Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. september 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 1. september

Tophistorier

Regeringen vil gældsætte Danmark yderligere – det kommer til at koste
Mandag præsenterede finansminister Nicolai Wammen finanslovsforslag for 2021, som viser, at regeringen vil gå til grænsen af det tilladte underskud i 2021 for at holde hånden under en udfordret dansk økonomi. Det skriver flere aviser om i dag. Regeringen møder hård kritik for at ville udbygge gældsætningen og De Radikale kritiserer, at regeringen forsømmer at lave initiativer, der kan rette op på de langsigtede udfordringer og fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lyder det: ”Regeringen foregøgler befolkningen, at man kan klare et økonomisk tilbageslag ved øget låntagning. Det gør man i EU, og det gør man i Danmark.” Ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget afviste finansminister Nicolai Wammen, at den øgede gældsætning var uansvarlig. ”Med den her finanslov bruger vi budgetlovens rammer fuldt ud. Det gør vi, fordi vi står i en helt ekstraordinær situation på grund af coronavirussens effekt på dansk økonomi og hele det danske samfund. Derfor er det klogt - ligesom da vi lavede hjælpepakkerne og hjalp erhvervslivet og holdt arbejdsløsheden nede - at vi stadig i 2021 har muskler til at gøre noget, der brug for,” sagde Wammen ifølge Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at regeringen lægger op til, at der skal være ”en krigskasse på 9,2 mia. kroner”, som skal bruges, hvor der er behov under coronakrisen. Den liberale tænketank Cepos er dog kritisk over for regeringens krigskasse og fra cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, lyder det: ”Det er meget lidt, og det er ikke det, der redder dansk økonomi. Det, der redder dansk økonomi, er den genåbning, der finder sted, hvor forbrugere vender tilbage til forretningerne og sætter gang i dansk økonomi.”

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: ”For et år siden var der råd til næsten alt i det offentlige. Det har coronakrisen vendt op og ned på, og regeringens finanslov viser, at det nu bliver meget svært at leve op til de mange klima- og velfærdsløfter. Danmark er på vej ind i ”hængekøjeperioden”. Det er økonomernes term for de kommende år, da mange flere danskere går på pension, mens få unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det vil vare mindst 30 år, hvor underskuddet på de offentlige finanser og gælden vil vokse år for år. […] Formelt set har regeringen stadig et vist råderum, men alligevel bliver kreditten trukket i bund næste år. Underskuddet er budgetteret til en halv procent af bruttonationalproduktet, BNP, hvilket er det maksimale underskud, budgetloven tillader. Reglerne følger EU's finanspagt, der blev vedtaget efter finanskrisen i 2008. […] Regeringen har med sit finanslovsforslag udskudt en lang række af de svære valg. På det grønne område mangler stadig en plan for transporten og landbruget, så klimamålet for 2030 kan nås. Det er der ikke fundet penge til, og det lægger et stort pres på støttepartierne, når først finanslovsforhandlingerne begynder.”
Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 1 (01.09.2020)

Prioritede historier

EU tilslutter sig global vaccineklub
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen tilslutter sig det globale vaccineinitiativ Covax, der delvist er funderet i FN-organisationen WHO og skal sikre vacciner til fattigere lande. Derudover sender EU et bidrag til projektet på 400 millioner euro. ”Intet land og intet kontinent kan nedkæmpe coronavirus på egen hånd. Vi må stå sammen,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Vaccineklubben Covax’s mål er at fremskynde udviklingen af en vaccine mod coronavirus, og at organisere indkøbet af denne eller disse på globalt plan. I forvejen har EU brugt milliarder af euro på andre initiativer, der skal sikre vacciner mod coronavirus til både europæiske borgere og borgere i resten af verden. Samtidig forhandler EU-Kommissionen med producenter af medicin om køb af en vaccine på vegne af EUs lande.
B.T., s. 4; Berlingske, s. 9; Børsen, s. 14 (01.09.2020)

Da migranter løb Europa over ende
For fem år siden viste hundredtusinder af målrettede mennesker fra fattige og kriseramte dele af verden, at de alene i kraft af deres antal og viljestyrke kunne ryste EU. Det skriver B.T. Tyskland åbnede sine grænser for dem og omkring en million migranter nåede i løbet af året til Tyskland, hvor 476.000 af dem søgte om asyl i 2015. EU forsøgte forgæves at finde en løsning på migrantkrisen ved at fordele asylansøgere frivilligt, men en del EU-lande ville ikke forpligte sig. Andre afviste pure at deltage i sådan et system og derfor blev kun omkring 35.000 asylansøgere fordelt i henhold til planen inden for de to år. Jyllands-Posten skriver, at Sverige og Tyskland er de to EU-lande, som modtog flest asylsøgere i 2015 og opgørelser viser, at under halvdelen er kommet i arbejde. Ifølge tidsskriftet Politico er cirka 35 procent af de flygtninge, som kom til Tyskland i 2015, i arbejde og størstedelen har ufaglærte job som tallerkenvaskere eller stuepiger på hoteller. Lykke Friis, direktør ved Tænketanken Europa, mener, at læren af flygtningekrisen i hele Europa er, at man ikke kan håndtere det nationalt. ”Der er skabt mere kontrol og sikkerhed, men der mangler en del,” siger hun. EU har stadig ikke en migrationspolitik og der er stadig meget at lave, men da Merkel for nylig holdt sommerpressemøde, lød det: ”Men det kan man også klare, hvis man vil.”
B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 14 (01.09.2020)

Klima

Fondene træder nølende ind i klimakampen
En ny rundspørge blandt 15 af Danmarks 25 største fonde lavet af konsulentvirksomheden Kraft & Partners, viser, at selv om flere danske fonde de seneste år har rettet blikket mod klimaudfordringen, er der stadig lang vej igen, før Fondsdanmark for alvor melder sig ind i klimakampen. Det skriver Altinget. Flere fonde udviser interesse for impact-investments, men mener, at der er en række barrierer, som gør det vanskeligt at finde de rigtige projekter, der passer med fondens eller foreningens fokus. En af barrierne er, at de forventer lavere afkast af impact-investeringerne, selvom flere undersøgelser viser, at afkastet fra ESG- investeringer i dag giver det samme som konventionelle investeringer. Den kommende EU-taksonomi for ESG-investeringer, vil dog afhjælpe problemet, da den sikrer langt større sammenlignelighed. Det vil gøre det langt nemmere for fondene at kunne sikre sig, at potentielle projekter er af høj kvalitet.
Altinget (01.09.2020)

Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Scharff, Christian Ibsen, Claus Ekman og Thomas Damkjær Petersen, henholdsvis branchedirektør i Dansk Industri, direktør i Concito, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og formand for IDA. De skriver blandt andet: ”Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde blandt andet har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området. Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb. […] Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU's mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb. […] For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner. I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.”
Altinget (01.09.2020)

Landbrug

Landbrug & Fødevarer-direktør: Eksport til nye markeder skal kompensere for brexit
Der er stadig stor usikkerhed om Storbritanniens udtræden fra EU og det har ifølge Anne Lawaetz Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, fået den danske fødevaresektor til at rette blikket mod nye markeder, der kan kompensere for eksport til det britiske marked. ”Der er ikke særligt lang tid til at få en aftale forhandlet på plads - og vi er bekymrede for, at det ender i et hårdt brexit,” siger Anne Lawaetz Arhnung og fortsætter: ”Andre EU-lande står med samme udfordring. Konkurrencen om at finde nye steder at eksportere til påvirker pris og salg. Vi vil gøre alt for at redde alt, som reddes kan. Jeg er sikker på, at vores varer vil være efterspurgt andre steder. Men det er uvist, hvad forskellen i afsætningen bliver i kroner og øre.” Hun fortæller ydermere at EU’s interne marked står først på listen, men da landene er hårdt ramt økonomisk, rettes blikket også østpå. ”Asien består fortsat af interessante vækstmarkeder. Traditionelt set har vi mærket en kæmpe efterspørgsel fra Kina. Men også Sydkorea, Japan og Vietnam er lande, som virksomhederne vil se mod efter brexit,” siger Anne Lawaetz Arhnung. Markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom mener, at det giver mening, at fødevaresektoren ser mod Asien som følge af den store brexitusikkerhed og han finder det beroligende, at der findes mange alternative afsætningsmuligheder. ”Hvis Storbritannien stempler ud uden en aftale, vil det føre til turbulens, nervøsitet og frygt i markedet. Måske et prispres i en periode. Længden og størrelsen på konsekvenserne kommer dog an på karakteren af brexit,” siger Palle Jakobsen.
Jyllands-Posten, s. 8 (01.09.2020)

Sundhed

Styrelse åbner for tidlig brug af coronavaccine
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at det kan være sikkert at bruge coronavaccine inden sidste testfase er overstået. Det skriver Jyllands-Posten og B.T. Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, vurderer, at EU – og dermed Danmark – ender med at give en såkaldt betinget godkendelse af en mulig vaccine og dermed tyvstarte på brugen. ”I EU stiller vi krav om, at der skal være fase 3-studier. De behøver dog ikke være helt færdige, fordi det vil typisk tage to-tre år. Det er der ingen i hele verden, der kan vente på,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 4; B.T., s. 4 (01.09.2020)

Detaljer

Publikationsdato
1. september 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark