Onsdag den 9. juni

Tophistorier

Den norske Trump-hvisker er tilbage i Det Hvide Hus
Politiken skriver, at Nato’s generalsekretær Jens Stoltenberg besøgte USA’s præsident Joe Biden i Det Hvide Hus i mandags. Den tilstedeværende presse spurgte ind til forskellen på Donald Trump og Joe Biden, hvilket Jens Stoltenberg undlod at svare på. På mødet blev der, ifølge Jens Stoltenberg, talt om Kina, global terrorisme, sikkerhedstrusler som følge af klimaforandringer og Rusland. Selvom Europa har været kritisk overfor Bidens tone overfor Kina, så behøver USA ikke frygte en kold skulder fra Europa. Europa har for meget på spil, og hilser derfor USA velkommen tilbage. Besøget sker få dage inden præsident Joe Biden rejser til Europa for at deltage i G7-møde og for at mødes med NATO og EU. Under møderne skal Joe Biden forsøge at reparere forholdet til Europa efter fire år med Donald Trump som USA’s præsident.I en kommentar i Politiken skriver international kommentator Michael Jarlner blandt andet: ”USA's præsident Joe Biden italesatte det som en test af de vestlige demokratiers evne til at stå sammen, inden han onsdag satte sig ind i Air Force One og fløj til en stribe topmøder i Europa. [...] Men USA's storpolitiske førsteprioritet har i sin grundsubstans ikke ændret sig fra Donald Trump til Joe Biden: Efter den kolde krigs afslutning og dernæst krigen mod terror er det nu stormagtsrivaliseringen med Kina, der mere end noget andet driver amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I det 21. århundrede. [...] Men hvor Trump skruede op for rivaliseringen med Kina, alt imens han hånede USA's mangeårige partnere i Nato og EU, så kommer Joe Biden til Europa for at trække dem med ind i USA's forsøg på at inddæmme Kina. Det er i høj grad det, han gerne vil tale om på de kommende dages topmøder i først G7-landegruppen med nogle af verdens førende demokratier og dernæst i Nato og med EU's ledere. [...] Men der er også orme, der fortsat gnaver i forholdet til Europa: USA's beslutning om at trække sig ud af Afghanistan blev taget hen over hovederne på de europæiske allierede. De var heller ikke klar over, at den amerikanske præsident sidenhen ville tilslutte sig kravet om at ophæve patenterne på covid-19-vacciner. [...] Så det kan godt være, at Joe Biden taler meget om Europa. Men det er ikke ensbetydende med, at han også venter på, at Europa taler”.

I en indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder, at: ”Præsident Bidens udenrigspolitiske hovedfokus er opgøret mod Kina, der handler om handel, økonomi, teknologi og sikkerhed [...] Det komplicerede forhold mellem de tre økonomiske giganter USA, Kina og EU er i centrum, når Air Force One med præsident Joe Biden onsdag morgen letter med kurs mod Europa [...] Markedet i Kina er enormt, men det kan blive enhver virksomheds “Sophie's Choice”, hvis man skal vælge mellem forbrugere i Kina eller i Vesten. I lyset af at dansk eksport til EU, USA, Kina og Storbritannien udgør knap 75 pct. af den samlede danske eksport på sidste år 1191,9 mia. kroner, er det derfor på ingen måde ligegyldigt, hvordan den fortsatte magtkamp udspilles. [...] Joe Biden gjorde sin politik klar, da han på den årlige sikkerhedskonference i München i februar sagde, at USA, Europa og Asien sammen skal “sætte en stopper for den kinesiske regerings økonomiske misbrug og tvang.” Svaret fra EU er både blødere og varieret. Især forbundskansler Angela Merkel plejer sit baglands erhvervsinteresser. [...]. Tværtimod var det efter tysk pres, at EU, kort inden Biden overtog Det Hvide Hus, pressede på for at få underskrevet en stor investeringsaftale mellem EU og Kina, der i Beijing, Berlin og Bruxelles tillagdes stor symbolsk betydning. Siden er den lagt på is på grund af mindre, gensidige sanktioner udløst af kritik af forholdene i netop Xinjiang-provinsen. [...] Kina er nu i fuld gang med den ofte succesfulde del-og-hersk-strategi over for EU, der ikke har fundet en fælles platform over for Riget i Midten. I forrige uge tog udenrigsministrene fra Irland, Polen, Ungarn og Serbien (der ikke er et EU-land) imod en invitation fra deres kollega, Wang Yi, til et møde i Guiyang i det sydvestlige Kina. Den irske deltagelse var den største overraskelse. Udenrigsminister Simon Coveney præsenteres nu i kommunistpartiets avis, Global Times, som en “stabil kraft i EU,” der skal sikre et stabilt forhold mellem Kina og EU. Kina er i øvrigt blevet det næststørste marked for irsk kød og mejeriprodukter. [...] Nye tiltag fra EU-Kommissionen om screening af udenlandske investeringer er meget langt fra USA's omfattende forbud mod eksport til Kina af bl.a. avanceret elektronik, for slet ikke at tale om Donald Trumps store straftold på import fra Kina, som Biden ikke gør nogen foranstaltninger til at ændre [...] Den demokratiske præsident har demonstreret, at USA's Kina-politik ikke er afhængig af, hvilken præsident eller hvilket parti der sidder i Det Hvide Hus eller har flertallet i Kongressen. I EU er man derimod nationalt og politisk splittet. "Det er økonomi- og handelspolitik, der kan blive meget nærværende for danske eksportvirksomheder.”
Politiken, s. 6; Børsen s. 16 (09.06.2021)

Prioriterede historier

Global skatteaftale kan belønne danske dukse og statskassen
Jyllands-Posten skriver, at en ny global skatteaftale vil være en gevinst for Danmarks statskasse og danske virksomheder. Verdens syv største økonomier forventes på næste uges G7-topmøde at blive enige om hovedtrækkene bag en ny global selskabsskat. Den globale skat vil udjævne skatteforholdene i verden og vil derved skabe mere fair konkurrencevilkår for danske virksomheder. ”Vi er kommet et skridt nærmere en global minimumskat på selskabernes profit. Hele forretningsmodellen for skattely går i stykker,” siger Thomas Tørslev, forsker i internationale skattely og økonom i tænketanken Kraka. Skatteaftalen har, ifølge eksperter, potentiale til at øge danske erhvervslivs konkurrenceevne. Ifølge Kraka kan overflødiggørelsen af skattely betyde op mod 6.5 milliarder kroner ekstra i statskassen årligt. Der er dog også risiko for, at aftalen vil skabe flere skjulte skatteaftaler og flere administrative udgifter til erhvervslivet. Aftalen indeholder også en skatteordning, hvor de største selskaber tvinges til at betale skatteandele i de lande, hvor pengene tjenes. Dog er denne sats væsentligt lavere, end i andre udspil, fra bl.a. EU. Den globale skatteaftale vurderes dog først at have opnået tilstrækkelig opbakning, når modellen accepteres af størstedelen af medlemslandene i OECD. EU-kommissionens forslag er derfor endnu ikke taget af bordet. Et worst case scenario ved OECD-aftalen kan, ifølge skatteministeriet dog blive, at Danmark mister 1 milliard kroner i tabte selskabsskatter. Ifølge CEPOS kan dette tal dog blive endnu højere.”Det er også stadig usikkert, om man får ryddet helt op i virvaret af lokale fradrag og subsidier, som store virksomheder nyder godt af på de fleste markeder,” vurderer Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. Ifølge Erhvervsministeriet bestod 62 procent af de 35 milliarder selskaber i Danmark modtog i erhvervsfremme af diverse skattefradrag. ”Så kan vi ende med en global konkurrence på fradrag i stedet for selskabsskat,” siger Otto Brøns Petersen.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, at: ”Diverse nationale regeringer, organisationer og også EU har igennem flere år luftet planer om en global skattepolitik, men først da USA, under Joe Biden, i foråret fremlagde et udspil for en global selskabsskat, er der for alvor kommet skub i processen. USA lagde i første omgang op til en global minimumsskat på 21 procent. G7-landene håber nu, at aftalen kan udvides til G20-landene, der blandt andet inkluderer Kina, Rusland, Sydafrika og Saudi-Arabien, og senere kan vedtages af OECD. [...] En undersøgelse foretaget af nystiftede Det Europæiske Skatteobservatorium vurderer, at EU årligt vil modtage omkring 50 milliarder euro fra multinationale virksomheder, hvis OECD accepterer en sats på 15 procent. [...] Præsidenten for Europa-Parlamentet, David Sassoli, skriver på Twitter, at aftalen er et skridt i den rigtige retning, og at ”vi bliver nødt til at komme ud af covid19-krisen med en større grad af lighed”. [...] Men forslaget møder også kritik for slet ikke at være vidtrækkende nok. Ngo'en Oxfam udtaler således til The Guardian, at det globale system med skattely vil fortsætte med at eksistere. [...] Et land som Irland vil gøre alt for at bevare de skattefordele, der har skabt økonomisk vækst i landet.”
Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 10 (09.06.2021)

Det digitale indre marked

Claus Meyer investerer i ny streamingtjeneste
Iværksætter og kok, Claus Meyer, er medinvestor i ny streamingtjeneste. Tjenesten ”Mesterlære” er en platform for erfaringsdelende uddannelsesdokumentarer med profiler indenfor erhverv, kunst og kultur. EU-kommissær Margrethe Vestager er blandt deltagerne i de planlagte afsnit.
Jyllands-Posten, s. 8 (09.06.2021)

IT-branchen om EU’s kunstig intelligens-udspil: Brug for flere incitamenter og færre benspænd
Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-branchen, skriver i et debatindlæg på Altinget, at: ”I april kom EU-Kommissionen med et forslag til, hvordan kunstig intelligens kan reguleres på verdensplan. [...] Reglerne skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene. Når det er sket, begynder en implementeringsperiode, hvorefter reglerne vil være gældende i hele EU. [...] Lovprocessen rejser dette grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal vi udnytte kunstig intelligens? [...] Der er ingen tvivl om, at der overalt bliver talt om brugen af kunstig intelligens. 88 procent af de danske virksomheder melder således, at de enten bruger eller er i gang med at teste AI hos dem, mens 91 procent i det offentlige forventer at bruge kunstig intelligens inden for bare tre år. [...] Et marked IDC forventer stiger med 16,4 procent globalt, og som i år vil runde en samlet omsætning på næsten 2.000 milliarder kroner. [... ] Derfor giver det også god mening, at både EU og Danmark fokuserer på dette område. [...] Men det er ikke bare en teknologi eller marked, der er interessant på grund af vækstraterne. Brugen af RPA, Machine Learning og AI vil være nogle af de teknologier, der potentielt kan være med til for alvor at rykke både erhvervslivet og samfundet ind i det 21. århundrede. [...] Potentialet bliver dog kun indfriet, hvis vi også er med til at skabe en efterspørgsel. Gør vi ikke det, kan vi godt vinke farvel til ambitionen om, at EU kan blive globalt ledende inden for AI. [...] Lande som Kina og USA har allerede fuld fart på at understøtte efterspørgslen, og der bliver investeret massivt i at opbygge et kæmpe marked for disse løsninger. [...] Her har EU så valgt at lægge nogle benspænd ind i forhold til en regulering, hvor man som virksomhed kan få ekstremt store bøder, hvis ikke éns løsninger er sikre, gennemsigtige, etiske, objektive og under menneskelig kontrol. [...] Udfordringen er bare, at disse krav i praksis bliver enormt svære at efterfølge, og kan afskrække mange virksomheder - især mindre, og offentlige institutioner til overhovedet at komme i gang.”
Altinget (09.06.2021)

Finansielle anliggender

Nej vi skal ikke opgive fastkurspolitikken Thulesen Dahl
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Vi bør ifølge Kristian Thulesen Dahl (DF) blot opgive fastkurspolitikken. Uden fastkurspolitikken kan vi selv sætte renten, og vi kan dermed bevæge os ud af det negative territorium, ræsonneres i Altinget. Men så simpelt er det ikke. Det vil have vidtrækkende konsekvenser at opgive snart 40 års fastkurspolitik - og såvel de kortsigtede som de langsigtede skadevirkninger risikerer at overstige de usikre gevinster. […] Forslaget fra DF er ren populisme og handler nok mere om at skubbe til danskernes EU-skepsis, end om at styrke de økonomiske strukturer. Det klæder ikke et bestyrelsesmedlem af Nationalbanken. Vi skal være glade for, at han aldrig er blevet finansminister.”
Børsen, s. 36 (09.06.2021)

Renten faldt i afventende marked
Tirsdag faldt renterne i Europa i et afventende obligationsmarked, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Markedsdeltagerne venter på torsdagens udmelding fra rentemødet i Den Europæiske Centralbank og ikke mindst amerikanske inflationstal for maj.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20 (09.06.2021)

Grundlæggende rettigheder

3.241 forskere til regeringen: Tag klart afstand fra angrebet på forskningsfriheden
3.241 forskere står som afsendere på et debatindlæg i Politiken, hvor de advarer mod politiske indskrænkelser overfor forskningsfriheden i Danmark. ”1. juni vedtog Folketinget et forslag om ”Overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”. Forslaget blev vedtaget med et flertal af 72 mod 24 stemmer, og alle større partier stemte for, Socialdemokratiet side om side med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Nye Borgerlige. [...] I vedtagelsesteksten står der: »Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. [...] Vedtagelsen repræsenterer kulminationen af intens lobbyisme og politiske kampagner mod bestemte forskningsmiljøer styret af politikere og debattører på tværs af det politiske spektrum. Disse kampagner har særligt været rettet mod kritisk forskning og undervisning, især race-, køns-, migrations- og postkoloniale studier er blevet angrebet. [... ] LIGNENDE ANGREB på forskningsfriheden har fundet sted i adskillige andre europæiske lande i løbet af det sidste år. I en rangering af forskningsfrihed i EU ligger Danmark allerede i bunden (nummer 24 ud af 28 europæiske lande i 2017). [...] Den nye vedtagelse fra Folketinget, og lignende angreb på forskningsfriheden, risikerer desuden at begrænse Danmarks evne til at rekruttere internationale topforskere og studerende, udvikle internationale samarbejder og tiltrække ekstern og international forskningsfinansiering (inklusive EU-midler). Akademisk og intellektuel nytænkning kvæles, hvis forskere får besked på, hvad de skal forske i og hvordan. [...] Hvis vi vil have forskning i international topklasse på danske universiteter, så fører denne politiske vedtagelse os længere væk fra det mål."
Politiken, s. 6 (09.06.2021)

Handel

Europa skal gøre sig mindre sårbar uden at lukke sig om sig selv
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i tænketanken Europa, at: ”Under slagordet ”åben strategisk autonomi” skal EU bl.a. blive bedre til at sikre Europas økonomiske interesser, herunder bedre forsyningssikkerhed på strategiske områder - eventuelt ved hjemtagning af produktionen til EU-området. Dette lyder jo besnærende, men er i praksis en kompliceret proces. [...] For det første giver det reelt ikke øget sikkerhed selv at producere slutprodukterne, hvis Europa stadig vil være afhængig af de nødvendige råvarer som f.eks. sjældne jordarter, der er afgørende for EU's grønne og digitale omstilling, og hvor Kina nu har en helt dominerende position. [...] For det andet er prisen på produkter, der hjemtages til produktion, ofte ikke konkurrencedygtig. [...]For det tredje er EU-landene selv underleverandører på mange områder til andre lande, så hvis EU trækker dele af produktion tilbage til Europa, vil modsvaret være, at andre lande gør det samme. Sådan en global forsyningspatriotisme vil betyde, at alle taber økonomisk, og forsyningssikkerheden svækkes yderligere. [...] Så sent som på EU-topmødet 25.-26. marts i år var alle medlemslande da også enige om at styrke det indre marked ved at implementere og håndhæve aftaleregler. Det har man imidlertid sagt før, men reelt er der sket meget lidt de seneste år, så her er der behov for en politisk indsats. [...] Der er også nu mere fokus på EU's industripolitik, hvor kommissionen i sit oplæg fra 5. maj i år har analyseret de områder, hvor EU er særlig sårbar over for leverancer udefra, bl.a. sjældne jordarter, mikrochips, batteriproduktion og ikke mindst det sundhedsmæssige og medicinske område, hvor EU ser på sit kriseberedskab til imødegåelse af fremtidige pandemier. [...] Øget forsyningssikkerhed er mere centralt end nogensinde for virksomheder og politikere. Offentlig-privat samarbejde vil være nødvendigt for at nå effektive og økonomiske løsninger. Og der skal findes den rigtige balance mellem at mindske EU's sårbarhed og undgå forsyningspatriotisme.”
Jyllands-Posten, s. 26 (09.06.2021)

Falske varer for milliarder sælges i EU
Christian Archambeau, direktør for EU-kontoret for intellektuel ejendomsret, EUIPO, siger i et videointerview med Børsen, at særligt inden for lægemidler og medicinsk udstyr er udfordringer med falsknerier vokset under pandemien. Tirsdag gjorde Archambeau og EUIPO status på udfordringerne med falske varer og andre brud på den intellektuelle ejendomsret i en ny rapport. Det anslås, at falske varer for godt 900 mia. kroner strømmer ind i EU på årsbasis. Både OLAF, Europol og den europæiske anklagemyndighed er i gang med at finde og retsforfølge de ansvarlige.” De falske varer giver ikke kun økonomiske tab, men også risici for sundhed og sikkerhed,” pointerer Christian Archambeau og fortsætter: “Men det gode er, at vi også begynder at se en større bevidsthed hos forbrugerne.”
Børsen, s. 1, 17 (09.06.2021)

Institutionelle anliggender

Æh, bæh, buh, det’ sjovt at være lille
I en opinion i Berlingske skriver tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen (V), at: ”Punkt for punkt ser vi, at der skæres i de små medlemsstaters særstilling i EU. De er selv ude om det, for skal Unionen fungere, kan den ikke lade sig tage som gidsel af småstaters luner. [...] For et lille land i EU har det på mange måder meget lettere end de store lande. Vi har en uforholdsmæssig stor indflydelse i forhold til vores størrelse, og vi nyder godt af samme fordele som lande, der er meget større end os selv, og som tidligere i historien bare tromlede hen over os, hvis det passede i deres kram. [...] Det er en kendsgerning, som passer dårligt med billedet af, at vi bliver undertrykt i EU. Men det er ikke desto mindre en kendsgerning. [...] Tre fjerdedele af EUs befolkning lever i syv medlemslande. Resten er spredt over 20 lande. Alle lande har en kommissærpost, uanset størrelse. Og de små lande har uforholdsmæssigt mange medlemmer af EU-Parlamentet. [... ] Ministerrådet er også særdeles ulige fordelt, og det giver de små lande store muligheder for at slå sig sammen i for eksempel blokerende minoriteter. [...] Et andet ømt område er statsborgerskab. [...] Det misbruges tydeligvis af medlemslande som Cypern og Malta, som sælger statsborgerskab og nationale pas til folk, der er rede til at betale en heftig pris for at få en fod indenfor i EU. Adskillige russiske oligarker har benyttet sig af dette smuthul. EU-Kommissionen raser, men kan ikke gøre noget, sådan som reglerne er i dag. [...] En reform af kommissionens størrelse og arbejdsform er stærkt påkrævet. Der må strammes til, så initiativerne begrænses til, hvad der er nødvendigt. Subsidiaritetsprincippet skal overholdes. Med for mange kommissærer med hver deres interesser, risikerer vi en strøm af initiativer, som undergraver respekten for unionen hos for eksempel erhvervsledere, der ikke forstår, hvorfor deres ledelsesret skal udhules af besynderlige og unødvendige initiativer. [...] Det er vigtigt, at de små lande i Europa tager bestik af situationen og indretter deres politik derefter.”
Berlingske, s. 23 (09.06.2021)

Klima

Bygherreforeningen: Renovering bør vurderes på forenklede parametre
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik L. Bang, og Graves K. Simonsen, direktør og projektchef i Bygherreforeningen, at: ”Renovering er en afgørende faktor for at nå i mål med 70 procents-målsætningen i 2030 og den fulde CO2-neutralitet i 2050. Jo mere vi kan genanvende de eksisterende bygninger, desto mindre har vi brug for at bygge nyt. [...] Nøgleparametrene er noget så indlysende som god vedligeholdelse, optimering og transformation af vores eksisterende bygningsmasse. [...] Senest er forhold som energieffektivisering og CO2-besparelser samt både cirkulær økonomi og totaløkonomi taget op. Skal Danmark indtage førertrøjen på renoveringsområdet, må EU's Renovation Wave og IEA's anbefalinger om energieffektivisering omsættes til handlinger. [...] Vi har allerede betydelig viden om den potentielt store rolle, som renovering kan spille for den grønne omstilling. Koblet med indsigter i, hvilke forhold der er afgørende for at sætte fart i bedre og mere renovering, er det på tide at sætte turbo på udviklingen med en styrkelse af bæredygtighedsstrategien på renovering og drift af de eksisterende bygninger.”
Altinget (09.06.2021)

Den danske klimapolitik bør afvikles
Administrerende direktør David Munk-Bogballe skriver i en kronik i Information, at FN's klimapanel forventer, at menneskehedens velfærd vil øges med 450 procent i det 21. Århundrede: ”Klimakrisen” bliver på ingen måde verdens undergang [...] Energistyrelsens forventning er, at Danmark uden yderligere tiltag end de eksisterende automatisk vil reducere udledningerne med 18 millioner tons i 2030 og således leve op til de øvrige EU-landes reduktionsmål på 55 procent. Det er selvfølgelig ikke 70 procent, så det, vismændenes CO2-afgift skal forårsage, er en årlig reduktion på yderligere 14 millioner tons. [...] I forhold til den den grønne omstilling kan Danmark selvfølgelig byde ind med andre eksportvarer. Vindmølle-, solcelle- og biogasteknologi, eksempelvis. I klimavismændenes rapport forventes det, at landvindmøller og solceller ”under det nuværende energi- og CO2- afgiftssystem bliver konkurrencedygtige om ganske få år”. [... ] Det betyder altså, at det i øjeblikket og i alle år, teknologierne har været brugt indtil nu, har været nødvendigt at støtte dem massivt med skattefinansierede tilskud. Det samme gælder for havvindmøller, der heller ikke om 10 år forventes at være konkurrencedygtige uden statsstøtte. [...] DET OVERSKUD, regeringen forventer at skabe via det 210 milliarder dyre energiøsprojekt i Nordsøen, afvises derfor også af eksperter, der snarere mener, der bliver tale om et underskud på op mod 77 milliarder kroner. [...] En EU-undersøgelse har for nylig konkluderet, at atomkraft er en bæredygtig, sikker og vedvarende energikilde. Sammenlignet med sol- og vindkraft har atomkraft også den fordel, at der produceres energi i alt slags vejr, så hvis man som stat skal støtte grøn energi, kunne man med fordel starte der."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (09.06.2021)

Nye og mere ambitiøse grønne planer er på vej fra de store industrilande. Nu skal befolkningerne overbevises
Klimadagsordenen på det kommende G7-topmøde lægger op til store beslutninger og efterfølgende udfordrende samtaler med befolkningerne, skriver journalist og forfatter Jørgen Sten Nielsen i en analyse i Information: ”På forhånd er G7- og COP26værten, den britiske premierminister Boris Johnson, trådt i karakter med budskabet for nylig om et nationalt klimamål på 78 procent CO2-reduktion i 2035 i forhold til 1990-niveauet. Også Tysklands kansler Angela Merkel og hendes regering har skærpet de tyske klimamål: 65 procent reduktion af udledningerne i 2030, 88 procent i 2040 og klimaneutralitet i 2045. [...] I USA har præsident Joe Biden genfødt det amerikanske klimaprogram med blandt andet målet om en elsektor helt uden CO2-forurening i 2035 og nettonul-udledninger fra hele økonomien senest i 2050. [...] Der er derfor skabt forhåbninger om et mærkbart klimapolitisk spring fremad, når G7-landene - Storbritannien, Tyskland, USA, Frankrig, Italien, Canada og Japan plus EU - er til topmøde fredag til søndag. [...] For det første aftalte finansministrene på deres møde i sidste uge at ”bevæge sig imod” en pligt for erhvervsvirksomheder til at rapportere om deres klimapåvirkning og om klimarisici forbundet med påtænkte projekter og investeringer. Det vil give investorer bedre muligheder for at vælge klimabelastende selskaber og projekter fra til fordel for grønne satsninger og således fremme pengestrømme og bevægelse mod en mere bæredygtig økonomi. [...] For det andet holdt G7's miljøog klimaministre den 20.-21. maj deres eget møde med vedtagelsen af et omfattende fælles kommuniké med ambitiøse signaler. Over 22 sider forsikrer ministrene, at de vil ”omstille vore økonomier for at fremme bæredygtig udvikling, levere anstændige grønne job og opbygge modstandskraft.” [...] G7-regeringerne har imidlertid også udfordringer på hjemmebane. I både Storbritannien, Tyskland og Frankrig har man - ligesom i Danmark - mærket, hvordan ambitiøse klimamål og -løfter umiddelbart giver opbakning og optimisme i brede dele af offentligheden, men hurtigt kan vende til vrede og skuffelse, hvis der ikke efterfølgende leveres tilpas hurtigt, overbevisende og socialt retfærdigt fra politisk hold. [...] I Johnsons eget bagland, fra det konservative parlamentsmedlem Steve Baker, udtrykkes det sådan: ”Jeg er bekymret for, om vi ender med samme type problem, som vi havde med EU. Det er den politiske elite, der er blevet enige med sig selv om, hvad vi bør gøre, uden at bringe befolkningen om bord ved tydeligt at forklare, hvad det indebærer for folks liv.”
Information, s. 1-13 (09.06.2021)

Regeringen må byde på mere end ren luft
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem, Europa-Parlamentet og Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, København. De skriver blandt andet: ”Allerede i dag kommer 75 procent af drivhusgasserne fra vores byer, så skal vi nå vores klimamål, er fremtidens byer nødt til at være grønne. […] Det er oplagt, at vi går forrest i København. Vi er allerede en del af klimanetværket C40, og i EU har vi et mål om, at der i 2030 er 100 klimaneutrale byer i Europa. På Venstres initiativ har vi på Københavns Rådhus for nylig vedtaget en international strategi, der netop sigter mod at blive en storby, der gennem innovative velfærdsløsninger og bæredygtige løsninger fører an i en global ansvarlig udvikling og i kampen mod klimakrisen. Vi skal inspirere omverdenen med vores grønne byløsninger. Verden er på en fælles klimamission, og byernes innovative rolle i den kamp kan ikke overvurderes.”
Børsen, s. 35 (09.06.2021)

Konkurrence

Medier sejrer over Google og slår afgørende hul i magtbasen
Den franske konkurrencemyndighed har vurderet, at Google har misbrugt sin dominerende stilling på det digitale annonceområde til at skade franske medier. Dommen får højst sandsynligt også indflydelse på Googles aktiviteter i Danmark. Det skriver Politiken. Ulovlighederne straffes med en bøde på 1.6 millarder kroner. Google accepterer bøden. Isabelle De Silva, chef for den franske konkurrencemyndighed udtaler, at forliget, ”gør det muligt at etablere en fair konkurrence for alle spillere og for udgiverne at få mest muligt ud af deres deres annoncepladser.” Hos Konkurrencestyrelsen i Danmark udtaler, Calus Galbo-Jørgensen, chef for Center for Digitale Platforme: ”Konkurrencereglerne er meget ens i EU-landene, og myndighederne samarbejder tæt. Når en adfærd er ulovlig i Frankrig, så er den det med overvejende sandsynlighed også i Danmark - dog afhængigt af de lokale markedsforhold.”
Politiken, s. 9 (09.06.2021)

Migration

Udrejsecentre får ikke udviste asylansøgere til at rejse hjem
Kristeligt Dagblad skriver, at trods stramninger er antallet af afviste asylansøgere på landets udrejsecentre ligget på det samme niveau siden 2016. Det viser tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen. I 2020 var 566 af disse i kategorien ”fastlåste”. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke kan tvangsudsendes til deres hjemland, fordi der ikke er aftale med hjemlandet om sådan et samarbejde. ”Udrejsecentre beror på en antagelse om, at hvis folk ikke vil rejse hjem frivilligt, så kan man lægge pres på dem ved at skabe nogle dårlige rammer for dem. I min forskning ser jeg ingen tegn på, at det er en særlig effektiv metode,” siger Katrine Syppli Kohl, forsker i asylsystemet og ph.d. ved VIVE. Som det eneste land i EU har Danmark besluttet at indrage opholdstilladelserne fra Syriske flygtninge fra området omkring hovedstaden Damaskus. Op imod 500 Syriske flygtninge risikere at miste deres opholdstilladelse og havne på et udrejsecenter. Rasmus Prehn (S), Udlændingeordfører i Socialdemokratiet, kalder det danske udrejsesystem ”ordentligt”, og udtaler: ”Man skal ikke belønnes for at ignorere de danske myndigheders anvisninger. Det vil i praksis være det, der skete, hvis vi sagde 'ok, nu har I modsat jer Flygtningenævnet og myndighedernes afgørelser i tilpas mange år, men I får alligevel lov til at gøre, som det passer jer.”

I et debatlæg i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, at: ”Danmark møder kritik i internationale medier for ændringen i udlændingeloven, der åbner op for, at Danmark kan sende asylansøgere til et tredjeland. El Pais skriver i en leder: ”Det drejer sig helt basalt om et farvel til et af de grundlæggende principper i det moderne Europa, nemlig viljen til at tilbyde beskyttelse til dem, der flygter fra forfølgelse og rædsel. Loven er blevet fremmet af en regering ledet af det socialdemokratiske parti i et foruroligende symptom på den kulturelle triumf for den ekstreme højrefløjs migrationsideologi. FN, Europa-Kommissionen og andre enheder har med god grund kritiseret initiativet. Politikernes forsøg på at stoppe ulovlige strømme af migration er forståeligt, og i mange tilfælde overstiger immigrationen landenes modtagekapacitet. Men dette berettiger ikke et brud med grundlæggende moralske principper.”
Kristeligt Dagblad, s. 2, s. 10 (09.06.2021)

Retslige anliggender

EU klar med sag mod Tyskland
EU har en sag om traktratbrud på vej mod Tyskland. Det skriver Ekstra Bladet. Et stimulusprogram med opkøb af obligationer i Den Europæiske Centralbank er ifølge toneangivende tyske stemmer i strid med landets forfatning. EU-Domstolen har ellers tidligere slået fast, at opkøbsprogrammet er problemfrit.
Ekstra Bladet, s. 16 (09.06.2021)

Udenrigspolitik

Dansk økonom om rigsfællesskabet: Grønland er bedre stillet med tætte bånd til USA
Altinget bringer et debatindlæg af økonom Steen Leth Jeppesen, som blandt andet skriver: ”USA har med tiden erkendt at have betydelige interesser i Grønland ud over de rent militære i forbindelse med Thule-basen. I den arktiske stormagtskonkurrence mellem USA, Rusland og Kina vil USA ikke kunne acceptere, at Grønland driver bort. Der vil være adskillige fordele for Grønland ved at slippe ud af det danske favntag. Det militære aspekt er i sig selv af stigende betydning, men dertil kommer mulig ny minedrift, sjældne jordarter og andre ressourcer, samt i det hele taget den fundamentale geopolitiske realitet, at Grønland er en del af det nordamerikanske rum. Det må samlet antages at være en vigtig del af årsagen til, at udenrigsminister Antony Blinken for nyligt besøgte København. […] EU har øerne aldrig deltaget i, og mon ikke færøske politikere formår at byde sig til i en international skønhedskonkurrence, så det mindste lokalsamfund fremdeles kan få en bro eller tunnel. De skal nok også klare sig uden 'rigsfællesskabet'.”
Altinget (09.06.2021)

Den populære ambassadør står til at blive præsidentens hofmarskal
Tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, er blevet indstillet til at blive Chief Of Protocol for Bide-regeringen. Stillingen har rang af ambassadør og man fungerer formelt set som USA’s udenrigsminister. Ifølge lektor på Center for Amerikanske studier ved SDU Niels Bjerre-Poulsen, er stillingen at sammenligne med Dronningens Hofmarskal. Stillingen indebærer blandt andet også, at det er Rufus Giffords ansvar at sørge for, at der er en stol til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvis hun aflægger USA’s præsident et besøg.
Jyllands-Posten, s. 29 (09.06.2021)