Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. november 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 8. november

EU i dagens aviser

Onsdag den 8. november 2017

Dagens EU-tophistorie

EU landende vil skattely til livs
Flere medier skriver om beretter, at der er et stort pres på EU-landene efter det seneste læk af skattesnydere via Paradis-papirerne. Berlingske skriver, at EU´s medlemslande sætter alle sejl til for at kunne præsentere en fælles sortliste over lande og oversøiske territorier, der inden årets udgang skal stemples som skattely. Det står klart efter et møde blandt EU’s finansministre tirsdag, hvor især Frankrig førte an. ”Denne skandale med skatteunddragelse er uacceptabel og kræver nye tiltag. Derfor har vi på europæisk niveau behov for en liste, og EU-Kommissionen arbejder nu på en liste med i omegnen af 50 lande. Det er nødvendigt med sanktioner over for stater, der ikke samarbejder,” sagde den franske finansminister, Bruno Le Maire, ved mødet i Bruxelles. Frankrig foreslår, at lande der tilbyder skattely skal blive afskåret fra at kunne modtage økonomisk hjælp fra EU såvel som fra Den Internationale Valutafond (IMF) og fra Verdensbanken. Børsen fortæller, at Danmark støtter op om forslaget. Finansminister Kristian Jensen (V) vil sætte skattelylande i EU-gabestok og have nye krav om kontrol med formidlere af skatteunddragelse efter Paradise Papers. Politiken skriver, at EU-landende længe har taget initiativer til at bekæmpe skattesnyd. ”Der skal være enstemmighed i EU, så derfor kommer lande som Holland, Irland, Luxembourg og Malta aldrig på denne her liste. Så det bliver lidt en øvelse, hvor man igen kommer til at se en liste med nogle små ikke- EU-lande, som er nemme at banke i hovedet,” siger Rasmus Corlin Christensen, politisk økonom og forsker på CBS i international skattepolitik. Danmark har ifølge OECD siden 2002 haft verdens højeste skattetryk – den andel af bruttonationalproduktet (BNP), der bruges af stat og kommuner.
Kilder: Berlingske, s. 10; Børsen, s. 22-23; Information, s. 7; Politiken, s. ,4, 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Miljø: COP23 skal fylde indhold i Paris-aftalen
Information skriver, at forhandlerne fra 195 lande har på ny sat sig sammen for at komme til enighed om indholdet af løfterne, der blev givet på COP21 i Paris. USA har meldt sig ud, men er til stede på klimamødet COP23 i Bonn, og hvis Trump blander sig, kan det få den skrøbelige pagt mellem landene til at smuldre. Ifølge World Resources Institute ser det ud til, at udledningerne af CO2 fra den fossile energisektor og industrien har holdt sig på et stabilt niveau de seneste tre år, og dermed måske brudt den lange historiske tendens til stigning. Hovedforklaringen er dæmpet vækst i kulforbruget i Kina og USA samt en markant vækst i den vedvarende energi i specielt Kina og Indien. ”Tendensen gælder imidlertid stadig kun for en ret kort periode og kan potentielt blive brudt, hvis væksten i verdensøkonomien accelererer,” advarer FN's Miljøprogram, UNEP, i statusrapporten til COP23, Emission Gap Report 2017. Altinget fortæller, at den danske energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), deltager godt på COP23, men ser ud til at tage hjem før de afsluttende og afgørende forhandlinger, og det virker som om Danmark ikke prioriterer forhandlingerne. På europæisk plan bliver Danmark heller ikke vurderet til at være ledende på miljøområdet mere.
Kilder: Information, s. 12-13; Altinget

Finansielle anliggender: EU´s bankunion bevæger sig i Danmarks retning
Jyllands-Posten fortæller, at finansminister Kristian Jensen (V) mener, at det nærmer sig enighed i EU om, at der skal fjernes mere risiko i banksektoren, før man etablerer en fælles europæisk indskydergaranti. ”Ikke at vi er der endnu. Men vi nærmer os konsensus, hvor der bliver reduceret mere risiko, inden man begynder at arbejde med at lave risikodeling i form af en fælles indskydergaranti,” siger han. Kristian Jensen mener dermed, at et vigtigt element i bankunionen trækker i dansk retning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Interne anliggender: Danmark har brug for EU
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jonathan H. E. Truelsen, studerende og deltager i Tænketanken Europas 'Europa Akademi': ”Det undrer mig, at beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), i Altinget 24. oktober udtaler, at "Danmark er ikke blandt de lande, der har efterspurgt Den europæiske søjle for sociale rettigheder.” Han og et stort flertal af Folketingets partier overser, at de, under påskud af at beskytte den danske model, egentlig langsomt er med til at sætte Danmark skatmat.” Jonathan H. E. Truelsen mener, at Danmark, ved at placere sig som en uinteresseret tilskuer, i udformningen af den sociale søjle, i høj grad mister en kæmpe mulighed for at have medindflydelse og sætte dagsorden for, hvilke spilleregler der bør gælde på tværs af Europa.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Macron taler varmt for Menneskerettighedsdomstolen og konventionerne
På Altinget skriver Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder i et debatindlæg, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron holdt en historisk tale til Menneskerettighedsdomstolens 47 dommere. ”Når den franske præsident - kun to uger inden Danmark overtager formandskabet for Europarådet – taler om Menneskerettighedsdomstolen, så bør Europa lytte med,” skriver Jonas Christoffersen, og fremhæver især, at indenrigspolitiske dagsordener ikke behøver stå i vejen for et stærkt, europæisk menneskerettighedssystem.
Macrons tale falder samtidig med, at Frankrig erstatter to års undtagelsestilstand med en meget stram og kritiseret antiterror-lovgivning.
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Interne anliggender: Enhedslisten støtter Cataloniens ret til selvbestemmelse
I Information skriver Pelle Dragsted (Ø), MF i et debatindlæg, at Enhedslisten støtter Cataloniens ret til at bestemme, hvorvidt man ønsker at være en del af Spanien: ”I Enhedslisten har vi ikke noget ønske om en catalansk republik, men vi anerkender cataloniernes ret til at vælge, om de ønsker at være en del af Spanien. Enhedslisten kæmper ikke for catalansk uafhængighed. Vores holdninger til konflikten er helt på linje med det største spanske venstrefløjsparti, Podemos. Vi har foreslået den danske regering at tilbyde at mægle i konflikten. Desværre ser det ud til, at såvel den danske regering som EU vender ryggen til. Det er farligt - både fordi accepten af den autoritære fremfærd kan give andre EU-lande som Ungarn og Polen en undskyldning for knægtelse af politiske frihedsrettigheder. Men også fordi det er dybt naivt at forestille sig, at en politisk konflikt kan undertrykkes med vold og fængsel.”
Kilde: Information, s. 17

Retlige anliggender: Nationalismen spænder ben for Europa
Jyllands-Posten lægger spalteplads til et debatindlæg af Marc Vestbo Jacobsen kandidatstuderende European Studies ved Aarhus Universitet. BA Historie. Han skriver: ”Dansk Folkepartis evige nationalistiske tilgang viger sjældent tilbage fra at fabrikere stereotype trusselsbilleder og populistiske tiltag, der altid har ret, uanset mængden af forskere eller bevisføring der viser det modsatte. Det er derfor, nationalismen er farlig. […]
Et Danmark, der ønsker fremgang og fremtidssikring, er nødt til at gøre op med en ideologi, der centrerer sig om nationalstaten, fordi alle de store udfordringer, vi står over for, udspiller sig på det internationale niveau. En lille nationalstat som Danmark betyder ikke meget på det globale plan, og det er kun gennem EU-fællesskabet, at vi kan håbe på at opnå indflydelse og være med til at vælge den retning, unionen og dermed Danmark skal gå.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Rusland under Putin søger at underminere Vestens demokratier
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K): ”I forhold til os er Putins interesse at destabilisere vore demokratier. For det første kan han derved vise russerne, at hans "styrede demokrati" er at foretrække. For det andet kan en destabilisering af og forvirring i Vesten skubbe til en opløsning af EU og Nato, som Trump jo startede med at sætte spørgsmålstegn ved. […] Han har formået at få regeringerne i Polen og Ungarn til at skabe usikkerhed om deres fremtid i EU og dermed også om EU's fremtid. Han har udnyttet den tyrkiske præsident Erdogans utilfredshed med USA og EU til at forbedre sit forhold til Erdogan så meget, at der nu er tvivl om Tyrkiets langsigtede tilknytning til Nato.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Detaljer

Publikationsdato
8. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark