Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel1. september 2023Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Tilpasset covid-19-vaccine godkendt

Kommissionen har godkendt den tilpassede covid-19-vaccine Comirnaty XBB.1.5, der er udviklet af BioNTech-Pfizer.

Corona

Denne vaccine markerer endnu et vigtigt skridt i kampen mod sygdommen. Det er den tredje tilpasning af denne vaccine som reaktion på nye covid 19-varianter.

Vaccinen er godkendt til voksne, børn og spædbørn på over 6 måneder. I overensstemmelse med tidligere anbefalinger fra EMA og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) bør voksne og børn fra 5 år, der skal vaccineres, have en enkelt dosis, uanset deres covid-19-vaccinationshistorie.

Godkendelsen kommer efter en streng vurdering foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur inden for rammerne af den fremskyndede vurderingsmekanisme. Kommissionen godkendte denne tilpassede vaccine ved en fremskyndet procedure for at give EU-landene mulighed for at forberede sig i tide på deres vaccinationskampagner i efteråret og vinteren.

Baggrund

Med EU's vaccinestrategi sikrer Kommissionen fortsat, at EU-landene har adgang til de senest godkendte covid-19-vacciner i de mængder, der er nødvendige for at beskytte de sårbare dele af deres befolkning og håndtere virussets epidemiologiske udvikling.

I overensstemmelse med ECDC-EMA's erklæring om opdatering af sammensætningen af covid-19-vacciner med henblik på nye sars-CoV-2-virusvarianter har BioNTech-Pfizer tilpasset sin covid-19-vaccine, så den er rettet mod SARS-CoV-2 omikron stamme XBB.1.5. Den tilpassede vaccine forventes også at øge bredden af immuniteten over for nuværende dominerende og nye varianter.

Ændringen af kontrakten med BioNTech-Pfizer, der blev undertegnet i maj 2023, sikrer, at EU-landene fortsat har adgang til vacciner, der er tilpasset nye covid-19-varianter, i de kommende år.

Yderligere oplysninger

Kommissionens godkendelse

EMA's beslutning

EU's vaccinestrategi

Sikre covid-19-vacciner til europæerne

EU's reaktion på coronavirus

Oversigt over Kommissionens reaktion på coronavirusudbruddet

Detaljer

Publikationsdato
1. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark