Tirsdag den 1. august

EU i dagens aviser

1. august 2017

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Sanktioner mod Rusland
Berlingske skriver, at den tyske økonomiminister, Brigitte Zypries nu sender en advarsel afsted til USA med henblik på de amerikanske sanktioner mod Rusland. Zypries siger: ”Vi anser det for at stride imod international lov, ganske enkelt.” Det er dog ikke alle europæiske lande som er lige skeptiske overfor de amerikanske sanktioner, og flere østeuropæiske lande - herunder Baltikum og Polen hilser sanktionerne velkommen. I Danmark kan der også spores uenighed om disse sanktioner, og de Konservative vil besvare Putins udvisning af amerikanske diplomater med skærpede sanktioner, mens Dansk Folkeparti mener at USA og Rusland er ”lige gode om det.” DFs udenrigsordfører Søren Espersen, siger: ”Vi har også den principielle opfattelse, at sanktioner er skadelige. Vi mener, at vi skal have fulde diplomatiske forbindelser med alle - uanset hvor slemme de er. Med sanktionerne mod Rusland har Danmark mistet fire-fem milliarder kroner om året i eksport, og hvad har vi fået ud af det? Jeg ved det ikke. Cuba har været boykottet siden 1959 og ligger der altså stadig.” På den anden side finder man de Konservatives Naser Khader, der i høj grad støtter de amerikanske sanktioner. Khader siger: ”Jeg mener, at EU og Vesten skal give udtryk for solidaritet med amerikanerne. Jeg mener også, at de økonomiske sanktioner mod Rusland skal udvides - også på grund af Ukraine og krigsforbrydelserne i Syrien. Putin forstår kun magtens sprog.” Det skriver Berlingske. Information fokuserer på konsekvenserne af sanktionerne mod Rusland. Information påpeger at der i virkeligheden er tale om forholdsvis ringe betydning for Rusland, hvis man ser på russisk økonomi som helhed.
Kilder: Berlingske, s. 8, 10; Information, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Brexit
I Berlingske kan man i dag læse, at Brexit skaber kaos ved den britiske grænse. Storbritanniens omkostninger til ny toldkontrol og omfattende forsinkelser ved grænserne betyde nemlig, at landet kan opleve et økonomiske tab på over en milliard pund, i følge en analyse udarbejdet af den økonomiske konsulentvirksomhed Oxera, der har analyseret konsekvenserne af toldkontrol efter brexit. Information skriver, at 1,2 millioner britere som bor i andre EU-lande rammes hårdt af Brexit. Britiske Laura Shields beskriver konsekvenserne af Brexit med én ting: Uvished. Shields siger: ”Min virksomhed er afhængig af fri bevægelighed og muligheden for let at kunne rejse let rundt i Europa. Jeg plejer at hente britiske kolleger herover for at arbejde med mig, og jeg har brug for at rejse overalt i Europa for at arbejde med mine klienter. Vil Brexit betyde, at jeg skal have arbejdstilladelser i 27 lande? Hvad vil det koste? Og vil mine klienter synes, at jeg er det værd?” Endeligt påpeger Shields, at bivirkningen af Brexit har været, at flere britere nu er pro-europæiske. Som en konsekvens af Brexit har Japans største bank MUFG planer om at rykke deres kontor fra London. MUFG overvejer at vælge Amsterdam som ny EU-base, og har i dag 2100 ansatte i London.
Kilder: Berlingske, s. 6; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Løkke tilbyder EU gratis husleje og varme i 20 år
Jyllands-Posten skriver, at det siges at København ligger i front i kampen om at få EUs lægemiddelagentur i 2019. Der var sidste frist for deltagelse i kampen om at blive nyt hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i mandags. Flytningen af EMA skyldes Brexit, og Danmark har investeret et milliardbeløb og masser af ressourcer i projektet. EU-Kommissionen skal i slutningen af september komme med en bedømmelse af de indgivne bud, men uden at rangliste dem. Herefter skal EU's udenrigsministre stemme om hvilken by der skal have EMA til november. Politiken skriver, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har tilbudt EU gratis husleje og varme i 20 år, såfremt EMA havner i København. Løkke sendte mandag et tilbud til EU-Kommissionen, og oplyser at man har besluttet at reservere en bygning allerede.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4-5; Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Europas familiepolitik følger i Nordens fodspor
Kristeligt Dagblad skriver, at de faldende børnetal bekymrer både EU og de enkelte europæiske lande. Østeuropa og de tysktalende lande har oplevet markante fald i fødselstallene til under 1,5 barn pr. Kvinde, mens kvinderne i Italien kun får 1,35 børn. Livia Olah, lektor ved Stockholms Universitet og koordinator af et EU-betalt forskningsprogram, Familier i Forandring og Bæredygtige Samfund, siger: ”Flere og flere europæiske lande er bekymrede over deres faldende fødselstal. Det skyldes især frygt for, at det skal skade økonomien og undergrave velfærdsstaten. Men det har ført til en voksende interesse for at diskutere demografi og fødselstal både på nationalt plan og i EU, og det udmøntes i et større fokus på de skandinaviske modeller, blandt andet i EU-institutionerne.” EU-Kommissionen foreslog i foråret bedre og flere pasningstilbud. Oplægget skal også understøtte EU-Kommissionens vision om ligestilling mellem kønnene. Kristeligt Dagblad skriver, at tal fra Eurostat, EU's statistiske organnu viser, at flere igen vælger at få børn. Forklaringen kan dels findes i netop de forbedrede pasningstilbud, samt bedre økonomiske udsigter. Væksten i det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde har været størst i Tjekkiet, Litauen og Letland.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Stille dag endte med rentefald
Jyllands-Posten skriver, at investorerne mandag fokuserede på inflationen i eurozonen. Centralbanken med Mario Draghi i spidsen vil stramme sin pengepolitik senere i år, og Morten Hessner, der er seniorstrateg i Nordea siger: ”Selv om inflationen stadig er meget lav i Europa, giver dagens tal alligevel Draghi og ECB god grund til senere på året at annoncere, at ECB vil påbegynde nedskaleringen af obligationsopkøbene i 2018.” Berlingske beskriver hvordan roller mellem dollaren og euro er byttet om, siden usikkerheden om EU er blevet mindre. Samtidig er dollaren er svækket med over ti procent i forhold til kronen, og det er laveste niveau siden januar 2015. Det skriver Berlingske.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 1, 8-9

Udenrigspolitik: EU strammer de økonomiske tommelskruer på Tyrkiet
Berlingske skriver, at EUs investeringsbank EIB har skruet voldsomt ned for investeringerne i Tyrkiet, grundet den politiske uenighed der er mellem Tyrkiet og EU. Tidligere har Tyrkiet været en af de største modtagere af EU-finansering.
Kilde: Berlingske, s. 2

Handel: Japansk told understreger USA's handelsproblemer
USA kan se frem mod flere forhindringer, som en konsekvens af den amerikanske præsident Donald Trumps handelspolitik. Japan har slået til med importtold mod USA, og Japans finansminister, Taro Aso sagde på en pressekonference: ”Tariffen vil indtræffe automatisk, idet volumen af importeret amerikansk bøf oversteg den lovmæssige kvote. Der er dermed ingen vej udenom.” Frihandelsaftaler spiller en stor rolle i et lands økonomi, og beregninger fra Reuters, viser at hvis alle EU's frihandelsaftaler bliver til virkelighed, så vil de dække 2 mia. mennesker og halvdelen af verdens økonomiske output.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Migration: Migrantkrisen
Politiken bringer et interview med Gerald Knaus fra tænketanken ESI, hvor der fokuseres på migrantkrisen. Knaus siger: ”Der er selvfølgelig ikke nogen nem løsning. Og vi må også gøre det klart, at Europa altid vil skulle modtage flygtninge og migranter. Men det står lige så klart, at situationen sagtens kunne være langt bedre end i dag.” Han afslutter: ”Der er for få centralt placerede mennesker i denne debat, som forsøger at kombinere befolkningernes bekymring over tab af kontrol med menneskerettighedsgruppernes bekymringer over tabet af menneskerettigheder og værdier. De skal kombineres. Og det sker sjældent.”
Kilde: Politiken, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Østarbejdere skaber problemer - i Østeuropa
Tilførslen af arbejdskraft fra andre EU-lande har på mellem- og lang sigt nogle negative effekter for hjemlandet. Béla Galgóczi, seniorforsker ved European Trade Union Institute (ETUI), siger: ”Brain drain er naturligvis et stort tab. Men i lande som Rumænien ser vi regulær udblødning. Den uddannede arbejdskraft og økonomisk aktive del af befolkningen forlader landet, og de lader ikke meget tilbage.” Forskeren Galgóczi mener, at EU-Kommissionens landespecifikke anbefalinger været for hårde ved de østeuropæiske lande, samt på landenes egne regeringer, der har forringet fagforeningernes forhandlingsstyrke i en række lande. Det skriver Altinget mandag.
Kilde: Altinget, mandag