Tirsdag den 10. november

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Sådan bliver Joe Biden som USA’s nye præsident
I Kroniken i Politiken skriver Ulrik Federspiel, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab og tidligere ambassadør i Washington, D.C., samt tidligere direktør for Udenrigsministeriet, blandt andet: ”Det er nu, Europa skal melde sig med helhjertet støtte til USA. Biden er velvilligt indstillet, men vi må kende vores besøgelsestid. […] Selv om Biden er internationalist, vil han i den først tid koncentrere sig om indenrigspolitiske emner. Han mener, med rette, at USA først må igennem en helingsproces og genopretning af 'den amerikanske sjæl'. Først når det er sket, og USA igen kan vinde verdens respekt, vil han kaste sig over udenrigspolitikken. Som han har sagt det, udenrigspolitikken begynder hjemme. […] For os i Danmark er det ikke mindst af interesse at vide, hvorledes Biden som præsident vil forholde sig til Europa. Da Danmarks sikkerhedsgaranti ligger fast forankret i Washington og Nato, har det jo været urovækkende at se præsident Trumps behandling af Nato. Han har betragtet det som en forretning, en transaktion, en byttehandel – ”I giver os nogle penge, så forsvarer vi jer”. Biden går stærkt imod det. Han mener, at USA's forhold til Nato er 'helligt'. Man skal dog ikke tage fejl af, at han mener, at Europa bør bidrage mere til det kollektive forsvar. […] På handelsområdet over for Europa vil Biden utvivlsomt benytte det diplomatiske redskab frem for handelssanktioner og løse de eksisterende konflikter med EU. På et tidspunkt vil hans administration også vende tilbage til de af Trump afbrudte forhandlinger om et transatlantisk frihandelsområde, de såkaldte TTIP-forhandlinger. Og naturligvis vil Biden også vende tilbage til WTO som fuldgyldigt medlem, men nok ønske forbedringer af det efterhånden gamle system. […] Lige så meget Europa og Danmark har kritiseret Trumps politik, lige så meget må man nu benytte lejligheden til at hilse en Biden-administration velkommen. Hvis den føler tøven fra vor side, vil den vende sig til andre. Det er nu, vi har det velkendte window of opportunity.”

Børsen skriver, at USA-bosser forventer forudsigelighed fra Det Hvide Hus. I fire år fik USA's erhvervsliv stort det, hvad Donald Trump på forhånd havde lovet dem: Lavere skatter og deregulering. Men oven i bøtten fik de også en handelskrig med Kina, straftold på bl.a. stål og aluminium fra EU-landene og andre lande, der traditionelt opfattes som USA's nære allierede. Det umiddelbare indtryk er, at valget af Joe Biden som USA's kommende præsident modtages med tilfredshed fra USA's erhvervsliv. De forventer blandt andet, at Joe Biden ikke bare vil have bekæmpelsen af coronasmitten øverst på sin dagsorden, men også en meget højere effektivitet på national basis end under Trump. Erhvervslivet håber desuden, at Joe Biden vil trække USA ud af Trumps isolation og samarbejde med andre lande.

Børsen bringer en kronik af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”Joe Biden indtager Det Hvide Hus som USA's 46. præsident. Han lægger op til et vigtigt kursskifte i amerikansk politik, der også kan skabe mere ro og stabilitet på den globale politiske arena. Joe Bidens visioner står i skærende kontrast til den afgående præsident Donald Trump, der i sin periode ved magten nåede at kaste verden ud i en global, protektionistisk handelskrig, som også har ramt danske virksomheder. I samme ombæring fik han i stigende grad undermineret nogle af de globale institutioner, som har været med til at fremme gennemsigtige regler og vestlige værdier. De seneste fire år har sager og trusler om straftold og sanktioner været på dagsordenen. I stedet for at forene verden om fælles udfordringer i søgen på løsninger, har Donald Trump i høj grad formået det modsatte. […] Derfor er det altafgørende for danske virksomheder og arbejdspladser, at vi får normaliseret forholdet mellem EU og USA. Hvis Joe Biden tilmed kan få genstartet forhandlingerne mellem EU og USA om at få fjernet toldsatser og samarbejde mere om fælles produktstandarder og regler, så vil det være et kærkomment bidrag til at få væksten tilbage på sporet efter coronakrisen.”
Kilder: Børsen, s. 4, 20; Politiken, s. 5-6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Verdens værste velkomstgave? EU læsser straftold på USA
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Velkommen Joe Biden, her er straftold for 25 milliarder kroner Det kan virke lidt mærkeligt, men er helt efter bogen. Europa-Kommissionen har mandag orienteret EU's handelsministre, herunder udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), om implementeringen af straftold på amerikanske varer for fire milliarder dollar eller 25 milliarder kroner. Listen med varer har længe været kendt og omfatter blandt andet amerikanske fly, fødevarer og spiritus. EU har i forvejen lagt straftold på en lang række amerikanske varer som følge af den amerikanske straftold på europæisk stål og aluminium. Den nye straftold er en del af handelskonflikten mellem EU og USA om ulovlig statsstøtte til amerikanske Boeing og europæiske Airbus. […] Præsident Trump har tidligere truet med at komme med et modsvar, hvis EU lægger straftold på amerikanske varer. Trump har magten indtil 20. januar, og derfor skal truslen tages alvorligt. En optrappet handelskrig med EU vil give præsident Biden større udfordringer efter indsættelsen, men også et forøget pres for hurtigt at nå en aftale. Det er også i det lys, at man skal se de europæiske tiltag. EU ønsker en hurtig afklaring på konflikten og en fjernelse af straftolden på europæiske varer i USA. Derfor skruer man bissen på nu.”
Kilde: Berlingske, s. 11

Sundhed: EU forhandler med Pfizer og Biontech om 300 mio vaccinedoser
Mandag offentliggjorde det amerikanske medicinalfirma Pfizer lovende testresultater og i øjeblikket forhandler EU med firmaet om indkøb af 300 millioner doser til hele EU, skriver Jyllands-Posten og Børsen. “Mit indtryk er, at forhandlingerne går godt, og vi håber, at vi snart vil kunne annoncere et resultat,” oplyser EU-Kommissionens talsmand Stefan de Keersmaecker til Børsen. EU har allerede indgået købskontrakter med Astrazeneca, Johnson & Johnson og med alliancen Sanofi-GSK og der har også været indledende forhandlinger med tre andre vaccineproducenter. For knap en måned siden gik EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ud med en klar opfordring til medlemslandene om at forberede sig på massevaccination. Hun opfordrede til, at landene får lavet nationale strategiplaner og blandt andet forholder sig til, hvilke borgere der skal vaccineres først, hvordan det praktisk skal foregå, og hvordan der skal kommunikeres om vaccinen - især til skeptiske grupper. Resultaterne fra Pfizer er foreløbige, men den midlertidige analyse viser en effektivitet på 90 procent i forhold til at forhindre mennesker i at få covid-19. ”Allerede nu kan man sige, at en vaccines effektivitet på 90 procent er ret flot,” siger Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital ifølge Jyllands-Posten. Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål til vaccinen, lyder det fra Lars Østergaard. ”F.eks. hvor lang tid vaccinen virker. Om man kan blive smittet senere. Er der forskel i effekten afhængigt af køn, alder og etnicitet? Så de data venter jeg spændt på,” siger han. Der er endnu ikke lagt en dansk vaccinestrategi frem, men et udkast til den tyske strategi lækkede mandag til nyhedsbureauet Reuters, hvor det fremgår det, at Tyskland tidligst forventer at kunne vaccinere i første kvartal af 2021.
Kilder: Børsen, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 8

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Lif og DI efter ny EU-vision: Danmark har ligget alt for længe på sovepuden
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Hoff og Mette Fjord Sørensen, forsknings- og innovationspolitisk chef i Lif og underdirektør i Dansk Industri. De skriver blandt andet: ”I al ubemærkethed i Danmark har EU-Kommissionen i slutningen af september fremlagt deres vision om fremtiden for forskning og innovation i det europæiske samarbejde. Det er en skam, at det ikke får mere opmærksomhed, for det er et visionært papir, som vi bør tage meget mere seriøst. EU-Kommissionens nye visionspapir om fremtiden for forskning og innovation i det europæiske samarbejde sætter fingeren lige der, hvor det gør ondt. Europa halter efter vores konkurrenter i forhold til investeringer i forskning og udvikling. […] Det er en faretruende udvikling, for vi må ikke risikere, at EU-landenes velstandsniveau bliver sat af, og heller ikke, at vi ikke kan forske os frem til gode løsninger på de store udfordringer, som vi står med. Det er derfor rettidig omhu, når EU-Kommissionen anbefaler en markant styrkelse af forskningssamarbejdet i Europa. […] Fra dansk side bør vi bakke varmt op om EU-Kommissionens forslag om at prioritere forskningen og styrke samarbejdet mellem landene, for vi har stor glæde af, at Europa forbliver en stærk vidensregion. […] I disse uger forhandles EU-budgetterne på plads. Vi skal huske, at et løft både af de nationale og europæiske investeringer i forskning og udvikling vil komme Danmark til gavn. Så herfra en kraftig opfordring til at lytte til EU-Kommissionen og huske på, at det er i vores nationale interesse at gå foran.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: S og 3F i fælles fodslag: ID-kort er et europæisk kinderæg mod social dumping
Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose (S) og Peter Kaae Holm, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og EU-politisk ansvarlig i 3F og formand for 3F's grønne gruppe. De skriver blandt andet: ”Vi må ikke lade de særligt udsatte grupper i stikken. Vi kan ikke acceptere, at de bliver misbrugt på deres ansættelses-, løn- og sikringsrettigheder. Det er ikke en kamp alene for Danmark, det er en kamp for hele EU. […] Derfor foreslår vi, at EU-Kommissionen hiver et effektivt forslag op ad skuffen: Et europæisk socialsikringsnummer med ID-kort. Et europæisk socialsikringsnummer skal ikke overtage for CPR-nummeret eller andre ting, som vi kender. Det skal være en tilføjelse. Et redskab, der samler vigtige data om arbejds- og sikringsforhold om den enkelte, og som virker på tværs af grænser. I tillæg til et europæisk socialsikringsnummer ønsker vi et ID-kort, der skal lette kontrolindsatsen og skabe en større synlighed omkring de rettigheder, som lønmodtagerne har. […] Lige nu har EU-Kommissionen travlt med en række velmenende forslag. Blandt andet om en europæisk mindsteløn og en implementering af de 20 principper i den sociale søjle, der desværre går langt ud over, hvad medlemsstaterne har sagt ja til. Realiseres de forslag, vil de nemlig være til stor skade for de mest velfungerende arbejdsmarkedsmodeller, heriblandt den danske. […] Vi håber, at EU-Kommissionen vil fokusere mere på sådanne tiltag end en europæisk mindsteløn i sine kommende forslag.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Har Putin mistet sit momentum?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Nina l. Khrushcheva, professor i internationale forhold v. The New School i New York, USA. Hun skriver blandt andet: ”Sikke en forskel et enkelt år kan gøre. I efteråret 2019 lod den russiske præsident, Vladimir Putin, til at være på toppen. Kaos i den vestlige del af verden - på grund af den amerikanske præsident, Donald Trump, dramaet vedrørende brexit samt europæiske stridigheder om alt fra migration til energi - havde gjort det muligt for ham at oparbejde et ry som en rolig og fast hånd på den globale politiske scene. Nu er denne ro i stedet begyndt at ligne sklerose, og det har betydning langt ud over Ruslands grænser. […] Vladimir Putin, som bliver mere og mere stalinistisk, lader nu på samme måde til at være blevet træt af de fleste af de krav, lederskabet involverer. Ganske vist har han i størstedelen af det seneste årti været langt mindre interesseret i at løse landets interne problemer end i at etablere Rusland som en vigtig og endda frygtindgydende aktør på den globale scene. Nu til dags lader det imidlertid til, at det er blevet mindre interessant at drøfte diverse små og store emner med EU, om end der måske stadig er lidt entusiasme tilbage til at blande sig i det amerikanske præsidentvalg. […] Vladimir Putins popularitet falder imidlertid også i dag - og det ser ikke ud til at have gjort nogen nævneværdig forskel. Trægheden og stagnationen i hans regime ses tydeligt, og det samme gælder for den skygge af irrelevans, der kommer snigende.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Udenrigspolitik: Regeringen skal sige klart fra overfor Tyrkiet
Politiken bringer et debatindlæg af Michael Aastrup Jensen og Jan E. Jørgensen, hhv. udenrigsordfører og europaordfører (V). De skriver blandt andet: ”Regeringen har talt meget om at føre en aktivistisk udenrigspolitik og om, at dansk udenrigspolitik skal baseres på værdier. Netop nu har regeringen mulighed for at sætte handling bag ordene og vise, at det ikke kun bliver ved snakken. […] Derfor opfordrer vi regeringen til at hjemkalde den danske ambassadør i Tyrkiet og arbejde for, at de øvrige EU-lande gør det samme. Den røde linje er for vores vedkommende nået, og derfor skal EU også stoppe al snak om tyrkisk optagelse i EU øjeblikkeligt. […] Næste skridt er at stoppe forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU fuldstændig. Så længe Erdogan fortsætter med at sammensmelte religion og politik og dermed se stort på fundamentale frihedsrettigheder, som er grundlaget for EU, kan tyrkisk optagelse i unionen på ingen måde komme på tale. Samtidig ønsker vi, at den danske regering skal opfordre Det Europæiske Råd til automatisk at indføre sanktioner mod lande, der indfører handelsboykot mod Frankrig. […] Når et samlet EU indfører handelssanktioner, gør det ondt. Da EU indførte sanktioner mod Rusland som reaktion på Ruslands annektering af Krim, havde det stor effekt. Sanktioner gør ondt, og derfor er det vigtigt, at det sker gennem EU. […] Vi håber, at regeringen vil følge vores opfordring og vise Frankrig, at vi står bag dem - ikke kun i ord, men i også i handling. Det vil nemlig være en aktivistisk værdibaseret udenrigspolitik.”
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Trumps yndlinge sendt tilbage til start
I Signatur i Politiken skriver Anders Jerichow blandt andet: ”Whoops. En sejr til Joe Biden var ikke, hvad Benjamin Netanyahu og Mohammed bin Salman havde satset på. To af Mellemøstens mest omstridte magthavere, Israels regeringsleder og Saudi-Arabiens kronprins, har dyrket Trump som ingen andre. Og begge har i betydelig grad satset hele deres politiske butik på, at Trump fortsat ville beskytte dem i Washington. Nu vækker Biden håb på den liberale demokratiske fløj i Israel og Saudi-Arabien. For Netanyahu og Mohammed bin Salman er det en total nedtur. […] Den ny amerikanske præsident er fortsat tilhænger af en tostatsløsning - både for Israels og palæstinensernes skyld. Han er ligesom EU kritisk over for de israelske bosættelser. Han er - igen ligesom EU - modstander af en ensidig israelsk annektering af palæstinensiske områder. Og han er parat til at promovere, dvs. kræve israelske forhandlinger med palæstinenserne. […] Hverken Joe Biden, Mohammed bin Salman eller Benjamin Netanyahu er ene om ansvaret for Mellemøstens ustabilitet. I det regnestykke spiller Ali Khamenei, Bashar al-Assad, Recep Tayyip Erdogan, Hassan Nasrallah og adskillige andre hver sin hovedrolle. Så nej, drop håb om 'fred og ingen fare' i Mellemøsten ved Bidens overtagelse af Det Hvide Hus. Tværtimod: Masser af ufred, rigelig risiko. Men sådan er det i hvert fald, at Trumps yndlinge, Mohammed bin Salman og Benjamin Netanyahu, har rigelig grund til bekymring over, at Joe Biden vandt valget i USA.”
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Korrupt: Estisk minister går af efter tilsvining af Joe Biden
Mart Helme, estisk indenrigsminister fra det højrepopulistiske parti Estlands Konservative Folkeparti (Ekre) forlader sin post efter at have kaldt USA's næste præsident Joe Biden og sønnen Hunter Biden ”korrupte typer” i et talkshow på partiets radiokanal, skriver Politiken. I samme talkshow klandrede Martin Helme USA's valgsystem for at bryde med alle retsstatsprincipper og være ”forfalsket så tydeligt og klart og i en så massiv størrelsesorden” og disse udtalelser blev søndag skarpt kritiseret af statsminister Jiri Ratas og præsident Kersti Kaljulaid for at bringe Estlands sikkerhed og relationer til den nye regering i USA i alvorlig fare. I går formiddag valgte Mart Helme så at trække sig fra sin post med øjeblikkelig virkning. ”Når jeg ser på den bagvaskelse og de løgne, der er produceret af de estiske medier, besluttede jeg mig i aftes (søndag aften. red.) for at træde tilbage. Jeg er træt. Jeg gjorde intet i går (søndag, red.), der ville bringe Estlands sikkerhed i fare. Jeg har ikke sagt noget, der ikke allerede er fortalt af de frie amerikanske medier,” sagde Mart Helme ifølge den estiske public service-station ERR.
Kilde: Politiken, s. 7

Finansielle anliggender: Finansminister vil afværge ny krise med håndværkerfradrag og eksportstøtte
En økonomisk analyse fra Finansministeriet blev fremlagt mandag af finansminister Nicolai Wammen (S) i ministeriets rentekammer. Den viser, at Danmark og de andre nordiske lande står langt bedre rustet over for krisen end resten af Europa og selvom det ikke kan undgås, at Danmark med krisen og de omfattende hjælpepakker vil gå fra et overskud til et underskud på de offentlige finanser i år, vil underskuddet være blandt de mindste i EU. ”Den vigtigste opgave er at sikre jobs og virksomheder,” sagde finansministeren på pressemødet. Regeringen har afsat 9,2 mia. kroner i sit finanslovsforslag og dertil kommer 11 mia. kroner fra EU's genopretningsplan, som regeringen regner med at kunne bruge i de kommende år. Regeringen mener ikke, at der bliver behov for at skære ned på velfærden, sagde Wammen, der nu skal lede forhandlingerne med Folketingets partier.
Kilde: Politiken, s. 11

Sundhed: Dansk minksmitte er kommet på dagsordenen i EU
Den corona-mutation, der er fundet i danske mink, bliver i stigende grad et internationalt emne og Storbritannien har lukket grænserne for rejsende, der er taget afsted fra Danmark. Nu er sagen også kommet på dagsordenen i EU og mandag så udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sig nødsaget til at diskutere problemet med EU's handelsministre. "Vi hverken må eller vil gamble med danskernes sundhed og kampen mod covid-19. Samtidig skal vi selvfølgelig værne om den danske eksport, der ikke må rammes af restriktioner som følge af misforståelser eller manglende informationer," skriver Jeppe Kofod til Altinget og fortsætter: "Regeringen tager risikoen for cluster 5-smitte meget alvorligt. Vi har et ansvar ikke bare for den danske befolkning, men også globalt. Det er også derfor, regeringen har handlet resolut. Vi er i tæt dialog med WHO, EU og vores internationale partnere. Danmark yder fuld transparens, som WHO også har anerkendt."
Kilde: Altinget

Klima: EU-Kommissionen barsler med kæmpeudspil for havvind
EU-Kommissionen barsler med en ny strategi, der skal bane vejen for, at den nuværende kapacitet på 12 GW havvind i EU27 skal stige til 60 GW i 2030 og nå op på 300 GW i løbet af de næste 30 år. Derudover er der også for samme periode et mål om at nå op på 60 GW bølge- og tidevandsenergi. Udkastet til strategien er først blevet omtalt af Reuters og siden set af Altinget. "At gå efter 300 GW havvind og 60 GW havenergi i 2050 betyder en massiv ændring af skalaen for sektoren på mindre end 30 år med en hastighed, der ikke før er set tilsvarende hos nogen anden energiteknologi," skriver EU-Kommissionen i udkastet til udspillet ifølge Altinget, der efter planen skal præsenteres 18. november. Wind Denmark, der repræsenterer den danske vindmølleindustri og vindmølleejere, håber meget på, at takterne fra udkastet også er med i det endelige udspil fra EU-Kommissionen senere i november. "300 GW er i den høje ende, når man tager Storbritannien og Norge ud af ligningen. Så det er ambitiøst og nødvendigt, hvis vi skal nå målet i 2050, og det kan vi kun støtte op under," siger Thomas Young Hwan Westring Jensen, der er chefkonsulent i Wind Denmark.
Kilde: Altinget

Sundhed: EU tager nye skridt mod en sundhedsunion
I denne uge er der sundhed på programmet i Bruxelles, skriver Altinget. Onsdag vil EU-Kommissionen tage samarbejdet et skridt videre i retning af en såkaldt sundhedsunion i kølvandet på coronakrisen. Allerede i september gjorde kommissionsformand Ursula von der Leyen det klart, at hun var stærkt utilfreds med, at hendes forslag om at mangedoble EU's sundhedsbudget, fik sparekniven af EU's ledere, da de i sommer blev enige om et nyt langtidsbudget. I sin første store tale om Unionens tilstand, sagde hun, at det er "krystalklart", at der er brug for "en stærkere europæisk sundhedsunion", som indebærer et styrket kriseberedskab for grænseoverskridende sundhedsfarer og opførslen af et nyt agentur for biomedicinsk forskning. Hun lagde samtidig op til en diskussion af, hvorvidt der i det hele taget skal flere kompetencer til EU på sundhedsområdet. Torsdag offentliggør Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) offentliggør en risikovurdering af netop den mutation, der er fundet i de hårdtramte dyr. Vurderingen er lavet i samarbejde med Unionens fødevaresikkerhedsagentur, Efsa. Og dagen efter skal fødevareminister Mogens Jensen (S) tale med EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, ved en videokonference. Derudover har Europa-Parlamentet desuden bedt EU-Kommissionen redegøre for, hvordan der kommer mere gennemsigtighed omkring de kontrakter med medicinalfirmaer, som der lige nu postes milliarder af skatteyderkroner i fra EU-hold.
Kilde: Altinget

Økonomi: EU-revisorer advarer: Fejlene i EU-budgettet vokser igen
Den årlige gennemgang fra Den Europæiske Revisionsret viser, at i 2019 skulle 2,7 procent af EU-midlerne slet ikke have været udbetalt, da de var fejlbehæftede. Det skriver Altinget. I forhold til året inden er det en lille stigning i fejlraten, da den anslåede fejlprocent i 2018 lå på 2,6 procent og i 2017 var den 2,4 procent.
Kilde: Altinget