Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Tirdag den 12. januar

Tophistorier

Kampen om vacciner mod corona spreder sig i Europa
Verdens lande venter utålmodigt i denne tid på at få mere gang i vaccinerne og på at modtage flere doser af de gyldne dråber. EU har indtil videre godkendt to coronavacciner, en fra selskaberne Pfizer og Biontech og en fra biotekselskabet Moderna, men mange flere er på vej. Børsen skriver, at hele 18 coronavacciner lige nu bliver afprøvet i de sidste afgørende studier, hvor deres effekt skal bevises, inden de kan blive sendt til godkendelse, ifølge den seneste opgørelse fra WHO. “Hvis flere vacciner bliver godkendt, så får vi også flere vacciner til Danmark. For hver vaccine, der bliver godkendt, har vi nemlig sikret en lille andel,” lyder det fra professor og overlæge Henrik Nielsen fra Aalborg Universitetshospital, som tilføjer, at der er brug for mange flere end de to godkendte vacciner, da mange lande i verden slet ikke har fået nogen vaccine endnu. Med danske øjne ser det dog ud som om, at især fire vacciner yderligere bliver godkendt snart. Det drejer sig blandt andet om Astrazeneca og University of Oxford, som har udviklet en coronavaccine, som allerede er nødgodkendt i Storbritannien, og som EU forventer at vurdere, inden januar er omme. Danmark har da også gennem EU forudbestilt vacciner til 1,9 mio. personer fra Astrazeneca. En vaccine fra Johnson & Johnsons burde også være på trapperne. Danmark har gennem EU forudbestilt vacciner til 5,6 mio. personer fra Johnson & Johnson. Curevac og Novavax er andre selskaber, som EU også allerede nu forhandler med omkring forholdsvis 405 millioner doser og 200 millioner doser. Curevac har desuden indgået et samarbejde med den tyske kemigigant Bayer, der skal hjælpe selskabet med at få vaccinerne ud over rampen. Jyllands-Posten skriver, at EU allerede inden de første doser af amerikanske Modernas coronavacciner er blevet leveret, forhandler om at købe flere. To anonyme embedsmænd bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at der er forhandlinger på vej. En af dem siger dog, at det vanskeliggør forhandlingerne, at der forlanges dobbelt så meget for doserne som for dem, der allerede er bestilt.

Flere lande er allerede i fuld gang med vaccinationer af de doser, de har fået tildelt og Berlingske skriver, at i Danmark har flere end 115.000 danskere nu fået deres første vaccination mod coronavirus. Sundhedsstyrelsen spår en færdig vaccineudrulning til juni. Men selvom Danmark er i fuld gang, skal vi om på den anden side af sommeren, før Danmark er helt fri af det voldsomme sygdomsudbrud, forudser danske Rasmus Bech Hansen, fra analysevirksomheden Airfinity i London. Airfinity er blevet verdensførende på formidling af fakta og analyser om coronavacciner. Ifølge Rasmus Bech Hansen vil det vare flere måneder, før Danmark rammer den gyldne milepæl kaldet flokimmunitet, som er det punkt, hvor eksperter vurderer, at virussen vil gå i sig selv. ”Jeg vil mene, at vi omkring september kan forvente, at to tredjedele af den danske befolkning vil være immuniserede. Det vil sige, at godt 70 procent af befolkningen har fået en vaccine med en effektivitet på omkring 90 procent. Hvis virussen muterer, vil man have behov for at vaccinere endnu flere. I det tilfælde skal op imod 80 procent af befolkningen vaccineres. I så fald vil vi først opnå flokimmunitet i oktober eller november,” siger Rasmus Bech Hansen. Danmark indtager en femteplads i det internationale vaccinationskapløb og en førsteplads i EU. Ifølge Rasmus Bech Hansen skal forklaringen på det findes i, at de danske sundhedsmyndigheder har været godt forberedte på at håndtere den særlige coronavaccine fra Pfizer og BioNTech, som skal opbevares ved en temperatur på minus 70 grader.

I jagten på flere vacciner mod covid-19 har flere europæiske lande de seneste dage taget kontakt til Israel, der er det land i verden der er længst med at vaccinere befolkningen og forventer at være færdig til marts. Jyllands-Posten skriver, at Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, i weekenden oplyste, at han har bedt Israels regeringschef om vacciner, men han afviser, at modtagelse af doser fra Israel vil være i strid med EU's spilleregler. De 27 lande har dog en aftale om, at de kun vil forhandle og indgå kontrakter med producenterne i fællesskab for at forhindre et internt EU-kapløb. Østrigs kansler, Sebastian Kurz, har også talt med Israels regeringschef om et ”muligt samarbejde i kampen mod coronavirus”. En talsmand for EU-Kommissionen kaldte det mandag for ”et fuldstændig hypotetisk spørgsmål”, om EU-lande kan modtage vacciner fra tredjelande uden at bryde den solidaritetspagt, som kommissionen i månedsvis har arbejdet for at fastholde. ”Vi har forhandlet rammer på plads med medicinalselskaberne om købsoptioner. Det er vores proces. Hvad angår disse kontakter med tredjelande, så har vi brug for flere detaljer for at kommentere,” sagde han og tilføjede, at kommissionen nu beder sundhedsministrene om at holde kommissionen løbende orienteret om deres kontakter med selskaberne.

Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingskes Business, skriver også om vaccinationer og om fællesskabet i EU eller manglen på samme: ”Hvorfor er vi ikke alle vaccinerede i morgen, så vi får vores liv tilbage? Det er en frustration, der næres af den succes, som Israel har med at rulle vaccinen ud. Her har man haft succes med at købe massivt ind i efteråret - nok til overpris - og samtidig udnytte det velorganiserede private sundhedsvæsen. […] Hvis man spørger Dansk Folkepartis ”vi skal ud af EU for enhver pris”-ordfører Morten Messerschmidt, så er det naturligvis EU og bureaukratiet i Bruxelles, der har ansvaret. Messerschmidt kaldte før jul EUs indkøbsaftaler af vacciner for ”amatøragtige” og mente i B.T. i sidste uge, at ”man sidder jo og kigger med misundelige blikke på Storbritannien”, fordi de hurtigt har foretaget nødgodkendelser af vacciner. […] Når EU-landene lige nu ser skidt ud i en international sammenhæng, skyldes det, at man i de enkelte lande har vist sig håbløst uforberedte på et vaccinationsprogram, der har været arbejdet på siden i foråret. Det har intet med EU at gøre, for EU har slet ikke beføjelser på sundhedsområdet. […] Tyskland spiller en særlig rolle i den fejlsporede debat, da det var en artikel i Der Spiegel, der bragte EUs indkøbspolitik i fokus. Det var en artikel, der var et velplaceret indspark i en indenrigspolitisk magtkamp, men som oversat til andre sprog blev til ukritisk EU-bashing. Gode kolleger her på avisen har vist, at anklagen mod EU ikke holder vand. Når kloge hoveder nu mener, at EU i sommer burde have købt mere ind af Pfizer-vaccinen, så er det værd at huske på, at der åbenbart ikke var en sundhedskrise i sommer. […] Ydermere er EU kun en koordinerende myndighed for vaccineindkøbene og kan kun handle efter, hvad de løbende får mandat til af medlemslandene. Dansk Folkeparti stemte eksempelvis tilbage i september imod at sende flere penge til EUs vaccineprogram. Debatten om EUs indkøbsprogram afslører igen, at danske medier og Christiansborg temmelig ukritisk hopper på så godt som enhver historie om EU som et bovlamt bureaukrati.”
Berlingske, s. 6-7, 16; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 10 (12.01.2021)

Prioritede historier

Mangelfuld coronahjælp tynger danske virksomheder
De hjælpepakker til erhvervslivet, som politikerne er enige om, er så længe om at blive udbetalt til de danske virksomheder, at Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, nu kritiserer administrationen af ordningerne. Ifølge Børsen mener DI, at det er særligt kritisabelt, at der endnu ikke er udbetalt støtte til faste omkostninger under en ordning, der blev aftalt tilbage i august. Her gik de danske politikere bort fra generelle hjælpepakker og designede i stedet forskellige ordninger til virksomheder fortsat ramt af restriktioner. Men ordningen blev først godkendt af EU før jul, og med godkendelsen fulgte et loft over samlet støtte til en enkelt virksomhed på 3 mio. euro (ca. 22 mio. kr.). Det er ifølge Lars Sandahl Sørensen en lav grænse for mange virksomheder og vil betyde, at støtten ikke hjælper. Erhvervsministeriet ønsker ikke direkte at kommentere DI's kritik, men henviser til at EU-godkendelsen af den konkrete ordning har taget lang tid. “Kommissionen vurderer og godkender alle coronavirusrelaterede foranstaltninger så hurtigt, det er muligt. Længden af behandlingstiden afhænger af en række faktorer. Herunder hvor kompleks støtteforanstaltningen er,” skriver Kim Jørgensen, kabinetschef for konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en mail og fortsætter: ”Især i krisetider er det vigtigt, at vi opretholder, at der er lige vilkår på det indre marked. Vores opgaver er at sikre, at de samme regler gælder i alle medlemslande, og at støtten ydet af medlemsstaterne er målrettet og proportionel.” Kommissionen oplyser desuden, at Danmark med 32 forskellige hjælpeordninger er det EU-land, der har næstflest coronastøttetyper.

SMV Danmark, der samler små og mellemstore danske virksomheder, nikker genkendende til virksomhedernes udfordringer og oplyser, at den manglende coronahjælp tynger virksomhederne. Indehaver af materieludlejningsvirksomheden Godik, Kim Godiksen, mangler fortsat at få udbetalt 50 mio. kr. i coronakompensation – det har han ventet på siden foråret 2020. Hos Skyways Technics, der leverer serviceydelser til luftfartsindustrien, er man især utilfredse med effektiviteten. “Når vi søger kompensation for faste omkostninger, så venter og venter vi, og vi hører ikke noget. Når vi så endelig får besked, så lyder det, at det er godkendelse fra EU, der mangler, men det kan vi jo ikke bruge til noget,” siger adm. direktør Benjamin Nielsen. I en stikprøve, som SMV Danmark har foretaget blandt sine medlemmer, svarer 47 procent, at de stadig venter på kompensation, og i gennemsnit har de foreløbigt ventet i 70 dage. 57 procent af de virksomheder, der fortsat venter på kompensation, svarer i undersøgelsen, at udbetalingen har høj eller meget høj betydning for mulighederne for at sikre virksomhedens overlevelse i 2021.

I en analyse i Børsen skriver journalist Peter Søndergaard: ” Det gik stærkt i dagene omkring 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af Danmark ned for at dæmme op for coronavirus. 10. marts landede en politisk aftale om at give kompensation for aflyste arrangementer med over 1000 deltagere. 12. marts fik bl.a. bankerne bedre mulighed for at låne penge ud til trængte virksomheder. 15. marts indgik arbejdsmarkedets parter og regeringen en aftale om lønkompensation til ansatte, der var hjemsendt som følge af nedlukningen. 16. marts fik bl.a. små og mellemstore virksomheder mulighed for at udskyde betalingen af moms og A-skat. Og 19. marts kom en række aftaler på plads – herunder kompensation for virksomheders faste udgifter. Aftalerne var i milliardklassen og ville under normale omstændigheder kræve måske et års forberedelse og månedlange forhandlinger. Sådan var det ikke. […] Men i efteråret var historien en anden, og det har fået erhvervsorganisationer som blandt andre DI til for alvor at rive sig i håret. DI topchef Lars Sandahl Sørensen har ellers under størstedelen af coronakrisen rost regeringen for hurtig handling, men selv han har fået nok nu. “Det er bare fuldstændig til grin,” mener Lars Sandahl, at en hjælpepakke med kompensation for faste omkostninger fra august først er på vej til at blive til virkelighed nu. […] Nu – mere end fire måneder efter aftalen fra august – venter virksomheder stadig på at kunne få deres penge. Om sløvsindet har ramt regeringen, Erhvervsstyrelsen eller EU-Kommissionens godkendelsesprocedurer, er svært at få et klart svar på. Men for virksomhederne er det egentlig også ligegyldigt. De kan blot konstatere, at den lovede hjælp lader vente på sig. Og konsekvensen kan i sidste ende blive det, som man i stor stil undgik i foråret, nemlig konkurser og tab af arbejdspladser.”
Børsen, s. 14-15 (12.01.2021)

Har det stille diplomati udspillet sin rolle over for Kina?
Information skriver, at den tidligere hongkongparlamentariker Ted Hui under sit besøg i København aldrig lykkedes med at komme i nærheden af den danske regeringstop. Ted Hui hører til blandt de moderate stemmer i Hongkongs demokratibevægelse, er uddannet jurist og gav udtryk for sine politiske holdninger som folkevalgt medlem af et etableret parti. Hui befinder sig nu i London, hvor han har søgt om politisk asyl. Set fra Beijing udgør personer som Ted Hui en trussel. I dag undersøges han for overtrædelser af Hongkongs nye, drakoniske sikkerhedslov. Samme lov som i sidste uge blev brugt til at anholde 55 af Hongkongs mest prominente aktivister og politikere. Sagen om Ted Hui udstiller et velkendt dilemma i forhold til Kina: Den udenrigspolitiske balanceakt mellem demokratiske idealer og merkantil pragmatisme. ”Vi er vidne til, at den verden og de værdier, som vi kender, er udfordret, og derfor skal vi have en markant, stærk og værdipolitisk udenrigspolitisk strategi, ” udtalte udenrigsministeren tilbage i september, hvor han lancerede ideen om en ny udenrigspolitisk strategi med et tydeligere fokus på demokrati og menneskerettigheder.
Menneskerettighedssituationen i Kina er blevet drastisk forværret under den nuværende kinesiske ledelse, der forsøger at underminere de universelle principper, som menneskerettighederne er baseret på. Sarah Brooks fra den Geneve-baserede ngo International Service for Human Rights udtrykker det over for Information: ”Kina forsøger at ændre hele den måde, som diskussionen om menneskerettigheder finder sted på og at lave om på, hvad der ses som acceptabelt for organer som FN's Menneskerettighedsråd at engagere sig i.” Når danske ministre bliver presset vedrørende Kina, lyder standardsvaret, at Danmark ikke skal gå enegang og i stedet føre en kritisk dialog med Kina via EU. Det er da også velkendt, at kinesiske diplomater har forsøgt at obstruere diskussioner om følsomme emner som minoritetsspørgsmål eller fængsling af politiske fanger ved at trække tiden ud og læse lange, detaljerige rapporter op langsomt. Kina har også forsøgt at spænde ben for dialogen ved ikke at svare på europæiske henvendelser og foreslå mødedage lagt i julen eller nytårsaften. Men EU's udsendte er heller ikke uden skyld. ”Menneskerettigheds-situationen i Kina er blevet meget værre over de senere år, og det er ikke længere nok kun at tale om det bag lukkede døre. Det er nødvendigt at have flere forskellige typer af værktøjer i en værktøjskasse,” lyder svaret fra Maya Wang fra Human Rights Watch, som peger på, at EU efter flere års tilløb i december vedtog en såkaldt Magnitsky-lov. Den gør det muligt at indføre sanktioner mod enkeltpersoner, der er involverede i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Magnitsky-lovgivningen blev først indført i USA som svar på russiske rettighedskrænkelser. USA har sidenhen også sanktioneret kinesiske topembedsfolk og politikere. Den form for offentlig udskamning har Kina altid reageret stærkt imod.

Jyllands-Posten leder skriver også om udviklingen i Kina: ”I onsdags, da stormløbet på Kongressen i Washington D.C. tiltrak sig al opmærksomhed, arresterede politiet i Hongkong flere end 50 tidligere parlamentsmedlemmer og demokratiforkæmpere. De sigtes for at have stået bag det primærvalg, som den prodemokratiske opposition gennemførte i juli i fjor som optakt til det såkaldte parlamentsvalg senere på året, der endte med at blive udsat i ét år. Flere end 600.000 indbyggere i Hongkong deltog i primærvalget, og de kommunistiske magthavere i Beijing må med god grund have frygtet en ydmygelse magen til den, som blev set ved lokalvalgene i november 2019, der endte med en jordskredssejr til oppositionen. Modsat tidligere har udenrigsminister Jeppe Kofod denne gang reageret prompte: ”Massearrestation af folkevalgte og demokratiaktivister i Hongkong gør 1-land-2-systemer til en illusion. Klart brud på internationale forpligtelser. At bruge sine demokratiske rettigheder er ikke kriminelt. Opfordrer til anholdte løslades omgående og dialog. Vil drøfte sagen i EU,” skrev han på Twitter. Der er al mulig grund til at stå fast, da myndighederne i Kina og Hongkong aktivt undersøger mulighederne for at retsforfølge folketingsmedlemmerne Katarina Ammitzbøll fra De Konservative og Uffe Elbæk fra Frie Grønne, der i efteråret hjalp parlamentsmedlem og demokratiforkæmper Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark under dække af at skulle deltage i en møderække om miljø og bæredygtighed her i landet. […] EU har også reageret hurtigt på udviklingen i Hongkong, men det klinger mildt sagt hult, eftersom unionen i de sidste timer af 2020 indgik en investeringsaftale med Kina, hvilket mildt sagt ikke aftvinger respekt. Angiveligt skal aftalen skabe lige vilkår for europæiske virksomheder, når de er oppe imod statsvirksomheder i Kina, men den er holdt i så relativt elastiske vendinger, at værdien er tvivlsom.”

Søren Søndergaard (EL), Uffe Elbæk (Frie Grønne og Torsten Gejl (Alternativet) skriver i en kommentar ligeledes om Kofod og Kina: ”For få uger siden diskuterede vi i Folketinget forholdet til Kina. Vi i Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet stod alene med det basale krav, at Danmarks strategiske partnerskab med Kina skal ske under respekt for menneskerettighederne. Faktisk var det det eneste, der adskilte vores position fra alle de øvrige partier, som fremsagde samme kritik, men ikke ønskede at hægte den sammen med det strategiske partnerskab. En forskel som er værd at bemærke, al den stund kritik af magtfulde aktører alt for ofte forbliver ved det retoriske. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde i samme debat, at »værdibaseret udenrigspolitik ikke handler om at være den første på Twitter eller skarpest i avisoverskriften«. Vi er helt enige, men desværre er det jo netop det, udenrigsministeren selv gør sig skyldig i. Vi skal føre værdibaseret udenrigspolitik ved at stille basale menneskeretlige krav til vores partnere. Ikke ved blot at føre fordømmelseskrige på Twitter eller konsekvent at henvise til interne EU-processer eller uenigheder, som man med blik på regeringens tøven ved debatten, godt kan opleve som en belejlig syltekrukke. Samme øvelse går igen, når udenrigsministeren forsvarer den nye investeringsaftale mellem EU og Kina. Her refereres der kun vagt til menneskerettigheder, som hverken er præmis og grundelement i samarbejdet. Ministeren henviser desuden til, at EU fortsat vil fremføre kritik og dialog om menneskerettigheder, mens aftalen er under godkendelse de næste mange måneder. Det er både for naivt og for uambitiøst.”
Berlingske, s. 27; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 16 (12.01.2021)

Virksomheder holder fast i grønne mål trods corona
Børsen bringer i dag en række artiklen omkring virksomheder og deres ambitioner for grønne mål. Selvom nogle selskaber har været tvunget til at sænke tempoet med bæredygtighed under corona, er ambitionerne de samme som før krisen. Hos logistikselskabet Frode Laursen, som er aktiv i hele Europa med over 2000 ansatte, oplyser koncernchef Thomas Corneliussen, at de trods coronaudbruddet har et mål om, at pandemien ikke måtte komme til at berøre arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling hos virksomheden, der de sidste to-tre år har sat ekstra skub på indsatsen. En undersøgelse fra november blandt Dansk Erhvervs medlemmer viste, at 45 procent havde investeret i grønne tiltag inden for de seneste tre måneder. “Corona har på ingen måder stoppet den grønne omstilling i dansk erhvervsliv. De investerer i grønne løsninger og tiltag hver eneste dag, og den rejse er de på,” siger klima- og energichef Ulrich Bang fra Dansk Erhverv, som dog oplyser, at hoteller, restauranter og oplevelsesbranchen er meget udsatte, hvilket betyder, at alle de initiativer, de har haft på hele den grønne omstilling, også er blevet ramt. Selvom covid-19 på mange måder har ændret hverdagen, har EU, USA og Kina samtidig kraftigt signaleret, at klima og miljø skal spille en afgørende rolle i genopretningen af økonomierne. Christian Ipsen, direktør for den grønne tænketank Concito mener, at det er opmuntrende og fortæller, at det grønne absolut stadig har en frontplads. Derfor opfordrer han også alle virksomheder til målrettet at levere på klimadagsordenen.

I et interview med Børsen siger Thea Lyng Thomsen, direktør for Bæredygtig Herning, blandt andet: ”Vi står med en hel verden og altså også Herning, som skal navigere i kompleksiteten med at lave grønne løsninger. Samfundet har brug for flere bæredygtige løsninger. Hurtigt. Uanset om det er at få uddannet flere med grønne kompetencer til virksomhederne. Virksomhederne har et stort ønske om, men ikke altid erfaring med at arbejde bæredygtigt, og forbrugerne vil gerne købe og leve grønt. Virksomhederne kan ikke stå alene med udfordringen.” Hun fortsætter: “Globale problemer kan kun løses lokalt. Mennesker, produkter og virksomheder bor og udgår fra et sted. Der er en fysik, som vi ikke kan lukke øjnene for. Bare tal om værdikæder. Lige så snart, man skal transportere noget, øger det klimaaftrykket.”

Der skal dog fart på, hvis Danmark i fremtiden skal stå som et foregangsland for grøn omstilling. Meldingen fra et hold af 24 store danske virksomheder under paraplyen Erhvervslivets Klimaalliance, der er et samarbejde mellem brancheorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Energi mener, at faren ved den nuværende hastighed i dansk klimapolitik er, at Danmarks energi- og forsyningssektor kommer til at sakke bagud i forhold til lande som f.eks. Tyskland og Holland. “Jeg tror ikke, Danmark bliver frontrunnere på grøn omstilling, som vi har været på vedvarende energi. Ikke hvis vi fortsætter i det nuværende spor. Sektorkoblingen er dog en erkendelse af, at vi kan opnå nogle kæmpe gevinster, hvis vi skaber de rigtige rammer for, at energi- og forsyningssektoren kan gøre sit arbejde mest effektivt i samspil med resten af erhvervslivet og forbrugerne,” lyder det blandt andet fra DI's formand. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), mener dog, at Danmark skyder den rigtige kurs for at nå i mål med klimamålsætningerne, og han frygter ikke, at energi- og forsyningssektoren bliver hægtet af. “Min oplevelse er, at Danmark er et markant grønt foregangsland, når det kommer til netop disse sektorer,” udtaler han i et skriftligt svar til Børsen hvor han samtidig argumenterer for, at klimapartnerskabet mellem parterne allerede har båret frugt.

Børsen bringer en kronik af Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR – danske revisorer, Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension og Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark, som blandt andet skriver: ”Hvis vi skal nå de 70 pct. reduktion i CO2-udledning, som nyder bred opbakning på Christiansborg, i erhvervslivet og samfundet, så kommer vi ikke uden om, at virksomhederne skal kunne måles og vejes på CO2. Ellers kører vi i blinde, og vi når ikke denne politiske målsætning. Den nyligt indgåede brede politiske aftale om grøn skattereform illustrerer, at vi er på vej mod en virkelighed, hvor det bliver gradvist dyrere at udlede et ton CO2. Over skattebilletten. […] EU’s strategi i klimapolitikken har hidtil været at øge transparensen om klima ved at regulere virksomhederne direkte. Den strategi vil i fremtiden blive suppleret af et nyt spor. Et spor, hvor investorer og långivere forpligtes til oplyse aktionærer, borgere og andre om lånenes og investeringernes klimabelastninger. Dermed kan aktionærer, borgere og andre bedre vurdere, om de støtter op om en ægte grøn strategi i den finansielle sektor –eller ej. […] Med standardisering, kloge regler og øget gennemsigtighed mener vi, at erhvervslivet, revisorbranche og finanssektor sammen kan skabe en bedre grøn fremtid, hvor skjulte værdier kommer frem i lyset, og skeletterne i klimaskabet ikke mere kan skjules.”
Børsen, s. 1,2, 4-5, 8-9 (12.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Drop frygten og udbred den danske model til andre lande
I et debatindlæg på Altinget skriver Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa blandt andet: ”Næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey skriver i en replik i Altinget 21. december 2020 til os om EU-Kommissionens mindstelønsinitiativ, at vi har misforstået folketingsflertallets gule kort til forslaget, fordi "det gule kort" handler om, at flertallet mener, at nærhedsprincippet ikke er overholdt. Vi er nu godt klar over, at det er baggrunden for det "gule kort" fra folketingsflertallet - om end vi har undret os meget over det, når nu regeringen i sit grund- og nærhedsnotat til Folketinget, hvor de grundigt vurderer om princippet er overholdt, kun når til frem til at være "delvis uenig" i Kommissionens vurdering. Og stort set kun ved at stille spørgsmålstegn ved dele af forslaget. […] Og det kan vi stadig ikke forstå. Især ikke når initiativet indgår i kampen for at skabe et mere socialt europæiske samarbejde, der netop nu under det portugisiske formandskab bliver sat i centrum i EU-samarbejdet. Kommissionens forslag drejer sig om at fremme overenskomstforhandlinger i alle EU-lande, samt i lande med lovfastsat minimumsløn at få parlamenterne til at vurdere om man kan leve af mindstelønnen. Netop til fordel for lønmodtagere og for at formindske tendensen til at konkurrere på ekstremt lave lønninger inden for det indre marked. Noget der jo er i danske lønmodtageres klare interesse. Vi tænker, at hvis kommissionens ønsker om at fremme overenskomstsystemerne i andre medlemslande skal blive til noget, er der meget god inspiration i den såkaldte danske model, i historien om arbejdsmarkedets udvikling og i samspillet mellem arbejdsmarkedet, regering og folketing. […] Bente Sorgenfrey nævner, at EU-Domstolen i forhold til arbejdstidsdirektivet har tilsidesat at overlade en implementering til arbejdsmarkedets parter. Men EU-Kommissionens forslag om mindsteløn sigter imidlertid i modsætning til arbejdstidsdirektivet ikke på bestemmelser, der giver individuelle rettigheder, men om at skabe rammer for kollektive forhandlinger og/eller gennemføre en vurdering af en i forvejen lovfastsat mindsteløn. Vi vil også erindre om, at FH har været positive over for EU-Domstolens dom, hvorefter det nu er et krav, at arbejdsgiverne skal registrere arbejdstiden.”
Altinget (12.01.2021)

Det digitale indre marked

Techgiganterne har lige blæst en amerikansk præsident omkuld
I en international analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, international redaktør, om de store techgiganter og deres indflydelse: ”Der er mindst to grunde til, at onsdag 6. januar vil gå over i historien. For det første var det dagen, da hundredvis af voldelige demonstranter gik til angreb på den amerikanske Kongres og udstillede sårbarheden af vores demokratier. […] For det andet var det dagen, der for alvor fik techgiganter som Facebook og Twitter til at erkende deres rolle i den demokratiske krise: Det skete, da de efter kongresstormen fratog selveste USA's præsident adgang til de sociale platforme, han i fire år har brugt som afsæt for sine løgne og angreb på amerikansk demokrati og virkelighedsopfattelse. Sat på spidsen: Manden, der siden 2017 har været betroet koderne til USA's atomvåben, blev i 11. time af sit præsidentskab fundet for farlig til at have en konto på Facebook og Twitter af de to techkæmpers topchefer. […] Kritikerne af Donald Trumps udelukkelse så det som techindustriens forsøg på at blødgøre den nye demokratiske præsident, Joe Biden, og imødegå fremtidig regulering, men andre frydede sig. I hvert fald indtil eftertanken meldte sig… De profitdrevne techkæmper havde nemlig ikke kun erkendt deres ansvar og rolle i den demokratiske krise. De havde også udstillet deres magt til at slukke for selve USA's præsident alias lederen af 'den frie verden', engang kendt som verdens mægtigste mand. […] EU-kommissær Thierry Breton formulerer det således: ”Det faktum, at en CEO kan trække stikket til en amerikanskpræsidents mikrofon, uden at der er nogen form for kontrol, er rystende. Det viser ikke kun noget om disse platformes magt, men udstiller også den enorme svaghed i måden, vort samfund er indrettet på i det digitale rum”. I Politico peger han på, at EU-kommissionen er gået i gang med at regulere området gennem den såkaldte Digital Services Act og Digital Markets Act. Princippet er, at det, der er ulovligt i den fysiske verden - fra børnepornografi til opfordringer til vold og terror - også skal være ulovligt på nettet.”
Politiken, s. 2 (12.01.2021)

Handel

Dansk Erhverv: Aftale mellem EU og Kina vil fremme dansk eksport
Efter syv års forhandlinger blev EU og Kina på den næstsidste dag i 2020 enige om en investeringsaftale. Berlingske skriver, at både Dansk Erhverv og tænketanken Axcelfuture mener, at den nye aftale er godt for danske virksomheder. Den nye investeringsaftale mellem EU og Kina giver danske og andre europæiske virksomheder bedre adgang til Kina, der er verdens næststørste økonomi. Den nye aftale betyder også, at europæiske virksomheder nu får nemmere adgang til sektorer som elbiler, hospitaler, ejendom og teleindustri. Kina har desuden forpligtet sig til at behandle europæiske virksomheder mere fair, så de kan konkurrere med kinesiske virksomheder på et såkaldt level playing field.
Berlingske, s. 11 (12.01.2021)

Norske stortingspartier ønsker ny EU-aftale efter Brexit
Information skriver, at Brexit-aftalen som endelig på plads lige før årsskiftet også er blevet en anledning for andre lande, der allerede har en aftale med EU, til at revurdere deres aftaler - fordi de for første gang har fået et sammenligningsgrundlag for, hvordan en aftale med EU også kan tage sig ud. ”Briternes nye Brexit-aftale beviser, at nye handelsaftaler med EU er mulige. Den aktualiserer Norges behov for at revurdere EØS-aftalen,” lyder det fra den parlamentariske leder for Senterpartiet i Norge, Marit Arnested, til den norske avis Klassekampen. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. Aftalen betyder, at de tre lande er med i EU's indre marked, og underlagt de regler og love, som gælder der. Fraværet af EU-medlemskab betyder dog, at landene ikke har medbestemmelse i den lovgivning, der vedtages. Brexit-aftalen derimod underlægger ikke i samme grad Storbritannien EU's lovgivning i forhold til told og handel og Storbritannien hører heller ikke længere under Den Europæiske Domstol. At Storbritannien ikke længere er underlagt EU-Domstolen, gør Brexit-aftalen bedre end den norske EØS-aftale, mener lederen af Sosialistisk Venstrepartis EØS-udvalg, Heming Olaussen. Landsformand i Europabevægelsen, Stine Bosse forstår ikke, at nogle partier i Norge ønsker at revidere EØS-aftalen til fordel for en lignende Brexit-aftale: ”Det forekommer mig besynderligt, at nogle allerede føler sig kaldet til at ønske en lignende aftale, når Brexit-aftalen endnu ikke er færdig og ikke udgør et brugbart aftalesæt i længden,” siger Bosse. Ikke desto mindre mener stortingspolitiker Heming Olaussen, at Brexit-aftalen bør føre til en fornyet ”EØS-debat”, da ”Brexit modbeviser tesen om, at EØS er nødvendig for at handle med EU.”
Information, s. 9 (12.01.2021)

Institutionelle anliggender

Det er rart at komme til havs og udføre et håndgribeligt arbejde
De danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fangster i britiske farvande og især de danske konsumfiskere, der fanger spisefisk, taber på Brexit-aftalen. ”Vores mål har hele tiden været, at EU-fiskerne skulle have uændret adgang til britiske farvande, mens briterne til gengæld skulle have adgang til EU's marked,” siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening til Jyllands-Posten. Brexitaftalen indebærer, at de danske fiskere mister 25 procent af de fisk, de hidtil har haft adgang til at fange i britiske farvande, svarerende til, at fiskerne mister kvoter til en værdi af omkring 1,5 milliarder kr. ”Det reducerer fiskernes egenkapital og presser økonomien i hele sektoren. Mange er glade for brexitaftalen, så det er ikke rimeligt at lade fiskerne stå tilbage med regningen. EU eller staten bør betale for de kvoter, der er taget fra os,” lyder det fra Svend-Erik Andersen.
Jyllands-Posten, s. 24 (12.01.2021)

Universiteter og studerende ærgrer sig over briternes fravalg af Erasmus
Efter Brexit kan det blive sværere for danske studerende at komme til Storbritannien på udveksling, skriver Altinget. Storbritannien har valgt det populære Erasmus-program fra, som en del af sin tilknytningsaftale til EU efter Brexit. Men lande, der ikke er med i EU, kan godt deltage i programmet, som både Island, Norge, Tyrkiet allerede gør, og formand for Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard Jørgensen oplyser derfor, at Storbritanniens beslutning er ’’ærgerligt’: "Dem, der kommer til at betale prisen for det, er de studerende, der gerne vil på udveksling. Storbritannien er en af de mest søgte destinationer, så det er et problem, at det kan blive to-tre gange så dyrt og mere bøvlet at rejse dertil," siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Altinget (12.01.2021)

Vi skal se de autoritære tendenser i øjnene
Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister (K), skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Nok om Donald Trump. Nu må vi se at komme videre, men på den anden side kommer vi ikke videre, uden at vi lige ser hans autoritære tendenser i øjnene, for de æder sig ind på flere demokratier. […] Trods den af Trump opmuntrede storm på Kongressen bestod det amerikanske demokrati sin prøve. Det lykkedes ikke at true vicepræsidenten og flertallet af de Republikanske senatorer til at forkaste valgmændenes indstilling. […] De underliggende problemer, der førte til Trump, er ikke kun amerikanske. De findes også i Europa, hvor en høj procentdel af unge ifølge meningsmålinger godt kan forestille sig en stærk, autoritær leder i stedet for de kedelige, resultatløse politikere. I Polen piller en stærk regering ved domstolenes uafhængighed. I Ungarn stækker en erklæret ”illiberal” statsminister pressefriheden. De fjerner de checks-and balances, der kan genere dem. Men opgøret kan også komme nedefra. I Frankrig kom »de gule veste« på gaden for at forhindre præsident Macrons reformer. I England samlede de vrede sig til et oprør mod eliten ved at gøre op med EU. Herhjemme er vi ikke kommet derud, selv om regeringen forsøger at styre medierne, hvilket ikke har forhindret disse i at være kritiske. Vi har identitetspolitikkens opsplittende intolerance og konspirationsteorier, der forleden førte til vold i København, men konspirationer har vi ikke. Trods nogles grådighed har vi ikke den amerikanske ulighed.”
Berlingske, s. 23 (12.01.2021)

Interne anliggender

Statsministeren har ret. Staten er ikke en husholdning
Informations leder skriver følgende: ”Det er en lidt gammeldags måde at se det på, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften i et interview på TV 2, da hun fik det måske mest almindelige spørgsmål fra journalist til politiker: Hvor skal pengene komme fra? Det handlede om statsgæld og udgifterne ved COVID-19-krisen. Men præmissen for spørgsmålet var ”gammeldags”, mente Frederiksen: ”Jeg mener, at vi i Danmark har mulighed for at investere os ud af krisen,” sagde hun. Det fik flere borgerlige politikere til tasterne. […] Men Mette Frederiksen har ret. Og den europæiske konsensus er heldigvis på vej i hendes retning. Den snusfornuftige idé, som implicit ligger i studieværtens spørgsmål, er i bedste fald misforstået: At statens økonomi er et nulsumsspil, og at staten kan sammenlignes med en husholdning. […] Selv i EU, hvor konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) - der efter finanskrisen netop talte for nedskæringer, der gjorde det hele værre - har her i avisen medgivet, at ”der går et stykke tid, før vi kommer tilbage” til EU's stramme regler for underskud og gæld. […] Vi kan glæde os over, at Mette Frederiksen også på dette område har brudt med sine forgængere i toppen af Socialdemokratiet. Men derfor må man også undre sig over, at hun stadig nægter at udbrede sin logik til Europa: For når det handler om EU, anvender statsministeren stadig den tænkning, som hun nu i dansk kontekst afviser som gammeldags: Regeringen har kæmpet for at gøre de europæiske investeringer så små som muligt. Og selv EU's vaccineindkøb ville regeringen ifølge en DR-artikel i weekenden gøre så billigt som muligt.”
Information, s. 20 (12.01.2021)

Klima

Dansk Energi: EU’s grønne ambitioner skal følges op af konkret politik
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi blandt andet: ”Mange vil se tilbage på et svært år. Et år med isolation, aflyste aftaler og måske endda svære tab. Men 2020 har også været andet end corona. Heldigvis. Midt i corona-mørket tændtes et lys i EU, da de 27 medlemslande blev enige om et nyt og mere ambitiøst klimamål på mindst 55 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. […] Aftalen mellem EU's stats- og regeringschefer danner fundamentet for de systemiske ændringer, der er nødvendige, for at få den grønne omstilling til at lykkedes i EU-landene. Jo hurtigere EU sætter en tydelig politisk retning, desto hurtigere vender investorer blikket væk fra det fossile og mod det grønne. Det nye mål sender et klart signal om, at fossile brændsler er fortid og grøn teknologi er fremtid. EU-Kommissionens store Grønne Pagt - præsenteret i slutningen af 2019 - satte tonen for 2020. Mange af de strategier og klimamål, som EU har fået på plads i 2020, sætter rammen for en ambitiøs europæisk klimapolitik og hastigere omstilling - også i Danmark. […] I 2020 slog vi igen rekord i Danmark for andelen af vedvarende energi i elforbruget - nemlig 80 procent. Den positive udvikling ser man ikke kun i Danmark, men i hele EU. I 2030 forventer EU-Kommissionen, at andelen af grøn strøm i Europa fordobles. Direkte elektrificering af energiforbruget på tværs af sektorer er nøgleelementet i et klimaneutralt Europa. Selvom den overordnede ambition er klar, mangler EU en strategi. EU bør sætte en politisk retning for elektrificering i sektorer, hvor potentialet er størst, og øge fokus på konkrete indsatser, der understøtter elektrificering af slutforbruget og udfasning af fossile brændsler. […] Klimaudfordringen løses bedst i fællesskab med de andre EU-lande. Det vil gøre Danmarks egen klimarejse både nemmere og billigere, hvis vi arbejder med EU, og EU arbejder med os. Det er en vigtig opgave for regeringen at sikre dette.”
Altinget (12.01.2021)

Malingproducenterne konsoliderer sig internationalt
Når malinggiganten Hempel har som mål at fordoble omsætningen på kun fem år, er det ikke første gang, at en malingproducent markerer sig som opkøber. Hempel har også tidligere været i offensiven og i blandt andet Storbritannien, ejer Hempel i dag Crown Paints. “Det, man ser, er, at branchen konsoliderer sig ligesom mange andre brancher,” siger sekretariatsleder Gitte Tuesen fra DI’s sektion Danmarks Farve- og Limindustri, der bl.a. også har Flügger og Jotun som medlemmer. Gitte Tuesen oplyser, at maling- og lakbranchen er en kemisk industri, hvor reglerne og kravene til branchen er voksende. Det sker bl.a. via krav fra EU, hvor den såkaldte Green Deal skal sikre stærke, bæredygtige investeringer i en europæisk fremtid som CO2-neutral i 2050. “EU’s vækststrategi og køreplan Green Deal, og herunder EU’s kemikaliestrategi, stiller ambitiøse mål, som også denne branche bliver stærkt berørt af. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at de virksomheder, der kan imødekomme, ja må- ske endda være med til at forme, målsætninger under Green Deal, også vil være dem, der har størst mulighed for at overleve på sigt,” siger Gitte Tuesen.
Børsen, s. 8 (12.01.2021)

Norges regering vil mere end tredoble CO2-afgiften og halvere udslippet fra bilerne inden 2030
Altinget skriver, at årlige ”budgetter” for CO2-udslippet, stigende CO2-afgift og mulighed for at indføre nul-emissions-zoner i de store byer alle er klimatiltag, som man tøver med i Danmark, men de er nu centrale elementer i den borgerlige norske regerings plan for, hvordan Norge skal nå klimamålene frem til 2030. Efter aftale med EU-Kommissionen foreslår den norske regering nu at indføre CO2-budgetter for hvert år frem mod 2030. ”Dette er et historisk taktskifte i norsk klimapolitik,” lød det fra statsminister Erna Solberg fra det konservative Høyre ved præsentationen i fredags i Oslo.
Altinget (12.01.2021)

Migration

Flygtninge og migranter er fanget i bosnisk vinterhelvede
Situationen i det nordvestlige hjørne af Bosnien-Hercegovina er stadig kritisk. Cirka 800 mænd har sovet udendørs eller i improviserede telte siden lillejuleaften, da Lipa-lejren brændte så godt som helt ned. Branden i Lipa har hen over jul og nytår fået internationale medier til at interessere sig for det drama, der de seneste tre år har udspillet sig i den bosniske Una-Sana-kanton, hvor tusindvis af flygtninge og migranter forsøger at slippe over grænsen til Kroatien og ind i Den Europæiske Union. Mange af dem har prøvet at krydse grænsen 10, 20 eller 30 gange, men er blevet smidt tilbage af de kroatiske grænsevagter og der er mistanke om, at migranterne ofte bliver mishandlet og ydmyget. Antallet af voldelige og ulovlige pushbacks er ganske vist dalet de seneste par uger, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at flere tusinde flygtninge og migranter, en del af dem familier med små børn, er strandet under kummerlige forhold på den bosniske side af grænsen. ”Situationen i Bosnien er en direkte konsekvens af EU's politik, der går ud på at holde folk ude og overlade beskyttelsen af disse mennesker til nabolandene. Det vigtigste lige nu er at lægge pres på den bosniske regering og på EU-Kommissionen”, siger Nicola Bay fra Dansk Flygtningehjælp i Bosnien-Hercegovina. EU-Kommissionen giver helt og holdent de bosniske myndigheder skylden for, at så mange mennesker er strandet ved EU's ydre grænse. Migranterne er brikker i et politisk spil i Bosnien-Hercegovina, udtaler Peter Stano, der er udenrigspolitisk talsmand for kommissionen. EU-Kommissionen har bedt de kroatiske myndigheder om at undersøge anklagerne om mishandling ved grænsen til Bosnien-Hercegovina og om nødvendigt bringe orden i sagerne.
Politiken, s. 7 (12.01.2021)

Sikkerhedspolitik

FN-chefen opfordrede til mere fred i verden - han blev ikke hørt
I Indblik i Jyllands-Posten, skrevet af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, kan man blandt andet læse: “Coronakrisen fik FN's generalsekretær til at opfordre til en global våbenhvile. Men konflikter, krige og kriser kører videre. Nye er kommet til, og intet tyder på, at covid-19 får parterne til at tænke mere civilt. [...] Slaget om atomaftalen med Iran har været den udenrigspolitiske konflikt, hvor USA under præsident Trump har spillet mest med musklerne på den internationale scene. Hen over året strammede USA de økonomiske sanktioner mod præstestyret. Trump trak i 2018 USA ud af aftalen, som skal forhindre Iran i at få atomvåben. Han mener ikke, at den opfylder sit formål, og det var et af hans største valgløfter for fire år siden at opsige aftalen, forhandlet under Barack Obama, som Trump konsekvent har kaldt den dårligste nogensinde for USA. De europæiske underskrivere af aftalen - Tyskland, Storbritannien, Frankrig - ønsker at holde liv i aftalen, men har ikke kunnet kompensere Iran økonomisk for de tab, som USA's sanktioner påfører landet. Arbejdsløsheden er tårnhøj, og valutaen styrtdykker. [...] Tyrkiet er løbende på kant med EU og USA på grund af Erdogans hårde udfald mod EU's ledere og for at have købt det avancerede missilsystem S-400 i Rusland, en af Natos hovedmodstandere.”
Jyllands-Posten, side 12-13 (12.01.2021)

Sundhed

Danske virksomheder skriger på internationalt vaccinepas
Fra flere danske virksomheder lyder det, at det er afgørende for både turismen og industrien, at nye vaccinepas bliver anerkendt på tværs af grænser, skriver Jyllands-Posten. “Det er rigtigt, rigtig vigtigt for vores branche, at der bliver en form for konform dokumentation, som folk kan vise, når de skal ind i de forskellige lande, så det skaber mulighed for at rejse igen,” lyder det fra Peter Haaber, administrerende direktør i hotelkæden Zleep Hotels. I sidste uge oplyste Sundhedsministeriet, at danskere i løbet af januar vil kunne få et vaccinepas, når man er vaccineret mod covid-19. Ifølge erhvervsorganisationen DI viser tidligere erfaringer med blandt andet et tidligere coronatest-pas, at passet som regel gør det muligt at komme ind i andre europæiske lande. Dog kan man stadig stå i situationer, hvor myndigheder ikke vil acceptere passet, det gælder især uden for EU. I øjeblikket giver et udenlandsk vaccinepas ifølge Justitsministeriet ikke adgang til Danmark.
Jyllands-Posten, side 6 (12.01.2021)

Udenrigspolitik

Kinas femårsplan giver et sjældent indblik i landets prioriteter
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør i Kina som skriver: ”2020 har i Kina på alle måder stået i covid-19's tegn. Kina var det første land til at lukke samfundet ned, men var også det første land til igen at få økonomien på ret køl. Og ved udgangen af 2020 forventes Kina med en økonomisk vækst på omkring 2 pct. at være den eneste af verdens store økonomier med positiv vækst. En positiv økonomisk vækst er særlig vigtig for topledelsen i Kina, for i årtier har det været kernen i den sociale kontrakt mellem kommunistpartiet og befolkningen. Der er dog stadig udfordringer. Eftervirkningerne af covid-19 er endnu ikke klinget af, og selv om økonomien er i klar fremgang, har den på grund af en verdensøkonomi, der halter, endnu ikke helt genfundet formen fra før pandemien. Derudover står Kina med egne ord over for et »ustabilt eksternt miljø«. Dette dækker især over, at forholdet til USA er på frysepunktet. Og selv med en ny amerikansk præsident i Washington er det fortsat meget uklart, hvad det vil betyde for forholdet. Kina skal også håndtere et EU, der med bevidstheden om Kinas stigende betydning både lægger vægt på et mere balanceret handels- og investeringssamarbejde og at være en tydelig stemme på den bredere menneskerettighedsdagsorden i relation til f.eks. Hongkong og arbejdstagerrettigheder.”
Jyllands-Posten, s. 18 (12.01.2021)

Trumpismens voldelige kulmination udstiller demokratiets globale krise
Kristeligt Dagblad skriver, at ifølge internationale eksperter, så er det ikke kun amerikanerne, som bør se Donald Trumps ageren siden valget i november som en alarmklokke. I Europa vokser mistilliden til demokratiet også. “I det historiske perspektiv over de seneste 150 år observerer vi en konstant trend med voksende opbakning bag individuelle frihedsrettigheder og lighed. Men på den korte bane er vi inde i en cyklus, hvor demokratiet er under pres,” lyder det fra Christian Wentzel, der er professor ved center for demokratiforskning ved universitetet i Lüneburg i Tyskland og næstformand for det forskerkonsortium, som gennemfører de globale værdiundersøgelser Global Value Surveys, der udkommer hvert tredje år. Christian Wentzel og andre demokratiforskere nævner en række forhold, som peger på træthed i det europæiske demokrati. De peger blandt andet på, at vælgerne ikke føler sig repræsenteret. Ulrike Guérot, leder af forskningscentret European Democracy Lab i Berlin, mener, at det repræsentative demokrati er under pres. Derudover nævnes der, at falske nyheder undergraver tilliden. Tilliden til det demokratiske system undergraves af konspirationsteorier og fake news, som eksempelvis gør det muligt at afvise et valgresultat som udtryk for svindel. “I Latinamerika er det ret almindeligt, at kandidater afviser et valgresultat med henvisning til valgsvindel. Men vi har også set det i Europa, hvor Silvio Berlusconi aldrig anerkendte sit valgnederlag i Italien i 2006, selvom han afgav regeringsmagten. Og dette er blevet meget nemmere med udviklingen af de sociale medier, hvor man lukker sig inde i sit eget ekkokammer,” siger Roberto Stefan Foa, direktør for center for fremtidens demokrati ved Cambridge Universitetet i Storbritannien.
Kristeligt Dagblad, side 1,5 (12.01.2021)

Detaljer

Publikationsdato
12. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark