Onsdag den 9. januar

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU vedtager sanktioner mod Iran
Flere aviser skriver, at EU’s medlemslande i går til stor dansk tilfredshed vedtog sanktioner mod Iran efter attentatplaner i Danmark og Frankrig sidste år. EU har således besluttet at sætte det iranske Direktorat for Intern Sikkerhed på EU’s terrorliste, og derudover føjes to personer til en eksisterende terrorliste. Det skriver blandt andre Kristeligt Dagblad, B.T. og Børsen. “Det er meget opmuntrende, at EU netop har vedtaget nye målrettede sanktioner mod Iran som svar på fjendtlige aktiviteter og attentatplaner planlagt og begået i Europa - herunder Danmark. EU står samlet. Sådanne handlinger er uacceptable, og de skal have konsekvenser,” skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter. Sanktionerne blev annonceret samme dag, som Danmarks ambassadør i Iran, Danny Annan, stod i spidsen for en gruppe europæiske lande bestående af Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland, der i Teheran protesterede imod de iranske attentatforsøg. På et møde i det iranske udenrigsministerium, blev det gjort klart, at EU-landene ikke vil acceptere, at Iran planlægger og udfører sådanne handlinger på fremmed territorium. Det skriver blandt andre B.T. og B.T. Metro.

Berlingske skriver, at sanktionerne er resultatet af udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) direkte diplomati overfor Iran, og at Samuelsen og hans team i Udenrigsministeriet i et tæt samarbejde med særligt Frankrig og en række andre kernelande har formået at få bagmændene bag statsterror i Europa hængt ud i det åbne rum og placeret dem i skammekrogen. “Planen var en fem-punkts-plan, hvor første fase var ‘mest muligt lys’ på det, der var sket. Anden og tredje del handlede om at kalde den iranske ambassadør til samtaler og hjemkalde den danske ambassadør i Teheran - noget, som i diplomatkredse anses for at være alvorlige skridt. Fjerde del handlede om at skabe et tæt samarbejde med ligesindede lande. Og det femte at få lagt en strategi for at nå til enighed i EU om sanktioner og få udarbejdet en brugbar sanktionsliste,” siger en diplomatisk kilde om Anders Samuelsens strategi. “Ministeren betoner den hårde del og fremhæver, at EU står sammen og viser beslutsomhed overfor Iran. Men det virkeligt imponerende ved det diplomatiske arbejde i denne sag er, at EU både får markeret beslutsomhed, gjort det klart, at man ikke vil finde sig i terror på europæisk jord og indført nye sanktioner - samtidig med, at EU klart markerer, at vi vil bevare atomaftalen,” lyder vurderingen fra Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet ifølge Berlingske.

Politiken skriver, at sanktionerne ifølge Anders Samuelsen sender et vigtigt signal om, hvad EU ikke vil acceptere fra fremmede magter: “Vi forsvarer de liberale frihedsrettigheder, som er grundstammen i det europæiske samarbejde. Vi skal ikke finde os i, at der er lande udefra, som planlægger attentatforsøg på europæisk jord. Det er en fundamental overskridelse af de værdier, vi står på - derfor skal der svares markant igen,” siger han. Jyllands-Posten skriver, at udenrigsordfører for De Konservative Naser Khader ønsker at følge op på sanktionerne ved at udvise de iranske diplomater i Danmark, som kan knyttes til Direktoratet for Intern Sikkerhed og til Revolutionsgarden. “Vi skal smide dem ud. Iran er verdens største sponsor af terror, jeg ved, at de er på ambassaden. De skal ud af alle Irans ambassader i EU,” siger Naser Khader.
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 11; Børsen, s. 16; B.T., s. 7, 9; B.T. Metro, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: May spørger diskret, om briterne må blive i EU lidt endnu
Politiken skriver, at britiske diplomater diskret har udsendt følere om muligheden for at udsætte datoen for det britiske exit fra EU, og at en minister mandag i en tv-debat har talt åbent om muligheden for første gang. “Hvis det viser sig umuligt at få en fornuftig aftale vedtaget i underhuset, så kunne vi blive nødt til at forlænge,” sagde Margot James, der er minister for digitalisering, på BBC. Officielt linje vil premierminister Theresa May ikke høre tale om en udsættelse, men da alt fortsat tyder på, at May løber ind i et klokkerent nederlag, når hun 15. januar igen forsøger at få vedtaget den 585 sider lange aftale med de øvrige EU-lande i det britiske parlament, er spørgsmålet, kan den officielle holdning hurtigt blive ændret.

Jyllands-Posten skriver, at det britiske parlament er splittet i forskellige grupper, der hver især har et håb om, at Brexit kan drejes i deres retning eller helt blive aflyst, hvis det ender med et nej til Mays skilsmisse-aftale fra november. De to mest omtalte alternativer til aftalen er at forlade EU uden en aftale, det såkaldte “hårde” Brexit, samt

muligheden for en ny folkeafstemning, der helt kan aflyse Brexit. Information skriver, at en talsmand for Theresa May tirsdag efter et møde i regeringstoppen ikke desto mindre bekræftede, at aftalen som planlagt bliver sendt til afstemning i parlamentet 15. januar.

Blandt EU’s udenrigsministre holdes døren på klem for en udsættelse af datoen for Brexit. “Hvis sådan en anmodning kommer, og den er velbegrundet, så vil Irland ikke stå i vejen for en forlængelse,” siger den irske udenrigsminister, Simon Coveney. Den største hurdle for vedtagelsen af Mays aftale med EU er fortsat spørgsmålet om at forhindre fysisk grænsekontrol mellem Nordirland og Irland. Ifølge aftalen skal briterne følge EU’s nuværende og kommende regler på de relevante områder og desuden underlægge sig EU-Domstolens tolkninger, og det betragtes af mange Brexit-tilhængere som et forræderi mod hele ideen med at forlade EU. Briterne skal dog ikke regne med, at vilkårene bliver anderledes. “Vi har insisteret på, og det gør vi fortsat, at en hård grænse, der deler den irske ø, er uacceptabel,” siger Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, ifølge Politiken.
Kilder: Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 9
Andre EU-historier

Interne anliggender: Her er de ledere, du skal holde øje med i år
Altinget bringer tre eksperters vurdering af henholdsvis Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, samt Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini. Om Macron siger Sébastien Maillard, direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, blandt andet: “Emmanuel Macron har behov for at undgå, at Europa-Parlamentsvalget i Frankrig forvandler sig til en folkeafstemning om ham selv. Præsidenten ønsker i stedet at fremstille sig selv som en leder, der forsvarer europæiske værdier mod nationalisterne. Så han kan sige: ‘Stem på mit parti, også selvom I måske ikke kan lide min politik i Frankrig’.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Parkeringsindgrebet er en gammeldags grænsebom
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Aabak, administrerende direktør i Danske Speditører. Han skriver blandt andet: “Vi har, siden parkeringsindgrebet så dagens lys, været vidner til et politisk spilfægteri mellem EU og Danmark, der må give anledning til dybe panderynker begge steder. Allerede i februar 2018 gjorde vi i Danske Speditører opmærksom på, at parkeringsbegrænsningen kunne være problematisk i forhold til den frie bevægelighed og det absolutte forbud mod at diskriminere på baggrund af nationalitet og etableringssted. Senere er der fra EU-Kommissionen kommet en åbningsskrivelse, som kan være startskuddet til en traktatbrudsag mod Danmark. Som svar på åbningsskrivelsen […] er transportminister Ole Birk Olesen (LA) kommet med en lodret afvisning. Spørgsmålet er, om han har grundlaget i orden til at stå så stejlt over for EU-Kommissionen.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: 2019 bliver et vigtigt år for hele EU
Altinget bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Hun skriver blandt andet: “2019 bliver et vigtigt år, ikke alene i Danmark, men i hele EU. Storbritanniens udtræden af Unionen, valg til Europa-Parlamentet, valg af ny Europa-Kommission og ny formand for Det Europæiske Råd - der er nok at tage fat på ud over det folketingsvalg, der også skal afholdes. Så meget desto mere interessant var det at høre statsministerens nytårstale, der i dette valgår trak tråde fra det danske til det europæiske demokrati og spandt dem sammen til et stærkt bånd mellem Europa og Danmark - og beklagede, at Storbritannien har valgt at kappe linerne.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Stærke mænd fra Polen og Italien samlet i EU-skepsis
Berlingske skriver, at den italienske indenrigsminister og Lega-formand, Matteo Salvinis visit til Polens hovedstad, Warszawa, for at møde den politiske leder af Polens Lov og Orden-parti (PiS), Jaroslaw Kaczynski, i dag sender et klart signal til resten af EU-systemet. Begge politikere er nemlig stærkt EU-skeptiske. “Det er tale om to højrenationale regeringer, som begge har konflikter med EU. Kaczynski har lagt op til, at det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver en kamp om nationalstaternes Europa og suverænitet, kampen mod EU-bureaukrati og det, man vælger at kalde diktater udefra. Salvini har lagt op til det samme omkring hans konflikt med EU om budgettet og generelt om værdigrundlaget for EU,” siger Søren Riishøj, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet og ekspert i Centraleuropa.
Kilde: Berlingske, s. 20

Interne anliggender: Er Matteo Salvini og hans vælgere ved at dræbe Gud?
Information rapporterer fra Italien, hvor katolske præster og centrum-venstre-borgmestre er oprørte over indenrigsminister Matteo Salvinis nye såkaldte sikkerhedslov, der kan tage rettighederne fra titusindvis af migranter og - stik imod hensigten - føre til øget kriminalitet. Loven, der blev indført i slutningen af sidste år, har fjernet muligheden for, at asylansøgere og migranter kan opnå ‘humanitær beskyttelse’, og konsekvensen kan ifølge eksperter blive, at titusindvis af migranter smides på gaden, mister retten til arbejde, sundhedspleje og skolegang.
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Plastikgaflernes exit er et varsel om nye tider
Information bringer et debatindlæg af Signe Frese, CSR-direktør i Coop. Hun skriver blandt andet: “EU-parlamentets beslutning i december om at forbyde engangsartikler af plastik markerer afslutningen på en æra. […] Onde tunger vil måske sige, at EU, ligesom mange andre, udnytter de følelser af forargelse, det vækker, når vi tænker på havfuglene med plastik i maven eller skildpadder kvalt i plastikringe. Der er jo også EU-parlamentsvalg til foråret. Jordnære, folkelige tiltag, kan nok give EU lidt tiltrængt eksistensberettigelse ... Men når det så er sagt, er EU’s tiltag alligevel skelsættende og ganske enkelt godt. Dels fordi plastikbestik rent faktisk ender i havene, når vi af uransaglige årsager ofte smider engangsservice i naturen. Dels fordi EU’s forbud for første gang sætter spørgsmålstegn ved nogle produkters berettigelse på markedet, hvis de understøtter en uholdbar brug-og-smid-væk-kultur.”
Kilde: Information, s. 13

Institutionelle anliggender: Europas valg i 2019 er også danskernes valg
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver en vigtig strømpil for, hvor Europa vil bevæge sig hen i fremtiden. Parlamentet har fået medindflydelse på det meste af EU’s lovgivning og kan gøre en forskel i mange af de sager, der optager danske vælgere. Det er bl.a. med til at afgøre fremtidens klimapolitik: Skal Europa tage lederskabet med mere ambitiøse mål for CO2-reduktioner, krav til energieffektivisering, vedvarende energi og elektrificering af transport? Skal landbrugspolitikken gøres grønnere med en drastisk reduktion af CO2-emissionerne herfra? Kan EU sætte turbo på omstillingen til en fossilfri økonomi i den nye energiunion, så medlemslandene bliver uafhængige af import af fossile brændstoffer fra autoritære regimer fra Mellemøsten til Rusland, der ikke deler vore værdier og er med til at destabilisere det nære udland?”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Jo mere vi forsøger at undertrykke kønnet, desto større rolle kommer det til at spille
Kristeligt Dagblad bringer et interview med journalist og folketingskandidat Anna Libak (V) om Europa-Parlamentets nye retningslinjer for brugen af kønsspecifikke stillingsbetegnelser og andre ord i parlamentet. Hun siger blandt andet: “Jeg kan godt se, at det til en vis grad kan være nødvendigt at gøre opmærksom på, at et embede både kan varetages af en mand og en kvinde. Men en talsmand eller en formand kan sagtens være en kvinde. Får Mette Frederiksen mere autoritet af at blive kaldt politisk leder for Socialdemokratiet i stedet for formand? Nej. Når vi hører om en formand for et politisk parti, forventer vi ikke længere automatisk, at der er tale om en mand. Ordet har altså taget farve af virkeligheden, hvor man kan sige, at man i EU i stedet forsøger at presse kunstige ord ned over virkeligheden.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Det digitale indre marked: Digital solidaritet
Politikens lederskribent skriver om digital omsætningsskat. “Så skete det. Efter få dage i 2019 blev Danmark afkoblet fra de progressive kræfter i Europa, der slår ned på den digitale tidsalders mest indlysende uretfærdighed: at techgiganter som Google, Facebook og Amazon med spekulativ kalkule jonglerer rundt med deres milliardoverskud, så de minimerer deres skat til det rene ingenting. Men i Frankrig sættes der nu en stopper for techgiganternes usolidariske skattecirkus. I sidste uge indførte Frankrig som det første europæiske land en særskat på globale techgiganter, så de fremover beskattes af den omsætning, de har i Frankrig. Og snart vil det også være slut med den form for skattespekulation i lande som Italien, Spanien og Storbritannien, der også har bebudet den helt rimelige særskat.”
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Italien hælder benzin på det franske bål med støtte til De Gule Veste
Politiken skriver, at Luigi Di Maio, der er arbejdsminister i Italien og leder af Femstjernebevægelsen, i en erklæring tager afstand fra De Gule Vestes stadigt mere voldelige protester, men samtidig understreger, at han støtter bevægelsen. Det samme gør indenrigsminister Matteo Salvini. “Jeg støtter ærlige borgere, der protesterer mod en præsident, som regerer mod folket,” udtalte han mandag. Ifølge Politiken er den franske regering rasende over den italienske indblanding i indre franske anliggender.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Tre forslag skal erstatte klima-angst med klima-ja-hatten
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet, Konservative. Hun skriver blandt andet: “Klimaets situation er for alvorlig nu. Jo - det kunne været gået meget værre, end det faktisk gør. Men at 2018 alligevel bliver rekordåret for klodens CO2-udslip, siger noget om klimaproblemernes størrelse. Derfor skal der gøres noget. Meget mere end det, der hidtil er gjort. Danmark kan kun for alvor påvirke klimaet i nødvendigt omfang for vores børnebørns skyld, hvis vi deltager aktivt og konsekvent i EU-samarbejdet, fordi EU, som endnu er verdens største frihandelsområde, kan slå med den store fluesmækker.”
Kilde: Altinget

Økonomi: Tyskland i bakgear - er i klar fare for recession
Børsen skriver, at Tysklands industriproduktion sidste efterår er faldet tre måneder i træk, og at faren for, at den negative økonomiske vækst i tredje kvartal fortsætter, vokser. Dermed er Tyskland, eurozonens største økonomi og Danmarks største eksportmarked, stærkt på vej mod en recession. “De seneste både hårde og bløde nøgletal fra Tysklands industrisektor har været så overraskende svage, at de også indeholder et fundamentalt budskab. I vores opfattelse er der noget i gang, der er udløst af mindre dynamik i den globale samhandel,” siger Andreas Rees, cheføkonom for Tyskland i Unicredit, Italiens største bank.
Kilde: Børsen, s. 17