Rapport om statsborgerskabs- og opholdstilladelsesordninger gennem investeringer i EU

I rapporten kortlægges den eksisterende praksis, og visse af de risici, som sådanne ordninger har for EU, indkredses, navnlig hvad angår sikkerhed, hvidvask af penge, skattesvig og korruption. Der mangler ifølge rapporten gennemsigtighed med hensyn til, hvordan ordningerne fungerer, og manglen på samarbejde mellem medlemsstaterne gør risiciene endnu større.

Statsborgerskabsordninger gennem investeringer ("gyldne pas")

I EU er der for øjeblikket tre medlemsstater (Bulgarien, Cypern og Malta) med ordninger, hvor investorer tildeles statsborgerskab i disse lande under betingelser, der er mindre strenge end almindelige naturaliseringsordninger. I de tre medlemsstater er man ikke forpligtet til at bo i landet eller have andre reelle forbindelser til det, inden man opnår statsborgerskab.

Fordi enhver person, der opnår statsborgerskab i en medlemsstat, samtidig opnår unionsborgerskab, er ordningerne af fælles interesse i EU. Én medlemsstats beslutning om at tildele statsborgerskab til gengæld for investeringer giver automatisk rettigheder vedrørende andre medlemsstater, især fri bevægelighed, adgang til at udøve økonomiske aktiviteter i EU's indre marked og retten til at stemme og blive valgt ved europæiske og lokale valg. I praksis er ordningerne ofte et middel til at opnå unionsborgerskab og de rettigheder og privilegier, der følger med.

Kommissionens rapport har indkredset følgende problematiske områder:

· Sikkerhed: Kontrollerne er ikke tilstrækkeligt håndfaste, og EU's egne centrale informationssystemer såsom Schengeninformationssystemet (SIS) bruges ikke så systematisk, som de burde.

· Hvidvask af penge: Udvidede kontroller ("passende omhu") er nødvendige for at sikre, at reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge ikke omgås.

· Skatteunddragelse: Overvågning og indberetning er nødvendigt for at sikre, at der ikke er nogen, der udnytter ordningerne for at profitere af privilegerede skatteregler.

· Gennemsigtighed og oplysninger: Rapporten understreger, at der mangler klare oplysninger om, hvordan ordningerne fungerer, herunder antallet af modtagne ansøgninger, både tildelte og afviste, og ansøgernes oprindelse. Derudover udveksler medlemsstaterne ikke oplysninger om ansøgere til sådanne ordninger eller informerer hinanden om afviste ansøgere.

Gyldne visumordninger ("gyldne visa")

Gyldne visumordninger adskiller sig fra statsborgerskabsordninger ved at give andre rettigheder, men udgør lige så alvorlige sikkerhedsrisici for medlemsstaterne og EU som helhed. En gyldig opholdstilladelse giver tredjelandsstatsborgere ret til både at bosætte sig i den pågældende medlemsstat og rejse frit i Schengenområdet. Mens EU-retten regulerer indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere inden for visse områder, reguleres tildelingen af opholdstilladelser gennem investeringer for øjeblikket ikke på EU-plan og er fortsat et nationalt anliggende. For øjeblikket har 20 medlemsstater sådanne ordninger: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige. Kommissionens rapport har indkredset følgende problematiske områder:

· Security checks: Der er visse sikkerhedskrav i henhold til EU-retten, der skal udføres, før der kan udstedes visum eller opholdstilladelse til udenlandske investorer. I forbindelse med måden, hvorpå medlemsstaterne griber sikkerhedsspørgsmål an, mangler der tilgængelige oplysninger om den praktiske gennemførelse og skøn.

· Krav om fysisk bopæl: Opholdstilladelser, der opnås gennem investeringer og ikke eller kun i begrænset omfang kræver, at investoren er fysisk til stede i den pågældende medlemsstat, kan have indvirkning på ansøgningen om status som fastboende udlænding og de dertilhørende rettigheder og kan være en hurtig vej til nationalt statsborgerskab og dermed unionsborgerskab.

· Manglende gennemsigtighed: I rapporten understreges, at der mangler gennemsigtighed og tilsyn med ordningerne, særligt med hensyn til overvågning og manglen på statistikker over, hvor mange personer der får opholdstilladelse via en sådan ordning.

De næste skridt

Kommissionen vil nøje følge de brede problemstillinger i forbindelse med overholdelse af EU-retten, som gyldne pas og gyldne visa medfører, og den vil træffe de nødvendige foranstaltninger. Medlemsstaterne skal af den grund navnlig sikre, at:

· alle obligatoriske grænse- og sikkerhedskontroller udføres systematisk

· kravene i direktivet om status som fastboende udlænding og direktivet om familiesammenføring overholdes

· midler betalt af ansøgere til statsborgerskab og opholdstilladelse gennem investeringer vurderes i henhold til EU's regler til bekæmpelse af hvidvask af penge

· at der er redskaber tilgængelige i EU's ramme for administrativt arbejde, navnlig til udveksling af oplysninger, til at håndtere risikoen for skatteundgåelse.

Kommissionen vil overvåge de skridt, medlemsstaterne tager for at håndtere problemerne med gennemsigtighed og styring i forvaltningen af ordningerne. Den vil nedsætte en ekspertgruppe fra medlemsstaterne for at forbedre ordningernes gennemsigtighed, styring og sikkerhed. Gruppen vil især få til opgave at:

· etablere et system til udveksling af oplysninger og høringer om antallet af modtagne ansøgere, oprindelsesland og antallet af medlemsstaternes tildelte og afviste statsborgerskaber og opholdstilladelser gennem investeringer

· udvikle et fælles sæt af sikkerhedskontroller for statsborgerskabsordninger gennem investeringer, herunder specifikke risikostyringsprocedurer, inden udgangen af 2019.

Endelig vil Kommissionen, som følge af at tredjelande etablerer tilsvarende ordninger, der kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser for EU, overvåge statsborgerskabsordninger gennem investeringer i kandidatlande og potentielle kandidatlande som led i EU-tiltrædelsesprocessen. Den vil ligeledes overvåge virkningen af sådanne ordninger i EU-visumfrie lande som led i mekanismen til suspension af visumfritagelsen.

Baggrund

Statsborgerskabsordninger gennem investeringer giver en person mulighed for at opnå et nyt statsborgerskab alene på grundlag af investeringer. Gyldne visumordninger giver tredjelandsstatsborgere mulighed for på visse betingelser at få opholdstilladelse i et EU-land.

Betingelserne for tildeling og fratagelse af statsborgerskab reguleres af hver medlemsstats nationale lovgivning under behørigt hensyn til EU-retten. I henhold til de principper, der er fastsat i folkeretten, kræves det, at der er en "reel forbindelse" mellem ansøgeren og landet eller dets statsborgere. Fordi nationalt statsborgerskab er en forudsætning for unionsborgerskab og adgangsdøren til traktatfæstede rettigheder, aflægger Kommissionen rapport om investorordninger for tildeling af nationalt statsborgerskab i medlemsstaterne. Udstedelsen af opholdstilladelser reguleres ikke på EU-plan og er for øjeblikket omfattet af national lovgivning. EU-retten regulerer dog indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere inden for visse områder.

I den rapport, der fremlægges i dag, følges op på Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014, hvori Kommissionen blev opfordret til at kaste et blik på de forskellige nationale statsborgerskabsordninger i lyset af europæiske værdier og EU-lovgivningens ånd, bogstav og praksis.

I Kommissionens rapport om unionsborgerskab fra 2017 bebudede den, at den vil udsende en rapport om nationale ordninger for tildeling af unionsborgerskab til investorer.