Retsstatsrapporten 2021

I rapporten fra 2021 ses der på den seneste udvikling siden september, idet vurderingen af de problemer, der blev påpeget i den foregående rapport, uddybes, og virkningerne af covid-19-pandemien tages i betragtning. Generelt viser rapporten mange positive udviklingstendenser i medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de udfordringer, der blev identificeret i rapporten for 2020. Der er dog fortsat problemer, og i visse medlemsstater er problemerne blevet større, f.eks. i relation til retsvæsenets uafhængighed og mediesituationen. I rapporten fremhæves også de nationale systemers stærke modstandsdygtighed under covid-19-pandemien. Denne pandemi har ligeledes illustreret betydningen af evnen til at opretholde et system med magtadskillelse under overholdelse af retsstatsprincippet.

Vigtigste konstateringer vedrørende efterlevelsen af retsstatsprincippet i medlemsstaterne

Rapporten for 2021 bygger på metoden og anvendelsesområdet for den foregående rapport med fokus på de fire nøgleelementer: retssystemer, ramme for korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme og mediefrihed samt andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance. 

1. Retssystemer

Næsten alle medlemsstater er i færd med at gennemføre reformer af deres retssystem, dog med forskelle i udstrækning, form og resultater. I en række medlemsstater er der taget eller er ved at blive taget skridt til at styrke retsvæsenets uafhængighed ved hjælp af reformer vedrørende f.eks. domstolsråd, beskikkelse af dommere og anklagemyndighedens uafhængighed og autonomi. Nogle få medlemsstater er imidlertid fortsat med at gennemføre reformer, der svækker garantierne for retsvæsenets uafhængighed, giver anledning til betænkeligheder eller forværrer de eksisterende betænkeligheder i forbindelse med den udøvende og den lovgivende magts øgede indflydelse på, hvordan retssystemet fungerer. I nogle medlemsstater har politiske angreb og gentagne forsøg på at undergrave dommere eller retsinstanser yderligere bragt retsvæsenets uafhængighed i fare. Efter fremlæggelsen af rapporten fra 2020 har EU-Domstolen bekræftet betydningen af en effektiv retsbeskyttelse for at opretholde retsstatsprincippet. Endelig har covid-19-pandemien givet en ny fornemmelse af, at det haster med at modernisere retssystemerne, og fremhævet potentialet ved digitalisering.

2. Rammer for bekæmpelse af korruption

EU's medlemsstater er fortsat blandt de lande, der klarer sig bedst på verdensplan, og ti medlemsstater tilhører de øverste tyve i verden, der opfattes som mindst korrupte. Flere medlemsstater er i øjeblikket ved at vedtage eller revidere nationale strategier eller handlingsplaner til bekæmpelse af korruption. Mange traf foranstaltninger til at styrke rammerne for korruptionsforebyggelse og -integritet, herunder regler om interessekonflikter, lobbyvirksomhed og svingdørssituationer. Der er dog stadig udfordringer, navnlig i forbindelse med strafferetlig efterforskning, retsforfølgning og anvendelse af sanktioner for korruption i nogle medlemsstater. Der opstod flere store eller meget komplekse korruptionssager i forskellige medlemsstater. De ressourcer, der er afsat til korruptionsbekæmpelse, er ikke altid tilstrækkelige i nogle medlemsstater, mens der fortsat er problemer med effektiviteten af efterforskningen, retsforfølgningen og afslutningen af korruptionssager på højt plan i andre. Samlet set har covid-19-pandemien bremset reformerne og afgørelserne i korruptionssager i nogle medlemsstater.

3. Mediefrihed og -pluralisme

Under covid-19-pandemien kom journalister og mediearbejdere i Europa under et stort pres. Med det højeste antal trusler mod journalisters sikkerhed nogensinde og de seneste tragiske begivenheder er der behov for at tage emnet op til behandling i hele EU. Observatoriet for mediepluralisme i 2021, som er en vigtig informationskilde ved udarbejdelsen af retsstatsrapporten, peger på en generel forværring af situationen for journalister i flere medlemsstater. Ikke alle medietilsynsmyndigheder er frie for politisk indflydelse, og der er stor risiko for politisk indblanding i medierne i nogle medlemsstater. Desuden har nyhedsmedierne været afgørende for at holde borgerne informeret under covid-19-pandemien, selv om en række restriktioner har gjort journalisternes job vanskeligere. Pandemien har også udløst store økonomiske udfordringer for mediesektoren, hvilket fik nogle medlemsstater til at indføre støtteordninger for nyhedsmedier. En sådan støtte skal gennemføres på en gennemsigtig og retfærdig måde.

4. Institutionelle kontrolmekanismer

Siden sidste år har nogle medlemsstater indledt forfatningsreformer for at styrke kontrollen og sikkerhedsforanstaltningerne. Nogle har for nylig truffet foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden i lovgivningen og forbedre borgernes deltagelse. Overordnet set har nationale kontrolforanstaltninger, herunder parlamenter, domstole, ombudsmænd og andre uafhængige myndigheder, spillet en afgørende rolle under covid-19-pandemien, som har været en stresstest for retsstatsprincippet. Samtidig er der udfordringer for lovgivningsprocessen i form af pludselige ændringer, fremskyndede procedurer eller systemet med forfatningsrevision. Civilsamfundet nyder stadig godt af et støttende miljø i de fleste medlemsstater, men i nogle lande står det fortsat over for alvorlige udfordringer, hvad enten der er tale om forsætlige trusler fra myndighederne, utilstrækkelig beskyttelse mod fysiske eller verbale angreb eller utilstrækkelig beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der er garant for deres arbejde. Disse udfordringer er til tider blevet forværret af covid-19-pandemien. En række nylige udviklinger har givet anledning til bekymring med hensyn til respekten for EU-rettens forrang, som er afgørende for, at EU's retsorden kan fungere, og for medlemsstaternes ligestilling i EU.

Næste skridt

Fremlæggelsen af retsstatsrapporten for 2021 markerer starten på en ny dialog- og overvågningscyklus. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at fortsætte deres generelle og landespecifikke drøftelser på grundlag af denne rapport og opfordrer de nationale parlamenter og andre centrale aktører til fortsat at intensivere de nationale debatter. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til effektivt at tage de udfordringer op, der peges på i rapporten, og er rede til at bistå medlemsstaterne i disse bestræbelser.

Baggrund

Den årlige rapport om retsstatssituationen er resultatet af en tæt dialog med de nationale myndigheder og interessenter og beskriver situationen i alle medlemsstaterne på et objektivt og uvildigt grundlag. Den kvalitative vurdering, som Kommissionen har foretaget, fokuserer på væsentlige udviklingstendenser siden den første retsstatsrapport blev fremlagt og sikrer en sammenhængende tilgang, idet den samme metode anvendes på alle medlemsstaterne, samtidig med at den står i et rimeligt forhold til udviklingen. Udstrækningen af og den metode, der er anvendt i 2021-udgaven er den samme som for den første årlige retsstatsrapport, der blev fremlagt i september 2020.

Rapporten står i centrum for retsstatsmekanismen. Mekanismen består i en årlig gennemgang, der har til formål at fremme efterlevelsen af retsstatsprincippet og forebygge nye problemer eller hindre en forværring af de eksisterende. Hensigten er at fokusere på at forbedre forståelsen og bevidstheden om relevante spørgsmål og vigtige udviklingstendenser samt at identificere udfordringer i relation til retsstatsprincippet og hjælpe medlemsstaterne med at finde løsninger med støtte fra Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Den giver også medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis, have interne drøftelser og lære af hinanden.

Formålet med ordningen er forebyggende. Den er adskilt fra de øvrige redskaber i EU's retsstatsværktøjskasse og supplerer, men erstatter ikke, de traktatfæstede mekanismer, som EU kan iværksætte for at reagere på mere alvorlige retsstatsrelaterede spørgsmål i medlemsstaterne. Disse redskaber omfatter traktatbrudsprocedurer og proceduren for beskyttelse af Unionens grundlæggende værdier i artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union.

Der er også en tæt forbindelse til EU's politikker med hensyn til økonomisk genopretning: Stærke retssystemer, en solid ramme for korruptionsbekæmpelse og et klart og konsekvent lovgivningssystem, beskyttelse af EU's finansielle interesser og bæredygtig vækst. Dette er en vigtig drivkraft for arbejdet med EU's retsforskrifter, der fremmer strukturreformer i medlemsstaterne.