Strategi for Vestbalkan

Den fastlægger prioriteter og områder i det fælles styrkede samarbejde og tager fat om de særlige udfordringer, som Vestbalkan står over for, navnlig behovet for grundlæggende reformer og gode naboskabsforbindelser.Et troværdigt udvidelsesperspektivkræver en vedvarende indsats og uigenkaldelige reformer. Fremskridt på vejen mod EU er en objektiv ogmeritbaseret proces, der afhænger af de konkrete resultater, der gøres af hvert enkelt land.

Europa-Kommissionen har i dag bebudetseks flagskibsinitiativer, dvs. specifikke tiltag, som EU vil tage i løbet af de kommende år for at støtte Vestbalkans omstillingsindsats på områder af fælles interesse. De omfatter initiativer til at styrke retsstatsområdet, øget samarbejde om migration og sikkerked gennem fælles efterforskningshold og den europæiske grænse- og kystvagt, inddragelse af Vestbalkan i EU's energiunion samt sænkning af roamingafgifterne og udbredelse af bredbånd i regionen. Strategien fremhæver også behovet for, at EU er parat til at modtage nye medlemmer, når de opfylder kriterierne.

Fokus på overbevisende reformer og forsoning

For at opfylde kriterierne for EU-medlemskab og i egen interesse er Vestbalkan nødt til at gennemføre omfattende reformer på vigtige områder.Retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og governance skal styrkes betydeligt.Reformerne af retsvæsenet, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet skal sammen med reformen af den offentlige forvaltning levere konkrete resultater, og de demokratiske institutioners funktion skal styrkes kraftigt.Økonomiske reformer skal videreføres beslutsomt, så der findes løsninger på strukturelle svagheder, lav konkurrenceevne og høj arbejdsløshed.

Alle lande skal utvetydigt forpligte sig til både i ord og handling at overvinde historisk betingede problemer ved at opnå forsoning og løse udestående spørgsmål i god tid inden deres tiltrædelse af EU.Der er behov for en omfattende, retligt bindende normaliseringsaftale mellem Serbien og Kosovo, så de kan gøre fremskridt på deres respektive vej mod EU.

Seks flagskibsinitiativer til støtte for Vestbalkans omstillingsindsats

EU er allerede den største bistandsyder og investor i regionen samt den vigtigste politiske partner for landene på Vestbalkan. EU er også Vestbalkans største handelspartner med en samlet samhandel på 43 mia. EUR (2016).Europa-Kommissionen har i dag lanceret seks flagskibsinitiativer, der yderligere vil styrke vores samarbejde på en række områder og støtte omstillingsprocessen på Vestbalkan. Disse flagskibsinitiativer tager sigte på specifikke områder af fælles interesse: retsstatsprincippet, sikkerhed og migration, socioøkonomisk udvikling, transport- og energikonnektivitet, digital dagsorden, forsoning og gode naboskabsforbindelser. Der er planlagt konkrete tiltag på disse områder mellem 2018 og 2020.

For at kunne gennemføre strategien for Vestbalkan og støtte en gnidningsløs overgang til medlemsskab er det absolut nødvendigt med en tilstrækkelig finansiering. Kommissionen foreslår derfor en gradvis forhøjelse af finansieringen gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand frem til 2020, for så vidt som omfordelinger inden for den eksisterende ramme tillader det.Alene i 2018 er der allerede afsat 1,07 mia. EUR til førtiltrædelsesbistand til Vestbalkan ud over de næsten 9 mia. EUR, der er afsat for perioden 2007-2017.

Næste skridt på vejen mod EU

EU's udvidelsespolitik skal være en del af den overordnede strategi om at styrke Unionen i tiden frem til 2025, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, anførte det i sin tale om Unionens tilstand i september 2017 og i sin køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union.EU vil kunne blive tælle flere end 27 medlemmer, men dynamikken i fremskridtet på vejen mod EU er for hvert enkelt land på Vestbalkan baseret på dets egne meritter og dets eget tempo i de konkrete resultater.Strategien beskriver de skridt, der skal tages afMontenegro og Serbien, for at de kan fuldføre tiltrædelsen i et 2025-perspektiv. Selv om andre lande er godt på vej, er Montenegro og Serbien de eneste to lande, som der allerede føres tiltrædelsesforhandlinger med.Dette perspektiv afhænger i sidste ende af en stærk politisk vilje, og at der gennemføres reelle og vedvarende reformer samt findes endelige løsninger på tvisterne med nabolandene.

Alle landene på Vestbalkan har en chance for at gøre fremskridt på deres respektive vej mod EU. Kommissionen vurderer alle landene på en rimelig og objektiv måde på grundlag af deres egne resultater og den hastighed, hvormed de opnår fremskridt. Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien gør væsentlige fremskridt på deres vej mod EU, og Kommissionen er parat til at udarbejde henstillinger om at indlede tiltrædelsesforhandlinger på grundlag af de opfyldte betingelser.Kommissionen vil begynde at udarbejde en udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab efter at have modtaget udførlige og fuldstændige svar på sit spørgeskema. Bosnien-Hercegovina vil med fortsat indsats og engagement kunne blive accepteret som kandidatland. Kosovo har mulighed for at opnå holdbare fremskridt via gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og også gøre fremskridt på vejen mod EU, når de objektive omstændigheder gør det muligt.

Politisk engagement fra regionens ledere

De pågældende lande har et stort arbejde foran sig for at blive i stand til at opfylde betingelserne og kriterierne for EU-medlemsskab. Strategien fremhæver, at lederne i regionen ikke må efterlade nogen tvivl om deres strategiske mål og engagement. Det er dem, der i sidste ende har ansvaret for at udnytte denne historiske mulighed.

EU's forberedelser til at byde nye medlemmer velkommen

EU er selv nødt til at være klar til at modtage nye medlemmer af familien – når de opfylder betingelserne – herunder ud fra et institutionelt og finansielt perspektiv. Unionen skal være stærkere, mere robust og mere effektiv, før den kan være større. For at sikre en effektiv beslutningstagning er vi nødt til at gøre brug af afstemning med kvalificeret flertal i Rådet på de politikområder, hvor dette allerede er planlagt. Kommissionen vil desuden undersøge muligheden for yderligere at øge brugen af afstemning med kvalificeret flertal i tredje kvartal af 2018 – som annonceret af Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017.

Der er også behov for et mere effektivt system for at tackle systemiske trusler mod eller krænkelser af retsstatsprincippet i en hvilken som helst EU-medlemsstat. Europa-Kommissionen forventes at lancere et initiativ herom i oktober 2018.

Endelig skal der indføres særlige ordninger for at sikre, at nye medlemsstater ikke er i stand til at blokere for tiltrædelsen af andre kandidater på Vestbalkan.