Tirsdag den 10. juli

Tophistorier

Den britiske regeringskrise dækker over en ubekvem sandhed
Flere aviser skriver om den britiske regeringskrise om Brexit. I en leder skriver Berlingske blandt andet: ”En plan kom endelig på plads i løbet af et dramatisk regeringsmøde fredag, men siden har både den ansvarlige minister for Brexit-forhandlingerne, David Davis, og udenrigsminister Boris Johnson, trukket sig fra deres poster i protest. Davis og Johnson mener, at Theresa May er parat til at indgå så mange kompromiser med EU, at Brexit ikke bliver en ægte udtræden - men en mærkelig mellemvare, hvor Storbritanniens stadig underlægger sig store dele af EU-reglerne. […] Den britiske regeringskrise om Brexit dækker over, hvor dyrt det er at trække et land ud af EUs indre marked. May forsøger af al magt at finde en ordning, hvor britiske virksomheder stadig kan handle frit med resten af EU. Men der er en ubekvem sandhed, som strider imod den nationalegoistiske retorik fra Brexit-kampagnen, og som hverken May, Davis eller Johnson er meget for at acceptere. Det er den sandhed, at Brexit vil påføre det britiske samfund en kæmpe regning, og at udsigterne til at kunne indhente det tabte ved at indgå nye, lukrative handelsaftaler med ... ja, hvem egentlig? Trumps protektionistiske USA?” Berlingske skriver desuden, at Boris Johnsons farvel kom på en højdramatisk dag med både Brexit-ministerens afgang og en juniorministers afgang. ”Politikere kommer og går, men de problemer, de skaber for folk, består,” skrev EU-præsident Donald Tusk ifølge Berlingske på Twitter. ”Den britiske regering er i dyb krise. I øjeblikket har briterne stort set ikke en forhandlingsposition, når Brexit-forhandlingerne fortsætter i den kommende uge,” siger Ole Helmersen, lektor på CBS med speciale i moderne britisk politik til Berlingske. Ifølge BT har Theresa May udtrykt, at hendes regering er forberedt på mange muligheder, også en situation, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale. Det vil betyde, at Storbritannien skal leve op til de samme regler som lande uden handelsaftaler med EU. ”Vi vil ud af EU-Domstolen, stoppe den fri bevægelighed, stoppe med at sende store summer til EU, forlade den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. Det er det, folket mente med Brexit,” sagde Theresa May ifølge BT. ”Vi er nu i den vanvittige situation, at vi vil acceptere store mængder af EU's lovgivning uden at ændre det det mindste, fordi det er afgørende for vores økonomi. Uden at have indflydelse på lovene [...] på den måde er vi i sandhed på vej mod en status som koloni, og mange vil have svært ved at se den økonomiske eller politiske fordel ved sådan en aftale,” skriver Boris Johnson i sit afskedsbrev til May ifølge BT. Information fortæller, at gruppen af ultra-brexitere, som Jakob Rees-Mogg leder, kun tæller 47 medlemmer af de i alt 159 konservative parlamentarikere, der skal til for at stille May et mistillidsvotum. Men det ser ud til, at den interne strid i Det Konservative Parti vil bestå også efter forhandlingerne om Brexit er ovre. I en leder skriver Information blandt andet: ”Aftalen afslører, hvorfor Brexit er så svær en opgave: Den afgiver for meget suverænitet til EU i forhold til de britiske vælgere, som tager folkeafstemningen alvorligt og stemte for at få selvbestemmelsen tilbage. En konsekvens af Mays aftale er nemlig, at briterne måtte anerkende EU-domstolen, hvis de ville have adgang til det indre marked. Den lever altså ikke op til Mays løfte om, at ”Brexit betyder Brexit”. Kristeligt Dagblad skriver, at May bliver udfordret som leder i en mindretalsregering, som er afhængig af ti nordiske mandater, og hverken Labour eller de skotske nationalister er venligt stemt over for hendes plan. ”Det står klart, at regeringen ikke er i stand til at sikre en aftale, der beskytter økonomi, arbejdspladser og levestandard," sagde Labours formand, Jeremy Corbyn, under en debat i det britiske parlament ifølge The Express, skriver Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at man nu kunne forestille sig, at May ville vælge nye ministre, der lå tættere på hendes egen holdning til Brexit. Men det har hun ikke gjort, da hun udvalgte den tidligere boligminister Dominic Raab, der har været meget aktiv for at få Storbritannien ud af EU, som Brexit-minister. Ifølge Børsen har den britiske regeringskrise også fået pundet til at falde. Søren Espersen, medlem af Folketinget, Dansk Folkeparti, mener, at Theresa Mays eneste mulighed er nyvalg efter den britiske regeringskrise om Brexit.
Berlingske, s. 12, 28; BT, s. 12-13; Information, s. 2, 11; Jyllands-Posten, s. 1, 8, 14; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Politiken, s. 5; Børsen, s. 14-15, 24; Ekstra Bladet, s. 8 (10.07.2018)

Prioritede historier

Eksperter: Politikerne bør gøre det dyrere at flyve
Flere aviser skriver, at selvom flere partier på Christiansborg har fokuseret meget på energi og klima på det sidste, så er en af de største klima-syndere, nemlig flyrejser, ikke blevet talt om. ”Noget af det værste, man kan gøre for klimaet, er at flyve. Derfor er det en lille smule absurd, at vi betaler rigtig høje afgifter på biler, tog og busser, mens der ikke er nogen afgifter på den kollektive transportform, der udleder mest CO2,” siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, til Altinget. Tre eksperter inden for klima og energi opfordrer regeringen til at presse hårdt på i EU for at gøre det dyrere at flyve. I en skriftlig kommentar fremhæver transportminister Ole Birk Olesen (LA), at man i EU har aftalt, at CO2-udledningen fra fly ikke må vokse efter 2020. ”Man har ligeledes etableret et markedsbaseret system, hvor luftfartens udledning bliver kompenseret ved at investere i klimaforbedrende projekter,” skriver ministeren til Altinget. Information skriver, at antallet af flyrejser er mere end fordoblet over de seneste 20 år, og at Venstre i weekenden fik kritik for ikke at tage problemet alvorligt nok. ”Ikke alle har fundet det gode sommerhumør frem! Flere af oppositionens partier vil lægge en ekstra skat på din flybillet. Det mener vi er en dårlig idé. Du fortjener derimod en bedre og billigere sommer - god ferie!,” skriver Venstre på Twitter ifølge Information. Ifølge EU-kommissionen kommer tre procent af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser direkte fra flytrafik. Flytrafikken er samtidig en af de hurtigst voksende udledningskilder.
Altinget; Information, s. 5, 6-7; Børsen, s. 12 (10.07.2018)

HELD OG LYKKE, METTE
Flere aviser skriver om, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ønsker et mere retfærdigt og humant asylsystem, hvor mennesker ikke længere drukner i Middelhavet, fordi den spontane asylansøgning stoppes. I ”Ekstra Bladet mener”, står der blandt andet ”Heri er det også vanskeligt at være uenig. Men hvorfor er det så, at Socialdemokratiet afviser flere kvoteflygtninge i Danmark? Er det ikke netop det 'retfærdige og humane asylsystem'? Her sikres, at der er tale om flygtninge modsat migranter, der blot foretrækker Danmarks eller andre EU-landes velfærdsydelser frem for at være med til at opbygge deres eget land. […] EU's asylsystem er reelt brudt sammen. Det er blevet hvert land for sig selv. Grænserne vogtes flere steder nidkært stik mod idéen i det europæiske fællesskab. […] Held og lykke med at få Frankrig, Spanien og Italien til at acceptere, at deres landbrugs- og gartneri-industri fratages EU-støtten og vi oven i dette lader afrikanerne konkurrere med dem på lige vilkår. For det er vel blandt andet, hvad der skal til, hvis det ikke endnu en gang skal blive ved snakken om at 'hjælpe Afrika'.” I en klumme i Berlingske skriver Mattias Tesfaye, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet, blandt andet: ”Er vi virkelig sikre på, at europæisk flygtningepolitik er så solidarisk og humanistisk, som vi normalt fortæller hinanden? Vi bør helt generelt foretage et skift i dansk asylpolitik. Socialdemokratiet fastholder vores ønske om asylbehandling i modtagecentre uden for EU, kombineret med kvoteflygtninge gennem FN-systemet. Men indtil det kan realiseres, må danske myndigheder skære ud i pap for nyankomne, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt. Denne politik bør understøttes af, at vi inddrager eller nægter at forlænge opholdstilladelser, når folk ikke længere risikerer forfølgelse i deres hjemland - også selv om landsbyen fortsat er murbrokker.”
Ekstra Bladet, s. 28; Berlingske, s. 26 (10.07.2018)

Trumps heftige kritik af NATO-landene fremkalder ængstelse på begge sider af Atlanten
Flere aviser skriver om Donald Trumps kritik af NATO-landene, og hvordan det påvirker internationale politiske situationer. Information skriver, at europæiske regeringschefer vil have deres øjne stift rettet mod topmødet få dage senere i Helsinki mellem Trump og Putin, når regeringscheferne mødes på onsdag til NATO's årlige sammentræf i Bruxelles. Det vil markere et skarpt brud med amerikansk efterkrigspolitik, hvis Trump først ytrer sin utilfredshed med USA's historiske allierede i Bruxelles og derefter roser Putin i Helsinki. Trump har særligt set sig gal på Tyskland. ”Hvis Tyskland fortsætter med at bruge så lidt på sit forsvar, vil det undergrave alliancens sikkerhed og bekræfte andre allierede, der heller ikke lever op til to pct.-målet, i at de gør det rigtige, fordi de ser jer som en rollemodel,” siger Trump ifølge Information. ”Præsidentens lederstil er så lemfældig og vilkårlig, at det giver plads for ministre og rådgivere til at føre en temmelig selvstændig politik. Og det går, så længe de ikke snubler over et af Trumps tweets. På den måde kan udenrigsminister Mike Pompeo tage sig af Nordkorea, Mattis vil gerne passe på NATO og de allierede i Asien, og sikkerhedsrådgiver John Bolton er fikseret på Iran. […] Konsekvensen er, at USA ikke har nogen strategi for, hvordan vi håndterer Rusland, Kina, Nordkorea, Mellemøsten etc. Alt tyder på, at vilkårlighed er blevet ledetråden for USA's udenrigspolitik,” siger Gordon Adams, professor emeritus i international politik på American University, ifølge Information. I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus og forfatter, blandt andet: ”Op til NATO-topmødet har vi set det sædvanlige cirkus, hvor de europæiske stater skraber med fødderne for at slippe for at betale for deres eget forsvar. I stedet får vi at vide, at problemet er Trump. Han trækker tæppet væk under NATO, må vi forstå. Nu vil han oven i købet tale med Putin! Men problemet er de europæiske ledere, som bilder sig ind, at det forsvarsmæssige håndklæde, man smed i ringen efter Anden Verdenskrig, stadig holder: Sker der noget, ringer vi til Washington, så kommer kavaleriet. De europæiske ledere har ganske vist selv lovet at møde kravet om 2 procent af bnp til NATO, men det var et løfte til den konstitutionelt handlingslammede Barack Obama. Ingen forudså dengang en type som Donald Trump, der faktisk mente det.” Ifølge Berlingske siger Larry Korb, seniorforsker ved Center for American Progress og assisterende forsvarsminister under præsident Ronald Reagan: ”Frygten er, at Trump efter et slagsmål med egne NATO-allierede falder for Vladimir Putin, der vil søge at presse Donald Trump til indrømmelser om at holde amerikanske soldater ude af lande som Polen og at aflyse NATO-øvelser. Trump har vist sig at operere på fornemmelse, og derfor kan alt ske, når Trump og Putin holder møde alene.”
Information, s. 8, 9, 10; Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 4-5, 24-25 (10.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Kold skulder til Socialdemokratiets værn mod social dumping
Berlingske skriver om Socialdemokratiets gentænkning af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU til fordel for et værn mod social dumping. Der er en aftale mellem EU-medlemslandene under betegnelsen social protokol, som betyder, at det indre markeds regler om fri bevægelighed ikke må veje tungere end fagbevægelsernes ret til at kæmpe for lige vilkår for udstationerede arbejdere fra andre EU-lande. Det betyder, at lønmodtagernes ret til strejke vejer tungere and EU's økonomiske hensyn. Ifølge Morten Jarlbæk Pedersen, der er ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, er det urealistisk. ”Når man diskuterer det (social protokol, red.) herhjemme, bliver det tit i en social dumping-optik om, at man kan ansætte lønmodtagere til en lavere løn end den danske. Det er der ikke rigtigt regler for på nuværende tidspunkt andet end det, arbejdsmarkedet selv kan regulere sig frem til […] Hvis man skulle gøre det på EU-niveau, har jeg meget svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Så skulle det være regler om, at man skulle respektere de pågældende landes minimumslønniveauer, hvilket underminerer hele ideen med arbejdskraftens fri bevægelighed,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.
Berlingske, s. 7 (10.07.2018)

Finansielle anliggender

Udbyttefesten er løs i USA - mens Europa er bekymret
Berlingskes erhvervskommentator skriver, at det er tankevækkende, at USA og Europa er kommet så vidt forskelligt igennem finanskrisen, som om to måneder fylder ti år. Udover italienske banker er det især Deutche Bank, Barclays Bank og Royal Bank of Scotland, som fortsat har problemer. I øjeblikket arbejder EU's finanstilsyn, EBA, på en stresstest af de 37 største banker i Europa. Imens gør amerikanske banker sig klar til en kæmpe udbyttefest.
Berlingske, s. 3 (10.07.2018)

Interne anliggender

Rolling Stones kritiserede polsk lov under koncert
I Warszawa kritiserede Mick Jagger under en Rolling Stones-koncert en ny omstridt polsk lov, der tvinger 40 procent af landets højesteretsdommere til at gå af, fordi pensionsalderen sænkes fra 70 til 65 år. EU-Kommissionen kritiserer også den nye lov, da de ikke mener, at den lever op til EU's standarder for uafhængige retssystemer. ”Kommissionen er af den opfattelse, at disse tiltag underminerer princippet om retssystemets uafhængighed,” lød det i en erklæring fra EU-Kommissionen.
Jyllands-Posten, s. 13 (10.07.2018)

Migration

Europa er fanget i sin egen velstands forbandelser
I en kommentar skriver økonomen Branko Milanovic blandt andet: ”Ingen i verdenshistorien har levet så godt som dagens vesteuropæere. […] Alligevel trives i Vesteuropa en dyb lede og ikke mindst i Italien: En lede over, hvordan europæisk politik fungerer, over indvandringens ustoppelighed, over fremtidsudsigterne for den unge generation, over det prekære arbejdsmarked, den vanskelige konkurrence med Asiens billigere arbejdskraft, de stærkere amerikanske it-giganter og den amerikanske start-up-kultur. […] Den første 'velstandsforbandelse' har at gøre med indvandring. Det forhold, at EU's nationer er så velstående og fredelige - både i sammenligning med deres naboer mod øst [...] gør dem uvægerligt til et attraktivt mål for indvandrere. Ikke blot er indkomstkløften mellem de 15 gamle EU-lande i kerne- Europa og Mellemøsten/Afrika enorm, og den vokser også støt. I dag er Vesteuropas gennemsnitlige BNP per indbygger 11 gange højere end Sub-sahara. I 1970 var de vesteuropæiske landes BNP per indbygger syv gange højere. Den kløft vil med al sandsynlighed bestå flere generationer endnu, også selv om Afrika er begyndt at præstere højere vækstrater end EU.”
Information, s. 2 (10.07.2018)

Udenrigspolitik

Tyrkiets stærke mand markerer sin nye magt med en sidste runde masseafskedigelser
Recep Tayyip Erdogan blev genindsat som Tyrkiets præsident med en kæmpe fest og nye arrestationer samt masseafskedigelser. Tyrkiets politiske udvikling i autoritær retning er blevet stærkt kritiseret af EU, der reelt har lagt forhandlingerne om EU-optagelse for Tyrkiet på is. For to uger siden blev selve valget også kritiseret af OSCE og Europarådet.
Jyllands-Posten, s. 9 (10.07.2018)