Tirsdag den 1. december

Tophistorier

Merkel skal løse polsk-ungarsk EU-knude op
Ungarn har sammen med Polen sat institutionerne i Bruxelles på den anden ende ved at nedlægge veto mod et nyt budget og genopretningsfonden, og nu bliver det op til Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at løse problemet, skriver Berlingske. Det aktuelle slagsmål er kulminationen på års stadig mere anstrengt forhold mellem EU og de to østeuropæiske medlemslande, som på en række områder har udviklet sig i en autokratisk retning. Derfor har retsstatsmekanismen også været på tegnebrættet i Bruxelles siden 2018, efter erkendelse af, at de eksisterende procedurer og instrumenter ikke var tilstrækkelige til at få regeringerne i Warszawa og Budapest til at rette ind. De øvrige 25 medlemslande er stærkt utilfredse med Ungarn og Polens ageren, men ved et fælles pressemøde i torsdags fastslog Viktor Orbán og Mateusz Morawiecki, at de agtede at fortsætte med at stå sammen i kampen mod en retsstatsmekanisme. Tyskland har i øjeblikket det roterende formandskab, og derfor bliver det Merkel, som skal finde et kompromis, hvilket mange finder en vis betryggelse i, fordi det er den erfarne kansler, som skal få enderne til at mødes - som hun har gjort så mange gange før. Det er dog endnu uklart for de fleste, hvordan et tilfredsstillende kompromis kunne tage sig ud, men alt tyder på, at det endelige slag kan ende med at stå den 10. december, når regeringscheferne samles til topmøde i Bruxelles.

Jyllands-Posten skriver, at regeringerne i Budapest og Warszawa roligt kan skændes med EU om retsstaten og budgettet, da de endnu ikke møder større kritik på hjemmefronten og det til trods for at en måling foretaget for Europa-Parlamentet viser, at 72 procent i de to lande, mener, at EU-midler skal afhænge af, om et land lever op til retsstatens principper i form af demokratiske værdier, menneskerettigheder og domstolenes uafhængighed. Politologen Milan Nic, der er Ungarn- og Polen-ekspert hos tænketanken Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik, mener, at for Ungarns vedkommende skyldes opbakningen, at det meste af befolkningen tror på regeringen, da regeringen bruger sin propagandamaskine til fulde og oppositionen bliver ikke hørt. ”Som tingene er nu, er der ikke nogen landsdækkende uafhængige medier,” siger Milan Nic. Hvis man ser på Polen, så er der ifølge Milan Nic tale om ”et splittet samfund, hvor et lille flertal støtter vetoet”. En meningsmåling, foretaget i midten af november, viser, at 57 pct. af befolkningen støtter vetoet - 20 pct. er imod det. Fra Daniel Hegedus, der er Østeuropa-ekspert ved den amerikanske stiftelse The German Marshall Fund of the United States i Berlin, lyder det: ”Vælgerne støtter ikke de to regeringer pga. deres radikale identitetspolitik eller deres konfrontatoriske tilgang til EU. De stemmer på dem pga. deres økonomiske præstationer og deres socialpolitik.” Han advarer dog om, at konfrontationen kan betyde, at begge lande mister adgangen til EU-midler, hvilket kan få stor indflydelse på deres økonomi. Mellem 2014 og 2018 modtog Polen mest i støtte fra EU, mens indsprøjtningen fra Bruxelles for Ungarns vedkommende udgjorde over 4 procent af landets bruttonationalindkomst.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Et vældigt opgør om værdier er i gang i EU. […] Det ville altid have været svært at opnå konsensus om tiltag, der kan smække kassen i for EU-medlemmer, og lige nu ser det endnu sværere ud, fordi forslaget er blevet fanget ind i et symbolpolitisk opgør, hvor både tilhængere og modstandere overdriver rækkevidden af den nye mekanisme. […] Det er ikke en demokrati-nødbremse, vi er ved at få i EU - men en mere målrettet mekanisme, der kan udløses, hvis det står så skidt til med uafhængige domstole, politi og anklagemyndigheder, at det kan true ”EUs finansielle interesser”. Sådan er forslaget formuleret. Man skal kunne dokumentere en så svag retsstat, at det svækker kampen mod korruption. […] Vi skal varme op til, at EU-Kommissionen kan rejse flere sager ved EU-Domstolen for at sikre respekten for borgerrettighederne. Lige nu må EU-flertallet holde fast i kursen. Det vil koste Polen og Ungarn dyrt, hvis de virkelig vil bremse EUs nye budget, da de selv modtager så mange EU-midler. På samme tid burde vi berolige borgerne i Central- og Østeuropa med, de ikke skal tro på alt, hvad de hører. EUs nye retsstatsmekanisme handler hverken om LGBT-zoner, abortlovgivning eller indvandring. Den handler kun om at sikre den helt elementære værdi i en retsstat, at der findes uafhængige myndigheder, som kan slå ned på korruption.”
Berlingske, s. 2, 11; Jyllands-Posten, s. 14 (01.12.2020)

Prioritede historier

EU vil skabe ny alliance med USA under Bidens regering
Der er nye udspil på vej fra både EU-landene og EU-Kommissionen til en alliance mellem EU og USA, når Joe Biden og hans regering tager over i Washington i januar. EU-præsident Charles Michel har inviteret Biden til et videomøde og derefter et fysisk topmøde i første halvår af 2021. En embedsmand oplyser i en meddelelse til Børsen og andre europæiske medier, at der fredag blev rundsendt et udspil fra Michels kabinet til de 27 EU-lande med visioner for den nye alliance, hvor der lægges op til at styrke samarbejdet inden for både covid, økonomi, klima, fælles værdier og multilateralisme samt fred og sikkerhed. Danmarks EU-kommissær og ledende næstformand Margrethe Vestager kom med samme budskab på en briefing for danske journalister mandag og senere på ugen ventes Kommissionen officielt at offentliggøre en ny EU-USA-strategi. “Ligesom amerikanerne ikke er de samme, som de var, da Trump blev valgt, så er vi det heller ikke,” siger Vestager og uddyber: “Det er et andet Europa, som kan forny sit partnerskab med amerikanerne. For gennem de sidste fire-fem år har der udviklet sig en stærkere europæisk selvbevidsthed.” Hun pointerer dog, at handel og åbenhed har betydet en stor del for Europas velstand. “Det er jo lidt et paradoks: Man vil gerne være selvberoende, men vil også gerne handle med andre. Jeg tror, det er et frugtbart paradoks. Det gør, at der er en dynamik mellem de indadvendte og de udadvendte, og det forsøger vi at balancere i Kommissionen,” siger Vestager.
Børsen, s. 19 (01.12.2020)

Finansielle anliggender

Uændret efter nøgletal og Lagarde-tale
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at efter en dag med mindre udsving lukkede renten på den 10årige, danske statsobligation mandag i minus 0,47 procent, hvilket er uændret i forhold til slutniveauet ved dansk børslukketid fredag eftermiddag. Mandag fremhævede Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), at renten vil forblive lav i noget tid, og hun pointerede, at Europa må gøre en bedre indsats med at give kapitalfinansiering.
Jyllands-Posten, s. 28, Børsen, s. 29 (01.12.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit er ved at gå i fisk
På et punkt er der stadig langt mellem EU og briterne i forhandlinger om en handelsaftale: retten til fisk, skriver Ekstra Bladet. ”Hvad fiskeriet angår, så er det en principsag for os. Når overgangsperioden udløber, bliver vi en uafhængig kyststat, og så må vi kunne kontrollere egne farvande,” sagde den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, til Sky News.
Ekstra Bladet, s. 9 (01.12.2020)

Danskerne føler et tab af indflydelse i EU efter Brexit
Ifølge en ny undersøgelse gennemført af tænketanken European Council on Foreign Relations blandt 997 danskere, er der kun 20 procent, som føler, at Danmark har fået mere indflydelse i EU de seneste to-tre år, skriver Altinget. Til sammenligning mener dobbelt så mange, at indflydelsen er gået ned ad bakke, mens 40 procent ikke vil vælge side. Fungerende chef for Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, har samarbejdet med ECFR med undersøgelsen og resultatet bekymrer hende. "Der er meget få ting, der er egentlig skelsættende for EU-opbakningen. I Danmark har det kun været måske to-tre ting. Jeg tror, at Brexit har potentialet til at være en sådan ting. Og denne undersøgelse peger i retningen af, at det her kan blive et EU, som Danmark genkender sig selv mindre i", siger Catharina Sørensen og fortsætter: "Hvis du kan vise dine borgere, at du er den, der har kontrol, så vinder du stemmer. Og hvis vælgerne ikke føler, at deres land har kontrol over det, der sker i EU, så er det en grund til bekymring for det politiske klima i hele EU." Forfatter til rapporten Pawel Zerka mener ikke, at man kan ignorere tallene, da det er en slags tikkende bombe og han hæfter sig ved, at han ser samme mønster på tværs af de nordiske lande i den såkaldte spareklub, som også er det primære fokus i undersøgelsen. "Det skal ikke misforstås som en eller anden slags gryende euroskepsis i landene, og de skal helt sikkert ikke følge briterne i at tænke, at det handler om at ville forlade EU eller ville have lov til at stemme om det. Derimod har lederne i disse lande indtil videre været dårlige til at vise, at deres lande kan være indflydelsesrige i EU. Og det er, fordi de har begrænset deres historiefortælling til mest at handle om de økonomiske aspekter af EU, det indre marked, eksportpromovering med mere," siger han.
Altinget (01.12.2020)

Protestantiske unionister i Nordirland frygter at blive glemt i Brexit
Politiken bringer et debatindlæg af Adrian Elkjær Stallknecht, kandidatstuderende i Antropologi, KU. Han skriver blandt andet: ”Protestanterne i Nordirland føler sig forrådt, fordi det nationale genrejsningsprojekt, som Brexit udgør, tilsyneladende ikke omfatter dem. Brexit i sin nuværende form vil medføre en grænse i Det Irske Hav, som symbolsk og konkret vil afskære Nordirland fra resten af Storbritannien. De selv samme protestanter i Nordirland, der stemte for et stærkere nationalt Storbritannien ved et exit af EU, ser nu altså en potentiel aftale blive indgået på deres bekostning. […] Selv om regeringslederne stadig forhandler om økonomiske spørgsmål, så ligger det fast, at der fra 1. januar 2021 vil blive trukket en grænse ned gennem Det Irske Hav, og at Nordirland foreløbig vil forblive en del af EU’s indre marked. […] Umiddelbart er der ingen udelukkende god løsning ved Brexit for Nordirland. Enten vil nationalisterne tabe ved en grænse mellem Irland og Nordirland, ellers vil unionisterne tabe ved en grænse i Det Irske Hav. Ironisk nok ser det nu ud, som om projektet om national suverænitet i Storbritannien, som Brexit er et udtryk for, ikke gælder nationens måske mest indædte støtter: de protestantiske unionister. […] Denne uge udgør et kritisk tidspunkt i forhandlingerne, hvor Boris Johnson er under hårdt pres for at indgå en aftale inden karensperiodens udløb. Spørgsmålet er, om Boris Johnson og EU glemmer nogle af Storbritanniens mest patriotiske støtter i de protestantiske unionister her i Nordirland.”
Politiken, s. 11 (01.12.2020)

Interne anliggender

De polske abortprotester er blevet til en kamp om selve demokratiet
De polske abortprotester er nået fra storbyerne ud til kvinder som Zuzanna Suska og hendes mor Malgorzata Suska fra den konservative provinsby Zakopane med cirka 27.000 indbyggere, skriver Information. Zuzanna Suska er havnet på et billede i den lokale avis, hvor hun står med et banner med det typiske protestslogan 'Fuck af PiS', men hun understreger, at protesterne handler om langt mere end abortlovgivningen. ”De handler også om at have et valg. Det handler om menneskerettigheder. Om kirkens magt og pædofiliskandalerne i kirken, som der lige er kommet en film mere om. Og om at vores regering er helt utilregnelig,” siger hun til Information. Magdalena Muszel er sociolog, leder af Zatoka Stiftelsen og forsker i feministisk aktivisme i Polen. Hun understreger, at demonstrationerne har været spontane og uden topstyring og hun mener, at de fortsætter. ”Selvfølgelig handler det ikke kun om abortlovgivning. Det handler om det hele. Det er blevet til en kamp om selve det polske demokrati mod PiS' autokrati. Det handler om et misligholdt sundhedssystem, om politivold ved demonstrationerne og om et uddannelsessystem uden fremtidsvisioner. Det er protester fra en ung generation, der er vokset op i EU. De er bevidste om deres kvinde- og menneskerettigheder, og de er faktisk dybt bekymrede for, hvad det er for en vej, Polen er på vej ned ad med PiS-regeringen. Deres frihed tages fra dem skive for skive, og de er oprigtigt bange for, at det kan få diktatoriske træk,” siger Magdalena Muszel over Skype fra sit hjem i Warszawa.
Information, s. 8-10 (01.12.2020)

Macron på tilbagetog efter voldsomme protester
Der har i ti dage været ballade over et lovforslag og under demonstrationer i en række franske byer kom det lørdag til sammenstød mellem demonstranter og politi i bl.a. Paris. Mandag blæste præsident Macrons regeringsparti til fuld retræte for at undgå mere ballade om omstridt lov, der er blevet kritiseret for at underminere ytringsfriheden. Det drejer sig om paragraf 24 i præsident Macrons sikkerhedslov, der overordnet har til formål at styrke politiet, efter flere terrorangreb blev begået af fanatiske islamister. Paragraffen ville straffe publicering af videooptagelser af politifolk i aktion, hvis formålet var at skade betjentene. Men fotojournalister, menneskeretsorganisationer og paneler i både FN og EU har kritiseret, at lovforslaget gør det strafbart at kontrollere politiet. ”Vi må tage til efterretning, at det ikke er lykkedes os at overbevise. Vi må have fat i pennen igen,” sagde tidligere indenrigsminister Christophe Castaner fra Macrons En Marche-parti, da han kastede håndklædet i ringen.
Jyllands-Posten, s. 14 (01.12.2020)

Klima

Danmark får central rolle i arbejdet med at få Europas byggebranche til at genbruge mere
Byggebranchen skal snart leve op til standarder for cirkulær økonomi og disse skal udarbejdes af en ny europæisk komité, der får sekretariat i København, skriver Jyllands-Posten. ”Der er især to årsager til, at det nye sekretariat kommer til at ligge i Danmark. Dels at vi som nation har en stærk position inden for cirkulær økonomi, dels at der er stor, politisk velvilje samt opbakning til at styrke området,” siger Anne Holm Sjøberg, der er afdelingschef i Dansk Standard og fortsætter: ”Det er første gang i EU's historie, at der på den front udvikles standarder for en hel sektor, og Danmark får en enestående chance for at være med til at løfte arbejdet med dem. Dermed bliver vi foregangsland for cirkulær økonomi i hele EU.” Det er European Committee for Standardization (CEN), som har sat den nye komité for cirkulær økonomi i byggeriet i verden, som blandt andre EU-kommissionen læner sig op ad i sit politiske arbejde. Dansk Standard skal i midten af januar være vært ved et opstartsmøde, hvor arbejdet skydes i gang og her vil der blive inviteret et bredt udsnit af virksomheder, myndigheder samt erhvervs- og interesseorganisationer og det overordnede mål er at bakke op om EU-Kommissionens miljø- og klimaambitioner.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (01.12.2020)

Dansk Akvakultur og L&F: Giv økologisk akvakultur ordentlige rammevilkår
Altinget bringer et debatindlæg af Brian Thomsen og Kirsten Lund Jensen, hhv. direktør, Dansk Akvakultur, og økologichef, Landbrug og Fødevarer. De skriver blandt andet: ”Dansk Akvakultur og L&F ønsker at fremme økologisk akvakultur i Danmark. Det er i tråd med EU-Kommissionens politik og burde også være på linje med regeringens ambitioner for økologi. I den 'politiske forståelse' mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre er målet at fordoble både eksporten og forbruget af økologiske fødevarer i 2030. I EU-Kommissionens 'Jord-til-Bord strategi' er der også en målsætning om en væsentlig stigning i omfanget af økologisk akvakultur. Imidlertid har Miljøministeriets visioner om udvikling af akvakultur kun fokus på at fremme landbaserede intensive recirkuleringsanlæg. Denne teknologi kan ikke overholde EU's økologilovgivning, hvor økologisk fiskeopdræt skal være ekstensiv og så tæt på de naturlige livsvilkår for fisken som muligt. […] Vi ser et stort potentiale i økologisk akvakultur, som kan bidrage til den grønne omstilling og et mangfoldigt akvakulturerhverv, og vi håber, at Miljøministeriet og Fødevareministeriet vil se positivt på vores anmodning om at gennemføre rammevilkår, der tager hensyn til økologisk akvakultur.”
Altinget (01.12.2020)

Erhvervsfolk vil rykke 900 forbrugsmilliarder i grøn retning
Eksperter og en stribe prominente erhvervsfolk er med i et nyt stort projekt, Sustainia World, der vil ændre danskernes forbrug, skriver Børsen. “Som corona har understreget, står vi over for en kompleksitet af problemstillinger, som kun kan løses, hvis vi får hele befolkningen med,” siger Erik Rasmussen, stifteren af Mandag Morgen og tænketanken Sustainia, der arbejder med bæredygtighed. I januar skal en forundersøgelse af projektet ligge færdig og her har Klimaministeriet bevilget 900.000 kr. Klimaministeriet oplyser, at klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke vil kommentere initiativet, før det er mere håndgribeligt. I oktober lancerede EU-Kommissionen en plan om at udvikle et europæisk bauhaus-projekt, der skal bringe EU's grønne plan tættere på borgerne og Sustainia World er i dialog med Kommissionen, der vil udpege fem bauhaus-projekter i Europa. “Vi skal bevise inden 2025, at Danmark kan være det nationale og internationale foregangsland på, hvordan man udvikler en bæredygtig levevis,” siger Erik Rasmussen om ambitionen.
Børsen, s. 4-5 (01.12.2020)

Eventyret om havvind kan ende med en kæmpe belønning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Aagaard, CEO, Dansk Energi, Jan Hylleberg, CEO, Wind Denmark og Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier. De skriver blandt andet: ”Vi er ikke blege for at kalde den danske havvindsektor for et eventyr. I 30 år har eventyret været i gang med adskillige prøvelser undervejs. Der har naturligvis været belønninger hen ad vejen, men lige nu nærmer vi os den helt store belønning. Ikke prinsesser, hele eller halve kongeriger, men klimagevinst, vækst og grønne arbejdspladser. […] Derfor er det ekstra spændende for os i Danmark, når EU melder ud om ambitiøse mål og en klar plan for udbygningen med havvind i Europa. Her er vi rigtig stærke. Der blæser nemlig nye vinde i den europæiske havvindindustri, som kan gøre belønningen ekstra stor. I Bruxelles har man netop fremlagt en strategi for udbygningen af vedvarende energi på havet. Vi skal satse på vedvarende energi af to klare årsager. Det er helt nødvendigt for kloden, og det er god erhvervspolitik. […] Derfor synes vi faktisk, at der er grund til at kippe med både Dannebrog og EU-flaget, når man fra Bruxelles fremlægger målsætninger om 60 GW havvind frem imod 2030.”
Jyllands-Posten, s. 20 (01.12.2020)

Udenrigspolitik

Hun og Trump har ret
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Den amerikanske ambassadør i Danmark har i et indlæg i Berlingske igen gjort rede for amerikanernes position: Danmark bidrager ikke nok til Nato. […] Det er rettidig omhu for Danmark at se egne interesser grundigt efter i sømmene. Og derpå gøre op, hvordan de varetages. Enten betaler vi kontingentet i Nato for at for at være med i den frie verden. Eller også afskaffer vi forsvarsforbeholdet i EU og gør klar til at være med i et EU-forsvar i stedet. Ingen aner, hvad det koster at forsvare EU uden USA's hjælp. Med briternes forestående farvel til EU vil 80 procent af Natos udgifter blive afholdt af ikke-medlemmer af Den Europæiske Union. Hvilket nok får sig en hurtig udløbsdato. Danmarks forsvarsinteresse er fortsat lig amerikanernes. Det er vanskeligt at se det blive bedre - og umuligt at se det blive billigere - med en EU-hær. Dertil vil intet af ovenstående ændre sig med Joe Biden som præsident. Ambassadøren og Trump har ret. Det er endda fundet til de penge, som man siger.”
Ekstra Bladet, s. 24 (01.12.2020)

Pernille Weiss: Danmark og EU skal steppe gevaldigt op i Arktis
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Grønland har jo for nylig indgået aftale med USA om hjemtagelse af Thulebasens service. Det betyder helt lavpraktisk arbejdspladser til grønlændere. Hermed har de vist, at de gerne vil forhandle selv, og aftalen i sig selv er der ikke noget galt med - den skal helst også bare involvere og engagere hele rigsfællesskabet. Grønland tygger også lige nu på en anmodning fra Rusland om at få sig en honorær konsul i Grønland. Kofod er umiddelbart positiv og bruger 'lighed-for-Loke-såvel-som-for-Thor'-logikken med henvisning til, at Rusland allerede har sådan en på Færøerne. Men her må den danske udenrigsminister - på vegne af hele rigsfællesskabet - altså godt steppe lidt mere op som den handelsmand, udenrigspolitikken også har brug for. […] Afslutningsvist skal det understreges, at EU skal steppe gevaldigt op med et solidt kapitel om Arktis i den varslede geopolitiske strategi. Hidtil har vi lænet os op ad Nato, tilladt os som enkeltstater at køre stort set egen dagsorden og kun nødtvunget brugt vores kollektive økonomiske og diplomatiske værktøjer. Men verden ser anderledes ud i dag. EU skal kunne, ville og have retning på vores fælles udenrigspolitik i en grad, der er ny for alle europæere. Her er Trumps 'gode tilbud' om at købe Grønland og Huaweis lokkemad til Færøerne et opråb om helt andre boller i suppen. Både den, som Kongeriget Danmark har ansvar for, men bestemt også EU's.”
Altinget (01.12.2020)