Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. april 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 11. april

EU i dagens aviser

11. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggende: Brexit-forhandlinger
I en debat i Jyllands-Posten skriver Jørgen D. Siemonsen, direktør, cand. polit., om de bump der kommer til at udgøre de største udfordringer for EU-27 i almindelighed og Danmark i særdeleshed. “Ifølge Financial Times' beregninger kan - alt efter forhandlingsforløbet - "hullet", som Storbritanniens exit på sigt efterlader i EU-budgettet, nemlig sagtens løbe op i 10 milliarder euro eller 70-80 mia. kr. årligt. Hertil kommer et engangsbeløb på 430-450 mia. kr., som Storbritannien ifølge EU-Kommissionens beregninger skal betale i direkte "skilsmisseomkostninger,” skriver Siemonsen blandt andet. Børsen skriver, at den britiske pund er styrtdykket efter Brexit, men da briterne stadig er EU-medlemmer, kan de frit sælge deres varer. Britiske eksportvirksomheder befinder sig derfor lige nu i et smørhul og det kan investorerne udnytte. “Eksportørerne er jo begunstiget af en generel fremgang i verdensøkonomien lige nu. De har fået en lempelse i form af det svækkede pund. Så ja, de er i et sweet spot,” siger Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg i avisen. Børsen skriver i en anden artikel, om farerne ved at investere i Brexit. Ifølge analysehuset Morningstars opgørelser er der ingen danske investeringsfonde, der specialiserer sig udelukkende i britiske aktier, og man må derfor selv ud og købe dem, hvor man normalt køber sine aktier. Dog skal man være opmærksom på, at man løber en betragtelig risiko. “Man investerer i noget, som i de kommende år vil være udsat for betydelig politisk usikkerhed. Vi kan simpelthen ikke sige noget begavet om, hvordan den udspiller sig, det kan man kun gætte på,” siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie i Børsen.
Kilder: Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Frygt for nye danske vejafgifter
Børsen skriver, at EU-Kommissionen i maj ventes klar med et udkast til spilleregler, som efter Tysklands beslutning om vejafgifter får gennemslagskraft i hele Europa. Bilejernes brancheorganisation i Danmark og Europa, FDM og FIA, forudser, at udspillet gør vejafgifter på personbiler til en nemmere politisk værktøj. “Tysklands afgørelse var det første vigtige skridt. Når EU-Kommissionen spiller ud i maj kommer der ekstra sæbe på glidebanen,” forudser afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk i Børsen. Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) vil ikke kommentere på, om Danmark vil overveje at indføre vejafgifter, når EU´s forslag er på bordet. Han tager dog afstand fra Tysklands enegang på området og forudser, at Tyskland ender i EU-Domstolen, idet der kan være tale om ulovlig forskelsbehandling. Fra 2019 indfører Tyskland formentlig Maut’en, hvor en årsafgift vil koste op til 130 euro, og hvor udenlandske bilister kan købe adgangsbilletter for henholdsvis ti dage eller to måneder til en lavere pris. Selve afgiften afhænger af miljøbelastningen, hvor større biler betaler mest og dieselbiler mere end benzin.
Kilde: Børsen, s. 20

Konkurrence: Vestager siger ja til Mærsks tyske milliardopkøb
EU-Kommissionen oplyser i en pressemeddelelse, at Mærsk at fået en betinget godkendelse til opkøbet af Hamburg Süd. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen skriver, at godkendelsen er betinget af, at Hamburg Süd trækker sig fra fem konsortier på handelsruter mellem henholdsvis Nordeuropa og Mellemamerika, Nordeuropa og Sydamerikas vestkyst, Nordeuropa og Middelhavet, samt Middelhavet og Sydamerikas vest- og østkyst. Berlingske skriver, at efter nogle ugers betænkningstid har EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen valgt at godkende opkøbet. Mærsk foreslog selv at ophæve Hamburg Süds deltagelse i de fem ruter. “Konkurrenceprægede søfartstjenester er afgørende for europæiske virksomheder og for EU's økonomi som helhed. De tilsagn, som Maersk Line og HSDG har afgivet, vil sikre en sund konkurrence til fordel for de mange EU-virksomheder, der er afhængige af denne containerfragt,” siger Margrethe Vestager om fusionen i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.
Kilder: Børsen, s. 12; Berlingske, s. 16

Klima: Russisk gasrørledning
Altinget skriver mandag, at regeringen nu vil etablere et nyt værktøj i kampen mod den russiske Nord Stream 2-gasledning og andre russiske gasledninger, der må komme i fremtiden. Med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan man ikke sige “nej” til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet, som loven er i dag. Men det skal der laves om på, og regeringen har opbakning fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale til at ændre de nuværende regler. Altinget skriver, at det ikke kun er hos de danske politikere gasrørledningen giver dybe panderynker, også Europa-Kommissionen er optaget af sagen. Talskvinde Anna-Kaisa Itkonen besvarede i sidste uge Løkke og Löfvens fællesbrev, hvor hun skriver, at der ingen “retlige grunde er til, at kommissionen direkte forbyder Nord Steam 2,” men Itkonen understreger dog, at projektet strider mod energiunionen. Svaret falder iøvrigt helt i tråd med den danske konkurrencekommissærs udtalelser på en pressekonference i Bruxelles tidligere i marts måned. Her er Vestager citeret for: "Det står klart, at EU-kommissionen ikke mener, at Nord Stream 2-projektet er baseret på fælles interesser."
Kilde: Altinget, mandag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Valg i Frankrig
Information skriver, at det ikke slår den franske højrekandidat François Fillon eller hans faste støtter ud, at han er viklet ind i en række skandaler om misbrug af offentlige midler. Støtterne tror på, at han kan indhente de andre kandidater med den samme stabile styrke, som han har udvist gennem de seneste måneders storme. Politiken skriver, at præsidentvalgets favoritter taber terræn, og at Venstrefløjens Jean-Luc Mélenchon “med nød og næppe” kan gå videre til anden valgrunde. Både Marine Le Pen fra Front National og centrumkandidaten Emmanuel Macron taber terræn fra omkring 26 procent til 23-24 procent. Ifølge en meningsmåling i avisen Le Figaro og flere elektroniske medier får Mélenchon 18 procent, Fillion 17 og socialisten Benôit Hamon 9.
Kilder: Information, s. 10-11; Politiken, s. 8

Migration: Indvandring koster 28 mia. kroner
Jyllands-Posten skriver, at Finansministeriet har beregnet, at indvandring er en underskudsforretning for Danmark. Regeringen vil have flere i arbejde, mens Dansk Folkeparti kræver asylstop. BT og Kristeligt Dagblad skriver, at når indvandrere fra vestlige lande vælger at flytte hertil, er det en god forretning for Danmark. På trods af indvandrere og efterkommere samlet set ender med at koste samfundet 28 milliader kroner, er indvandring fra vestlige lande med til at trække i den anden retning. Indvandrere fra EU/EØS bidrager samlet set med cirka fem milliarder kroner, hvoraf indvandrere fra de nye EU-lande bidrager med godt en halv milliard kroner. Det skriver BT.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; BT, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 3

Retlig anliggender: Lap i loven
En justering af loven om registreringsafgifter i 2008 endte med, at leasingselskaber kan sende biler ud på de danske veje helt uden afgift, men i dag kalder flere politikere ordningen for et skattehul. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen havde truet Danmark med en retssag, og derfor var det nødvendigt med en justering af reglerne. Leasingselskaber indbetalte i 2016 ekstra afgift for 56 biler, mens 17.002 biler fik refunderet registreringsafgiften helt eller delvist, ifølge Skat. Der blev refunderet omkring 200 millioner kroner og det er småpenge sammenlignet med, at statskassen sidste år fik omkring 20 milliader kroner ind på registreringsafgiften, men refusionernes voldsomme vækst og leasingbilernes hastigt voksende markedsandel på det danske bilmarked har alligevel gjort flere politikere nervøse.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: EU skal bruge flere diplomatiske muskler i Syrien
Ifølge Martin Schulz, socialdemokraternes kanslerkandidat, bør EU se nærmere på de muligheder der er til rådighed. Han bekræfter dermed sit budskab fra en kronik, som blev bragt søndag i avisen Die Welt. Det skriver Jyllands-Posten. I kronikken skriver Schulz, at han frygter, at en militær konfrontation mellem USA og Rusland nu er en reel trussel og derfor mener han, at Europa bør indtage en mere aktiv rolle, så konflikten i Syrien får højeste prioritet på den internationale agenda. “Uafhængigt af debatten i eurolandene, uafhængigt af striden om flygtningepolitikken og de øvrige debatter bliver Europa nu nødt til endelig at finde sammen i dette afgørende spørgsmål. Vi har brug for en diplomatisk løsning på konflikten, ikke bomber eller en videre eskalation,” udtaler Schulz.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Udenrigspolitik: Vi må ikke glemme Churchills historiske arv til Vesten
I en debat i Kristeligt Dagblad skriver Jonathan Frismodt, Cand. mag. historie og samdfundsfag, at i en tid, hvor valget af en ny amerikansk præsident, Brexit og splittelse i Europa har gjort den sikkerhedspolitiske situation i Europa mere vanskelig, er Churchills visioner om et forenet Vesten blevet mere aktuelle end nogensinde før. “Churchills vision for et forenet Vesten er mere aktuel end nogensinde før, da grundlæggende demokratiske værdier, der har rødder i oplysningstidens frihedsidealer, angribes af vestlige populister, som ønsker et brud med den eksisterende liberale verdensorden. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at han ikke vil forsvare Europa, hvis det ikke betaler fuldt kontingent til Nato-fællesskabet. Hermed bliver Storbritanniens position som sikkerhedspolitisk bindeled mellem USA og Europa efter Brexit vigtig, da kontinentet ikke har råd til brud over kanalen,” skriver han i indlægget. Frismodt mener, at det vil blive afgørende at finde nye institutionaliserede måder, hvorved man kan binde Storbritannien tættere til Europas sikkerhedsarkitektur efter Brexit.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Demoer FOR noget
Politiken mener, at modmagt til facebookdemokratiet vokser. “For få år siden var det utænkeligt, at hundredvis af demonstranter over hele kontinentet forenede sig i en tilbagevendende manifestation for europæisk sammenhold under EU-flagets blågule farver. Havde nogen sagt, at tusindvis af mennesker kloden rundt ville gå på gaden for at vise opbakning til noget så højtragende som videnskab, ville man nok have syntes, at det var lovlig fantasifuldt. Nu er begge dele en realitet,” skriver Politiken. To nye internationale tværpolitiske bevægelser har set dagens lys og en af dem er 'Pulse of Europe'. Her mødes Europa-tilhængere af forskellig politisk overbevisning om søndagen for at gå for Europa. “Initiativtagerne er overbeviste om, at det europæiske befolkningsflertal inderst inde tror på den fundamentale ide bag Den Europæiske Union, på, at den kan reformeres og udvikles. Og at de færreste, når det kommer til stykket, er parate til at ofre EU på nationalismens alter, sådan som de frygter, det er ved at ske: 'Pulse of Europe' er også nået til Danmark, hvor de første søndagsgåture fra Europahuset til Christiansborg i marts og april har haft stort fremmøde. Næste gang er det i Aarhus,” skriver avisen.
Kilde: Politiken, s. 1

Detaljer

Publikationsdato
11. april 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark