Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. maj 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 8. maj

Tophistorier

Politisk uro og handelskrig udgør risiko for væksten i EU
Globale politiske opbrud og en stigende grad af protektionisme fra nogle af verdens største markeder udgør en risiko for europæisk økonomi, skriver Børsen. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, peger blandt andet på, at nedgangen i den europæiske produktion stammer fra de storpolitiske forandringer med handelskrig mellem USA og Kina samt spændinger og økonomiske diskussioner mellem EU og de to stormagter. Det har bl.a. handlet om fælles investeringer og adgang til hinandens markeder. "Der er selvfølgelig en del sammenhænge mellem, hvad der foregår i Kina, og mellem lande i eurozonen med stor eksport til Asien, bl.a. Tyskland. Investeringslysten er meget vigtig. Det handler ikke kun om, hvor mange varer der kører fra Kina til eurozonen, men investeringslysten bliver mere generelt påvirket negativt af handelskrig og brexit, der holder europæiske virksomheder tilbage," siger valutastrateg Jens Nordvig, adm. direktør og stifter af Exante Data. Det var også det primære budskab fra EU’s finans- og økonomikommissær Pierre Moscovici, da han fremlagde prognoserne tirsdag. "Den svage udvikling i sidste halvdel af 2018 var en overraskelse for alle, en ret ubehagelig overraskelse, der set i bakspejlet kan tilskrives to primære faktorer, først og fremmest en meget tydelig opbremsning i verdenshandelen og fremstillingsindustrien. På trods af denne opbremsning ser vi ikke desto mindre, at fundamentet under den europæiske økonomi forbliver stærkt og vil fortsætte med at vokse i år, om end mindre end i de forgangne år," sagde Moscovici.

Børsen skriver ligeledes, at en ny konflikt mellem den italienske regering og EU-Kommissionen meget vel kan være på vej. Det spår chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm, efter EU-Kommissionen tirsdag fremlagde deres forårsprognose for EU-medlemslandenes økonomier. Ifølge Kommissionen har Italien udsigt til et statsligt underskud på 3,5 pct. af deres bruttonationalprodukt i 2020. Dermed vil Italien overskride EU's krav til medlemslandene om ikke at have et statsligt underskud på over 3 pct. af bnp. EU-økonomikommissær Pierre Moscovici vil ikke sige, hvad Kommissionen har i sinde at gøre, for at Italien retter op. “Hvis der ikke kommer politiske ændringer i Italien, vil de få et underskud på 3,5 pct. i 2020. Vi vil ikke i dag behandle spørgsmålet om Italiens tal. Kommissionen vil senere evaluere alle medlemslandenes tal i forbindelse med EU-reglerne. Vi har begyndt en dialog med italienske myndigheder,” sagde økonomikommissæren i Bruxelles tirsdag ved fremlæggelsen af prognosen.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Butler blandt andet: “Tirsdag fremlagde Kommissionen forårsudgaven af den økonomiskeprognose for resten af 2019 og 2020. Her forventer Kommissionen, at Italien i 2020 vil køre med et underskud på 3,5 pct., hvis finanspolitikken forbliver uændret. Dermed er der lagt i ovnen til endnu et budgetslag mellem Italien og Kommissionen til efteråret. En strid, der meget vel kan forplante sig i sommerens stoleleg om EU-topposterne. Såvel kommissionsformand Jean-Claude Juncker som den italienske ECB-chef Mario Draghi skal skiftes ud til efteråret. Samtidig skal der også findes en ny formand for stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd samt en ny formand for Europa-Parlamentet efter valget 26. maj. Det er typisk en stor magtkamp mellem medlemslande og politiske grupper, og Italien får behov for af vinde et par slag, hvis ikke de skal havne i vanskeligheder til efteråret.”

Jyllands-Posten skriver, at en af hovedkonklusionerne i EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose er, at et fortsat stigende privatforbrug skal være motoren, der holder væksthjulene i gang i EU i ly af stadig mere politisk og økonomisk ustabilitet på verdensmarkedet. Kommissionen regner med, at EU-landenes økonomier samlet vil vokse med 1,4 pct. I 2019. Væksten vil så stige yderligere med 1,6 pct. I 2020. De potentielle konsekvenser ved et hårdt Brexit er dog ikke medregnet i prognosen.
Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 22-23 (08.05.2019)

Briternes EU-valgkamp er i gang, og den er bizar
Jyllands-Posten skriver, at det britiske valg til Europa-Parlamentet er bizart, mærkværdigt og i en helt anden liga end andre EP-valg i EU. Det skyldes for det første at valget holdes, selvom briterne for næsten tre år siden ved den største valghandling i landets historie besluttede at forlade EU. For det andet har nogle partier i flere uger givet den fuld gas med deres valgkampagner. Mens EP-valgene rundt om i Europa har klima, terror, erhvervsliv osv. på dagsordenen, handler det kun om Brexit i Storbritannien. Valget er forvandlet til en de facto- folkeafstemning om Brexit-retningen. Partierne forsøger ikke at dreje EU i en rød, blå eller grøn retning. De vil i stedet dreje Brexit i en bestemt retning. Det lyder måske også lidt underligt, for man kan jo ikke ændre Brexit nede i Europa-Parlamentet. Men det handler om at sende et signal. EU-tilhængere kan eksempelvis stemme på Liberaldemokraterne, der går til valg på “en exit fra Brexit” og dermed signalere til Underhuset, at Brexit helt skal aflyses. Og EU-modstandere flokkes om det nye Brexit Party for at vise politikerne i Underhuset, at de skal gennemføre Brexit, sådan som de fleste af politikerne også havde lovet at gøre, men endnu ikke har gjort. Jyllands-Posten skriver ydermere, at både Brexit og Theresa Mays premierministerpost er i fare, men også Labourleder Jeremy Corbyn kan lide skade i denne zone. Farerne skyldes, at der snart skal træffes en beslutning. Forhandlingerne mellem Labour og den konservative regering gik efter nogle dages pause tirsdag ind i det, der formodes at være den afgørende fase.

Børsen skriver, at hvis det nystiftede Brexitparti vinder det britiske valg til Europa-Parlamentet 23. maj, bør Brexit gennemføres uden en aftale. Sådan lød kravet fra Brexit-partiets stifter, den tidligere UKIP-leder Nigel Farage, på en pressekonference tirsdag. Her gjorde han det klart, at partiet i valgkampen vil kæmpe for et no deal-brexit, hvor samhandlen mellem EU og Storbritannien kun er dækket af WTO-reglerne. “Hvis Brexit-partiet vinder dette valg, når det støtter et WTO-Brexit, og vi får betydelig støtte, og vi vinder, så mener jeg, at vi har demokratisk legitimitet til at få indflydelse på, hvordan vi fortsætter herfra. Den nye dato, vi har fået, er 31. oktober (den dato, EU har udskudt brexittil, red.). Vi mener absolut, at Storbritannien skal - skal - skal udtræde den dato,” sagde Nigel Farage på pressemødet.

I en analyse i Information skriver korrespondent Jakob Illeborg blandt andet: “Tirsdag eftermiddag mødtes den konservative regeringsleder Theresa May igen med Labour-leder Jeremy Corbyn i forsøget på at finde en fælles udtrædelsesaftale af EU. De har forhandlet siden påske, og hjørnestenen er en form for toldunion med EU, som de ifølge premierminister May “nok ikke er så uenige om, som det nogle gange bliver udlagt”. [...] Hvis forhandlingerne mislykkes, skal briterne den 23. maj til et europaparlamentsvalg, der godt kan blive en meget uskøn affære for de store partier. Særligt de konservative havde i sidste uge et hæsligt lokalvalg, men heller ikke Labour klarede sig godt. Det forlyder, at Labour efter det bekymrende resultat nu er mere interesserede i en aftale.”
Jyllands-Posten, s. 18-19; Information, s. 13; Børsen, s. 24 (08.05.2019)

Valget om klimaet
Flere af dagens aviser bringer artikler om klimaets betydning i valgkampen. Information bringer en 4-siders artikel med emnet ”Valget om klimaet”, som fortæller Danmarks fokus på klima gennem årerne. I artiklen står der blandt andet, at det haster med den grønne omstilling. Hvis Danmark skal nå sine klimamål og tilbageerobre positionen som grønt foregangsland, skal klimapolitikken omgående op i gear. Folketingsvalget kommer året efter, at FN's Klimapanel har advaret om, at der kun er få år til at gennemføre en historisk ambitiøs omstilling for at modvirke temperaturstigninger over 1,5 grader. Og op til valget har flere meningsmålinger vist, at miljø og klima er blevet en topprioritet for vælgerne. Ifølge SF’eren Steen Gade er der behov for, at et nyt folketing - uafhængigt af regeringens farve - efter valget bringer Danmark op i et højere klimagear. “Det, vi har brug for nu - de næste fem år er helt afgørende - er ikke småtterier og bare at følge den udstukne kurs. Nej, vi skal tage et tigerspring. Tiden løber, og behovet for at handle er meget kraftigt, og det skal gå meget hurtigt. Og så skal vi bruge mange flere kræfter på at påvirke EU, for det er det, der virkelig batter,” siger han og tilføjer: “Og der er behov for, at nogen udviser lederskab i EU. Det gør vi ikke - de eneste, der har presset på i EU er svenskerne og franskmændene med Macron. Men ellers er der jo ingen, der presser på. Der er en bane at spille på for et nyt foregangsland.”

Andreas Høstgaard, landsformand, Europæisk Ungdom, og Tobias Simonsen, hovedbestyrelsesmedlem, KFUM-Spejderne, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: “Med Fridays for Future viste unge over hele verden, at klimaet betyder noget - unge er engagerede og kæmper for forandring. Unge bekymrer sig om den verden, de kommer til at overtage. Unge vil verden, og verden har brug for de unge. Men hvis vi virkelig vil skabe forandring, er det ikke nok kun at vise vores utilfredshed ved at demonstrere på gaden i skoletiden. Sammen må vi bruge vores stemme den 26. maj til europaparlamentsvalget til at sætte vores præg på verden. [...] I fællesskab kan vi få de kommende EU-politikere til at lytte til os unge og tage vores ønsker og bekymringer med til Bruxelles. Er det for eksempel ikke fjollet, at vi ikke har et fælles pantsystem i EU? Eller at vi ikke har et fælles togsystem, der kan gøre det lettere for dig at rejse klimavenligt i Europa? Det synes vi.”

I ”Kort Sagt” i Jyllands-Posten skriver Kim Pagels, kandidat til Europa-Parlamentet (R), blandt andet: “De fleste er enige om, at fremover skal der investeres massivt i grøn omstilling med henblik på at bremse klimaforandringerne. Det er bl.a. flere vindmøller, solceller og andre klimaneutrale kilder til energiforsyning. For at det skal lykkes på europæisk plan, er det vigtigt, at EU får mulighed for at fastsætte rammelovgivning, der opfordrer medlemslandene til at handle. Danmark og EU skal være garant og rollemodel for andre lande og kontinenter, fordi grænseoverskridende udfordringer kræver grænseoverskridende løsninger. Intet europæisk land kan alene løse klimaudfordringen. [...] Ligesom det lykkedes europæerne og menneskeheden at løse udfordringen med atomudslettelse under Den Kolde Krig, kan klimakrisen ligeledes løses, ved at vi handler konsekvent, i tide og ved fælles koordineret international indsats.”

Altinget bringer et debatindlæg af Mette Bock (LA), kulturminister og spidskandidat ved Europa-Parlamentet. “Vi kan løse de grænseoverskridende klimaudfordringer. Vi kan rent faktisk nedsætte CO 2 -udledningen. Og i den henseende spiller EU ikke bare en vigtig rolle - EU spiller en helt afgørende rolle. [...] Jeg vil som Liberal Alliances spidskandidat kæmpe benhårdt for at finde fælles løsninger i EU-regi og forpligte andre lande til også at afsætte 0,2 procent af BNP til grøn forskning. Jeg vil kæmpe for en tiltrængt reform af EU's kvotesystem. Og jeg vil arbejde for en global CO 2 -afgift, der indebærer, at forureneren betaler. [...] Kan vi finde fælles international fodslag for at investere massivt i forskning og udvikling af grøn teknologi, så kan vi rent faktisk gøre en forskel og fremtidssikre den verden, vi lever i.”
Information, s. 6-9; Jyllands-Posten, s. 29, 31; Altinget (08.05.2019)

Prioritede historier

6 centrale stridspunkter, vi kommer til at tale om i valgkampen
Berlingske skriver, at der er udskrevet valg i Danmark og landets politikere kommer til at drøfte og debattere flere forskellige politiske emner i den kommende tid. En af de centrale emner i valgkampen bliver EU. Det skyldes til dels at der er valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj, hvor danskerne skal vælge de 13 politikere, som skal repræsentere os i Bruxelles og Strasbourg. Dels er forholdet til Europa et helt afgørende stridspunkt mellem Venstre og Dansk Folkeparti, hvilket kan blive interessant, såfremt den såkaldte blå blok får flertal ved valget, og Dansk Folkeparti vil indtræde i en eventuel regering. Blandt andet har DF-formand Kristian Thuelsen Dahl ved flere lejligheder siden den britiske Brexit-afstemning i juni 2016 nævnt muligheden for en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab - en såkaldt “Dexit”-afstemning - når den britiske aftale med EU foreligger, og Storbritannien har forladt EU, så vælgerne kan tage stilling ud fra, hvordan det går briterne. Omvendt har statsminister Lars Løkke Rasmussen nægtet at stå i spidsen for en regering, der vil lede Danmark i retning af et europæsik exit. Folketingets EU-positive partier læner sig op ad, er, at Danmark skal være “så tæt på kernen som muligt” i EU.

Jyllands-Posten skriver i en analyse ligeledes om det udskrevne valg, og at EU-valget og folketingsvalget kan blive en svær balancegang for de danske virksomheder. Der skrives blandt andet: “Erhvervslivet har ifølge flere organisationer allerede tabt kampen om taletid i begge kampagner. [...] EU har ifølge Dansk Erhverv også alt for travlt med at bekymre sig om Brexit og populister til at bryde sig dybt om vækst og erhvervslivets ve og vel. Man vil derfor næppe læse mange overskrifter om væksttiltag, innovation og mangel på arbejdskraft de kommende uger. Tværtimod risikerer erhvervslivet at blive straffet og økonomien belemret med dyre, væksthæmmende tiltag, vurderer Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen. Netop fordi valgkampene bliver ført på erhvervslivets udebane, er der en risiko for, at man havner som offer, advarer han.”

Altinget skriver, at både Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU og Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, mener, at EU-valget kommer til at drukne pga. folketingsvalget. "Pressen har haft rigtig meget fokus på folketingsvalget allerede inden udskrivelsen. Det giver mindre fokus på EU-debatten,” siger Rina Ronja Kari. Kenneth Kristensen Berth siger, at det er "helt evident, at EU-valget kommer til at stå i skyggen af folketingsvalget. Men når jeg alligevel synes, det er fint, så er det, fordi EU vil komme til fylde mere ved folketingsvalget, end det plejer," siger han og fortsætter: "Jeg glæder mig i hvert fald til at diskutere social dumping, migration og EU-samarbejdets fremtid i min valgkamp."
Berlingske, s. 8-10; Jyllands-Posten, s. 13; Altinget (08.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Toppostkandidat ønsker mindsteløn
Jyllands-Posten skriver, at ifølge EU-mediet Euractiv, fremlagde hollandske Frans Timmermans, der er den socialdemokratiske kandidat til at blive den næste formand for EU-Kommissionen, i en debat mandag i Warszawa et ønske om mindsteløn i alle EU-lande. I EU har 22 af 28 medlemslande en lovbestemt mindsteløn. Det bør alle lande have, mener Timmersmans, der i dag er næstformand i kommissionen. Han foreslår en mindsteløn på 60 pct. af medianlønnen i det enkelte land.
Jyllands-Posten, s. 16 (08.05.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Enhedslisten: Lav en europæisk togfond
<b>Nikolaj Villumsen (EL), m</b><i>edlem af Folketinget, spidskandidat til europaparlamentsvalge</i>t, og <b>Henning Hyllested (EL), m</b><i>edlem af Folketinget, transportordfører og folketingskandidat, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Enhedslisten ønsker en europæisk togfond - et tiltag, der blev lanceret med vores klimaplan tilbage i februar. Inspirationen har vi fra den danske togfond, som er en langsigtet investeringsplan for den danske jernbane. Her er målet at sikre hurtigere og mere klimavenlige tog mellem landets større byer. På samme måde skal en europæisk togfond understøtte forbindelserne mellem de større europæiske byer og gøre turen på skinner til en reel konkurrent til flyrejserne. [...] Som udgangspunkt skal togfonden finansieres med EU's infrastrukturmidler, som i dag går til blandt andet jernbaner, motorveje, havne og lufthavne. I årerne fra 2014-2020 er der til dette afsat næsten 180 milliarder kroner svarende til cirka 30 milliarder kroner årligt. Allerede nu går op i mod 70 procent af midlerne til jernbaneprojekter - det er rigtigt positivt. [...] I Enhedslisten mener vi, at et kontinent som Europa skal have togforbindelser på tværs af landegrænser, og vi glæder os til, flere får øjnene op for denne oplagte løsning på klimaudfordringen.”
Altinget (08.05.2019)

Finansielle anliggender

Dansk finanstilsyn gik fri af EU-kritik - tysk regering skal forklare sig
Regeringen i Tyskland skal i dag stå skoleret over for sin finanskomité og forklare, hvorfor de var med til at stemme imod Den Europæiske Bankmyndighed EBAs rapport om bl.a. Finanstilsynets ansvar i Danske Banks milliardstore hvidvaskskandale. Det skriver Berlingske. I april konkluderede EBA, at finanstilsynene i Danmark og Estland ikke havde brudt EU-lovgivningen i deres håndtering af Danske Banks mistænkelige bankforretning i Estland. Men i sidste uge blev der sået tvivl om grundlaget for EBAs frifindelse, da der blev lækket et internt udkast af EBAs rapport. Rapporten blev stemt ned af medlemmerne i EBA, der består af en repræsentant fra hver af de nationale finanstilsyn i EU's 28 medlemslande. “Mit kontor har sat afstemningen i EBA på dagsordenen, fordi vi vil finde ud af, hvad der har spillet ind i Tysklands position i EBA, og hvorfor Tyskland stemte, som de gjorde,” siger tyske Lisa Paus, der er parlamentariker i Forbundsdagen i Tyskland for partiet De Grønne. Hun frygter, at Tyskland har stemt mod rapporten, fordi Deutsche Bank også var involveret i milliardskandalen, og at en eventuel kritik fra EU mod finanstilsynene i Danmark og Estland på længere sigt også vil få konsekvenser for Tyskland.
Berlingske, s. 6 (08.05.2019)

Institutionelle anliggender

40 år med direkte valg
Jyllands-Posten bringer en international debat og analyseskrevet af folketingsmedlem Holger K. Nielsen (SF). Han skriver blandt andet: “Når danskerne går til stemmeurnerne den 26. maj for at afgive deres stemme til EU-Parlamentsvalget, er det 40 år siden, at det første direkte valg blev afholdt. Indtil da var parlamentsmedlemmerne udpeget af de nationale parlamenter. Men de meget pro-europæiske kræfter mente, at et parlament med direkte vælgermæssig legitimitet kunne skabe en europæisk offentlighed og dermed blive en drivkraft for integrationen. [...] Problemet var imidlertid, at de store kanoner mistede interessen, efter at hvedebrødsdagene var overstået. Europa var vigtigt, javel - men ikke så vigtigt som den nationale politik. Tilbage var arbejdshestene, som på trods af vanskelige vilkår forsøgte at hævde parlamentets indflydelse. [...] Efter flere traktatændringer har dette dog ændret sig markant. EU-Parlamentet har ikke samme magt som de nationale parlamenter, men som medlovgiver har det efterhånden fået betydelig indflydelse. Det er ikke ligegyldigt, hvem vi sender derned. Det betyder så også, at vi kan få en politisk diskussion om EU. [...] En sådan diskussion er helt reel og afspejler forskellige politiske holdninger. Vi skal tage den i Folketinget, men så sandelig også i EU-Parlamentet. Vi kan ikke nøjes med nationale diskussioner om emner, som er dybt grænseoverskridende.”
Jyllands-Posten, s. 30 (08.05.2019)

Boghandleren er ansigtet på det fragmenterede Europa
Børsen bringer en analyse af Hakon Redder, udenrigsredaktør. Han skriver blandt andet: “En midaldrende fhv. italiensk boghandler fra Rom er den bedste indgang til at forstå EU's tiltagende interne problemer. Samt en forståelig frygt for en svækket beslutningskraft i EU efter valget til Europa-Parlamentet. Manden, Massimo Cese, stemmer på Lega, det EU- og immigrationsfjendlige italienske regeringsparti. Hans svar på en livssituation, hvor han efter en konkurs med sin forretning nu har to job. [...] Kan den italienske boghandler forandre EU på samme vis, som kulminearbejdere bidrog til at forandre USA? Sandsynligheden taler for det. Især fordi han illustrerer det fragmenterede Europa: En tidligere politisk midtervælger, der føler sig kørt fuldstændig over af udviklingen og af politikerne, og nu har valgt en anden side. Det afgørende spørgsmål inden valget er, hvor mange af hans slags der også har mistet tilliden til EU.”
Børsen, s. 15 (08.05.2019)

DF står til vælgerlussing, mens vennerne i Europa stormer frem
Jesper Kongstad og Jette Maressa, International korrespondent, skriver i en analyse i Jyllands-Posten blandt andet: ”Den 8. april mødtes fire mænd i Milano for at give hinanden håndslag på, at de vil forandre EU indefra. […] For Matteo Salvini blev mødet startskuddet til en kampagne, som har sendt hans parti på himmelflugt i meningsmålingerne blandt italienske vælgere. Hver tredje italiener vil sætte kryds ved Lega ved valget til Europa-Parlamentet om små tre uger. […] Også AfD står til en fremgang, omend af mere beskedent omfang. De tyske meningsmålingsinstitutter spår partiet 10-12 pct. af stemmerne mod 7,1 pct. ved EU-valget for fem år siden. For Dansk Folkeparti er kurven helt omvendt. […] ved dette valg står partiet kun til omkring 15 pct., viser den seneste meningsmåling, som Norstat har foretaget for Jyllands-Posten og Altinget. Det betyder, at DF risikerer at få halveret antallet af mandater fra de nuværende fire til to. Det samme billede går igen i en række andre målinger. Vælgerflugten er i høj grad selvforskyldt og kan især henføres til Dansk Folkepartis hovedrolle i skandalen om partiets mulige misbrug af EU-midler i den såkaldt Meld og Feldsag, som flere medier afdækkede i 2015. […] Med tilbagegangen til DF går Danmark mod den trend, som ses flere steder i Europa med fremgang til nationalkonservative EU- og indvandrerkritiske partier. Den nye gruppe af nationalkonservative EU-kritikere, som DF går med i, er på forhånd udråbt som en gruppe, der kan forskubbe den sædvanlige magtbalance mellem EU's store partikoalitioner: de konservative kristendemokrater, socialisterne og den liberale gruppe Alde.”
Jyllands-Posten, s. 16 (08.05.2019)

EU-skeptikere står til fremgang i splittet parlament
Den seneste måling fra tænketanken European Council on Foreign Relations viser, at de EU-skeptiske grupper i Europa-Parlamentet går frem og står til lidt over 30 pct. af stemmerne ved det kommende valg. Det skriver Børsen. I det nuværende Parlament har EU-skeptiske partier ca. 27 pct. af stemmerne. EPP, det største parti på højrefløjen, og S&D, det største parti på venstrefløjen, danner sammen flertal. Morten Buttler, EU-korrespondent, skriver i en analyse i Børsen blandt andet: ”De konservative og socialdemokraterne har historisk stået stærkt i Europa-Parlamentet, men efter mange års parløb hen over midten af Europa, ændrer dynamikken sig med stor sandsynlighed for de to magtfulde grupper efter valget. De har hidtil haft solide flertal, og har via samarbejde over midten kunne holde fløjene og EU-skeptikerne for døren. Nu ser det imidlertid ud til, at et flertal kræver en ny konstellation. Både den konservative gruppe EPP og socialdemokraternes S&D står til en markant tilbagegang ved dette valg. En så stor tilbagegang, at flertallet skal sikres med en tredje gruppe. Her byder især de liberale i ALDE sig til. Gruppen står til en stor fremgang, som især knytter sig til de liberales håb om at få den franske præsident Emmanuel Macrons La République en marche med ombord. Og det kan vise sig afgørende for midterpartierne og for EU som helhed, at de to hidtil så suveræne grupper i toppen får inkluderet Macron og co. i den regerende koalition.”
Børsen, s. 14-15 (08.05.2019)

Et stærkt Danmark bygger på et stærkt Europa
I en kronik i Politiken skriver Søren Skou, administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk A/S, blandt andet: “Som et lille åbent land med stor handelstradition har Danmark både stor gavn af EU og interesse i, at fællesskabet forbliver stærkt og effektivt. Derfor er det vigtigt at stemme til valget til EU-Parlamentet. [...] Virksomhedernes succes, vores velstand og dermed velfærdssamfundet er i dag dybt afhængigt af det indre marked i EU, af de handelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande, og ikke mindst af EU's evne til at håndhæve disse aftaler og beskytte europæiske virksomheders interesser. EU's indre marked og handelsaftalerne med tredjelande giver danske virksomheder den helt nødvendige adgang til eksportmarkeder på kendte og acceptable vilkår. [...] I dag er EU et af verdens mest succesrige fredsprojekter. Vi har for længst erkendt, at nationer, der handler meget med hinanden, sjældent går i krig mod hinanden. [...] I slutningen af maj i år skal vi stemme til EU-Parlamentet. Jeg håber, at deltagelsen bliver høj, for et velfungerende EU er afgørende for Danmarks velstand og velfærd. Det er vigtigt, at vi får valgt dygtige danske parlamentarikere, som har ambitioner for fremtidens EU, og som forstår de grundlæggende fordele, vi som land har via vores EU-medlemskab. Om de vil have lidt mere union eller lidt mere nationalstat er mindre vigtigt. De behøver bestemt ikke være enige om den bedste vej frem for EU, og der er mange relevante politiske diskussioner, der skal tages om EU's fremtid. Men overordnet set er EU-medlemskabet og tilhørsforholdet til Europa blevet en del af hverdagen, som fortjener vores engagement - og som tjener os godt.”
Politiken, s. 5-6 (08.05.2019)

Løkke kunne spare millioner på ét valg, men vil have debat
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at det give god mening at afholde et folketingsvalg og et valg til EU-Parlamentet hver for sig, skriver Kristeligt Dagblad. "Jeg synes, at der er god grund til, at de skal afvikles hver for sig. Jeg synes, at vi har brug for en lang valgkamp, for der er mange store spørgsmål i tiden. Vi lever i usikre tider,” sagde statsministeren i går efter et arrangement kaldet Mediernes Årsdag. Han peger på den amerikanske præsident, Donald Trump, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, briternes udtræden af EU og situationen herhjemme med Stram Kurs og Nye Borgerlige. "Jeg synes, det er respektfuldt over for europa-parlamentsvalget, at det kan afvikles for sig selv. Jeg synes, det klæder både den ene og den anden debat, at der er et vis overlap. Det er baggrunden for, at det bliver europaparlamentsvalget den 26. maj, og demokratiets fineste festdag grundlovsdag bliver til folketingsvalget," sagde han.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.05.2019)

Skal Europas konservative grine eller græde efter Viktor Orbáns exit?
Mandag meddelte Ungarns Viktor Orbán, at han ikke længere støtter Manfred Weber,de konservatives fælles spidskandidat op til europaparlamentsvalget. Orbáns exit udløser både bekymring og lettelse i den borgerlige lejr. “Når en person fornærmer et land på den måde, kan landets statsminister ikke støtte vedkommendes kandidatur,” lød Viktor Orbáns forklaring mandag ifølge Berlingske. Ordene faldt på en fælles pressekonference med lederen af det østrigske Frihedsparti, Heinz-Christian Strache. I marts havde Weber været med til at beslutte, at Orbáns Fidesz-parti skulle suspenderes og dermed formelt ikke længere har indflydelse på EPP-gruppens fælles linje. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var - ud over Orbáns problemer med at overholde presse- og ytringsfrihed - hans kampagne mod den konservative formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Det forhold, at Webers melding er en måned gammel, har fået europæiske analytikere til at spekulere i, om der er tale om et påskud til at give Weber silkesnoren. Da de store grupper i Europa-Parlamentet, de konservative og socialdemokraterne, står til at miste deres flertal, kan Europas liberale og De Grønnes stemmer i sidste ende blive udslagsgivende for, hvem der bliver formand for Kommissionen.
Berlingske, s. 28-29 (08.05.2019)

Skift EU-flosklerne ud med fornuftige forslag
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “9. maj mødes EU-landenes ledere til et stort anlagt topmøde i Sibiu i Rumænien, som skal udstikke retningen for EU's fremtid. På mødet skal EU27 overbevise hinanden og omverdenen om, at EU stadig står sammen på trods af Brexit, flygtningekrise og ti års barsk nedskæringspolitik. Men især skal de overbevise vælgerne om, at EUsætter borgerne i centrum og lytter til borgernes bekymringer her et par uger før europaparlamentsvalget. Forventningen er, at EU-lederne vil give hinanden håndslag på 10 løfter om fremtiden, herunder at forpligte hinanden på "altid at beskytte de mest udsatte i EU og sætte mennesker før politik". Det dufter af valgflæsk. I stedet for luftige flosker er der behov for konkrete løfter og løsninger.”
Altinget (08.05.2019)

Totalitær højredrejning styrer EU væk fra kerneværdierne
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: “Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. Det er et valg, som uanset problemer som klimaforandringer, cyber-truslen og den galopperende ulighed, som finanskrisen efterlod også i Europa, mere end nogensinde tidligere kommer til at handle om vores værdier. Om hvem vi er. [...] Den Europæiske Union er ikke perfekt. Så langt fra. Men tror man på frie stærke demokratier, der baserer sig på det faktum, at meget nutidig suverænitet opnås i fællesskab eller slet ikke opnås - apropos løsninger på migrantsituationen - så har EU stadig den bedste og mest demokratiske vej.”
Altinget (08.05.2019)

Vi husker EU-Parlamentet - hvert femte år
I dagens “Signatur” i Politiken skriver Michael Seidelin blandt andet: “EU-Parlamentet og dets parlamentarikere har deres storhedstid i disse dage, som det er tilfældet hvert femte år, når der er valg. I mellemtiden arbejder EU-parlamentarikerne i relativ ubemærkethed, hvilket mildt sagt ikke fremmer demokratiet. [...] Der var fuldt tryk på lovgivningsmaskinen i forbindelse med implementeringen af EU's indre marked. EF, Det Europæiske Fællesskab, blev til en union, og euroen var i støbeskeen. De radikales medlem af EU-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, formulerede det meget præcist i et interview i denne avis fredag i sidste uge. Efter kort tid i EU gik det hurtigt op for Morten Helveg Petersen, at “det sgu ikke var Christiansborg”, der var interessant, når man talte klima, databeskyttelse og andre store dagsordener. Det skal en EU-parlamentariker måske sige. Men sagen er, at han har ret. [...] Listen over EU-lovgivning, som påvirker enhver danskers hverdag, er lang, og EU-Parlamentet har været med inde over det hele. Det illustrerer denne avis' glimrende serie med danske EU-parlamentarikere, som i de forløbne fem år har ydet hårdt arbejde. Så spørgsmålet er, hvorfor de lever en politisk skyggetilværelse?”
Politiken, s. 7 (08.05.2019)

Interne anliggender

Le Pen vs. Macron. Igen
Mandag gik startskuddet til den franske EU-valgkamp, hvor ikke færre end 30 partilister officielt er opstillet, skriver Information. Det er et mærkværdigt øjeblik i fransk politik: På den ene side har intet rigtig ændret sig siden valget i 2017. Det er stadig Emmanuel Macron mod Marine Le Pen, de to gamle partier, Socialistpartiet (PS) og Republikanerne, er stadig decimerede, og venstrefløjen er stadig splittet. På den anden side er alt forandret. Opbakningen til Macron er faldet fra ca. 60 pct., da han blev indsat, til 30 pct. i dag. Nok så bemærkelsesværdigt er det, at Marine Le Pen er kommet igen. De fleste troede, at hun var færdig efter nederlaget i 2017. Men Marine Le Pen er tilbage. Hun har ændret sin europapolitik - nu skal Frankrig ikke ud, men i stedet sikre nationalstaternes suverænitet indefra - hun har ændret partiets navn fra Front National til Rassemblement National, og hun har dannet en EU-alliance med Matteo Salvini i Italien, østrigske FPÖ og Dansk Folkeparti. Macrons parti har også ændret navn: Til EU-valget kalder de sig ikke En Marche, men det salvelsesfulde Renæssance. Den tidligere europaminister Nathalie Loiseau er spidskandidat, og indtil nu er det ikke just gået strålende. Det franske EU-valg er ikke officielt Macron mod Le Pen. Men det er det så bare alligevel, og de næste tre uger kan meget vel blive en lang stedfortræderkrig mellem de to.
Information, s. 12-13 (08.05.2019)

Økonomi

Låneaftale til danske virksomheder
I en pressemeddelelse oplyser Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Jyske Bank har indgået en låneaftale på 750 mio. kr. til at støtte små og mellemstore virksomheder samt mid cap-virksomheder i Danmar. Det skriver Børsen. Det er den første pulje ud af et samlet lånebeløb på 1,5 mia. kr., som EIB har godkendt med henblik på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Mindst 20 pct. af det samlede lånebeløb skal gå til virksomheder, der har en klimavenlig forretningsmodel eller projekter. “Denne facilitet er rettet mod de virksomheder, som måske ellers har svært ved at finde finansiering. Danmark er stadig centrum for innovation af både produkter og forretningsidéer, så det glæder mig meget, at EIB kan give en hjælpende hånd til det økosystem,” udtaler Alexander Stubb, næstformand i EIB, i pressemeddelelsen.
Børsen, s. 6 (08.05.2019)

Detaljer

Publikationsdato
8. maj 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark