Google skal nu stoppe disse overtrædelser inden for 90 dage, hvis Google ikke ønsker at risikere bøder på op til 5 % af den daglige gennemsnitlige omsætning i Googles moderselskab Alphabet.
Margrethe Vestager, der er kommissær med ansvar for konkurrence, udtaler:
"Mobilnet udgør i dag mere end halvdelen af den globale internettrafik. Det har ændret livet for millioner af europæiske borgere. Vores sag handler om tre typer begrænsninger, som Google har pålagt fabrikanterne af Androidbaseret udstyr og mobilnetoperatører for at sikre, at trafikken på Androidudstyr dirigeres hen til Googles søgemaskine. Google har derved udnyttet Android som et middel til at cementere sin søgemaskines dominerende stilling. Denne praksis har afskåret rivaler fra at være innovative og kunne konkurrere på lige fod og på basis af meritter. De har afskåret europæiske forbrugere fra at nyde godt af effektiv konkurrence inden for den vigtige mobilsektor. Det er ulovligt i henhold til EU's kartel- og monopolregler."
Detaljer
- Publikationsdato
- 18. juli 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark