Onsdag den 8. marts

EU i dagens aviser

8. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Grundlæggende rettigheder: Kvindernes internationale kampdag
Kvindernes internationale kampdag fylder meget i dagbladene i dag. I en kommentar i Information skriver Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær for Sex & Samfund, at Donald Trump har højnet vigtigheden af kvindernes internationale kampdag. Trump genindførte den 20. januar den såkaldte 'Globale Gag Rule', der begrænser abortrelateret arbejde i udviklingslande. Den beslutning kommer til at ramme millioner af kvinder verden over og deres mulighed for at bestemme over egen krop, skriver Tania Dethlefsen i Information. I år har den danske regering givet 75 millioner kroner til at afbøde konsekvenserne af Trumps Global Gag Rule. Det samme har en række andre EU-lande også gjort og signalerne om at ville stå sammen politisk kommer heldigvis fra flere lande rundt omkring på kloden. Blandt andet er Ulla Tørnæs, udviklingsminister, gået forreste ved at kalde på en stærk EU-konsensus på området, skriver Dethlefsen. Informations leder har også fokus på Tørnæs og skriver: “Omkring 225 millioner kvinder verden over har ikke adgang til den nødvendige prævention, og årligt foretages der 22 millioner farlige aborter. Det er ikke alene en sundhedsmæssigt katastrofe. Det er et økonomisk, socialt og miljømæssigt problem.” Det var derfor afgørende, at Ulla Tørnæs og seks andre europæiske udviklingsministre skrev et brev til EU-Kommissionen, hvori de opfordrede til, at EU som reaktion øger fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder i udviklingslandene. En kronik i Jyllands-Posten skrevet af blandt andet Ulla Tørnæs, sætter fokus på, at en kvindes krop er hendes egen. “Vi ønsker, at alle graviditeter skal være ønskede. Og vi ønsker, at alle fødsler skal være sikre. Heldigvis er adskillige lande både i nord og syd langvarige politiske og finansielle støtter af kvinders rettigheder,” skrives der i kronikken. Karen Sjørup, lektor og kønsforsker ved RUC, stiller i en kronik i Information spørgsmålstegn ved den fri abort. Hun mener, at det feministiske krav burde være, at man kan få lov til med samfundets støtte at få de børn, man gerne vil, når man vil det, og det gælder også selv om man er i 20'erne, under uddannelse og ikke kan regne med en betalende far for sit barn. “Dette hænger for mig også sammen med nogle mænds ønske om juridisk abort til mænd, netop i de tilfælde, hvor en kvinde ønsker at færdiggøre en graviditet uden den biologiske fars støtte eller nærvær. Jeg mener, at de skal have denne ret, også for at undgå, at kvinden gennemgår en for hende uønsket abort, fordi barnefaderen ikke vil have børn med hende, lige nu eller slet ikke,” skriver hun. I en debat på Altinget roser Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, Tørnæs for hendes reaktion på, at Trump har trukket USA's abortstøtte. I BT og Information har de fokus på kvindelige topledere. “En kvindelig majestæt, en kvindelig formand for Folketinget, ni kvindelige ministre ud af 22, tre kvindelige departementschefer ud af 19, seks af 19 dommere i Højesteret er kvinder, tre kvindelige partiledere ud af ni. Og de tre seneste EU-kommissærer fra Danmark har været kvinder. Der er ikke komplet lighed mellem kønnene, men det ser ikke så skidt ud med ligestillingen i den formelle top af det danske samfund her på Kvindernes Internationale Kampdag,” skriver Søs Marie Serup, BT's politiske kommentator og direktør i kommunikationsbureauet BY SERUP. Dog mener hun ikke, at vi er der endnu, hvis målet er numerisk lighed. Birte Siim, professor, Aalborg Universitet, og Siv Jensen, leder af Fremskridtspartiet og Norges finansminister, mener, at det på trods af, at flere af de højrepopulistiske partier i Europa har kvindelige ledere, ikke er udtryk for en sejr til feminismen. Det skriver Information.
Kilder: Information, s. 2, 10-11, 16-17; BT, s. 15; Jyllands-Posten, s. 19; Altinget

Institutionelle anliggender: EU-domstolens afgørelse
EU-domstolen har valgt at klippe lunten over til det, der lignede en bombe under asyllovgivningen i EU. Det skriver Kristeligt Dagblad. Domstolen afgjorde i går i en principiel sag fra Belgien, at de 28 EU-lande ikke har pligt til at give humanitært visum til alle, der befinder sig i en katastrofal situation og ønsker at søge asyl i et af medlemslandene. Sagen udspringer af en kristen-ortodoks syrisk families ønske om at få indrejsetilladelse til Belgien for at kunne søge asyl. Berlingske skriver, at dommen har medført stor lettelse, fordi den modsatte konklusion ville have rystet hele det nuværende asylsystem, hvor man kun kan søge asyl, når man ankommer til et EU-land. EU-Kommissionen og hele 13 EU-lande har bakket den belgiske regering op i sagen og argumenteret med, at det ville have uoverskuelige konsekvenser at give det syriske par medhold, fordi det reelt ville åbne for asylsøgning via ambassaderne. Berlingske skriver også, at EU-landene har argumenteret med, at det ikke er en del af visumlovgivningen, at man skal kunne bruge et visum til at søge asyl. ”Jeg er selvfølgelig yderst tilfreds med, at EU-Domstolen har lyttet til Danmark og de andre EU-lande og er nået frem til en fornuftig afgørelse. Det ville få uoverskuelige konsekvenser og være helt uacceptabelt, hvis EU-Domstolen havde ment, at vi i fremtiden ville være forpligtet til at give visum med det formål at indrejse og søge asyl. Det ville åbne hoveddøren til Europa på vid gab,” siger udlændingeminister Inger Støjberg (V) i en skriftlig kommentar til avisen. Politiken skriver, at det ungarske parlament har besluttet at indespærre samtlige asylsøgere i landet, herunder børn. ”Fremover skal alle ulovlige indvandrere vente på afgørelsen af deres asylsag i dertil indrettede transitzoner ved grænsen”, hedder det i den nye lov, der er offentliggjort på parlamentets hjemmeside. Folkeretten og EU-reglerne siger, at flygtninge og asylsøgere kun kan spærres inde i visse situationer og kun, når det er nødvendigt, skriver avisen. Marlene Wind, EU-professor, Københavns Universitet, forventer en stribe af fordømmelser fra andre regeringer og Europa-Parlamentet, mens kommissionen formentlig vil trække Ungarn for EU-retten. ”Hvis EU giver køb på menneskerettighederne og bare lader krænkelser passere, så er det ikke længere det fællesskab, vi har meldt os ind i. Hvis EU udvikler sig til en forening, der kan rumme ikke-liberale demokratier som Erdogans Tyrkiet - det er den kurs, Ungarn og Polen er slået ind på - så er det ikke et fællesskab, som ret mange i vores del af verden ønsker at være en del af,” siger Marlene Wind til avisen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 6; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Erdogan har lagt EU-politikerne i benlås
En analyse i Berlingske skriver, at Tyrkiet har lagt EUs politikere i benlås med flygtningeaftalen. Forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland har ramt et nyt lavpunkt med nazibeskyldninger og indirekte trusler mod Angela Merkels Tyskland. Årsagen til Erdogans ytringer mod Tyskland er, at de tyske myndigheder for nylig aflyste en række tyrkiske valgmøder på tysk jord. Ledende europæiske politikere er skrækslagne for aftalens sammenbrud og tanken om at skulle forklare, hvorfor hundredtusindvis af flygtninge pludselig igen vandrer gennem Europa på motorvejene, skriver avisen. Selve flygtningeaftalen har givet Tyrkiet en trumf over for EU, og det benytter Erdogan sig nu af for at opnå sin karrieres største politiske sejr. Erdogan scorer point, når han håner og truer Tyskland, og han fremstår som den stærke leder, der ikke lader sig diktere af vestlige ledere. Jyllands-Posten skriver, at opfinderen af EU's aftale med Tyrkiet er stærkt utilfreds med, hvordan hans idé bliver ført ud i livet. Tyrkiet-aftalen blev indgået i marts 2016, og i aftalen lover EU at give Tyrkiet visumfrihed, så snart Tyrkiet har levet op til EU's standardkrav. Derudover vil EU bidrage med 6 milliarder euro som hjælp til at finansiere de op mod 3 millioner flygtninge i Tyrkiet. Til gengæld har Tyrkiet lovet at tage afviste flygtninge tilbage fra de græske øer, så denne rute ind i Europa ikke er tilgængelig mere, skriver avisen. Grækenland har indtil videre sendt under 900 personer tilbage, fordi grækerne har taget lang tid om at behandle asylansøgningerne og appeller af afgørelser. Aftalen har alligevel lukket ruten via Grækenland og Balkan til Europa og udløst et drastisk fald i flygtningestrømmen fra Tyrkiet. På Altinget tirsdag skriver Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, at med en fælleseuropæisk asylpolitik vil der en skønne dag ikke være noget Europa, der er værd at migrere til. Han mener ikke, at migranter skal sendes tilbage til lande med ringe levestandard og retssikkerhed. Enhver udvandrer skal have en grundig behandling af sin åbenlyst grundløse asylansøgning, skriver han. Jørgen Siemonsen skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at nye grænsemure skyder op overalt i lange baner, ikke kun mellem USA og Mexico. Simonsen skriver, at World Economic Forum skønner, at der aktuelt kan være op mod 10.000 km grænsemure og ditto hegn planlagt eller under opførelse i de kommende år rundt omkring i verden.

Kilde: Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 1, 18; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Europa kører allerede i flere hastigheder
Børsen skriver, at det hollandske, franske og tyske valg skal afgøres, før konturerne af EU efter Brexit kan anes. Fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lyder det, at Europa allerede kører i flere hastigheder. EU står nu foran en lang debat om det fremtidige samarbejde, der er sat i gang af det kommende britiske exit fra EU. Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien er klar i mælet efter et minitopmøde i mandag og mener, at EU i endnu højere grad skal være et samarbejde i forskellige hastigheder, alt efter hvor langt de enkelte medlemslande ønsker at gå. Samuelsen mener dog, at det er afgørende, hvilken vej valgene i Holland, Frankrig og Tyskland går. Det skriver Børsen. Kristeligt Dagblad skriver også om minitopmødet mellem de fire lande. De fire regeringsledere er enige om, at de lande, der ønsker det, skal kunne gå i forvejen med et tættere samarbejde uden af blive bremset af mindre EU-entusiastiske lande. "Enhed er ikke det samme som ensartethed. Derfor opfordrer jeg til nye former for samarbejde. Nogle lande kan gå hurtigere fremad på områder som forsvaret eller eurosamarbejdet," sagde den franske præsident François Hollande ved et fælles pressemøde mandag. Ved mødet understregede Angela Merkel også behovet for et Europa, der beskytter borgerne. "Vi må have mod til at gå i forvejen, når ikke alle lande vil være med. Europa i flere hastigheder er nødvendigt, ellers står vi i stampe," sagde Merkel til pressemødet.

Kilder: Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Globalisering
Jyllands-Posten skriver, at regeringspartierne De Konservative og Venstre samt støttepartiet Dansk Folkeparti ikke er enige i, at globaliseringen er Danmarks udenrigspolitiske prioritet nummer et. ”Jeg forstår ikke, at udenrigsministeren gør globalisering til en udfordring. For mig er de fire største udfordringer: illegal indvandring, flygtningestrømme, islamisk terror og så truslen fra Rusland og Putin. Globaliseringen kommer langt nede på min liste,” siger Naser Khader, udenrigsordfører for De Konservative. Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, er mere kritisk: ”Globalisering er jo ikke noget nyt. Der har været globalisering lige siden vikingerne. Så hold nu op med det pjat. Set med vores øjne er indvandring og migrationsstrømme den absolut største udfordring, og det kommer også øverst på listen over ting, der truer Danmarks eksistens. Det bør Danmark fokusere på.” I et interview med Jyllands-Posten udtaler Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister, at danskerne skal lære at elske globaliseringen. Samuelsen hæfter sig ved, at selvom Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA, og nationalt sindede partier som Front National, Frihedspartiet og Alternative für Deutschland (AfD) står til at få gode valg i Europa, så er der også en anden bevægelse, især blandt de unge. ”Det er ikke kun Le Pen, Wilders og AfD, som er ved at overtage alting. Macron er et eksempel på, at der i Frankrig sker en anden type bevægelse,” siger han til avisen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9

Andre EU-historier

Handel: Rusland bliver et kæmpemarked
Berlingske skriver, at tre års boykot af europæiske fødevarer har sat skub i Ruslands egen landbrugssektor, og det åbner muligheder for at sælge dansk teknologi. Da Rusland i sommeren 2014 indførte en fødevareembargo mod EU-landene, var de danske fødevareproducenter blandt de hårdest ramte. Det har været en politisk topprioritet for den russiske regering at gøre Rusland selvforsynende med fødevarer, og det vil næppe ændre sig uanset de politiske vinde. Chok-kuren har til gengæld skabt massiv efterspørgsel efter teknologi i det russiske landbrug, der nu løber stærkt for at kompensere for års manglende investeringer. Berlingske skriver også, at det går fremad for Ruslands økonomi. Dog venter tidligere tiders handelseventyr ikke lige om hjørnet. Internationale og russiske banker forudser, at landet i 2017 vil lægge recessionen bag sig med en beskeden vækst på mellem 1,5 og 2 procent. Berlingske skriver, at januar bød på den første vækst i russernes realindkomst i 13 måneder. Inflationen er kommet under kontrol, men målinger af investeringsvillighed blandt russiske virksomheder er stadig domineret af pessimisme.
Kilde: Berlingske, s. 4-5,

Institutionelle anliggender: Modstand mod EU
I en kommentar i Berlingske skriver Hans Hauge, lektor, dr.phil., at både Brexit og Trump ses som advarselslamper, selvom de ikke har noget med hinanden at gøre. ”Både det britiske og det amerikanske valgsystem har jo indbygget en beskyttelse mod folkeflertal. Det er aldrig folkeflertallet, der bestemmer, hvem der skal have magten,” skriver han i avisen og påpeger, at mange frygter, hvad der kan ske i Holland, Frankrig og Tyskland ved de kommende valg. Demokrati-skepsissen kommer især fra venstrefløjen, hvor den før i tiden kom fra højrefløjen. ”Nationalstaten er den eneste demokratiske statsform - den har et folk, og derfor kan den have folkestyre. Et ords betydning er dets brug, og hvis man ser på, hvordan alle fra Lotte Mejlhede til Angela Merkel bruger ordet ‘nationalisme’, så betyder det kun én ting: modstand mod EU. Modsætningen i Europa er med andre ord modsætningen mellem mere demokrati og mere EU,” skriver Hauge. I en klumme på Altinget tirsdag skriver Victor Boysen, landsformand i Radikal Ungdom, at det er noget sludder, at Trump og Brexit understreger “folkets” sejr mod den bedrevidende elite. Han mener, at det mest bizarre i virkeligheden er, at Trump og Brexit-bevægelsen, der ikke tøver med at tage patent på folkets stemme og påståede ønsker, kun repræsenterer omkring halvdelen af vælgerkorpset. 52 procent af de stemmeberettigede briter stemte for at forlade EU-skuden, mens Trumps valgsejr byggede på 200.000 stemmer i to svingstater.

Kilder: Berlingske, s. 34, Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Kan Macron redde Frankrig?
Det ligner mere og mere et afsluttende opgør mellem to absolutte modpoler, når præsidentvalget i Frankrig om to måneder skal afgøres. Det skriver Børsen. Marine Le Pen vil have en folkeafstemning om EU og indføre en række protektionistiske tiltag, hvilket har holdt den franske rente oppe. Dog tyder noget på, at markedernes frygt er mindsket, efter den 39-årige liberale kandidat Emmanuel Macron for alvor har fået vind i sejlene. I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Ole Olesen, cand.polit., konsulent, at præsidentkandidaten Emmanuel Macron føler sig forpligtet til at tjene det franske folks vilje til en ”demokratisk demokration.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 9, Børsen, s. 20-21

Udenrigspolitisk: EU går til modangreb på Kinas ambitiøse plan
Berlingske skriver, at kinesernes 2025-plan, der skal føre det folkerige land til tops i ti udvalgte sektorer, nu møder formel og hård modstand fra europæisk erhvervsliv. I tirsdags offentliggjorde EU's handelskammer en 70 sider lang kritik af Kinas 2025-plan, hvor man hæfter sig ved, at Kina i høj grad vil lade nationale selskaber drive udviklingen. Udenlandske selskaber bliver mødt af stadigt skrappere og sommetider ulovlige krav fra Kina, når selskaberne vil producere eller sælge deres varer i landet, og i rapporten står der: ”Europæiske selskaber møder et intenst pres for at udveksle avanceret teknologi mod at få adgang til markedet (det kinesiske, red.) på kort sigt.” Præsidenten hos det europæiske handelskammer Jörg Wuttke anerkender, at kritikken af Kina meget vel kan blive en appelsin i turbanen hos de kræfter i Europa, der advokerer for mere protektionisme.

Kilde: Berlingske, s. 7

Landbrug: Danske banker suger milliarder i landbrugsstøtte
Jyllands-Posten skriver, at en stadig større del af landbrugsstøtten fra EU bliver udbetalt direkte til de danske banker. ”Mere end 80 procent af den landbrugsstøtte, der udbetales via transporterklæringer, bliver udbetalt til bankerne. Ofte har landmændene indgået flerårige aftaler om, at hele deres landbrugsstøtte skal overføres direkte til deres bank. Vi modtager også en del transporterklæringer om landbrugsstøtte, der skal udbetales direkte til eksempelvis foderstofselskaber,” oplyser Jan Overgaard, kontorfuldmægtig i Landbrugs og Fiskeristyrelsen. Flere landmænd må nu acceptere, at bankerne kun vil hæve kassekreditten, hvis landmændene til gengæld garanterer, at fremtidige støtteudbetalinger fra EU går direkte til banken.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 3

Migranter: Sendt hjem til selvmordsbomber og kaos
Politiken skriver, at 546 afghanere sidste år blev deporteret fra EU-lande til Afghanistan. Ifølge FN blev 11.418 civile dræbt eller såret i Afghanistan sidste år på grund af konflikter. Den afghanske regering og EU indgik i efteråret den omdiskuterede aftale Joint Way Forward om udvisninger til Afghanistan. I aftalen hedder det, at EU og de afghanske myndigheder skal samarbejde om at skabe en ”bæredygtig reintegration” af deporterede afghanere. I praksis er myndighedernes modtagelse dog begrænset. Udviste afghanere siger, at på trods af Kabul er stemplet sikker, er Afghanistan ikke så enkelt et land. Det skriver Politiken. Afghanere har i de senere år udgjort den største gruppe af flygtninge, som er kommet til Europa med båd, og næsten 180.000 afghanere søgte om asyl i et EU-land i 2015.
Kilde: Politiken, s. 6

Sundhed: Frygter for kæmperegning for handicapvenlige EU-regler
Intentionen med et forslag fra EU-Kommissionen var, at få EU-landene til at leve op til tilgængelighedskravene i FN's handicapkonvention og samtidig lave nogle fælles standarder, så erhvervslivet ikke skal forholde sig til 28 forskellige sæt tilgængelighedskrav, hvis de skal fungere på EU's indre marked. Det skriver Altinget tirsdag. Siden forslaget kom på bordet i december 2015 har det haft en svær gang på jord hos både EU-ministre og parlamentarikere, der skal lovgive om det. Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer (DH), stillede mandag op foran Europa-Parlamentet for at sende et signal til EU-lovgiverne. Hun advarer mod at udhule nye krav til produkter og tjenesteydelser, der skal gøre dem mere tilgængelige for handicappede.
Kilde: Altinget, tirsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ny forskningspolitik
Investeringer i forskning og udvikling har en positiv økonomisk effekt, peger internationale analyser overvejende på. Det skriver Altinget tirsdag. Både Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet pegede sidste år på, at der er positive effekter af forskning og udviklingsprogrammer. Dog er det svært at sætte tal på. For eksempel har EU-Kommissionen vurderet, at det 7. forskningsrammeprogram vil øge væksten med 1,66 procent af BNP frem mod 2030. Fra Finansministeriet lyder det dog, at usikkerheden er stor.
Kilde: Altinget, tirsdag