Tirsdag den 10. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Lækket liste: Vestager får ansvar for digital industri
Det er i dag, at det offentliggøres, hvilke kommissærer der får hvilke poster og det skriver flere aviser om. Allerede lørdag begyndte en lækket liste, der viste fordelingen af kommissærer og deres nye ansvarsområder, at florere på sociale medier, og i forskellige medier bekræftede ”kilder” store dele af indholdet, mens det andre steder forlød, at listen kun var delvist korrekt. Ifølge den lækkede liste står Margrethe Vestager til at få ansvaret for EUs digitale fremtid, men det er endnu uvist, hvad opgaven præcist indebærer. ”Det store spørgsmål bliver, hvor mange muskler Margrethe Vestager får. Får hun et helt direktorat, eller bliver det et mindre sekretariat? Det bliver afgørende for hendes indflydelse i den nye kommission,” siger Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet ifølge Berlingske. Børsen skriver, at ud over at blive kommissær for digital industri, får Vestager desuden en ledende rolle som en af tre næstformænd sammen med hollænderen Frans Timmermanns, der står til at blive klimakommissær og Spaniens Josep Borrell, der får ansvar for udenrigspolitikken.

Politiken skriver, at den nye EU-Kommission, der tiltræder 1. november under ledelse af tyske Ursula von der Leyen, er sammensat, så 13 ud af de 27 medlemmer er kvinder. ”Det er nyt, og det fortæller, at det er en kommissionsformand, der er gået meget bevidst efter, at det skal se sådan ud. Der er så meget lighed i kønsfordelingen, som der kan være, når der er tale om et ulige antal,” siger Henrik Larsen, der er professor med speciale i EU ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet ifølge Politiken. Internationationalt er der mest røre omkring den ungarske kandidat til en kommissærpost, László Trócsányi. Den 26. maj i år blev han valgt som medlem af Europa-Parlamentet, men har tidligere været justitsminister i Viktor Orbáns regering, der længe har været på kollisionskurs med EU, især omkring flygtninge. Derfor ser flere politikere det som en provokation, at Viktor Orbán har udpeget Trócsányi til EU-Kommissionen. For endeligt at blive valgt til kommissær skal kandidaten godkendes af Parlamentet og Trócsányi hører til dem, der kan få problemer med at blive godkendt. Kristeligt Dagblad skriver, at to af de indstillede kandidater er direkte eller indirekte centrum for sager hos EU's svindeljægerkontor (Olaf). Olaf har indledt efterforskning af den polske kommissærkandidat, Janusz Wojciechowski, og den franske kandidat, Sylvie Goulard. "Vi respekterer, at Olaf er uafhængig. Og vi respekterer princippet om, at man ikke er skyldig, så længe man ikke er kendt skyldig," sagde en talskvinde for EU-Kommissionen på et pressemøde ifølge Kristeligt Dagblad.

Klimaet er af Ursula von der Leyen blevet præsenteret som en vigtig politisk mærkesag for den nye Kommission og hun har blandt andet varslet en klimaplan med den første europæiske klimalov, en klimaskat på importerede varer og mere ambitiøse klimamål. Altinget har talt med en række kendere af europæisk klimapolitik. Til spørgsmålet: “Hvad bliver den vigtigste opgave for den nye klimakommissær?” svarer Annika Hedberg, senioranalytiker hos tænketanken European Policy Centre, EPC, i Bruxelles: "Den nuværende kommission har fremlagt et forslag om klimaneutralitet i 2050, og det skal der helt åbenlyst følges op på. Forhandlingerne med medlemsstaterne skal genoptages, og hvis vi virkelig er seriøse om at blive klimaneutrale i 2050, vil det kræve talrige tiltag på tværs af forskellige sektorer fra landbrug til energi til transport til boliger. Det er en stor opgave, så der skal nok blive noget at lave for den nye kommissær."
Kilder: Politiken, s. 11; Berlingske, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 1, 20; Altinget

Institutionelle anliggender: Underhuset er sendt hjem, men Brexit-krisen fortsætter
I går underskrev dronningen loven, der betyder udsættelse af Brexit, hvis ikke der indgås en aftale med EU. Jyllands-Posten skriver, at der var drama til sidste øjeblik, inden det britiske parlament i aftes skulle sendes på fem ugers ufrivillig ferie. Parlamentet behandlede flere hastedebatter og med dronning Elizabeths godkendelse af loven, der pålægger premierminister Boris Johnson enten at få en godkendt aftale med EU senest den 19. oktober eller bede EU om en forlængelse af brexit-datoen til den 31. januar, er spørgsmålet så, hvad Boris Johnson gør. Hele mandagen fastholdt Johnson, at han under ingen omstændigheder beder om en forlængelse. I øvrigt skal de 27 EU-lande godkende, at man udsætter skilsmissedatoen og den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, sagde i weekenden, at franskmændene ikke nødvendigvis er klar til en forlængelse. I London spekuleres der i, om regeringen forsøger at alliere sig med et EU-kritisk land som Ungarn, der så kan blokere for en brexit-forlængelse. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver EU-korrespondent Nilas Heinskou blandt andet: ”Boris Johnson må i disse dage finde sig i rå mængder hån, spot og latterliggørelse. Parlamentet har taget kontrollen og ved lov pålagt regeringen at udskyde Brexit, hvis ikke der er indgået en skilsmisseaftale med EU senest 19. oktober. Premierministerens egen bror har i protest sagt op som minister, og i weekenden sagde Amber Rudd, en anden minister, op. Boris Johnson har tilmed smidt en snes respekterede konservative parlamentarikere ud af partiet, herunder Winstons Churchills barnebarn. Hertil kommer, at premierministeren har slidt på Storbritanniens demokratiske omdømme ved at hjemsende parlamentet fra i dag og 5 uger frem og nu truer med at ignorere parlamentets lovgivning. [...] Boris Johnsons strategi er at sætte alt på Brexit-brættet. Han har ofret sit partis moderate, forretningsvenlige omdømme, men kan med stor vægt sige, at han vil gøre alt for at føre Brexit ud i livet. Senest har Boris Johnson sendt talsmænd og ministre i byen for at så tvivl om, hvorvidt regeringen vil respektere den nye lov, der forpligter den til at bede EU om udskydelse, hvis Storbritannien også om lidt over en måned har kurs mod et 'no deal-Brexit'.”

Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”I disse dage oplever vi opløsningen af Englands før så stolte konservative parti. Toryerne er ledt i fordærv af en populistisk og ryggesløs leder, ganske som vi ser det ske i USA med Lincolns og Reagans gamle parti, Republikanerne. [...] Men nu har kræfter udefra blandet sig, ganske som i sin tid ved folkeafstemningen om Brexit. Udemokratiske kræfter er indsat i Downing Street 10 for at finde på snedige veje til at sætte et gammelt demokrati ud af spillet. [...] Folkeafstemningen om Brexit for tre år siden var båret frem af løgne og spin samt lang tids systematisk nedgøren af det europæiske samarbejde i EU tilsat lidt aktiv støtte fra Putins ”trolde” på internettet. Det var slemt nok. Men udsigten til en ”hård Brexit”, hvor Storbritannien forlader EU uden aftaler, havde de færreste vel forestillet sig ved den ”vejledende” folkeafstemning. Det har været en forbløffende oplevelse at følge med i Boris Johnsons manipulationer med demokratiet for at fremkalde netop dette udfald. [...] Et flertal i Parlamentet nåede dog i hus med en lov, der skal forhindre en hård Brexit. Hvad gør man så? Boris Johnson forsøgte at få Parlamentets tilslutning til at udskrive valg, så han kunne liste den hårde Brexit igennem i ly af valgkampen. Men oppositionen og et antal demokratisk sindede konservative lugtede lunten og sagde nej. Hvad nu? Vil han fælde sin regering med et mistillidsvotum, rettet mod sig selv? Der er snart ingen grænser for, hvilke beskidte tricks man kan tænke sig. Vi andre kan se til i forbløffelse, og med bekymring for, hvilke konsekvenser det får for briternes hidtidige partnere i EU. Skotter og nordirere samler kræfter til at forlade Unionen. Boris og hans hardcore-brexiteers ser ud til at være bedøvende ligeglade.”

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Balling, professor emeritus, Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: ”Mange danskere og englændere er dybt bekymrede over, hvad Boris Johnsons hasarderede brexit-kurs vil kunne betyde for beskæftigelse og velstand i England og Danmark. Sådanne bekymringer nærer Søren Espersen (SE) ikke. Tværtimod. I sin klumme i JP i sidste uge tegner SE et ualmindeligt rosenrødt billede af Storbritanniens forventede situation den 31. oktober 2020, dvs. et år efter UK's udtræden af EU den 31. oktober i år - med eller uden en udtrædelsesaftale (deal). [...] SE bliver undervejs så grebet af sine positive brexit-fantasier, at han forestiller sig, at andre EU-lande - herunder Danmark - også snart vil overveje folkeafstemninger om udtrædelse af EU. Heldigvis ser det ud til, at Boris Johnsons fanklub ikke har ret mange danske medlemmer. Blandt de mange tusinde danskere, hvis beskæftigelse og indtjening er direkte afhængig af Danmarks deltagelse i EU's indre marked og eksisterende handelsaftaler mellem EU og resten af verden, vil antallet af fans være begrænset.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, 19; Politiken, s. 1-2; Berlingske, s. 23; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Investorhåb: En ny stor pakke fra Draghi
Berlingske og Børsen skriver, at der er udbredte forventninger til, at ECB- chefen Mario Draghi torsdag sætter gang i nye europæiske rentenedsættelser. “Vi venter, at renten sænkes med 10 basispunkter til -0,50 procent, og at der indføres tiering (så bankerne kan indskyde en del af deres kapital til nulrente, red.) og køb af aktiver for 30 mia. euro om måneden i seks til ni måneder,” vurderer Andrew Bosomworth, investeringschef i Pimco, verdens største obligationsfond, i en skriftlig kommentar til Børsen. Erik Nielsen, global cheføkonom i Unicredit, Italiens største bank, tvivler dog på, at nye rentefald og andre tiltag vil gøre bankerne i stand til at låne flere penge ud og dermed sætte gang i forbrug og investeringer. I sidste uge fremhævede Mario Draghis afløser efter 1. november, IMF-chefen Christine Lagarde, i Europa-Parlamentet, at centralbankerne ikke er den eneste aktør på scenen. ”Jeg håber, at jeg aldrig skal sige noget lignende - det gør jeg virkelig, for hvis jeg gør det, så betyder det, at andre økonomiske beslutningstagere ikke har gjort det, de skal gøre,” sagde Lagarde ifølge Børsen med henvisning til Draghis berømte sætning, “whatever it takes”.

I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Inden årets mest afgørende pressemøde i ECB i Frankurt meddeler centralbanken, at den normale livestreaming, der på bankens hjemmeside er få sekunder forsinket, torsdag bliver suppleret med lyd med “low-latency.” I klar tale betyder det, at ordene fra ECB-chefen, Mario Draghi, kan høres i “næsten realtid.” Så dealerne, der på mindre end et splitsekund skal afgøre, om ECB's lempelser af pengepolitikken er et signal til køb eller salg, kan trykke endnu hurtigere på knappen. Ikke uden grund er forventningerne til torsdagens rente- og pressemøde skruet voldsomt i vejret. [...] Høgene i ECB's bestemmende organ har derefter forsøgt at tale forventningerne ned. Det er især Bundesbank-chefen, Jens Weidmann, hans tyske kollega Sabine Lautenschläger og den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, der i taler og interview har afvist, at der et behov for en større pakke. Men den klare forventning i markedet er, at Draghi får sin vilje. Spændingen handler mest om, hvor langt han får lov at gå. Er det ikke nok, så venter der skuffelse og dyk i markederne.”
Kilder: Børsen, s. 1, 18, 19; Berlingske, s. 12

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: R: Danmark skal jagte arbejdskraft i Storbrittanien
De Radikale mener, at Danmark skal ind i kampen om udenlandsk arbejdskraft i Storbritannien, der kommer i klemme på grund af Brexit. ”Vi har i forståelsespapiret en klar aftale om, at vi skal have jobcentre i udlandet. Det er tidligere set, at andre EU-lande har forsøgt sig med jobcentre i Sydeuropa, men uden held. Derfor foreslår vi, at vi retter blikket mod Storbritannien. Ikke mindst i lyset af Brexit må der være noget arbejdskraft, der allerede har truffet beslutning om, at de vil til et andet land og arbejde,” siger de Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa ifølge Berlingske. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, synes, det er en god idé, at regeringen skal starte en offensiv for at hente arbejdskraft fra den anden side af Nordsøen. ”På bagkant af Brexit, uanset hvilken karakter det måtte få, vil der være en større gruppe af personer, hvis opholdsgrundlag vil være usikkert. I sagens natur er der tale om arbejdskraft, som taler engelsk og har en arbejdskultur, som ligger tæt på den danske,” siger underdirektør i DA, Erik Simonsen. Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, meddeler i en e-mail til Berlingske, at de ikke vil kommentere forslaget fra de Radikale. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at det er en udmærket idé at benytte Brexit til at tiltrække arbejdskraft fra Storbritannien i det omfang, vi mangler, men det er ikke noget, han vil sætte i gang lige med det samme.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Klima: EU-regler kan spærre for flyafgift
I august foreslog De Radikale at indføre en CO2-afgift på flybrændstof, men forslaget stødte hurtigt ind i problemer. Skatteministeriet har nu afvist at regne videre på, hvad den økonomiske effekt vil være, fordi forslaget sandsynligvis kolliderer med EU-regler. ”Det følger af EUs energibeskatningsdirektiv, at flybrændstof anvendt til internationale flyvninger og flyvninger internt i EU skal fritages for de afgifter, der omfattes af direktivets område, når brændstoffet tankes i et EU-land,” skriver Skatteministeriet ifølge Berlingske og B.T.
Kilder: Berlingske, s. 9; B.T., s. 5

Klima: De fleste elbiler i verden kører på statsstøtte
Elbilerne er fremtiden, og salget er i kraftig vækst, men det samme er statsstøtten til elbiler. Flere lande frygter, at statsstøtten kan ende med at blive af permanent karakter og dermed kostbar for skatteyderne. ”I 2018 havde mere end 90 pct. af det globale salg af elbiler, repræsenteret ved flere end 50 lande, en eller anden form for incitament, mens 80 pct. af disse lande havde incitamenter for udbygning af lade-infrastrukturen,” påpeger energianalytiker Sacha Scheffer ifølge Jyllands-Posten. EU skubber direkte udviklingen i retning af elbiler, da EU klassificerer elbiler som ”nuludledningsbiler”, samt indfører fra modelåret 2020 en grænseværdi for udledning på 95 gram CO2 pr. km - vel at mærke på flådebasis. Det betyder, at en bilproducents samlede produktion skal holde sig på eller under dette niveau og hvis det ikke lykkes, skal der betales en bøde på 95 euro pr. gram CO2, der udledes over grænseværdien, multipliceret med antallet af producerede biler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Udenrigspolitik: Omstridt olietanker er spottet på satellitbilleder
På satellitbilleder er den tidligere tilbageholdt iransk olietanker "Adrian Darya-1" blevet set ud for Syriens kyst og i Vesten er man bekymret for, at olien havner hos præsident Assad i Syrien. Det er sanktioner fra EU, som har gjort det ulovligt at importere olie til det borgerkrigsramte land Syrien. Det skriver Jyllands-Posten. En talsmand for det iranske udenrigsministerium har ifølge Reuters bekræftet, at skibets last er blevet solgt ”et sted på middelhavskysten”. Iranerne vil dog ikke oplyse, hvem olien er blevet solgt til. Lørdag langede USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, ud efter det iranske styre på Twitter: ”Teheran finder det vigtigere at finansiere Assads (Syriens præsident, red.) morderiske styre end at sørge for sit eget folk.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Retlige anliggender: Byge af sager i vente om moms ved salg af projektejendomme
EU-Domstolen har med en længe ventet dom underkendt skattemyndighedernes praksis om moms ved salg af bygninger, der skal nedrives af køber. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Domstolen anfører, at de to salg af pakhuset fra først Odense Havn og entreprenørselskabet må vurderes hver for sig og uden hensyntagen til boligselskabets efterfølgende nedrivning og den efterfølgende opførelse af nye bygninger. Derudover fastslår EU-Domstolen, at det under alle omstændigheder er i strid med momsdirektivet at udstrække momspligten for byggegrunde til ejendomme med ”gamle” bygninger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Klima: Se mod skibsfart, når vi skal gøre noget ved klima og trængsel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jacob K. Clasen, direktør Danske Rederier. Han skriver blandt andet: ”Skibsfarten står for lidt over 30 procent af den interne varetransport i EU, men det tal kunne med fordel være langt højere. Kunne vi flytte blot et par procent af varetransporten fra vejnettet over til skibene, ville det betyde langt færre lastbiler på vejene. Det ville være med til at lette trængslen, nøjagtigt som et ekstra motorvejsspor ville. Samtidig er der en betydelig klimagevinst at hente ved at flytte transport fra vejene over på skibene. En ny rapport fra Europa-Kommissionen viser, at søtransport generelt er seks gange så energieffektivt som tung vejtransport. [...] Lastbilerne håndterer i dag ca. 50 procent af varetransporten i EU, så der er altså store besparelser at hente. Derfor har EU også som erklæret mål, at 30 procent af vejtransporter over 300 km skal flyttes fra vejen over til andre transportformer - herunder skibsfart. [...] Hos Danske Rederier arbejder vi hver dag for at minde politikerne om fordelene ved søfart, og vi glæder os til konstruktiv dialog om dansk infrastruktur i efteråret.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Macron flirter kraftigt med Putin for at forankre Rusland i Europa
I håb om at kunne mægle i konflikten mellem Ukraine og Rusland gør Macron tilnærmelser til Vladimir Putin. I løbet af de seneste måneder har Macron foretaget et skarpt sving mod øst for at trække Rusland tættere til EU og Europa og i slutningen af august fremlagde Macron sine visioner for franske ambassadører i Paris. ”Det er nødvendigt at skabe en ny arkitektur, der bygger på tillid og sikkerhed i Europa, fordi det europæiske kontinent aldrig bliver stabilt eller sikkert, hvis vi ikke søger fred og klarlægger vores forhold til Rusland,” lød beskeden til ambassadørerne. Det skriver Jyllands-Posten. Udenrigsminister Le Drian forstatte linjen den 3. september, da han på et møde med franske journalister understregede, at det først og fremmest handler om at skabe tillid. ”Mistillid er i sidste ende ubrugelig, selv om grundene til det - Ukraine, Syrien, mord med kemiske våben, cyberangreb - stadig eksisterer. Derfor vil dialogen blive krævende,” sagde udenrigsministeren.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Migration: Erdogan truer EU med flere flygtninge
I en analyse i Jyllands-Posten skriver sikkerhedskorrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: ”Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, truer med at ”åbne portene” til Europa for flygtninge og migranter, hvis ikke EU støtter hans planer om at etablere en sikkerhedszone i det nordlige Syrien op til grænsen til Tyrkiet. Det sagde han på et møde med partifunktionærer forleden. Men adressen var tydeligvis Bruxelles. Han forlanger også mere økonomisk støtte fra EU til at håndtere de mange flygtninge fra borgerkrigen i nabolandet Syrien. Siden 2011 har Tyrkiet taget imod 3,6 millioner flygtninge. Truslerne kommer, samtidig med at antallet af flygtninge, der når frem til de græske øer i Det Ægæiske Hav, hen over sommeren er vokset dramatisk. Og samtidig med at Erdogan har optrappet indsatsen for at få etableret en stødpudezone i Idlib-provinsen på den syriske side af grænsen til Tyrkiet, hvor den syrisk-kurdiske YPG-milits står stærkt. Det hele hænger sammen. Erdogan spiller virtuost på hele klaviaturet. Han ved, at de europæiske lande intet frygter mere end en gentagelse af den store flygtningekrise i 2015. [...] Men nu er USA og Tyrkiet netop enedes om en stødpudezone fra grænsen og ind i Syrien. USA vil gå med til 10 km, Tyrkiet vil have 30-40 km. Der er ikke mange detaljer om aftalen, men en tyrkisk militæroffensiv mod YPG er foreløbig afværget. Kurderne frygter dog, at Tyrkiet lige så meget vil bruge sikkerhedszonen som opmarchområde for en videre offensiv, når YPG tvinges til at trække sig ud af området. [...] Med sin trussel om at slippe flygtninge og migranter igennem til Europa forsøger Erdogan at få EU involveret i debatten om zonen. Og han forsøger midt i en alvorlig økonomisk krisetid at få EU til at skrive større checks ud til håndteringen af flygtningene; ikke kun fra Syrien, men også fra fjerne lande som Afghanistan og Iran. [...] Præsident Erdogan er presset af situationen. Men han har også mange kort på hånden.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Retlige anliggender: Danmark foran nyt udlændingepolitisk nederlag
Danmark kan tabe endnu en sag om tyrkiske familiesammenføringer i kølvandet på EU-dom fra juli og den nye sag er tæt vævet sammen med EU-Domstolens afgørelse fra juli, vurderer flere af landets førende juridiske eksperter i udlændingeret. Det drejer det sig om afslag på familiesammenføring til tyrkiske børn og ifølge advokaterne og deres tyrkiske klient har Danmark siden 2004 givet ukorrekte afslag til tyrkiske børn mellem 15 og 18 år, som ville familiesammenføres med deres forældre. "Siden 2004 har mindreårige kun kunnet få familiesammenføring, hvis de er under 15 år, mens 15-18-årige er blevet set som voksne. Det er klart et brud på aftalen mellem EU og Tyrkiet, hvilket også kan læses ud af EU-Domstolens nyeste afgørelse," siger advokat Thomas Ryhl ifølge Kristeligt Dagblad. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, kalder den forestående sag i Østre Landsret for "et kæmpe problem". "EU-Domstolen opfinder mere eller mindre deres egne regler hen ad vejen, og de afgørelser indoptager danske domstole fuldstændig ukritisk. Vi er simpelthen nødt til at lukke den her flanke, så der ikke kommer flere lempelser. Vi står over for et kæmpe stort problem, og S-regeringen er nødt til at sige klart fra, så den danske udlændingelovgivning ikke skydes i sænk," siger Messerschmidt.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 3

Migration: Norsk skib redder en højgravid kvinde og 49 andre fra havareret gummibåd
Skibet 'Ocean Viking', der sejler under norsk flag og drives i fællesskab af SOS Mediterranee og Læger uden Grænser, sendte sine egne både ud for at bjærge en højgravid kvinde, 12 mindreårige og 37 mænd, alle fra afrikanske lande syd for Sahara. Men ifølge internationale organisationer for migration og menneskerettigheder er Libyen ikke et sikkert sted at blive sat i land, og landene i Europa står ikke i kø for at modtage migranter, hvilket det seneste års tid ofte ført til flere uger lange tovtrækkerier om at få europæiske myndigheders tilladelse til at sætte migranter i land.
Kilde: Politiken, s. 13

Retlige anliggender: Messerschmidt: Endelig anerkender ministeren EU-Domstolens aktivisme
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), EU-ordfører. Han skriver blandt andet: “I Folketinget er Europaudvalgets møder åbne. Sådan har det været i ti år, og det har ført til en nærmest ikkeeksisterende interesse. Der er alligevel noget besnærende ved det hemmelighedsfulde. Men de få indviede kunne alligevel 28. august overvære et lille stykke politisk historie. Under et samråd om den seneste EU-dom imod Danmark erklærede justitsminister Nick Hækkerup (S) bramfrit, ja nærmest selvfølgeligt, at EU-Domstolen jo er aktivistisk. Heureka, tænkte jeg, og glædede mig over, at vi endelig har en minister, der vil sige det åbenlyse. Tilsvarende forarget hørte man De Radikale brokke sig i hjørnerne. […] Men hvorfor nu al den snak om domstole? Ja, i grunden handler det om vores demokrati. Dommerskabt ret vedtages jo netop uden de processer, som vi politikere må arbejde under. Derfor er det et problem, når EU-Domstolen udvider traktatens anvendelsesområde inden for strafferetten (176/03), eller når EU-Domstolen, uden at politikerne har truffet afgørelse herom, udvider områder af sociale rettigheder som SU eller dagpenge. Det er politiseren, når domstolen ændrer på opholdsreglerne for tredjelandsborgere og uden politisk mandat ændrer på forholdet mellem medlemslandenes og EU's udlændingepolitik (Metock og Zambrano). Og helt grundlæggende udemokratisk er det, når institutionelle spørgsmål om forrang for grundlovene (11/70), EU-rettens karakter (26/62), erklæringers (u)gyldighed (C-402/03), den budgetmæssige balance (34/86) og meget mere afgøres af dommere frem for folkevalgte.”
Kilde: Altinget

Handel: Aflysning af handelsaftale er et popsmart panikforslag
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, MEP (K). Hun skriver blandt andet: ”I sidste uge drøftede vi situationen om Amazonas i EU-Parlamentets Miljø- og Klimaudvalg. EU-Kommissionen var også inviteret med til mødet. Kommissionen er en central aktør her, da de på vegne af hele EU har forhandlet frihandelsaftalen “Mercosur” på plads med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Under udvalgsmødet stod det klart, at de politiske grupper står i kø for at “slukke brandene i regnskoven”. Og desværre var der flere af mine europa-parlamentariske kollegaer, som ønskede at ændre eller udvande centrale dele af den netop indgåede handelsaftale. Den af og til ret emsige franske præsident Macron pustede sig op på den galej som vært for G7-topmødet. Men det er den helt forkerte vej at gå. Det er min klare holdning, at handelsaftalen er til gavn for “helt almindelige mennesker” i disse lande. Derudover er handelsaftaler et instrument til at sætte krav over for hinanden, som er betingelser for øget samhandel mellem parterne. F.eks. forpligter handelsaftalen mellem EU og Mercosur-parterne til at implementere Parisaftalen, som Brasiliens præsident Bolsonaro ellers har truet med at hoppe ud af. [...] En andet eksempel angår handel med grønne løsninger. Grønne teknologier bliver med handelsaftalen langt mere konkurrencedygtige, fordi toldsatserne på disse specifikke varer bliver fjernet. Dermed får landene bedre mulighed for på en effektiv måde at adressere de miljømæssige udfordringer, de står over for.”
Kilde: Børsen, s. 2

Sundhed: Dansk Erhverv: Nationalt fluorforbud gør mere skade end gavn
Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Forleden meldte Regeringen ud, at Danmark skal gennemføre et nationalt forbud imod fluorstoffer i fødevarekontaktmaterialer. En første tanke var, at nu vender vi tilbage til stenalderens kemikaliepolitik, hvor Danmark skulle være foregangsland, og resten af EU skulle følge trop. Den strategi forliste. Op af asken rejste der sig en forståelse af, at Danmark skal arbejde for at styrke EU's kemikalieregulering ved at skabe den nødvendige viden, etableret i samarbejde med de øvrige EU-lande. Erkendelsen går på, at kun EU er i stand til at sikre regulering, der virker, og håndhæve til færre problematiske kemikalier. Denne erkendelse blev stadfæstet i vores nuværende kemiindsats 2018-2021, som alle partier i Folketinget til fulde bakkede op. […] I Dansk Erhverv sidder vi nu på sidelinjen og frygter, at vi spoler den danske kemiindsats tilbage til stenalderen. Regeringen og andre kan ikke både sige, at man arbejder for internationalt samarbejde og ønsker at styrke EU og så samtidig ønske at indføre nationale regler, der undergraver tilliden til EU. Dansk Erhverv vil på det kraftigste opfordre miljøminister Lea Wermelin til at fortsætte Danmarks foregangsindsats for en progressiv og styrkende kemikaliepolitik, der understøtter EU's store indsats. Det gør ministeren ved at undlade nationale regler, hvor EU dækker med beskyttelse, og i stedet arbejde for at gøre EU bedre.”
Kilde: Altinget

Klima: Noah: Stop EU’s investeringer i klimaødelæggender projekter
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Sørensen, researcher, NOAH - Friends of the Earth Denmark. Han skriver blandt andet: ”EU-valget i maj betød, at der nu er større fokus på klima end nogensinde. Blandt andet har den nyslåede kommisionsformand, Ursula von der Leyen, lovet en green deal for Europa. Et centralt element i hendes forslag er en europæisk klimabank til at fremme omstillingen på energiområdet som en del at af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Men hvad så med resten af banken? Skal EU have både en beskidt og en ren bank? EIB's generalieblad er desværre blakket, når det handler om klima. […] Danmark har de facto vedtaget et stop for etableringen af nye biomassefyrede energiværker, så det er vigtigt, at Erhvervsministeriet kræver, at EIB gør det samme.
Kilde: Altinget