Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. juli 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 11. juli

EU i dagens aviser

Tirsdag den 11 juli 2017

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit skræmmer og øger opbakning til EU
En ny meningsmåling foretaget af Kantar Gallup for Berlingske viser, at to ud af tre danskere mener, at EU-samarbejdet gavner Danmark. ”Før Brexit-afstemningen var bekymringen blandt mange eksperter, at der ville indtræffe en dominoeffekt, hvor flere lande ville melde sig ud af EU. Det modsatte er sket, for det vanvid, europæerne ser med forhandlinger og usikkerhed for Storbritannien, vil de ikke være en del af,” siger Marlene Wind, professor og leder på Center for europæisk politik ved Københavns Universitet i Berlingske. Hun understreger, at blandt andet truslen fra Rusland er med til at forstærke europæernes opbakning til EU. Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa tror derimod, at hvis briterne får en god Brexit-aftale, så vil det kunne rykke danskerne til at se mere positivt på at gå samme vej og forlade EU. Den nye meningsmåling bliver på Christiansborg kaldt 'glædelig' af både Venstre og Socialdemokratiet. ”Det er en naturlig og fornuftig reaktion på det kaos, som danskerne kan se udspille sig i Storbritannien i disse her år,” siger EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) i Berlingske. Berlingske skriver i sin leder, at Danmark har mere brug for alliancer end nogensinde før. I EU tegner der sig et billede af en fransk-tysk motor, og hvis nogen kan gennemføre de reformer af unionen, der reelt er behov for, så er det Kansler Merkel og præsident Emmanuel Macron, som begge er overbeviste europæere. Information skriver, at Danmark mister en magtfuld allieret, når Storbritannien forlader EU, men udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er ikke, som sine øst- og centraleuropæiske kolleger, bekymret for at miste indflydelse. ”Vi ønsker ikke at skubbe briterne væk fra os, men at holde dem så tæt inde på kroppen som muligt,” siger han og ser optimistisk på EU's fremtid med valget af Macron. Når man så samtidig har fået et wake-up call i Europa med Brexit i forhold til, at vi bør fokusere på at være stor på det store og små på det små, så tror jeg sådan set, at vejen er banet til et styrket EU, et mere fokuseret EU,” siger udenrigsministeren. Information skriver også, at flere iagttagere giver parlamentarikerne ret i, at Brexit også har haft en positiv effekt på EU, trods de mange negative omkostninger. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker menes at være tilhænger af et Europa i flere hastigheder, et scenarie, der giver mulighed for, at en gruppe kernelande kan vælge at gå hurtigere frem end andre. EU-Kommissionen har siden Brexit fremlagt en række konkrete forslag, eksempelvis forslaget om dybere militært samarbejde, og udgivet en hvidbog med fem scenarier for fremtidens EU. Berlingske skriver i en analyse, at ydre trusler får EU til at finde selvtilliden. En meningsmåling foretaget af Pew Research i ni af de største EU-lande viste for nylig en markant stigning i opbakningen til EU over en bred kam. Det er kun en femtedel af de adspurgte, som mente, at det ville være en god idé at forlade EU. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har nøglerollen i at skabe fælles fodslag blandt EU-landene og før weekendens G20-møde, sagde Tusk med klar reference til Trump, at: ”Europas rolle i verden og vores internationale ansvar i disse turbulente tider er voksende”. Altinget skriver mandag, at Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europaparlamentet i et interview med Børsen lufter dansk exit af EU. Han mener ikke det er umuligt, at Dansk Folkeparti vil anbefale nej til fortsat EU-medlemskab, hvis der bliver en folkeafstemning. Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen bakker op om udmeldingen og mener også, at Danmark skal have en folkeafstemning om EU-medlemskabet, men synes dog, det er for tidligt at tale om, at Dansk Folkeparti anbefaler et farvel til EU.
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 11, 28; Information, s. 8-9, Altinget, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Statsbesøg giver store eksportdrømme
Dansk Industri vurderer, at når frihandelsaftalen mellem EU og Japan er fuldt gennemført, kan eksporten stige med 50 procent. ”EU eksporterer årligt for 80 milliarder euro (600 milliarder kroner) til Japan. Over 600.000 jobs i EU afhænger af eksport til Japan. Japanske firmaer har over en halv million ansatte i EU. Den nye handelsaftale vil øge disse tal,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Politiken. Den danske opbakning til frihandel og støtte til Japan efter Nordkoreas optrapning glædede den japanske premierminister Shinzo Abe. Altinget skriver, at det er første gang en japansk premierminister rejser til Danmark for at mødes med en dansk statsminister. ”Japan er verdens tredjestørste økonomi og en vigtig strategisk partner for Danmark både politisk og økonomisk. Besøget skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Japan. Flere danske varer skal finde vej til de japanske butikshylder, og forhåbentlig kan vi tiltrække endnu flere japanske investeringer den anden vej. Det vil gavne Danmark og skabe danske arbejdspladser," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse forud for mødet ifølge Altinget. Børsen skriver, at besøget af den japanske premierminister giver ALK store forhåbninger om et nyt eksporteventyr på det japanske marked. Hidtil har ALK udelukkende haft fokus på Europa og USA, men Søren Niegel, koncerndirektør for salg og marketing, ALK, mener, det er tid til at gå ud på nye markeder for at hente global vækst og her er Japan en spiller, man ikke kommer udenom. Børsen skriver ydermere, at nogen tabte og nogen vandt, da frihandelsaftalen mellem EU og Japan kom på plads i sidste uge. Mejeriprodukter som smør og ost er kommet med i puljen af produkter, hvor importtolden bliver udfaset over en årrække. Derudover er der åbnet op for, at svinekød fra EU fremover vil kunne komme væltende ind over grænserne til det japanske marked, hvilket var den pris Japan måtte betale, for at sikre den japanske bilindustri bedre vilkår på det europæiske marked.
Kilder: Politiken, s. 2; Altinget, mandag; Børsen, s. 14, 15

Andre EU-historier

Migration: Kun en Merkel-plan kan løse flygtningeproblemet
I et debatindlæg i Politiken argumenteres der for, at hvis problemet med strømme af flygtninge og migranter skal løses, så skal de militære bånd til USA løsnes. Den tyske regering går ind for oprettelse af lejre i nærområder, men det fører en del udfordringer med sig, da det ofte har vist sig, at zoner, som er under international beskyttelse, både er dyre og langvarige forpligtelser, som er vanskelige at komme ud af igen. Det kræver også, at der genetableres en solidaritet i EU, som viste sig at mangle, da man forsøgte at fordele flygtninge mellem unionens lande. Trumf forsøger målrettet at splitte Europas ledere, men udgangspunktet bør være at tage hensyn til de svageste. I empatien for ofrene, skal styrken hentes til egen opretholdelse.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Polen drømmer stort, men er stadig afhængig af Europa
Da den amerikanske præsident, Donald Trump besøgte Polen i sidste uge, gav det den polske regering og folkesjæl en saltvandsindsprøjtning. "Trump appellerede til den polske stolthed og nationalisme. Og til den del af den polske befolkning, som er meget optaget af Polens heroiske fortid - ligesom regeringspartiet er det," siger Piotr Buras, leder af tænketanken European Council of Foreign Relations' kontor i Warszawa, ifølge Kristeligt Dagblad. Den igangværende diskussion om forsyning af gas i Europa er ifølge Buras et godt eksempel på, at Polen bare er en del af EU. "Vi inviterede Trump for at få projektet til at lykkes, men sandheden er, at det kun er holdbart, hvis EU støtter det. Sådan et projekt kræver enorme investeringer, og vi fattes penge i den her del af Europa. Hvem andre end EU skal betale? Tror vi virkelig, at amerikanerne kommer her med store investeringer i vores infrastruktur bare for at sælge deres gas, som de kan sælge alle andre steder i Europa? Jeg tror, det er en illusion," siger Piotr Buras. Han mener, at det kun kan lykkes, hvis Polen arbejder sammen med EU-Kommissionen og inkluderer resten af EU i planerne, hvilket er svært i en tid, hvor ikke bare regeringen, men store dele af det politiske landskab som udgangspunkt tager afstand fra yderligere europæisk integration.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: Regeringen gør romaer til syndebukke
De Radikale mener, at Danmark bør lægge pres på østeuropæiske regering i stedet for regeringens skærpede straf for tiggeri, som blot eksporterer problemerne til Norge og Sverige. Både de Radikale og Københavns overborgmester Frank Jensen(S) ønsker, at Danmark begynder at arbejde for en ændring af EU's opholdsdirektiv, så tilrejsende EU-borgere skal have en fast adresse. "Romaer i Østeuropa er blevet forfulgt og socialt udstødt i årevis. Det er på tide, at Danmark taler med store bogstaver i EU i forhold til at lægge pres på de østeuropæiske lande," siger De Radikales politiske ordfører Lotte Rod i Kristeligt Dagblad. Jonathan Lee, der er kommunikationsmedarbejder i menneskerettighedscentret European Roma Rights Centre (ERRC) i Budapest er dog ikke sikker på, det vil virke, da EU i en årrække har forsøgt at lægge et betydeligt pres på blandt andet den rumænske regering.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: Rekord for musikstreaming rykker ved magtbalancen i musikbranchen
Politiken skriver, at en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Nielsen melder om et rekordhalvår for musikstreaming både herhjemme og i udlandet. Men streamingsuccesen er også ved at ændre balanceforholdet internt i musikbranchen, hvor både de enkelte musikere og musikbranchen kæmper for at få del i indtægterne. IFPI Danmark og Koda kæmper sammen med den øvrige europæiske musikbranches rettighedshavere og pladeselskaber for at få EU til at lave om på de regler, der gør, at YouTube ifølge musikindustrien smyger sig uden om fair aflønningsaftaler. Konkrete forhandlinger mellem EU-parlamentet, rådet og EU-Kommissionen forventes at gå i gang i løbet af efteråret.
Kilde: Politiken, s. 3

Økonomi: AE Rådet: genopretning efter finanskrise kom fire år for sent
I en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremgår det, at den historisk langstrakte genopretning efter den sidste økonomiske krise skyldes ensidig satsning på reformer af udbudssiden i økonomien. Det skriver Information. Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE mener, at det var dybt skadeligt, at EU ikke sondrede mellem landene. ”Her burde man have spurgt sig selv om, hvem der i grunden havde sunde finanser. Der var jo langt fra græske tilstande i dansk økonomi, selv om vi var rendt ind i nogle underskud. EU burde helt klart have givet lande som Danmark og andre lande med relativt sunde budgetter lov til at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Dette også for at Europa som helhed ikke var blevet så hårdt ramt,” siger Bjørsted.
Kilde: Information, s. 6-7

Detaljer

Publikationsdato
11. juli 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark