Onsdag den 8. juli

Tophistorier

EU: Vækstdyk bliver værre end antaget
En ny prognose fra EU-Kommissionen, som blev fremlagt tirsdag, forudser et fald på 8,3 procent i bnp i år, hvilket er værre end de forudsigelser, EU-kommissionen fremlagde i maj. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. “Pandemien har ramt den europæiske økonomi hårdere end forventet,” forklarede økonomikommissær Paolo Gentiloni ifølge Børsen. Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, kalder faldet på 8,3 procent for “uhørt voldsomt”, og noget vi aldrig har set i en periode uden krig. “Den voldsomme prognosenedjustering fra EU-Kommissionen viser med al tydelighed, at coronakrisen har ramt den europæiske økonomi med en ekstrem voldsom styrke,” siger Tore Stramer og fortsætter: “EU-Kommissionen begrunder nedjusteringen med, at genåbningen af samfundet er sket i et langsommere tempo end tidligere forventet.” Det forventes dog, at væksten vil tiltage med 5,8 procent i 2021 og Danmark er et af de lande, der vil komme mest skånsomt igennem krisen. EU-Kommissionen forventer, at dansk økonomi vil blive ramt af et fald i bnp på 5,2 procent i år. Det begrundes blandt andet i udbetalingen af tre ugers feriepenge, der ”forventes at styrke privatforbruget”, skriver kommissionen ifølge Jyllands-Posten. Alle andre lande rammes endnu hårdere af krisen end hidtil frygtet og det ser især skidt ud for Italien, Spanien og Frankrig. ”Der kommer en rebound (optur, red.) i 2021, men forskellene mellem landene vil ikke blive indskrænket uden stærke politiske indgreb,” siger Paolo Gentiloni ifølge Jyllands-Posten, der i lyset af prognosen kraftigt opfordrer EU-landene til at enes om genopretningspakken i næste uge.

Jyllands-Posten skriver også, at Angela Merkel tager til Bruxelles onsdag for at indlede jagten på genopretningsfonden og nyt EU-budget i Bruxelles. Det er i næste uge på et ekstra ordinært topmøde, at forhandlingerne skal ske mellem lederne af EU's institutioner og den tyske kansler om genopretningsfonden. De største slagsmål i forhandlingerne bliver, hvor meget af fonden der skal være støtte i forhold til lån og hvor store og hvilke betingelser der skal knyttes til pengene. Grækenland kæmper intenst for at undgå en gentagelse af de hjælpepakker, der fulgte finanskrisen, hvor en ”trojka” med repræsentanter fra EU rejste rundt med hårde krav til landene i Sydeuropa. Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, har sagt til Financial Times, at dengang blev Grækenland ”tvunget til at gennemføre reformer” og det skal ikke ske igen. ”Grækerne har modnet meget. Og vi vil lave vores egne reformer,” siger han. EU-Kommissionens plan er at knytte udbetalingerne til den europæiske semesterprocedure, hvor kommissionen halvårligt kommer med økonomiske anbefalinger til landene og det mener Mitsotakis er nok. ”Jeg mener ikke, at nogen ekstra streng konditionalitet er nødvendig,” siger han.
Børsen, s. 13, 21, 24; Jyllands-Posten, s. 13, 16 (08.07.2020)

Prioritede historier

Vestager: Fælles klimamål i 2050 er kæmpestort
Kampen om klima er ikke slut - langt fra, men det fælles 2050-mål er en vigtig milepæl, lyder det fra EU-kommissær Margrethe Vestager i Børsens sommerserie ”Et dramatisk år i Europa”. Den 11. december lancerede EU-Kommissionen klimaplanen ”Green Deal, hvilket ifølge Vestager var en kæmpestor dag. “Det var og er fortsat en kæmpe ting. For første gang fik vi i fællesskabet et stort strategisk mål, som rækker langt frem,” siger hun: “Grønt fra nu af og til 2050. Det kan jeg godt lide, fordi det giver retning: Virksomheder kan tage pejling efter det, pensionskasser kan investere efter det, og lovgivning kan indrettes efter det.” På grund af modstanden fra især polakkerne blev der sammenstrikket et kompromis, som blev kaldt både kreativt og usædvanligt. Avisen Financial Times skrev “belgisk surrealisme” om aftalen, hvor polakkerne gik med uden at forpligte sig til at indfri løfterne. “Det bliver en supersvær opgave, men det er den rigtige opgave. Der har jo været klimavalg i en række lande, senest i Frankrig, hvor De Grønne er gået massivt frem. Også i Polen er klimaet rykket voldsomt op på dagsordenen. Men det er ikke ukontroversielt,” siger Vestager. I foråret har coronakrisen skubbet klimakampen i baggrunden, men alligevel har Kommissionen i sit udspil til et nyt EU-budget og en stor genopretningsfond gjort klart, at målet om den grønne omstilling står ved magt. Hele pakken og de tilhørende reformkrav skal forhandles på et topmøde i næste uge og derudover kommer EU-Kommissionen i denne uge med en ny strategi for elektrificering og bæredygtig brint.
Børsen, s. 1, 14 (08.07.2020)

Det digitale indre marked

Verdens internet er på vej mod en skilsmisse
Det ser i stigende grad ud til, at vi en dag får to internet, hvor det ene styret af kinesisk infrastruktur, mens USA sidder på det andet, skriver Jyllands-Posten. I øjeblikket er USA og Kina låst i et intenst kapløb om at blive kongen over så stor en del af nettets infrastruktur som muligt. ”Der er få historier så vigtige som den om, hvordan internettet rives midt over af det voksende fjendskab mellem USA og Kina,” skriver techkommentatoren Danny Crichton i en kronik for det toneangivende site Techcrunch. Kina er ikke det eneste land, der forsøger at fravriste USA dets dominans over internettets infrastruktur. Både Rusland og EU forsøger i dag at bygge deres egne versioner af USA's gps-system. Derudover udgav et panel nedsat af Europa-Parlamentet i denne måned en rapport, der undersøgte EU's egne muligheder for at skabe et europæisk internet. Dette blev gjort med direkte reference til Kinas great firewall, som EU's stater kunne lære af. Et europæisk internet kunne muliggøre krav om at respektere EU-normer, hvis ikke-europæiske firmaer vil have adgang, ligesom Kina i dag kan kræve, at vestlige firmaer respekterer Kinas på det kinesiske internet.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (08.07.2020)

Finansielle anliggender

Eksperter: Flere skal betale for at have penge i banken
For at få mere gang i økonomien og øge væksten har Den Europæiske Centralbank indført negative renter. Det virker dog kun, hvis danskerne stopper med at lade pengene stå på en konto. Flere eksperter mener, at bankerne har været for langsomme til at sende regningen for negative renter videre til kunderne. ”Det er godt, hvis bankerne i højere grad sender omkostningen ved negative renter videre til kunderne. Og jeg mener ikke, at den nuværende grænse er den rigtige. Jeg taler om et tal, der er nede på 200.000 kroner, måske ligefrem 100.000 kroner eller lavere,” siger Jesper Rangvid, professor på Copenhagen Business School (CBS). Michael Møller, professor på CBS, vil have grænsen endnu længere ned. ”Jeg kan ikke se grunden til, at kunderne ikke skal betale negative renter for al indlån. Sådan bør det være. Jeg synes, at bankerne er for langsomme til at sænke grænsen, og det er skidt for samfundet,” siger han. Fra uafhængige økonomiske rådgivere lyder det, at danskerne er nødt til at løbe en større risiko. ”Det kan være en god idé for private danskere at overveje aktiesparekontoen. Det er en skattebegunstiget ordning for frie midler, som er tilgængelig i de fleste banker. Her er det også nemt at købe og sælge, hvis man skulle få brug for pengene,” siger Kim Valentin, administrerende direktør i det uafhængige rådgivningsfirma Finanshuset i Fredensborg. Medlemsorganisationen Forbrugerrådet Tænk mener dog, at kunderne skal være varsomme, når bankerne rådgiver dem til at undgå at betale negative renter. ”Jeg tror, at der ligger en bagtanke bag bankernes rådgivning, fordi de gerne vil have forbrugerne over i investeringsprodukter, hvor de kan tage høje gebyrer. Bankernes investeringsprodukter er dyre. Det er der meget, der tyder på,” siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Jyllands-Posten, s. 1, 8-9 (08.07.2020)

Handel

EU mister tålmodigheden, mens Kina forsøger at splitte unionen
Berlingske bringer en kronik af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i tænketanken EUROPA. Han skriver blandt andet: ”Normalt foregår de årlige topmøder mellem EU og Kina i en afdæmpet og diplomatisk tone, men sådan gik det ikke, da partnerne for nylig mødtes over videokonference for at gøre status over samarbejdet på det politiske, økonomiske og handelsmæssige område. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, lagde heller ikke fingrene imellem, da han efter mødet over for pressen klargjorde, at der bestemt ligger muligheder i samarbejdet, men at forskellene med hensyn til værdier, politiske systemer og indstillingen til multilateralt samarbejde er væsentlige. […] Modsat Trump ønsker hverken EU eller Danmark dog konfrontation og handelskonflikt med Kina. Man ønsker blot, at Kina nu holder, hvad de har lovet i relation til WTO og i de løbende aftaler, som er indgået med EU. Det er ikke nye ønsker, men det er nyt, at EU nu er langt mere håndfast i kravene til Kina: Levér på jeres løfter! Samtidig er EU i gang med at vedtage mere effektive redskaber, som kan beskytte europæiske lande mod unfair konkurrence udefra i form af statsstøtte. […] Skal man virkelig påvirke Kina på det handelspolitiske område, vil et tillidsfuldt og tæt samarbejde med USA og andre ligesindede lande være afgørende. Et skifte på præsidentposten i USA kan bane vejen for dette, ligesom en tiltrængt reform og styrkelse af WTO vil begrænse Kinas muligheder for unfair handelspolitik. Næste mulighed for at lægge pres på Kina bliver EU-Kina-topmødet i Leipzig under det tyske EU-formandskab. Her og nu må EU sikre sammenhold om den nye, mere kontante Kina-politik og bruge sit store marked som løftestang til alene eller sammen med andre lande at sikre de bedst mulige forhold for fri og fair kommercielt samarbejde med Kina.”
Berlingske, s. 24-25 (08.07.2020)

Institutionelle anliggender

”Britisk sort liste rammer 49 personer fra udskældte lande”
Mandag iværksatte Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, med øjeblikkelig virkning sanktioner mod 49 personer i Saudi-Arabien, Rusland, Myanmar og Nordkorea og nu er den britiske regering under hårdt pres for at indføre nye og hårde straffeaktioner mod Kina og Hongkong. Det skriver Politiken. Det er første gang, at Storbritannien indfører sanktioner rettet mod konkrete individer, og det kan få store konsekvenser udenrigspolitisk, fordi en af personerne på listen er en af den saudiske kronprins bin Salmans rådgivere, som knyttes sammen med mordet på den fremtrædende journalist Jamal Khashoggi i 2018. Fra flere sider i det britiske parlament rejste der sig krav om, at listen skulle udvides til også at omfatte personer fra Kina og Hongkong og Dominic Raab lagde op til alvorlige sammenstød med Kina ved i parlamentet at signalere velvillighed over for forslagene. ”Vi vil selvfølgelig meget nøje studere yderligere forslag. Jeg vil ikke foregribe eller forudbedømme supplerende udpegninger senere i processen, men vi arbejder allerede på, hvad den næste runde kommer til at indeholde,” sagde Raab ifølge avisen South China Morning Post. Den kinesiske ambassadør i Storbritannien, Liu Xiaoming, kom i mandags på en pressekonference med direkte trusler mod Storbritannien. ”Vi ønsker at være jeres ven. Vi ønsker at være jeres partner. Men hvis I ønsker at gøre Kina til et fjendtligt land, må I bære konsekvenserne,” sagde Liu Xiaoming ifølge South China Morning Post og han fortsatte: ”Alle i den kinesiske forretningsverden holder øje med, hvordan I håndterer Huawei. Hvis I gør jer fri af Huawei, sender I et meget dårligt signal til andre kinesiske forretningsforetagender.”
Politiken, s. 10 (08.07.2020)

Interne anliggender

Chefredaktør før valget i Polen: EU har udspillet sin rolle
Altinget bringer en kronik af Jens Mørch, chefredaktør, polennu.dk. Han skriver blandt andet: ”Et opgør mellem de to kandidater: Den siddende præsident, Andrzej Duda, og hans udfordrer, Warszawa-borgmesteren Rafal Trzaskowski, der er tidligere Europa-minister under statsminister Donald Tusk og tidligere medlem af Europa-Parlamentet som Andrzej Duda. Valget handler ikke så meget om de to kandidater, der stiller op, men mest af alt om, hvorvidt den stærke partiformand for regeringspartiet (PiS), Jaroslaw Kaczynski, kan beholde magten og fortsætte sin kontroversielle kamp for et nyt og stærkt Polen uden indblanding fra EU. Præsident Andrzej Duda er opfundet af Jaroslaw Kaczynski - der udover at være partiformand er bror til den afdøde præsident Lech Kaczynski. […] Kaczynski er ikke populær i Polen, og sympatien for tabet af hans bror var ikke stor nok til at sikre ham ly i præsidentpaladset. Jaroslaw Kaczynski har nemlig alt for mange skandaler og fjender bag sig. Men den enevældige partiformand har analytiske evner - og selverkendelse nok - til selv at nå til den konklusion. Derfor stillede han andre kandidater op til valgene i 2015 til både parlamentet og præsidentembedet. […] Det store antal sager, konflikter og retssager, der verserer mellem Warszawa og Bruxelles, taler sit eget tydelige sprog om Kaczynskis forhold til EU, for det er ham, der trækker i alle trådene. Polens nuværende ledelse er alene uproblematisk i EU, når det gælder om at modtage penge. I de seneste valgkampe har Kaczynski dog sagt, at EU er nødvendigt, men at det skal laves om, så det bliver et mere "polsk EU". Trods stor ihærdighed er det ikke lykkedes at finde frem til en definition på, hvad et "polsk EU" er for noget. For Kaczynski er klog nok til at vide, at hvis han fortæller polakkerne, at han ikke bryder sig om EU, så er han færdig politisk. […] Europa-Parlamentet og EU-kommissionen har vist sig at være helt handlingslammede, tandløse og uden nogen styrke i de talrige tvister mellem Polen og EU om blandt andet retsstaten. Kommissionen har endnu engang sendt problemerne med Polen og demokratiet til hjørnespark ved at afvente en rapport og en høring om retsstaten i september. Først derefter vil EU-kommissionen tage affære, oplyste formanden i den forgangne uge. […] Efter søndag er vi lidt klogere på, om polakkerne selv kan stoppe Jaroslaw Kaczynski og Andrzej Duda og om Polens fremtid i EU. Hvis ikke polakkerne selv løser problemerne ved valget på søndag, så må vi sætte vores lid til, at EU-stats- og regeringslederne senere på måneden træder i karakter, når polakkerne igen rækker ud efter milliarder af euro i "solidaritetens" navn hos sine europæiske "partnere".”
Altinget (08.07.2020)

Polakkerne er deres egne værste fjender
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen (V), forhenværende udenrigsminister. Han skriver blandt andet: ”To vigtige afstemninger i de seneste par uger, i Polen og i Rusland, viser, hvor hårdt presset det liberale demokrati er. I Rusland var der tale om en (vejledende) folkeafstemning, som skulle tage stilling til en forfatningsændring, der blandt andet ”nulstiller” præsident Putins præsidentperioder. Putin vandt stort efter en valghandling, der hverken var gennemsigtig eller fair. Det betyder i praksis, at han kan blive siddende til 2036. I Polen var der tale om den første omgang i et præsidentvalg, der har haft meget ubehagelige politiske undertoner i valgkampen. […] Valgdeltagelsen var usædvanligt høj i første runde - over 62 procent. Det vil formentlig være afgørende for Trzaskowskís chancer, om mange af de polakker, der arbejder i udlandet, sørger for at brevstemme. Han står for en stærkt EU-positiv linje, mens Dudas bagland er mere skeptisk - uden at der dog er ret mange polakker, der ligefrem ønsker at træde ud af EU. Det tæller, at økonomiske tilskud fra EU svarer til mellem tre og fire procent af Polens BNP. Men den entusiasme og begejstring, som karakteriserede de første år efter medlemskabet for godt 15 år siden, er blevet stærkt udtyndet. […] På ét vigtigt punkt afviger Polen fra den kurs, Orban har lagt i Ungarn. Han har lagt sig tæt op ad Rusland og Putin, hvis særlige form for ”illiberalt demokrati” er beskrevet som et forbillede. Polen er derimod særdeles bekymret for udviklingen hos den store nabo i øst og bestræber sig på at være en troværdig partner i både NATO og EU's udenrigs- og forsvarspolitiske samarbejde. Det er trist at iagttage udviklingen i Polen, for det er vanskeligt ikke at beundre og holde af dette stolte land, der er så mishandlet af historien og naboerne. Tænk, hvad det har ført til af lidelser for det polske folk. Men i dag er det ekstra sørgeligt at måtte konstatere, at polakkerne er blevet deres egne værste fjender.”
Berlingske, s. 23 (08.07.2020)

SF vil rette op på skattelyfuser: Særligt tilsyn skal kigge selskaber efter i sømmene
Forsøget på at udelukke selskaber med base i skattelylande fra hjælpepakker under coronakrisen mislykkedes og nu foreslår SF at oprette et særligt tilsyn, der skal granske selskabernes skattekonstruktioner. ”Det kan godt være, at regeringen skubber EU-retten lidt foran sig og ikke mener, vi kan gøre så meget. Men som minimum kan vi da holde lidt øje med de her selskaber og kigge på, om der er nogle tvivlsomme skattekonstruktioner. Det synes vi kun er fair,” siger SF's skatteordfører, Carl Valentin. SF's forslag er en del af et udspil på ti punkter, der blandt andet også omfatter krav om, at multinationale selskaber bliver forpligtet til at oplyse, hvad de betaler i skat i de enkelte lande og SF opfordrer skatteminister Morten Bødskov til hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger. Skatteminister Morten Bødskov er ikke afvisende over for ideen og han skriver i en kommentar til Information: ”Vi skal overhovedet ikke acceptere, at virksomheder udnytter vores velfærdssamfund og hjælpepakker, samtidigt med at de sender et større beløb i skattely. Derfor vil jeg gerne kvittere for SF's forslag, som jeg ser frem til at drøfte med dem i vores fælles kamp mod skattely.” Også Enhedslisten er åbne for ideen, mens De Radikale er skeptiske over for SF's forslag. ”Jeg kan sagtens forstå bekymringen, og vi vil super gerne være med til at bekæmpe skattely. Men vi skal bare gøre det på den rigtige måde og bruge vores ressourcer der, hvor vi får mest value for money,” siger De Radikales skatteordfører Kathrine Olldag.
Information, s. 4-5 (08.07.2020)

Landbrug

Din frankfurter smager af ulighed
I Signatur i Politiken skriver debatredaktør Susan Knorrenborg blandt andet: ”Konkurrencen på fødevaremarkedet handler ikke længere bare om, hvem der kan lave den bedste skinke eller fremavle de sprødeste æbler og asparges. Den handler om, hvem der kan presse arbejdskraften, til den segner, og sørge for, at migranterne er smidt på bussen hjem til Østeuropa, inden nogen tager notits af det. […] Det er svært ikke at undre sig over, at omkring en tredjedel af EU's budget går til at støtte en europæisk landbrugssektor, der behandler sine arbejdere så bundråddent. Man burde kunne forlange en smule arbejdsgiveranstændighed til gengæld for de mange EU-milliarder. Det ville være så let, hvis skylden kun lå hos landmændene og fødevareindustrien. Men den ligger også hos forbrugerne. For hvordan i alverden kan vi tro, at det er rimeligt kun at betale en 10'er for en pakke frankfurterpølser? Det siger da sig selv, at hverken svinet eller dem, der har lavet det om til kødguirlander, kan have haft det særlig godt. […] Vær sød ikke at belære mig om, at stigende fødevarepriser vender den tunge ende nedad. De urimeligt lave priser har allerede kostet netop Europas mindst ressourcestærke dyrt. Ja, faktisk kan de koste dem livet.”
Politiken, s. 9 (08.07.2020)

Migration

EU lader migranter sidde på stinkende kreaturskib
Efter et havari er 50 migranter strandet på skibet Talia, der normalt fragter kreaturer og hverken Malta eller Italien vil tage imod dem. Kaptajnen Mohammad Shaaban filmer fra sin smartphone migranterne, som sidder i staldbokse på nedre dæk. Det er den samme historie, der gentager sig igen og igen: ”En gruppe migranter fra Libyen samles op af et skib, som nægtes adgang til en sikker havn i Malta eller i Italien, fordi EU-landene ikke kan blive enige om, hvordan man skal fordele de reddede mennesker,” skriver Politiken. Efter nogle uger, nogle gange måneder, forbarmer en håndfuld europæiske lande sig typisk til at modtage migranterne. Man hopper fra den ene ad hoc-løsning til den anden, mens forhandlingerne i EU om at finde en permanent løsning udsættes gang på gang. I foråret skulle der have været et nyt forsøg på at enes om en fælles asyl- og flygtningepolitik, men den er udskudt til efter sommerferien. Men måske er der langt om længe udsigt til, at EU-landene gør et alvorligt forsøg på at finde en løsning. Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer (CSU) opfordrer til, at flere EU-lande accepterer at modtage migranter, der reddes på Middelhavet. Seehofer har sagt til avisen Welt am Sonntag, at han vil bestræbe sig på at flikke en politisk aftale sammen under det tyske EU-formandskab, som netop er begyndt. ”Kun de, der kan fremvise et troværdigt krav om beskyttelse, vil blive fordelt inden for EU,” siger Horst Seehofer. Resultatet af disse forhandlinger har kaptajn Mohammad Shaaban dog svært ved at vente på. ”Forholdene om bord på 'Talia' er desperate,” siger han stilfærdigt i videoen med de mange siddende migranter og fortsætter: ”Så vi håber, de europæiske myndigheder vil hjælpe os med at få dem i land, fordi situationen bliver værre og værre dag for dag. Nu er min besætning meget træt. Jeg er meget træt. Alle er meget trætte...”
Politiken, s. 9 (08.07.2020)

Udenrigspolitik

Erdogans coronakrise
Information skriver blandt andet i sin leder: ”En svag stigning i antallet af coronasmittede de seneste uger bekymrer den tyrkiske regering. I de første dage af juli kunne sundhedsminister Fahrettin Koca konstatere, at indlæggelser i intensivafsnit øgedes støt - i dagene den 2. til 4. juli fra 1.067 til 1.093. Endvidere påpegede han, at tempoet i en fortsat nedgang af nye tilfælde er stagnerende og appellerede om fortsat vagtsomhed over for smittekilder. Det gik ellers lige så godt - regionalt har Tyrkiet mest effektivt tacklet COVID-19-pandemien i en befolkning på 80 millioner. […] At det er gået godt, skyldes blandt andet, at præsident Recep Tayyip Erdogan har overladt det til Fahrettin Koca at 'sælge' coronabekæmpelsen til befolkningen. Den tidligere børnelæge har ført en tv-kampagne, der har udmærket sig ved åbenhed og tolerance, hvilket har fået hans popularitetsbarometer op over de 70 procent - langt bedre end Erdogans. […] Internationalt er Erdogan trængt af Rusland i Syrien-politikken og af EU i striden om rettigheder i det østlige Middelhav. I Libyen-politikken er han kommet på kant med præsident Emmanuel Macron, der støtter den libyske oprørsgeneral, og som derfor mistænkes for at stå bag udelukkelsen af Tyrkiet på den liste over 15 lande, som EU anser for coronasikre nok til indrejse i EU - og som omfatter Nordkorea og Algeriet! Men den ydmygelse ændres muligvis efter EU's udenrigschef Josep Borrells drøftelser i Ankara den 6.-7. juli om fornyelse af den fire år gamle flygtningeaftale. Flygtningekortet plejer at være en sikker Erdogan-trumf. Vi får se."
Information, s. 20 (08.07.2020)

Libyens fremtid afgøres i Sirte
Spørgsmålet om krig eller fred i borgerkrigshærgede Libyen afhænger af, hvad der sker med byen Sirte, skriver Jyllands-Posten. I øjeblikket er der en overhændende fare for væbnet konflikt mellem Tyrkiet og Egypten. Soldater fra LNA-hæren er på vej for at kæmpe imod den FN-støttede regerings tropper ved byen Sirte på grænsen mellem det østlige og vestlige Libyen og ingen af konfliktens parter ser ud til at sidde inde med en løsning, der kan sikre, at Sirte ikke eksploderer. Der mangler et centralt forhandlingsorgan, som kan mægle mellem alle de stridende parter. FN's mission i Libyen er blevet kraftigt svækket og EU, Nato og USA har for længst degraderet sig selv til tilskuere.
Jyllands-Posten, s. 10 (08.07.2020)

Nordiske parlamentarikere: Kina knuser Hongkongs selvstyre – det vil få konsekvenser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Trine Skei Grande, partileder, Venstre, Norge, Morten Østergaard, politisk leder, Radikale Venstre, Danmark, Kerstin Lundgren, udenrigspolitisk talsperson Centerpartiet, Sverige, Fredrik Malm, udenrigspolitisk talsperson Liberalerna, Sverige og Mats Löfström, medlem af riksdagen Svenska folkpartiet, Finland. De skriver blandt andet: ”Kommunistregimet i Beijing har indført en ny sikkerhedslov i Hongkong. Den afskaffer demokratiet i Hongkong og er et klart brud på den aftale, som garanterer Hongkongs selvstyre. Kinas løftebrud kommer til at få konsekvenser for landets position i verden. Som nordiske parlamentarikere står vi sammen mod kommunistregimets angreb på folkets frihed. […] Der findes talrige eksempler på, at Xi Jinping forsøger at lægge pres på ytringsfriheden i Norden og Europa. Derfor opfordrer vi til et tættere og mere forpligtende samarbejde i Norden og Europa, når det gælder forholdet til Kina. […] Vi har længe håbet, at Kina ville udvikle sig i en mere liberal og åben retning. Vores ønske var, at Kina skulle finde sin plads i det internationale system. At landet skulle være med til at støtte en regelbaseret verdensorden. Kinas handlinger i Hongkong hiver tæppet væk under det håb. Desværre har Kina under Xi Jinping bevæget sig i en stadig mere autoritær retning både hjemme og ude i verden. Det er på tide, at Norden og EU står sammen mod Kina som en tydelig systemrival.”
Jyllands-Posten, s. 17 (08.07.2020)