Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 14. juli 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 2 min læsetid

Sommerens økonomiske prognose: Ruslands krig forværrer udsigterne

Ruslands angrebskrig mod Ukraine fortsætter med at påvirke EU's økonomi negativt, og det betyder lavere vækst og højere inflation, end forudset i forårsprognosen.

DK

Kommissionen har netop udgivet sin foreløbige økonomiske prognose, (også kaldet Summer 2022 interim Economic Forecast), der forudsiger at EU's økonomi vil vokse med 2,7 procent i 2022 og 1,5 procent i 2023. For Danmark forventes det for 2022 at være 3 procent og for 2023 at være 1,2 procent.  

Væksten i euroområdet forventes at blive 2,6 procent i 2022, justeret til 1,4 % i 2023. Den årlige gennemsnitlige inflation forventes at toppe på historiske højder i 2022 med 7,6 % i euroområdet og 8,3 % i EU som helhed, før den i 2023 falder til henholdsvis 4,0 % og 4,6 %. 

 

Ruslands krig tager hårdt på væksten 

Mange af de værste forudsigelser fra forårsprognosen 2022 er blevet til virkelighed. Ruslands invasion af Ukraine lægger pres på energi- og fødevarepriserne. Det betyder et globalt inflationspres, hvilket udhuler husholdningernes købekraft. Den igangværende opbremsning af væksten i USA samt Kinas strenge nul-COVID-politik spiller ligeledes ind. 

 

EU's økonomi er fortsat særligt sårbar over for udviklingen på energimarkederne på grund af EU-landenes høje afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Desuden medfører svækkelsen i den globale vækst mindre efterspørgsel på varer fra EU. Opsvinget fra sidste år og et godt første kvartal i2022 hjælper dog på årets vækstrate.  

 

Den økonomiske aktivitet resten af ​​året forventes at være afdæmpet, på trods af en lovende sæson for sommerturisme. I 2023 forventes den kvartalsvise økonomiske vækst at tage fart på baggrund af et robust arbejdsmarked, afdæmpet inflation, støtte fra genopretningsfonden og de stadig store opsparinger, som europæerne har. 

 

Samlet set ser det ud til, at EU’s økonomi fortsætter fremad, men i et betydeligt langsommere tempo end forventet i forårsprognosen 2022. 

 

Rekordhøj inflation forventes at aftage i 2023 

Inflationen har ramt rekordhøjder i juni, da energi- og fødevarepriserne fortsatte med at stige, og prispresset har smittet af på andre varer. I EU sprang inflationen et helt procentpoint fra 7,8 % i marts til 8,8 % i maj.  

Kommissionen forudsiger, at EU i 2022 vil have haft en inflation på forbrugerpriserne på 8,3 procent. For Danmark  vil det være 7,5 procent. I 2023 forventes inflationen på forbrugerpriserne at falde til 4,6 procent i EU og 3,4 procent i Danmark.

Mere: Økonomisk prognose – sommer 2022: Ruslands krig forplumrer udsigterne 

 

SEF1
SEF2
SEF3
SEF4

 

Detaljer

Publikationsdato
14. juli 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark