Rapport om bekæmpelsen af desinformation

Kommissionens og Unionens højtstående repræsentants rapport om de fremskridt, der er gjort med bekæmpelsen af desinformation, og de vigtigste erfaringer fra valget til Europa-Parlamentet som bidrag til EU-ledernes drøftelser i næste uge.

En af de største udfordringer for lande over hele verden er at beskytte vores demokratiske processer og institutioner mod desinformation. For at tage denne udfordring op har EU taget teten og indført en robust ramme for en koordineret indsats, der fuldt ud respekterer europæiske værdier og grundlæggende rettigheder. I den fælles meddelelse, der blev fremlagt i dag, gøres der rede for, hvordan handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation og valgpakken har bidraget til at bekæmpe desinformation og bevare integriteten i EU-valget.

Højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini, næstformand med ansvar for det digitale indre marked Andrus Ansip, kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder Věra Jourová, Kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen Julian King og kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund Mariya Gabriel udtaler i en fælles erklæring:

"Den rekordhøje deltagelse i valget til Europa-Parlamentet viser tydeligt borgernes stigende interesse for europæisk demokrati. Vores tiltag, bl.a. oprettelsen af netværk for valgsamarbejde på nationalt plan og EU-plan, har bidraget til at beskytte vores demokrati mod forsøg på manipulering.

Vi er sikre på, at vores bestræbelser har bidraget til at begrænse indvirkningen af desinformationskampagner, herunder fra udenlandske aktører, gennem tættere koordinering mellem EU og medlemsstaterne. Der forestår dog stadig et stort arbejde. Valget til Europa-Parlamentet var ikke helt fri for desinformation, og vi skal ikke acceptere dette som den nye norm. Ondsindede aktører ændrer hele tiden strategier. Vi skal bestræbe os på at være foran dem. At bekæmpe desinformation er en fælles langsigtet udfordring for EU-institutionerne og medlemsstaterne.

Forud for valget så vi tegn på en koordineret falsk opførsel, der tog sigte på at udbrede polariserende materiale på onlineplatforme, bl.a. gennem anvendelsen af bots og falske konti. Onlineplatforme har derfor et særligt ansvar for at håndtere desinformation. Med vores aktive støtte har Facebook, Google og Twitter gjort fremskridt i henhold til adfærdskodeksen om desinformation. De seneste månedlige rapporter, som vi offentliggør i dag, bekræfter denne tendens. Vi forventer nu, at onlineplatformene fastholder momentum, optrapper deres bestræbelser og gennemfører alle forpligtelserne i henhold til kodeksen."

Det er stadig for tidligt at drage endelige konklusioner om niveauet for og indvirkningen af desinformation i det seneste valg til Europa-Parlamentet, men det er klart, at EU's tiltag sammen med adskillige journalister, faktatjekkere, platforme, nationale myndigheder, forskere og civilsamfundet har bidraget til at afværge angreb og blotlægge forsøg på indgriben i vores demokratiske processer. Øget bevidstgørelse af borgerne har gjort det sværere for ondsindede aktører at manipulere den offentlige debat.

EU's tiltag har især haft fokus på fire supplerende indsatsområder:

1. EU har styrket sin kapacitet til at identificere og imødegå desinformation gennem taskforcen for strategisk kommunikation og analyseenheden for hybride trusler under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Den har også forbedret sin koordinerede indsats ved at oprette systemet til hurtig varsling med henblik på at lette udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne.

2. EU har arbejdet sammen med onlineplatforme og erhvervslivet gennem en frivillig adfærdskodeks om desinformation med henblik på at øge gennemsigtigheden af politisk kommunikation og forebygge manipulerende anvendelse af deres tjenester for at sikre, at brugerne ved, hvorfor de ser specifikt politisk indhold og reklamemateriale, hvor de kommer fra, og hvem de kommer fra.

3. Kommissionen og den højtstående repræsentant har i samarbejde med Europa-Parlamentet bidraget til at øge bevidstheden om og modstandsdygtigheden over for desinformation i samfundet, navnlig gennem større udbredelse af faktabaserede budskaber og fornyede bestræbelser på at fremme mediekompetence.

4. Kommissionen har støttet medlemsstaternes bestræbelser på at sikre valgets integritet og styrke modstandsdygtigheden i Unionens demokratiske systemer. Oprettelsen af valgnetværk på EU-plan og nationalt plan med forbindelse til systemet til hurtig varsling har forbedret samarbejdet om potentielle trusler.

Der er dog stadig meget, der skal gøres for at beskytte EU's demokratiske processer og institutioner. Desinformation er en trussel, der hurtigt ændrer sig. Interne og eksterne aktører, især med tilknytning til russiske kilder, skifter taktik i takt med de foranstaltninger, der vedtages af lande og onlineplatforme. Fortsat forskning og tilstrækkelige menneskelige ressourcer er nødvendige for at imødegå nye tendenser og former for praksis, bedre at opdage og blotlægge desinformationskampagner og øge beredskabet på EU-plan og nationalt plan.

Onlineplatformene opdateres efter adfærdskodeksen

Onlineplatforme har et særligt ansvar for at håndtere desinformation. Kommissionen offentliggør i dag de seneste månedlige rapporter fra Google, Twitter og Facebook i henhold til den selvregulerende adfærdskodeks om desinformation. Rapporterne fra maj bekræfter tendensen fra tidligere Kommissionsvurderinger. Siden januar har alle platforme gjort fremskridt med hensyn til gennemsigtigheden i politiske reklamer og offentliggørelsen af sådanne reklamer i biblioteker, der stiller nyttige værktøjer til rådighed til analyser af politiske aktørers reklameudgifter i hele EU. Facebook har truffet foranstaltninger med henblik på at sikre gennemsigtigheden for emnebaseret reklame, hvorimod Google og Twitter halter bagefter i denne henseende.

Bestræbelser på at sikre tjenesternes integritet har bidraget til at stoppe omfanget af forsøg på manipulering rettet mod EU-valget, men platformene skal blive bedre til at forklare, hvordan fjernelsen af bots og falske konti har begrænset udbredelsen af desinformation i EU. Google, Facebook og Twitter beretter om forbedringer med kontrollen med reklamers placering for at begrænse ondsindet clickbait-praksis og mindske reklameindtægterne for dem, der udbreder desinformation. Der er dog ikke gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til udviklingen af værktøjer til at øge gennemsigtigheden og pålideligheden af de websteder, hvor reklamerne er.

Til trods for de opnåede resultater er der stadig meget at gøre: alle onlineplatforme skal give mere detaljerede oplysninger, der gør det muligt at identificere ondsindede aktører og de medlemsstater, der er mål for angreb. De bør også intensivere deres samarbejde med faktatjekkere og styrke brugernes stilling for bedre at opdage desinformation. Endelig bør platformene give forskersamfundet meningsfuld adgang til data i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. I denne henseende har Twitters seneste initiativ om at frigøre relevante datasæt i undersøgelsesøjemed åbnet op for muligheden af uafhængige undersøgelser af ondsindede aktørers desinformationskampagner. Kommissionen opfordrer endvidere platformene til at anvende deres gennemsigtighedspolitikker til politisk reklame i forbindelse med de kommende nationale valg.

De næste skridt

Som fastsat i sine konklusioner i marts vil Det Europæiske Råd vende tilbage til spørgsmålet om at beskytte valg og bekæmpe desinformation på sit topmøde i juni. Den rapport, der blev fremlagt i dag, vil bidrage til denne debat blandt EU-lederne, som vil udstikke kursen for yderligere politiske tiltag.

Kommissionen og den højtstående repræsentant er stadig fast besluttet på at fortsætte deres bestræbelser på at beskytte EU's demokrati mod desinformation og manipulering. I indeværende år vil Kommissionen fremlægge en rapport om gennemførelsen af valgpakken og vurdere adfærdskodeksens effektivitet. På denne baggrund kan Kommissionen overveje yderligere tiltag til at sikre og forbedre EU's indsats over for denne trussel.

Baggrund

Den Europæiske Union har aktivt håndteret desinformation siden 2015. Som følge af en afgørelse fra Det Europæiske Råd i marts 2015, med henblik på at imødegå Ruslands igangværende desinformationskampagner, oprettede EU East StratComs Task Force under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler blev vedtaget i 2016, og i 2018 fulgte den fælles meddelelse om øget modstandsdygtighed og forbedrede kapaciteter til håndtering af hybride trusler.

I april 2018 skitserede Kommissionen en europæisk tilgang og selvregulerende værktøjer til at håndtere desinformation på internettet. I oktober 2018 blev adfærdskodeksen underskrevet af Facebook, Google, Twitter og Mozilla samt af de organisationer, der repræsenterer onlineplatforme, reklamebranchen og annoncører. Facebook, Google og Twitter gav desuden tilsagn om at rapportere månedligt om de foranstaltninger, der er truffet forud for valget til Europa-Parlamentet. Kommissionen med støtte fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) overvågede fremskridt tæt og offentliggjorde månedlige vurderinger sammen med de fremsendte rapporter. Den 22. maj tilsluttede Microsoft sig også adfærdskodeksen og påtog sig alle forpligtelserne.

EU-kodeksen går hånd i hånd med den henstilling, der indgår i den valgpakke, som formand Jean-Claude Juncker omtalte i sin tale om Unionens tilstand 2018 for at sikre frie, retfærdige og sikre valg til Europa-Parlamentet. Blandt tiltagene kan nævnes mere gennemsigtighed i forbindelse med politiske reklamer på internettet og muligheden for at pålægge sanktioner for ulovlig brug af personoplysninger med henblik på at påvirke udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. Medlemsstaterne blev også rådet til at oprette et nationalt netværk for valgsamarbejde og at deltage i et netværk for valgsamarbejde på europæisk plan.