Tirsdag den 10. april

Tophistorier

Orbáns valgtriumf er en kamperklæring mod EU
Ifølge Politico Europe står premierminister Viktor Orbáns højreparti til Fidesz til at tage 133 sæder ud af 199 i Ungarns Parlament. Det skriver Altinget og MetroXpress. I en analyse i Berlingske skrives der, at hvis Fidesz ender med et absolut flertal på mere end to tredjedele af mandaterne, har Orbán mulighed for at gennemføre vidtgående grundlovsændringer uden om oppositionen. Med sin tredje jordskredssejr giver Orbán en opsang til EU's elite. Det skriver Kristeligt Dagblad. Orbán har med sejren ikke alene styrket sit mandat i hjemlandet, men også i EU-sammenhæng. Ifølge eksperter har Viktor Orbán førertrøjen på i europæisk politik, og Vesteuropas elite må først og fremmest se indad, hvis den vil ændre på situationen. Lederen i Politiken skriver, at Orbán kan takke EU for sin valgsejr. ”Med Viktor Orbáns knusende valgsejr ved weekendens ungarske parlamentsvalg står EU over for et næsten ubærligt spørgsmål: Er vi nu derhenne, hvor det er mere sandsynligt, at Orbáns bierkellernationalisme forandrer EU, end at EU forandrer Ungarn? Valgresultatet er alt andet godt nyt for et EU, der bizart nok på en og samme tid er et orbánsk hadeikon og hans nøgle til magten,” skrives der. I en analyse i Jyllands-Posten skrives der, at valget i Ungarn ikke har flyttet alverden. Ud over at det nationalkonservative Fidesz sidder mere sikkert end tidligere. En analyse i Politiken skriver, at Orbáns overbevisende sejr skyldes, at han pustede til frygten for indvandring. Man kan derfor nu forvente, at flere af Europas kriseramte mainstreampartier formentlig vil se, om ikke de kan låne et trick eller to af Orbán. EU har åbenlyst svært ved at håndtere medlemslande som Ungarn, der gerne vil have EU's milliarder, men ikke alle dens værdier og regler. Og det har måske virket tillokkende midt i en tid med store problemer som Brexit og gælds- og flygtningekrise at trække lidt på skuldrene over udviklingen i et land, som kun udgør 0,8 procent af EU's bnp. Men EU har et tungt våben mod medlemmer, der forbryder sig mod unionens værdier, som den for tiden overvejer at bruge mod Polen. Artikel 7, kendt som atombombeparagraffen, kan føre til, at et land bliver frataget sin stemmeret i EU. Men en sådan beslutning kræver enstemmighed, og Polen og Ungarn beskytter hinanden. En anden mulighed, som EU-Kommissionen overvejer, er at koble EU-udbetalinger til overholdelse af retsstatsprincipper. Information skriver, at Vesten har undervurderet Orbáns appel til et andet værdisæt end deres eget. Det mener Jonathan Haidt, der er professor i politisk psykologi på New York University. I sin bog ”The Rightous Mind” fra 2012, skriver Haidt: ”Konservatisme og autoritære strømninger kan bedst forstås som reaktioner på en venstrefløj, der strækker sig for langt.” Det kan være, når progressive fokuserer på politik omhandlende køn, minoriteter, race og miljø. Ifølge Haidt er det tendensen til politisk korrekthed, der skaber en modreaktion på højrefløjen, som man ser det i Ungarn. I en kronik i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V) også om Viktor Orbáns sejr ved søndagens valg i Ungarn. ”Man kan komme med alle mulige indvendinger mod valgsejren: Fidesz har sat sig på medierne, oppositionen er blevet tromlet, valglovene rettet til, så de gavner regeringspartiet osv. - men tilbage står, at de ungarske vælgere har truffet et klart valg. Og at de vidste, hvad de stemte på. Er det så ikke en sejr for demokratiet? Det synes jeg ikke. Jeg ser det snarere som et udtryk for, at den alvorligste trussel mod det liberale demokrati kommer indefra,” skriver Ellemann-Jensen. I Lederen i Information skrives der: ”Viktor Orbáns (valg)tale på den ungarske nationaldag den 15. marts i Budapest gav genlyd i hele Europa. […] Talen udmærkede sig ved en krigerisk retorik og spillede på en række historisk-totalitære overtoner. […] Op til valget håbede oppositionen på, at Orbán var gået for vidt i sin klapjagt på regeringskritiske medier, uddannelsesinstitutioner og ngo'er, som har givet Ungarn flere EU-klagesager på halsen. Og den håbede, at Orbán havde drejet den højrenationale skrue en tand for hårdt i sin hysteriske kampagne. På valgdagen trøstede den sig med den høje valgdeltagelse. Men valgresultatet viser, at den tog grueligt fejl. […] Mere sikkert virker det, at Orbán vil skærpe tonen over for EU yderligere.” I et debatindlæg på Altinget advarer Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R), og Martin Lidegaard, udenrigsordfører (R), om Viktor Orbán. De mener, Orbáns regering udgør en europæisk sikkerhedsrisiko. I en Q&A på Altinget peger Søren Espersen (DF) på flere positive ting ved Ungarns omstridte premierminister, Viktor Orbán.
Altinget; Berlingske, s. 12, 28-19; Information, s. 6-7, 20; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1, 2; MetroXpress, s. 10 (10.04.2018)

Løkke har god grund til at forblive venner med May
Flere dagblade skriver i dag om mandagens møde mellem den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen og den britiske premierminister Theresa May. Altinget og Politiken skriver, at Lars Løkke Rasmussen og Theresa May begge slår fast, at de vil forblive tætte allierede efter Brexit. Lars Løkke Rasmussen sagde efter mødet: ”Vi håber på de tættest mulige fremtidige relationer. Naturligvis er vi nødt til at balancere rettigheder og forpligtelser. Men Storbritannien forlader EU - og ikke Europa, og fra et dansk synspunkt vil vi gerne have så tæt et forhold til Storbritannien som muligt." Politiken skriver yderligere, at ifølge Peter Nedergaard, der er professor i international politisk økonomi på Københavns Universitet, fastlægges Danmarks fremtid med Storbritannien i regi af EU. Nedergaard siger: ”Lars Løkke Rasmussen kan ikke give Theresa May noget som helst. De kan udveksle synspunkter, men det er udelukkende EU, der forhandler på Danmarks vegne.” Børsen skriver, at Danmark bakker op om briternes ønske om en handelsaftale, som er dybere og større, end nogen anden aftale EU har. Men at briterne ikke skal forvente dansk støtte til særbehandling eller større adgang til EU's marked end størrelsen på de forpligtelser, briterne er villige til at påtage sig. Lars Løkke Rasmussen pointerede yderligere, at uanset hvor god en Brexit-aftale, EU og Storbritannien indgår, kommer der konsekvenser. "Vi er nødt til at indse, at der bliver forandringer. At forlade det indre marked kommer med en pris. Og desværre er det ikke kun en britisk pris, det er også en dansk pris.” Jyllands-Posten skriver modsat, at der ikke er nogen hjælpende hånd fra Lars Løkke Rasmussen til Theresa May. For selvom Danmark gerne bistår Storbritannien i konflikten mod Rusland, er der ikke megen hjælp at hente, når det gælder Brexit. Det lykkedes derfor ikke Theresa May at overbevise Lars Løkke Rasmussen om, at Danmark skal spille en mere selvstændig rolle i forhandlingerne. Lars Løkke Rasmussen sagde på pressemødet: ”Jeg tror, at vi skal overlade det til vores forhandlere. Danmark er en del af en koalition af 27 EU-lande, og forhandlingerne ledes af Barnier, som gør et fremragende arbejde.” De to regeringsledere diskuterede foruden Brexit også giftangrebet i Salisbury samt Ruslands støtte af Assad-regimet i Syrien. Berlingske skriver, at netop den aktuelle situation med anklager med Rusland og Syrien overskyggede Brexit-debatten på mødet. Både Storbritannien og Danmark bakker op om USA, hvis den amerikanske præsident Donald Trump gør alvor af sine trusler og besvarer weekendens oplysninger om endnu et kemisk angreb i Syrien med et militært angreb. Lars Løkke Rasmussen sagde i går: ”Hvis det syriske regime bliver bekræftet som skyldig i angrebet, må regimet og dets støtter, inklusive Rusland, blive holdt ansvarlige.” Theresa May sagde på samme pressemøde, at den britiske regering er fuldt overbevist om det russiske ansvar for attentatet i den engelske by Salisbury, og hun erklærede, at angrebet i Syrien passer ”ind i et større mønster”, hvor det russiske styre systematisk har benyttet sig af vetoretten i FN's Sikkerhedsråd til at gøre det ”muligt at bryde forbuddet mod brug af kemiske våben” og på samme tid ”har fjernet mekanismer, der gør det muligt efterforske” angreb med kemiske våben i Syrien. Det er ikke kun den britiske premierminister, Lars Løkke Rasmussen skal møde i denne uge. Senere på ugen har han møder med den tyske kansler Angela Merkel, den portugisiske premierminister António Costa og den spanske premierminister Mariano Rajoy. Det skriver Altinget og Kristeligt Dagblad.
Altinget; Berlingske, s. 6; Børsen, 20; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 9 (10.04.2018)

Prioritede historier

Ret de digitale skatteskyts mod EU-Kommissionen
I et debatindlæg på Altinget skriver Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv, om en digital EU-skat. ”Jeppe Kofod forsøger i et lystigt indlæg på Altinget at nedgøre regeringens argumenter mod en digital EU-skat. Men han retter smed for bager og burde i stedet rette skytset mod EU-Kommissionen og de store EU-lande fremfor mod den danske regering. Dansk Erhverv er enig i regeringens tilgang til EU-Kommissionens forslag om en digital skat. Verden har udviklet sig, og derfor bør det overvejes, om det skattesystem, vi har opbygget, og særligt reglerne om fast driftssted, har fulgt med udviklingen. [...] Vores bekymringer over et ensidigt EU-indgreb er de samme som regeringens. Hvis man begynder at indføre en ny måde at beskatte på - på virksomheders omsætning frem for deres overskud, så er det et grundlæggende nyt greb inden for skatteretten, som for det første ikke passer ind i den metodik, som møjsommeligt er blevet opbygget i OECD-regi i løbet af efterkrigsårene, og som for det andet risikerer at ramme både Danmark og Europa som en boomerang. [...] Hvis man i Europa derfor begynder at beskatte amerikanske virksomheder både ud fra deres overskud og omsætning, så vil dette formentlig ikke blive anerkendt af amerikanerne, som vil henvise til dobbeltbeskatningsaftalerne og principperne i OECD's modeloverenskomst. Hvis vi gør det alligevel, må vi forvente, at amerikanerne vil ramme europæiske virksomheder med modindgreb. Ifølge Kommissionen skulle begrundelsen for at beskatte digitale virksomheder være, at de ikke betaler skat i Europa, men har glæde af vores infrastruktur, uddannelsessystemer og så videre,” skriver Ravn.
Altinget (10.04.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Bøvlet at rekruttere arbejdskraft fra udlandet
Der skulle have været én indgang til Danmark for nye EU-medarbejdere. Men nu slår virksomheder i hovedstaden alarm. Systemet er bureaukratisk og har gjort det mere besværligt og langsommeligt at rekruttere fra udlandet. Det skriver Berlingske. En analyse fra Indenrigs- og Økonomiministeriet viste for nylig at konkurrencen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er steget voldsomt de seneste år, dels fordi fødselstallet er faldende, og dels fordi væksten er stigende i både Øst- og Vesteuropa. Samtidig har en række ambassadører fra østeuropæiske EU-lande opfordret deres landsmænd til at rejse hjem, fordi der er brug for dem der.
Berlingske, s. 4-5 (10.04.2018)

Det digitale indre marked

Slettede apps kan gemme dine data
Den 25. maj 2018 træder den nye EU-persondataforordning i kraft. Den skal blandt andet give EU's borgere en lettere og mere udvidet adgang til at få slettet oplysninger.Også når man sletter en app, som kan lagre data eksterne digitale steder. Det skriver Jyllands-Posten. Anette Høyrup, seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk og næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed, siger: ”Den europæiske lovgivning gælder også virksomheder uden for EU. Retter de sig mod danskere og indsamler oplysninger fra en dansk telefon eller computer, så er de også underlagt europæisk lovgivning.”
Jyllands-Posten, s. 7 (10.04.2018)

Klima

En halv million lossepladser kan bidrage til en klimavenlig økonomi
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Baltzer Overgaard, projektchef og kemiingeniør, DGE - Miljø- og Ingeniørfirma om Europas lossepladser. ”I de europæiske medlemslande er der mellem 150.000 og 500. 000 lossepladser, som i fremtiden kan blive et supplement til Europas behov for materialer, energi og arealer. Europa-Parlamentet har vedtaget, at potentialet ved landfill mining skal kortlægges i alle medlemslande. […] I 2014 blev European Enhanced Landfill Mining Consortium (EURELCO) dannet. […] Et af målene for EURELCO er, at alle medlemslandene opretter disse nationale konsortier til undersøgelse af mulighederne for landfill mining. Hvis vi i Danmark vil være med til at præge udviklingen inden for cirkulær økonomi i EU, skal vi i gang nu,” skriver Overgaard.
Altinget (10.04.2018)

Energiteknologisk førerposition er under pres
I en kronik i Børsen skriver Per Christensen, forbundsformand, 3F, Lars Storr-Hansen, administrerende direktør, Dansk Byggeri, Tine Roed, direktør, DI, Palle Bjerre Rasmussen, senior vice president, NCC, og Torben Biilmann, administrerende koncerndirektør MT Højgaard, at Danmarks grønne energiteknologiske førerposition er under pres. ”EU har netop vedtaget et direktiv, der lægger op til en langt mere ambitiøs indsats for at spare på energien i de europæiske bygninger, end vi hidtil har set. Den mulighed skal Danmark udnytte. Men vi skal ikke regne med, at resten af EU, eller verden for den sags skyld, ser mod Danmark, hvis vi ikke har en stærk indsats for energibesparelser i vores bygninger,” skriver de.
Børsen, s. 4 (10.04.2018)

Russisk naturgas holder europæerne varme
I et debatindlæg på Altinget skriver Thilo Wieland, bestyrelsesmedlem hos Wintershall om Nord Stream 2. ”Nord Stream 2 kan levere op til 55 milliarder kubikmeter russisk gas om året til den tyske kyst. Denne naturgas er dog ikke beregnet til det tyske marked, men transporteres videre via de indre europæiske net – til kunderne i hele Europa. Nord Stream 2 er således i ordets rette forstand et fælles europæisk projekt. […] Problemerne og kontroverserne opstår der, hvor de europæiske forbrugeres økonomiske interesser delvist overlappes af politiske konflikter - og der, hvor en meget følelsesladet debat taber vigtige fakta på gulvet. […] Dette ekstra importbehov kræver ny infrastruktur for at kunne lukke det truende forsyningshul. Her gælder det, at jo flere transportveje og jo mere konkurrence, desto bedre er det for forsyningssikkerheden. Sådan ser Europa-Kommissionen også på det,” skriver Wieland.
Altinget (10.04.2018)

Socialpolitik

Danmarks ungdom er europamestre i frivillighed
En Eurobarometer-undersøgelse foretaget for Europa-Kommissionen viser, at de danske unge er mestre i frivillighed. Det skriver Altinget. Thomas P. Boje, professor ved Roskilde Universitet, siger: ”Danske unge er generelt bedre uddannet end unge i flere af de øst- og sydeuropæiske lande, og vi ved, at uddannelse er den vigtigste indikator for at være frivillig. Hver anden højtuddannet er frivillig uanset alder og køn, mens det kun er omkring hver femte blandt personer uden uddannelse." Undersøgelsen hviler på spørgeskemabesvarelser fra 10.927 unge mellem 15 og 30 år fra de 28 EU-medlemslande. Her topper Danmark listen sammen med Irland efterfulgt af Holland og Tyskland. I bunden af listen finder vi Ungarn og Sverige, hvor henholdsvis 19 og 17 procent af de unge har svaret, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år.
Altinget (10.04.2018)