekomme helt gak, at Mette Frederiksens socialdemokratiske regering gør en dyd ud af at have så lidt EU-politik som muligt. Den bruger sin energi på at få rabatter og andre kortsigtede fordele. I det EU, som vi i den gustne magtpolitik skulle bruge til at modbalancere vores afhængighed af Tyskland, er vi stort set venneløse."
Information, s. 2 (07.10.2020)

Jeppe Kofod: Mordforsøg skal have konsekvenser
Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes fredag med sin russiske kollega Sergej Lavrov. Her vil budskabet være klart: Giftangrebet på oppositionspolitikeren Aleksej Navalnij skal have konsekvenser, og Kreml skal støtte det hviderussiske folk. "Hvis tilliden skal genoprettes, så kræver det, at Rusland overholder international lov og ret. Det er meget simpelt. Det er vigtigt at sige det direkte til ham: Ruslands ageren i Ukraine, annektering af Krim og situationen i Østukraine, den manglende russiske overholdelse af våbentraktater som INF-aftalen om mellemdistanceraketter," siger udenrigsministeren. Jeppe Kofod skal også diskutere spændingerne i Arktis og rigsfællesskabets kommende arktiske strategi, og her vil begge parter formentlig gå langt for at undgå skærmydsler.
Politiken, s. 11 (07.10.2020)

Venstre: Kofods udenrigsstrategi skal trække Færøerne længere fra Rusland
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre. Han skriver blandt andet: "Mens vi venter på, at udenrigsministeren kommer med sit oplæg til, hvad en "socialdemokratisk" udenrigspolitik helt konkret indebærer, vil jeg gerne udlægge nogle af de ændringer, vi i Venstre ser som afgørende for den danske udenrigspolitik de kommende år. Vi kan ikke længere ignorere Nordatlanten og Arktis i vores udenrigspolitik. Begge områder har de seneste år givet anledning til store og svære spørgsmål. [...] Færøerne skal tættere på Europa Udenrigspolitikken gælder ikke kun Danmark. Den skal favne hele rigsfællesskabets udfordringer og muligheder. En stor del af færøsk eksport går til Rusland, og derfor er det afgørende, at vi presser EU til at tage fat på en handelsaftale med Færøerne. [...] For nylig kom EU's sanktioner mod Hviderusland endeligt på plads. Efter at Cypern havde trukket i bremsen for at inkludere Tyrkiet i EU's sanktioner, gik hele arbejdet i stå. Vi efterlyste handling fra regeringen, der affejede det med, at hvis Danmark skulle lave sanktioner, skulle det ske gennem EU. Men hvorfor ikke bakke op om flere andre lande, herunder de baltiske stater, der alle indførte unilaterale sanktioner målrettet det hviderussiske styre. Sanktioner målrettet de individer, der krænker basale demokratiske rettigheder, udøver valgfusk og undertrykker sin befolkning, er netop det bedste eksempel på, at vi ikke altid skal gøre, som vi plejer. [...] Når det kommer til EU og sanktioner, er det ikke enten eller men både og. Det klinger noget hult, når udenrigsministeren påpeger, at EU har været for langsomme til at indføre sanktioner mod Hviderusland, når regeringen selv har været nølende. Derfor mener vi klart, at Danmark fremover bør reagere hurtigere med sanktioner, helst i samarbejde med andre lande og naturligvis også gennem EU. Men vi skal turde stå ved vores værdier og ikke blot lufte dem i pressen."
Altinget (07.10.2020)

Økonomi

Mads Nipper: “Det værste er usikkerheden”
Børsen skriver, at det går bedre med den danske økonomi, men at der er lang vej igen til et comeback, blandt andet fordi fremtiden er usikker og eksportmarkedet er skrøbeligt. "Hvis jeg kunne svare på, hvad fremtiden bringer, så ville jeg være Europas bedst betalte direktør. Det er nærmest umuligt at vide. Vi har haft et helt anderledes år, end vi planlagde. Og det går markant bedre end i foråret, men jeg tror ikke på, at vi kommer til at levere vækst i 2020," siger administrerende direktør i Grundfos Mads Nipper. I en ny konjunkturundersøgelse fra Greens analyseinstitut fortaget blandt 485 danske erhvervsledere fra 24. august til 25. september, svarer de fleste virksomheder, at de stadig forventer en vanskelig tid, særligt i forhold til salg på de europæiske markeder. Men trods de dystre udsigter går det bedre nu, end det gjorde i foråret 2020. Der var der 55 procent, som svarede, at salgsmulighederne på det europæiske marked ville blive værre.
Børsen, s. 16-17 (07.10.2020)

Detaljer

Publikationsdato
7. oktober 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark