Tirsdag den 1. juni

Tophistorier

Aflytning giver kurrer på de transatlantiske tråde, men Merkel vælger at tie
Berlingske skriver, at afsløringen om amerikansk spionage af tyske, svenske og norske toppolitikere, via et samarbejde med Danmark, kommer på et ubelejligt tidspunkt for alle parter. ”Der er ingen tvivl om, at timingen er uheldig,” siger professor og forsker i diplomati ved Københavns Universitet, Martin Marcussen. Afsløringen dukker op umiddelbart inden USA’s præsident, Joe Biden, besøger Europa for at signalere alliancen og det stærke samarbejde med Europa. ”Det er en sag, der kan brede sig, hvis man ikke får den håndteret. Det er noget, der kan belaste både nabolandenes forhold til Danmark og USA’s forhold til sine allierede,” udtaler Martin Marcussen. Det menes, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier er blandt de aflyttede. Aflytningen foregik, mens Joe Biden var vicepræsident under Barack Obama, og det kan, ifølge Politico.eu, komme til at påvirke de amerikansk-europæiske samtaler i tåkrummende grad. Den franske europaminister Clément Beaune kalder, ifølge B.T., situationen alvorlig. ”Vi bliver nødt til at se på, om vores partnere i EU - danskerne – har begået fejl i deres samarbejde med de amerikanske tjenester,” udtaler han.

Berlingske skriver, at mens både den norske og svenske forsvarsminister har bedt Danmark om at forklare sig i sagen, så forholder Tyskland sig dog anderledes passivt. ”Men det er værd at bemærke i, at Tysklands kansler, Angela Merkel, sagens absolutte hovedperson, endnu ikke har sagt et ord, udtaler den Jens Ringsmose, professor og sikkerhedsforsker ved Syddansk Universitet. Trods den vrede, sagen har vakt, så kommer næppe til at spille nogen stor rolle under Joe Bidens besøg i Europa. Det mener leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch. ”Politikerne er nødt til at sige til deres nationale publikum, at de er vrede over dette her, men i virkeligheden har alle en interesse i, at det her går væk,” siger Henrik Breitenbauch. Han forklarer samtidig, at spionage mellem venner altid har fundet sted, og peger på, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) udtaler, at ”systematiske aflytning af tætte allieredere er uacceptabel”. ”Hun fremhæver, at systematisk spionage mod venner ikke er i orden. Men siger så også, at lidt spionage er ok. Der ligger en anerkendelse af, at det har man gjort til alle tider,” forklarer Henrik Breitenbauch, der mener, at sagen hører til argumenterne for beslutningen om tilførsel af ekstra ressourcer til den europæiske forsvarspolitik og et ryk mod større uafhængighed fra USA, hvad europæisk forsvarspolitik angår.

I en kommentar i Politiken, skriver international kommentator Michael Jarlner, at: ”De nye afsløringer af indholdet af den hemmeligstemplede rapport 'Dunhammer', som blev afleveret til FE's ledelse i 2015, lægger nye lag på en substans, vi allerede kendte: at Danmark i årevis har været centralt for den amerikanske efterretningstjenestes omfattende aflytning.Men rapporten er alligevel alvorlig på to områder: For det første udstiller den Danmark som et land, der - mere eller mindre vidende - har ladet sig bruge i amerikansk spionage mod nogle af vores tætteste partnere i EU. Lad os ikke være naive: Den tyske efterretningstjeneste BND har også spioneret mod sine allierede, herunder Danmark, Polen, Østrig, USA og sågar en græsrodsorganisation som Oxfam. Det afslørede magasinet Der Spiegel helt tilbage i 2015 som en udløber af Edward Snowdens whistleblowing to år forinden.Men her taler vi om folk som selveste Tysklands kansler: Det er pinligt for Danmark. Og det vil blive set som endnu et bevis på, at Danmarks loyalitet ligger tættere på USA end på det EU, vi er en del af. Er det det, politikerne vil? Eller er det 'systemet', der vil det?”

Information skriver blandt andet i dagens leder: ”Afsløringen er en diplomatisk skandale for Danmark og har medført forargede reaktioner fra politikere i de berørte lande. Men det er ikke nyt, at USA udnytter spionagesamarbejder med europæiske partnere til at spionere mod andre EU-lande og institutioner [...] Efter Snowdens afsløringer blev der i Tyskland sat gang i en grundig undersøgelse af samarbejdet mellem den tyske udenrigsefterretningsstjeneste BND og NSA. Den viste blandt andet, at der i en periode fra 2005-2015 havde været 39.000 såkaldte selektorer - spionagemål som for eksempel e-mail-adresser eller telefonnumre - som BND på et tidspunkt havde afvist ved den tyske overvågningsadgang. 70 procent af selektorerne var relateret til regeringsinstitutioner i andre EU-lande, og der havde været mål i to tredjedele af EU-medlemslandene. Der var også flere europæiske forsvarsvirksomheder blandt målene. Spionagen mod europæiske allierede i både Tyskland og Danmark illustrerer et stort europæisk problem inden for elektronisk masseovervågning. [...] EU har i dag ikke kompetencen på udenrigs- og sikkerhedsområdet, og der vil være modstand fra mange sider imod en mere udstrakt koordinering på dette område. Men der burde kunne laves en eller anden form for aftale, der kan sikre, at EU-stater ikke lader udefrakommende magter spionere mod andre EU-stater via deres overvågningsadgange. [...] I sin erklæring til Europa-Parlamentet vurderede Snowden, at de nationale efterretningstjenester i Europa ikke var klar over, ”hvordan deres individuelle bidrag muliggør det større kludetæppe af masseovervågning imod almindelige borgere”. Denne naivitet kan ingen længere påkalde sig. Og hvis de europæiske politikere en dag vil mere og andet end at agere forargede over den amerikanske spionage via europæiske lande, bør de begynde at udfordre selve den struktur, der gør det muligt for USA at sidde øverst i spionagehierarkiet og spille alle ud mod hinanden. Der burde kunne laves en eller anden form for aftale, der kan sikre, at EU-stater ikke lader udefrakommende magter spionere mod andre EU-stater"
Berlingske, s. 13; B.T., s. 8; Information s. 20; Politiken, s. 7 (01.06.2021)

Prioriterede historier

EU-Kommissionen vil forenkle rejsereglerne
Europæiske rejseregler, test- og karantænekrav skal ensrettes, så de er lettere at finde rundt i, foreslår EU-Kommissionen ifølge Jyllands-Posten. EU-Kommissionens udspil foreslår, at ensretningen skal bygges på EU’s farvekodesystem i stedet for de nationale systemer, som eksempelvis Danmark gør brug af. Under farvekodesystemet skal der ikke stilles krav til rejsende fra grønne områder, rejsende fra orange områder skal afkræves test, rejsende fra røde områder skal i karantæne ved ankomst, og der frarådes indrejse fra mørkerøde områder - og her skal test og karantæne implementeres. Der er også forslag til forhandling om en EU-ensretning af testholdbarhed: En pcr-test skal gælde i 72 timer og en hurtigtest i 48 timer. ”Vi har brug for koordinerede og forudsigelige regler for vores borgere, som kan give klarhed og forhindre inkonsistente krav på tværs af landene,” udtaler sundhedskommissær Stella Kyriakides. 1. Juli gælder det endvidere, at samtlige EU-lande skal udstede et nyt, standardiseret og digitalt covid-19 certifikat. Certifikatet kommer til at indeholde information om personens test, vaccination og immunitet. Hvilke regler, den rejsende skal være omfattet af, er dog stadig op til det enkelte land.
Jyllands-Posten, s. 10 (01.06.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Global chipmangel: Frygt for dansk produktionsstop
Børsen skriver, at mangel på avancerede computerchip truer produktionskapaciteten i danske virksomheder, og man frygter et decideret produktionsstop. Seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra DI mener, at EU-landene bør iværksætte en produktion af computerchip for at øge leveringssikkerheden på et produkt, der vil være en mangelvare mange år frem i tiden. ”Det kræver eksorbitant store investeringer. Men det vil være godt af få den europæiske muskel i sving, gerne som et projekt under den nye industristrategi. For inden længe kan vi forvente, at Kina har kapacitet og knowhow til også at producere disse chip,” forklarer Peter Bay Kirkegaard.
Børsen s. 20 (01.06.2021)

Det digitale indre marked

Tech-giganterne skal ikke bestemme, hvad vi taler om
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad bringer samme kronik skrevet af direktørerne fra 25 ledende danske medievirksomheder. De skriver blandt andet: ”Den digitale udvikling er et tveægget sværd. Den har gode sider og rummer store muligheder for danskerne. Men ville vi acceptere, at det alene var udenlandske virksomheder, der ejede vores veje og udelukkende af hensyn til egen profit kunne åbne, lukke og ombygge dem, som de ville? [...] Reguleringen af techgiganternes kontrol med vores offentlige samtale er lige så kompleks og vanskelig, som den er vigtig. Det kan ikke løses over natten eller med enkelte justeringer. Det kræver et langt sejt træk både herhjemme og i EU. [...] I skrivende stund færdigbehandles lovforslaget L 205 i Folketinget. L 205 moderniserer ophavsretslovgivningen og handler ganske enkelt om at gøre det muligt, at udgiverne selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold og hvordan, samt sikre betaling. For nogle af os er de muligheder, som L 205 medfører, afgørende for at kunne nå danskerne med det, som den offentlige samtale bygger på: journalistik, debat og oplysning. For os alle er det et første skridt mod regulering af techgiganternes kontrol, som der er brug for at bygge videre på. [...] Samtidig ser vi, at der lægges de første spor i EU til at styrke rammerne om den lovgivning, der kan bruges til at regulere techgiganterne. Det har potentialet til at varsle en ny tid, hvor vi styrker kontrollen med vores offentlige samtale. Men det kræver, at vi griber muligheden, vi står med nu, og sikrer, at reglerne for den demokratiske samtale gælder på alle platforme, ligesom reglerne i trafikken gælder på alle veje.”
Jyllands-Posten, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 11 (01.06.2021)

Institutionelle anliggender

Kritik af Den Internationale straffedomstol i Israel-Palæstina konflikten er bekymrende
Altinget bringer et debatindlæg af 55 tidligere europæiske ledere, som blandt andet skriver: ”Mange europæiske ledere har udtrykt deres støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og dens unikke mandat til at fremme retssikkerhed og retfærdighed efter krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Vi tilslutter os støtten. […] Forsøg på at miskreditere domstolen og forhindre dens arbejde kan ikke tolereres, hvis vi er seriøse omkring at ville fremme og opretholde retssikkerhed globalt. Vi forstår frygten for politisk motiverede klager og efterforskninger. […] Vi byder Biden-administrationens beslutning om at ophæve dekretet og løfte sanktionerne mod ICC velkomment. Det åbner muligheder for at samarbejde med vores centrale transatlantiske allierede om at styrke internationale retssikkerhedsinstitutioner og normer. Den Internationale Straffedomstol er en afgørende del af vores regelbaserede verdensorden. Mere end nogensinde må Europa lede ved eksemplets magt og beskytte domstolens uafhængighed.”
Altinget (01.06.2021)

Klima

EU-Taksonomi
Børsen skriver i Ugens Ord: ”EU-taksonomien er EU's arbejde med at udvikle en fælles sprogbrug om grønne investeringer i virksomhederne i medlemslandene for at hindre greenwashing. Reglerne kommer til at gælde alle store og børsnoterede virksomheder i første omgang svarende til omkring 50.000 virksomheder. Taksonomien har seks overordnede miljømål: (1) Forebyggelse af klimaforandringer, (2) Tilpasning til klimaforandringer, (3) Beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet, (4) Bidrage til overgangen til en cirkulær økonomi, (5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening, (6) Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet. I april i år blev det fastlagt nærmere, hvordan taksonomien konkret skal udmøntes på to af delmålene. Den fulde regulering vil være på plads i 2023.”
Børsen, s. 2 (01.06.2021)

Konkurrence

Pensam: Coronaregningen skal betales af dem i skattely
Administrerende direktør for Pensam, Torsten Fels, skriver blandt andet i et debatindlæg på Altinget: ”Vi er meget optaget af, at de virksomheder og lande, vi investerer i, ikke spekulerer i skatteunddragelse, men opfører sig ordentligt og betaler den skat, de skal. Hverken mere eller mindre. [...] Derfor har PenSam i forrige uge sammen med blandt andre FOA, Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke rettet henvendelse til Erhvervsminister Simon Kollerup med en klar opfordring til at stå vagt om regeringens ambitiøse forhandlingsposition i de igangværende EU-forhandlinger om en offentlig tilgængelig land-for-land-rapportering, som skal sikre fuld åbenhed om selskabers skattebetalinger. For som situationen er nu, har de enkelte EU-lande en usund konkurrence i selskabsskat, der kun går én vej - nedad. I Danmark har vi over en årrække sænket selskabsskatten, og det er et ræs mod bunden, hvis det fortsætter. Lad os derfor bruge Coronaregningen som løftestang til at sætte ind over for skattelyproblematikken og multinationale selskabers brug af aggressive skattetekniske finter som den "dobbelte irlænder" og den "hollandske sandwich".”
Altinget (01.06.2021)

Landbrug

Direktør stopper i styrelse efter voldsom kritik
Statsrevisionens kraftige kritik af Landbrugsstyrelsens kontrol med udbetaling af EU-støtte til landmænd har resulteret i, at Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, øjeblikkeligt er fratrådt sin stilling. Det skriver flere aviser. På grund af den kritisable kontrol risikerer Danmark at skulle tilbagebetale store beløb til EU. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), udtaler: ”Når vi vælger at lave en omrokering, er det ud fra et helhedsbillede. Der er brug for en ny person i spidsen. Brug for en kulturændring, at få ryddet op og få genskabt tilliden”. Rasmus Prehn siger videre: ”Når vi nu rokerer i styrelsen, er det også for at blive skarpere på processer og på at få den armslængde, som skal til, når man behandler sager om så store beløb. Vi er slet ikke i mål endnu. Men vi tager tingene et skridt ad gangen”.
B.T., s. 11; Berlingske, s. 16; Politiken, s. 9 (01.06.2021)

Migration

Find EU-flaget frem
I et læserbrev i Information skriver næstformand i Europæisk Ungdom, Astrid Rose Hegnar, at et større samarbejde med landets naboer er nødvendigt, hvis Danmark skal løse nogle af landets mest akutte problemer. Hun skriver blandt andet: ”Jeg er selv opvokset som udlandsdansker, og integrationsprocessen i Danmark har mildest talt ikke været en dans på roser. Som udefrakommende kan den danske kultur virke ret indesluttet, selv når man kan sproget, og derfor har jeg stor forståelse for de mange subkulturer, der dannes. Det er netop denne lukkethed, måske endda det kunne kaldes fremmedfrygt, der driver den nuværende udlændingepolitik. Men skal vi have håb om at imødekomme vores nye virkelighed med mere migration på anden vis end ansvarsfraskrivning, så er vi nødt vi tage vores del af ansvaret. Vi må aflaste de sydeuropæiske flygtningelejre og imødekomme fremmede på mere åbensindet og inkluderende vis. Og det bliver måske nemmere, hvis vi finder vores europæiske identitet frem fra skuffen. ”
Information, s. 18 (01.06.2021)

Regeringens egne jurister advarer imod ”umenneskelig behandling af asylansøgere”
I denne uge behandler folketinget regeringens forslag om en ændring i udlændingeloven. Ændringen skal muliggøre overførsel af asylansøgere til sagsbehandling og beskyttelse i hvad der betegnes som et tredjeland. Regeringens egne embedsmænd advarer dog om, at det kan være i strid med menneskerettighedskonventionen at overføre asylansøgere til et tredjeland. Det skriver Berlingske. Selvom opgaven med asylansøgere skal udføres i et tredjeland, vil det nemlig stadig være Danmarks ansvar, at det sker i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser over for eksempelvis den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det skriver jurister fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i et notat. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention må Danmark ikke udsende personer til et land, hvor der er risiko for, at de bliver udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Lektor i menneskeret og EU ved Aarhus Universitet, Louise Halleskov, tror ikke, at Danmark vil kunne leve op til sine internationale forpligtigelser, hvis der eksempelvis foretages dansk asylbehandling i Rwanda. ”Ud fra en umiddelbar betragtning er det stærkt tvivlsomt, om man kan leve op til de krav, der stilles menneskeretligt og flygtningeretligt,” udtaler Louise Halleskov. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er opmærksom på kritikken af Rwanda og udtaler: ”Det er klart, at vi kun kommer til at indgå en aftale med et sikkert tredjeland, og at det selvfølgelig kommer til at ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det vil være en forudsætning for en aftale med et tredjeland. Derudover skal vi have en monitoreringsmekanisme på plads, så vi løbende kan sikre os, at tredjelandet lever op til den aftale, vi bliver enige om,” udtaler Mattias Tesfaye (S).
Berlingske, s. 4-5 (01.06.2021)

Sundhed

Droppede vacciner genovervejes
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bekræfter, at danskerne først kan forventes færdigvaccinerede mod covid-virus i september måned. Det skriver flere aviser. Udskydelsen skyldes, at der ankommer 1.100.000 færre vaccinedoser til Danmark i juni og juli end hidtil forventet. Regeringen har, ifølge Heunicke, bedt Sundhedsstyrelsen genoverveje brug af vacciner fra Johnson & Johnson og AstraZeneca. Vaccinerne blev fjernet fra det officielle vaccinationsprogram, efter der blev opdaget særlige blodpropper hos nogle af de vaccinerede.
B.T., s. 8; Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 5 (01.06.2021)

Udenrigspolitik

Nu må der tages hårdt fat på Lukasjenko
Tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen (V), skriver i en opinion i Berlingske, at den tøvende holdning over for regimet i Belarus skal afløses af handling, og at Europa og USA bør agere mere håndfast. ”Lukasjenko gennemførte i august sidste år et præsidentvalg, som efter alt at dømme var fuldt af valgsvindel. Der har været stærke protester lige siden, og de er blevet slået brutalt ned. Putin har støttet Lukasjenko og har sågar lovet ham militær bistand, hvis det skulle blive nødvendigt. EU har reageret mere lunkent. Lidt økonomiske sanktioner mod Lukasjenko og en del af hans kumpaner, meget mere er det ikke blevet til. Og det har muligvis styrket indtrykket af, at EU var magtesløs overfor Lukasjenko. [...] EU bør øge støtten til den belarusiske befolkning og opposition. Og Putin bør gøres klart, at det vil have en pris, hvis han fortsat holder hånden under Lukasjenko. Og at svaret ikke må være, at han indlemmer Belarus i Rusland. Her sidder Tyskland og USA med muligheden for at bringe færdiggørelsen af naturgasledningen Nord Stream 2 i spil. Det er muligvis det eneste kort, som for alvor kan påvirke Putins handlinger,” skriver Uffe Ellemann Jensen blandt andet.
Berlingske, s. 23 (01.06.2021)

Økonomi

Genopretningspuljen deles ud – er vi klar?
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation Studies og tidl. rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, F. Mogherini. Han skriver blandt andet: ”Disse dage starter udrulningen af den økonomiske Europagenopretningspakke. Pakken blev vedtaget på EU-topmødet i juli 2020 og kommer i mange lande, efter omfattende forberedelser, nu op i omdrejninger. […] I dag har over halvdelen af EU's medlemslande afleveret en national plan for genopretning, og alle de store europæiske EU-lande er med. Italien, Spanien og Frankrig er meget velforberedt. Er vi tilsvarende forberedt? Når samtlige lande har ratificeret forordningen for EU's egne indtægter, så EU-Kommissionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten gennem obligationsudstedelser, og når de enkelte landes genopretningsplaner er godkendt, åbnes der for udbetaling. Processen forudsætter enstemmighed i Rådet. […] EU-Kommissionen har givet forslag om en taksonomisk (klimadelegeret) lov, der udrulles i 2021-2022, og som pålægger større virksomheder i finanssektoren at redegøre for miljødelen af deres økonomiske aktiviteter. Dvs. at man slår bro over klimaambition og investering i den reelle økonomi. Det koncept ventes at få reel betydning og gør bæredygtighed anstrengelserne værd. Fælles for udfordringerne er behov for grøn forretningsudvikling, kunderne i centrum, italesættelse af processer, satsning på medarbejdere og investorer: at bringe den gode, ambitiøse fortælling frem. Det starter med et overblik over energiforbruget, energikæderne, konvertering til emissioner. Og at få de byggeelementer, som hele omstillingen starter med, frem. Grøn ledelse er power-to-X og offshorevind, men det er også fortsat markedsadgang, værdikæder, digitalisering og nye indtægter.”
Børsen, s. 38-39 (01.06.2021)