Tirsdag den 10. december

Tophistorier

Hårdt Brexit spøger stadig
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten skriver, at den britiske premierminister, Boris Johnson, går til valg på at få en handelsaftale med EU inden udgangen af 2020. Men det bliver nærmest umuligt at nå, siger eksperter. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tror på en mindre aftale, der skal udbygges senere. Johnsons slogan lyder ”Få Brexit overstået”. I første omgang ved at forlade EU senest den 31. januar 2020, derefter ved at indgå en stor og omfattende handelsaftale inden den 31. december 2020. Men det bliver ikke bare vanskeligt - det bliver nærmest umuligt, vurderer flere diplomater og embedsmænd i EU-Kommissionen, ligesom eksperter tvivler på planen. ”Det tog mere end tre år at nå frem til en skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU. På den ene side betyder det, at forhandlerne kender hinanden godt. På den anden side viser det, hvor vanskeligt de har ved at mødes,” siger vicedirektør i tænketanken Bruegel, Maria Demertzis, der mener, at en handelsaftale i gennemsnit tager omkring tre år. Udenrigsminister Jeppe Kofod forudser, at det godt kan lade sig gøre: ”Det bliver meget komprimeret, og det skal være den måske hurtigste forhandling, EU nogensinde har lavet. Men interessen for at lave en aftale vil være stor fra begge sider. Det bliver måske ikke en meget detaljeret aftale i første omgang, men en aftale, der grundlæggende sikrer ordentlig og fair handel med hinanden, så vi ikke kommer til at se, at briterne dumper arbejdsmiljø og sundhed og andre standarder. Vi ønsker også, den kommer til at indeholde fiskeri. Der er noget, der skal med, men der er også grænser for, hvor detaljeret den kan blive på et år. Det bliver en første aftale, og så bliver der opfølgende forhandlinger efterfølgende,” siger Jeppe Kofod. Børsen skriver, at med ganske få døgn tilbage af den britiske valgkamp, forud for valget på torsdag, skaber et lækket dokument fornyet tvivl om Boris Johnsons Brexit-løfter. Dokumentet kommer fra den britiske regerings Brexit-departement, kendt som Dexeu. Det er lækket til avisen Financial Times og viser, at der selv i regeringens egne rækker hersker tvivl om, hvorvidt Johnson kan indfri sine Brexit-løfter. Det lækkede dokument slår fast, at det kan blive en “stor udfordring” for briterne at blive klar til at forlade EU i slutningen af december 2020, og at der kan være både “juridiske og politiske” konsekvenser, hvis det ikke lykkes. Boris Johnson har ført valgkamp under sloganet “Get Brexit Done”. Han går efter at vinde et sikkert flertal, som kan stemme hans Brexitaftale igennem, inden EU’s nuværende frist udløber 31. januar. Men selv hvis det lykkes at få Brexitaftalen vedtaget, så er det kun første skridt. For derefter venter en overgangsperiode og svære forhandlinger om en handelsaftale. Boris Johnson lover at klare det på 11 måneder, og han har igen og igen slået fast, at der ikke bliver tale om at forlænge overgangsperioden efter 2020. I sin analyse af situationen skriver Børsen blandt andet: ”Lad os et øjeblik antage, at den britiske valgdag på torsdag ender i en gigantisk sejr til Boris Johnson. Mens den konservative Brexitfløj lader champagnepropperne springe, så vil mange danske og europæiske erhvervsfolk formentlig også drage et lettelsens suk – uanset deres politiske overbevisning i øvrigt. For en sejr til Johnson giver sikkerhed og forudsigelighed på den korte bane: Det britiske parlament vil kunne stemme Brexitaftalen igennem, så Storbritannien kan forlade EU med udgangen af januar, og så kan de danske virksomheder lægge deres katastrofeplaner og “no deal”- scenarier tilbage i skuffen. Eller kan de? Tilbage i skuffen for en tid – ja – men absolut ikke i skraldespanden. For allerede om et år truer en ny deadline. Med sit løfte om at “få Brexit klaret” har Boris Johnson åbenlyst lokket mange Brexit-trætte vælgere over i den konservative lejr. Men hvis de tror, at balladen stopper her, så bliver de skuffede. Forude venter et vanskeligt forløb, hvor den kommende britiske regering og EU skal forsøge at forhandle en handelsaftale på rekordtid. Den type forhandlinger plejer at stå på i årevis og er fulde af svære spørgsmål om produktstandarder og statsstøtteregler. Det er sandsynligt, at der igen vil opstå en heftig debat i Storbritannien om, hvor tæt eller hvor løst briternes nye forhold til det europæiske kontinent skal være. Hvis de ønsker et tæt forhold med udbredt markedsadgang, så har EU allerede markeret klart, at briterne til gengæld skal levere på det såkaldte “level playing field” – de skal leve op til EU’s standarder for eksempelvis miljø- og arbejdstagersikkerhed. Det er ventet, at en konservativ britisk regering også vil åbne handelsforhandlinger med USA og andre lande, og det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, hvordan det hurtigt kan ende i sammenstød med EU-landenes ønsker. Hvis det trækker i langdrag, og hvis Johnson fortsat nægter at forlænge overgangsperioden, så kan vi i resten af Europa om præcis et år stirre direkte ind i et truende hårdt Brexit – igen.” Politiken skriver, at hvis valget går, som målingerne spår, får premierminister Boris Johnsons Konservative Parti et komfortabelt flertal. Der er 650 pladser i Underhuset, nogle stemmer ikke, blandt andre Mr. Speaker og nordirske Sinn Fein, så et flertal vil være på omkring 320, og Johnson ser i flere målinger ud til at kunne få omkring godt 340. Nu kæmper hans modstandere en hård kamp for at undgå, at han får det store flertal, så han i stedet må regere i et delt parlament. Det har betydning for Brexit, for har Johnson flertal, går hans aftale igennem, og briterne er ude 31. januar. Har han ikke flertal, er situationen en anden. I Berlingskes analyse af det britiske valg kan man blandt andet læse: ”Det britiske valg er først om få dage, men taberen er allerede fundet. Og det er hverken Boris Johnson eller Jeremy Corbyn. Det er derimod en æra, hele den neoliberale æra, hvor markedet altid har været klogest, og hvor tendensen har været entydig: Fra offentlig til privat, fra det kollektive til individet, fra national til global. […] Ifølge BBCs vægtede gennemsnit af alle målinger vil de Konservative få 43 procent af stemmerne, mens Labour vil få 32 procent Liberaldemokraterne vil få 13 procent og Brexit Partiet fire procent. På grund af det britiske valgsystem er det kompliceret direkte at omregne til mandater, men de fleste modeller vurderer, at Johnson med sin føring vil få et absolut flertal på mellem 60 og 80 mandater i det nye parlament. Han vil altså kunne gennemføre sin EU-skilsmisseaftale og sit økonomiske program uden at skulle spørge andre partier.”
Berlingske, s. 8; Børsen, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 14-15, 22; Politiken, s. 8 (10.12.2019)

Prioritede historier

I Madrid håber mange på en klimapolitisk domino-effekt
Information beretter, at verdens lande lever stadig ikke op til den klimaaftale, som de indgik i Paris i 2015. Manges øjne er rettet mod EU, der kan være med til at skubbe processen i gang. 68 lande har meldt ud, at de har intentioner om at øge deres nationale klimamål, de såkaldte NDC'er, svarende til otte procent af de samlede globale udledninger, viser Climate Action Tracker, der løbende følger den globale klimahandling. Kun ét land har rent faktisk indmeldt et nationalt klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen: Marshalløerne, som står for omkring nul procent af klodens klimabelastning. Fra de store lande i G20 har der kun været få signaler om øgede ambitioner. Når mange håber, at landene melder deres nye klimamål ud senest i første kvartal af 2020, skyldes det også, at det forventes at kunne sætte gang i en dynamik, hvor én ambitiøs udmelding skaber den næste. Og her peger pilen særligt på EU, fortæller den franske økonomiprofessor Laurence Tubiana. Hun var i 2015 som Frankrigs klimaændringsambassadør en af de absolutte hovedarkitekter bag Parisaftalen og er i dag direktør ved European Climate Foundation. ”Europa er et stort marked på verdensniveau. Det er en global økonomisk supermagt. Og hvis den supermagt med alle dens virksomheder, investorer og finansielle institutioner siger, at en klimaneutral økonomi i 2050 er fremtiden, så er det et meget kraftfuldt signal til resten af verden,” siger hun. Det kræver dog, at EU strammer sig an, mener Laurence Tubiana. ”EU er meget bedre forberedt nu end for bare et år siden, fordi vi har haft et parlamentsvalg med et meget klart signal, som man er nødt til at levere på,” siger hun. På konferencecentrets korridorer er der dog begyndt at sprede sig en frygt for, at EU måske alligevel ikke når at hæve sine ambitioner i tide. Bekymringen går på, at EU godt nok er i gang med at udarbejde en ny klimaplan, men at teknokratiske såvel som politiske benspænd kan udskyde processen så længe, at man misser muligheden for at bruge målet som løftestang over for andre store udledere - for eksempel Kina. Politiken skriver, at da et bredt flertal på 167 af de 179 folketingsmedlemmer fredag indgik et forlig om klimaloven, blev nyheden samlet op af nogle få branchemedier, der skriver om klima. De hæftede sig især ved, at 70-procents målet nu skulle skrives ind i loven. I dagene siden har eksperterne nået at nærlæse teksten. En af dem er Niklas Höhne, der er professor ved hollandske Wageningen Universitet og stifter af tænketanken NewClimate Institute i Köln og står bag et af verdens mest omtalte analyseredskaber for klimapolitik, Climate Action Tracker. ”En lov, der både indeholder et skarpt klimamål og en række kontrolmekanismer, er næsten enestående i verden,” siger han. Den eneste, der ligger på linje med den, er Storbritanniens. ”Storbritannien er målestokken internationalt, og det ser ud til, at den danske lov har lænet sig en del op ad den. Den britiske lov har også et nyt rammemål for CO2-udledning hvert femte år, der revideres af en videnskabelig komité, der kommer med forslag, og den bliver også debatteret i parlamentet. Men indtil nu har den britiske lov været den eneste i verden, der har en så sofistikeret proces. Så at der nu kommer en i Danmark, er virkelig god,” siger Niklas Höhne.
Information, s. 4; Politiken, s. 10 (10.12.2019)

Administration

Falsk bilag er en bombe under DF
I et debatindlæg i Politiken, skriver Kristian Madsen, politisk kommentator: ”Den eneste mulighed for at komme videre er, at Kristian Thulesen Dahl nu tager sit ansvar alvorligt. Åh, herregud, måske har der været sjusket lidt med nogle bilag, men sådan gør alle nede i EU's 'rotterede'. Nogenlunde sådan har melodien hidtil lydt fra Dansk Folkepartis top om mistanken om partiets misbrug af EU-midler, som bagmandspolitiet efterforsker. Men den forklaring er faldet sammen, efter at Ekstra Bladet igennem den seneste uge har løftet sløret for nogle af de falske bilag, underskrifter på opfundne kontrakter og lyssky prisaftaler, der indgår i efterforskningen. […] Det afgørende spørgsmål for sagens videre forløb er: Kan der gøres et juridisk ansvar gældende for personer i Dansk Folkeparti? Hvor meget vidste DF-toppen - og hvornår? Og hvordan reagerer Kristian Thulesen Dahl? EU's svindelkontor, Olaf, mener, at Dansk Folkeparti via foreningen Meld og fonden Feld ulovligt har kanaliseret ca. 4,5 millioner kroner til andre formål. Mest graverende er bagmandspolitiets fund af et falsk bilag, som nogen kreativt har designet til at ligne en faktura på 467.000 kroner fra et reklamebureau. Dansk Folkeparti anerkender eksistensen af fakturaen, men understreger, at den ikke dokumenterer noget i sig selv.” I et debatindlæg i Berlingske skriver Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator: ”Sagen om den mulige svindel med EU-midler bliver ved med at være ren gift for Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti. Der er ingen, som reelt kan forudsige, hvordan den langvarige sag om DFs mulige misbrug af EU-midler ender rent juridisk. Vil den gøre en ende på Morten Messerschmidts turbulente politiske karriere? Vil den ramme medarbejdere? Kan den i sidste ende få konsekvenser for Kristian Thulesen Dahl? Eller vil politiet i sidste ende slet ikke rejse en sag? Sagen er, at ingen kender svarene på disse spørgsmål. Vi ved kun, at EUs antisvindelenhed - The European Anti-Fraud Office (OLAF) - formelt har overgivet sagen til bagmandspolitiet, som er i gang med at vurdere, om der evt. skal rejses en sag mod Morten Messerschmidt, hans medarbejdere eller andre i DF.”
Berlingske, s. 15; Politiken, s. 9 (10.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Tak til Dansk Industri for progressiv barselsudmelding
Børsens lederskribent skriver blandt andet: ”DI’s nye direktør Lars Sandahl har på vigtige punkter investeret sin ledelseskraft i et progressivt kursskifte for Danmarks største erhvervsorganisation. På klimapolitikken rykkede han DI’s brik før eksempelvis Venstre ved at tilslutte sig den kommende klimalovs 70-procentsmålsætning allerede forud for DI’s topmøde i september. Mandag fulgte så meldingen om, at DI nu ønsker øremærkning af barsel til mænd i videre omfang end de to måneder, der kræves i et nyt EU-direktiv. I begge tilfælde placerer DI sig dermed på forkant med væsentlige forandringsdagsordner. Det er ikke alene taktisk klogt, men også et vigtigt bidrag til at flytte udviklingen fremad på en hensigtsmæssig måde. […] Når det gælder barselsorlov og ligestilling, er DI’s nye melding et kerneeksempel på, at sund forretningsmæssig logik kan gå hånd i hånd med dagsordener om fremskridt for grundlæggende værdier som f.eks. ligestilling. For Danmarks resultater på ligestillingsområdet er helt utilfredsstillende i sammenligning med f.eks. de øvrige nordiske lande. Og det er ikke alene uretfærdigt, men også udtryk for regulær værdidestruktion på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng bør man ikke lade sig distrahere af, at EU’s indblanding på dette område kan virke besynderligt ude af takt med nærhedsprincippet. Her er tale om en sag, vi under alle omstændigheder bør håndtere af egen drift. Moderne virksomheder har ikke råd til, at talentfulde unge holdes tilbage på grund af deres køn. Derfor har vi her på Børsen flere gange peget i samme retning som Sandahl – og jeg har personligt måttet erkende, at jeg ikke var tilstrækkelig fremsynet, da forslaget om øremærket barsel blev taget af bordet under Thorning-regeringen.”
Børsen, s. 2 (10.12.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU-aftale om grøn standard for finansielle produkter
Jyllands-Posten fortæller, at efter hårde forhandlinger ligger der nu en aftale om, hvordan man definerer et grønt, finansielt produkt i EU. Et lovforslag om, hvordan man skal opgøre grønne investeringer, har været undervejs i halvandet år i Bruxelles, men nu er rammerne for forslaget på plads. Formålet er at få fastsat nogle definitioner for, hvad der er en grøn investering, og hvad der ikke er. Ifølge organisationen Transport & Environment kommer direktivet til at omfatte alle investeringer, og det bliver både investeringsforeninger, obligationsudstedere og børsnoterede virksomheder, der får til opgave at opgøre, hvor grønne deres investeringer er. ”EU' grønne standard vil betyde, at folk ikke længere kan blive tilbudt falske, grønne investeringer. Hvis vi vil stoppe klimaforandringerne, har vi brug for, at penge flyder mod gode ting som elektrisk mobilitet eller hydrogen og ikke mod diesel, gas og beskidte biobrændsler,” siger William Todts, der er direktør i organisationen, i en pressemeddelelse. Også Renew Europe, der er en gruppe i Europa-Parlamentet, har rost resultatet af forhandlingerne.
Jyllands-Posten, s. 12 (10.12.2019)

Interne anliggender

Mistanke om fusk hos Stram Kurs
Berlingske og flere andre medier skriver i dag, at Social- og Indenrigsministeriet griber ind over for Stram Kurs' indsamling af vælgererklæringer efter begrundet mistanke om regelbrud, oplyser ministeriet. Dermed tager ministeriet for første gang en ny lov i brug, der blev vedtaget kort efter valget. Den har til formål at stoppe omgåelse af reglerne omkring indsamling af vælgererklæringer. ”Ved det seneste valg omgik flere partier åbenlyst reglerne om vælgererklæringer, men det var dengang ikke muligt at gribe ind. Vi har arbejdet målrettet på at lukke smuthullerne i systemet, og nu bruger vi så for første gang de nye redskaber, som hele Folketinget står bag,” skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Ministeriet har indstillet til Valgnævnet, at de gør netop det. Social- og Indenrigsministeriet mener, at Stam Kurs bryder reglerne på to måder. Den første er, at Stram Kurs har brugt e-mailadresser, der er indsamlet til at blive opstillet til Folketingsvalget i 2019 til at søge opstilling til valget til Europa-Parlamentet i 2024. Men de vælgere, der har givet deres e-mailadresse, har kun givet bemyndigelse til at støtte en opstilling til Folketingsvalg. Det andet forhold er, at Stram Kurs har skrevet en række e-mailadresser ind i valgsystemet flere gange. Faktisk er mere end 9.000 af de omkring 40.000 e-mailadresser, partier har skrevet ind, skrevet ind mere end en gang. ”Mere end 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg,” skriver ministeriet.
B.T. Metro, s. 12; Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 5 (10.12.2019)

Klima

Det ved vi om EU´s Grønne Aftale
Altinget fortæller, at onsdag bliver EU-Kommissionens helt store slagnummer "Den Europæiske Grønne Aftale" præsenteret af kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og den ledende næstformand for Den Europæiske Grønne Aftale, Frans Timmermans. Selvom den endelige ordlyd ikke er på plads endnu, blev der i slutningen af november lækket et udkast til aftalen, der kortlagde nogle af de grønne prioriteringer. Her er en gennemgang af noget af det, vi allerede nu forventer kommer med i den store grønne aftale. Ifølge udkastet skal der inden marts 2020 præsenteres den første europæiske klimalov. Den lov skal indeholde et mål om, at EU skal være klimaneutral i 2050. En anden deadline, der er skrevet ind i udkastet, er oktober 2020. Inden for den tidsfrist har Kommissionen planer om at præsentere en plan for, hvordan EU's udledning af drivhusgasser på en "ansvarlig" vis kan nedbringes med mindst 50 procent - og gerne på sigt 55 procent - i 2030. Det indebærer, at Kommissionen hæver det nuværende 2030-mål, der lige nu lyder på 40 procent. Hvad er kritikken? Især målet om CO2-reduktion på 50 procent i 2030 er blevet mødt af kritik. Blandt andet fra EU's venstrefløjsgruppe, der langt fra mener, at det er ambitiøst nok, og derfor præsenterer dets eget bud på en "Grøn Aftale" onsdag. Også fra den grønne europæiske paraplyorganisation, Climate Action Network Europe, er der utilfredshed over 2030-målet. Ifølge organisationen bliver Kommissionen nødt til at hæve deres mål til 65 procent i 2030, hvis den vil nå at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, hvilket er et af kravene fra Paris-aftalen.
Altinget (10.12.2019)

Luk sort hul i klimaplan
I et debatindlæg på Altinget, skriver Wawa Wang og Jonathan Ries, henholdsvis seniorrådgiver og formand, Vedvarende Energi: ”Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – verdens største offentlige investeringsbank – vedtog i november i år en ny lånepolitik. Politikken udfaser udlån til olie- og gasprojekter med udgangen af 2021. EIB ejes af EU-landene i fællesskab, og de har til formål at fremme Europas potentiale i forhold til beskæftigelse og vækst samt at støtte indsatsen for at afbøde klimaændringerne. Der er tale om et afgørende skridt af banken og det vigtigste skridt, som EIB har taget på klimafronten, siden den tilbage i 2013 etablerede sin Emission Performance Stanard (EPS) for at udelukke direkte støtte til kulkraftværker. Helt konkret betyder det, at EIB efter 2021 ikke vil investere i hverken drift, produktion eller infrastruktur i relation til olie-, gas- eller kulsektoren. Til gengæld vil EIB opprioritere støtten til energieffektivitet og vedvarende energi. […] Når vi i Danmark sidder med i de multilaterale investerings- og udviklingsbanker og styrer landets egen eksportkreditfonde, kan vi gøre en forskel. Ikke mindst fordi den danske industri ikke har så meget at miste på udvindingen af olie og gas. Danmark har derfor alle muligheder for både at presse og inspirere andre regeringer til at forfølge de grønne klimaambitioner – og ministeren bør gribe chancen.”
Altinget (10.12.2019)

Konkurrence

EU-milliarder til batteriproducenter
Politiken skriver, at batteriproducenter i syv EU-lande kan se frem til at modtage 3,2 milliarder euro i statsstøtte frem til 2031. Det står klart, efter at EU's konkurrencemyndighed mandag har godkendt statsstøtten. Især Tyskland og Frankrig har presset på for at få en blåstempling af statsstøtte til produktion af batterier. Det er ifølge de to europæiske stormagter vigtigt, hvis planerne om at erstatte brændstofbiler med elbiler i Europa skal føres ud i livet. Og det er Margrethe Vestager, der er EU's kommissær for konkurrence og digitalisering, tilsyneladende enig i.
Politiken, s. 7 (10.12.2019)

Landbrug

Fiskeriminister beskyldes for fejl
B.T. Metro og flere andre medier skriver, at fiskeriminister Mogens Jensen (S) bliver mødt af skarp kritik i en sag om højere fiskekvoter i Østersøen. Blandt andre de tre støttepartier mener, at der er meget, der tyder på, at ministeren har talt usandt over for Folketinget, skriver Berlingske. Da ministeren i oktober rejste til ministermøde i EU-regi, var det med et mandat fra Europaudvalget om, at han skulle kæmpe for højere fiskekvoter i Østersøen. Han lovede, at kvoterne ville holde sig inden for den biologiske rådgivning og forvaltningsplanerne og dermed ikke skade havmiljøet. Men på to af de ti kvoter har ministeren klart overskredet det, eksperterne anbefaler, hvis havmiljøet ikke skal ødelægges, lyder kritikken.
B.T. Metro, s. 4; Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 3 (10.12.2019)

Udenrigspolitik

Amerikansk veto mod Stan Sloan
Information skriver, at den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har nedlagt veto mod, at den førende amerikanske NATO-ekspert Stan Sloan taler ved fejringen af NATO's 70-årsdag. Stan Sloan tror, det skyldes hans Trump-kritiske tilgang. ”Aflysningen siger meget om regeringen. Jeg ved ikke, om det er en koordineret tilgang overfor kritikere, men jeg har et etableret ry for at være Trump-kritisk og har udtrykt mine bekymringer siden, han blev valgt,” siger Stan Sloan. Konferencen er arrangeret af den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen i et tæt samarbejde med den amerikanske ambassade i København, som blandt andet har finansieret dele af udgifterne ved talernes deltagelse. Stan Sloan blev inviteret med kort varsel på grund af et afbud, og ambassaden har ifølge DR forklaret aflysningen med, at Stan Sloans deltagelse ikke var blevet vurderet lige så nøje som de øvrige taleres. Den forklaring undrer Stan Sloan sig over. Til trods for, at han ikke lægger skjul på sin kritik af Trump eller støtte til demokratiske kandidater, mener han, at hans oplæg var baseret på hans akademiske viden og indsigt som NATO-ekspert gennem 50 år.
Information, s. 10 (10.12.2019)