Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. december 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 12/12

EU i dagens aviser

Tirsdag den 12. december 2017

Dagens EU-tophistorie

Netanyahu i Bruxelles: ”Give freden en chance”
Flere aviser bringer i dag artikler, som kigger på situationen på Vestbredden, og i Jyllands-Posten og Berlingske kan man læse om den israelske premierminister Benjamin Netanyahus besøg i Bruxelles, hvor han beder alle give freden en chance, og det sker ifølge ham, ved at anerkende virkeligheden, som den er. Han mener, det vil fremme fredsprocessen, hvis alle EU-lande flytter deres ambassader til Jerusalem. ”Jerusalems anerkendelse som Israels hovedstad forhindrer ikke fred. Den gør freden mulig, for at anerkende virkeligheden er substansen af fred. Fredens grundlag,” sagde Netanyahu. Men som det fremgår af Børsen, så er det ikke planen for EU's udenrigsministre at følge i fodsporet på den amerikanske præsident, hverken i anerkendelsen eller i flytningen af ambassader. Der er generelt ikke mange, der har positivt at sige om Trumps udmelding, dog undtaget i Informations kronik, hvor man kigger på, om han i virkeligheden har gjort palæstinenserne en tjeneste, ved at skrotte alt håb om en to-statsløsning, og i stedet åbne for en kamp om lige rettigheder for alle. I Tyskland ser det ud til at Trumps officielle anerkendelse af Jerusalem som hovedstad, har vækket antisemitisk harme i Tyskland, hvor Kristeligt Dagblad kan berette, at det israelske flag er blevet brændt af i hjertet af Berlin, under slagord som ”i gassen med jøder”.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 17; Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Danske storbanker holder kursfest efter krav fra Basel
Børsen og Jyllands-Posten kigger i dag på den finansielle sektor, og betydningen af de nye bankkrav fra Basel-komiteen. Komiteens forslag, som er foreslået lavet til lov, betyder, at danske bankaktier er steget i værdi. "Det er ret tydeligt, at det er et lettelsens suk efter offentliggørelsen af kravene. De her regulativer danner bund for regulatorisk usikkerhed, som er væk nu," siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank. Men mens der jubles over de nye forslag, så kan man også læse et debatindlæg af Yuriy Valentine Jespersen, som er formand for Europæisk Ungdom i Aarhus, hvor der slås til lyd for, at Danmark skal være en del af bankunionen. Regeringen har endnu ikke fået svar fra en kommission, som blev nedsat den 4. juli i år, til at undersøge spørgsmålet. Markedet generelt kan dog byde på uventede rentestigninger, som det fremgår af Jyllands-Posten, og der advares fra økonomers side mod at undervurdere bankernes vilje til at undgå inflation. ”Markedet vil opdage, at det har undervurderet inflationen, og skal i den grad til at genoverveje, hvad prisen skal være på aktier og obligationer i 2018. Det kan føre til uro på aktiemarkedet og et hop i renterne også i Danmark,” siger Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank i New York.
Kilder: Børsen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 1, 20, 36.

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Kari: Her er tre grunde til, at e-servicekort vil skabe mere svindel og ulighed
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun kigger nærmere på e-servicekortet. Hun skriver: ”Her i julemåneden er vi kommet rigtigt i gang i Parlamentets beskæftigelsesudvalg med forhandlingerne om det nye europæiske e-tjenesteydelseskort, som Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, forsvarede i juli på Mandag Morgen. Her håber jeg virkelig, at det lykkes at slå det sidste søm i e-kortets kiste. Forhandlingerne i beskæftigelsesudvalget forventer vi at afslutte i løbet af januar, så det er altså nu, at den store kamp står. Og der er gode muligheder for, at hele forslaget bliver afvist. I beskæftigelsesudvalget tegner der sig muligheden for et flertal imod bestående af centrum-venstrefløjen og en af de konservative grupper (ECR), og flere andre fagudvalg har allerede vedtaget, at de anbefaler en afvisning. Det er dog langt fra sikkert, at det er nok til at få hovedudvalget til at afvise forslaget. Resultatet står med andre ord helt åbent endnu. Grundlæggende er der lagt op til en hård kamp mellem to fløje: Arbejdsgivere mod arbejdstagere. Jeg er helt enig med de europæiske fagbevægelser i, at e-kortet, som via en forenklet elektronisk procedure skal gøre livet lettere for servicevirksomheder, vil åbne op for social dumping. På den anden side mener Morten Løkkegaard, EU-Kommissionen og Dansk Erhverv, at virksomhederne skal have endnu løsere tøjler for at skabe vækst.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Hackerne kan spinde guld på EU's dataforordning
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af Kim Høse, IT-sikkerhedsdirektør hos Altea, hvor han kigger nærmere på problemerne ved EU's dataforordning. Han skriver: ”25. maj 2018. Det er en dato, som hackere kigger frem mod på samme måde, som børn kigger frem mod juleaften. Her træder EUs dataforordning, GDPR, i kraft, og den giver hackere på jagt efter en økonomisk gevinst helt nye muligheder. Jeg er fortaler for de nye skrappe krav til virksomheders omgang med data. Det skal der ikke herske tvivl om. Jeg er også fortaler for de betydelige straffe, en organisation kan få, hvis den ikke lever op til kravene om at sikre personkritiske data i systemer, databaser, dokumenter og mails. Men vi er nødt til at forholde os til, at de astronomiske bøder på op til 150 millioner kroner eller fire procent af en organisations omsætning giver hackerne et stærkt trumfkort at spille i afpresningen af organisationer, hvor procedurerne ikke er på plads.”
Kilde: Berlingske, s. 15

Sundhed: Syge fra USA og Kina skal betale for at komme på hospitalet i Danmark
Berlingske bringer i dag en artikel om huller i det danske sygehussystems økonomi i relation til behandlinger af udlændinge. Som avisen kan berette, så var der i 2016 udgifter for næsten 400 millioner kroner til behandling af syge udlændinge, men kun indtægter på 113 millioner. Det vil man nu have stoppet. ”Vi kan se, at der er en forskel mellem de udgifter og de indtægter, det danske sundhedsvæsen har her, og det hul skal lukkes. Vi skal sikre, at vores sundhedskroner går til at udvikle det danske sundhedsvæsen,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Af en ny opgørelse, som Danske Regioner har udfærdiget, fremgår det, at det danske sundhedsvæsen sidste år havde udgifter på knap 400 millioner kroner til behandling af udenlandske patienter fra EU-lande og resten af verden. Styrelsen for Patientsikkerhed har opgjort, at Danmark sidste år betalte 314,2 millioner kroner til andre lande i Europa for sundheds-og plejeydelser til danskere. Styrelsen står også for opkrævning af udgifter til behandling af patienter fra EU-lande, Norge og Schweiz i Danmark, og her var indtægterne anderledes beskedne i 2016, nemlig 40,6 millioner kroner.
Kilde: Berlingske, s. 10

Klima: To år efter Parisaftalen: Det går i den rigtige retning. Men for langsomt
I dag inviterer Paris til One Planet Summit, fortæller Information i dag, og den grønne omstilling er i centrum. Formålet med mødet er at sikre Parisaftalens realisering om at bremse den globale opvarmning. Da der er store økonomiske interesser på spil, så handler mødet om at finde et økonomisk incitament til omstillingen. Det er en snak som den danske vind industri kan forholde sig til, og på Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Camilla Holbech, souschef ved Vindmølleindustrien. ”At Danmark bør stå sammen med gruppen af lande, der trækker ambitionsniveauet op, er selvindlysende, da et mere ambitiøst VE-mål fremmer Danmarks interesser, klimaet og dansk erhvervsliv”, skriver hun.
Kilder: Information, s. 12-13; Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark er et godt land at drive virksomhed i
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Nanna Højlund, næstformand LO, Rita Bundgaard, formand HK Stat og Bodil Otto, formand HK Kommunal, som kigger nærmere på en rapport fra Verdensbanken, Doing Business 2018. De skriver: ”For en måned siden udkom Verdensbankens rapport Doing Business 2018. Den udråbte for andet år i træk Danmark til at have Europas bedste erhvervsklima - og verdens tredjebedste, kun overgået af New Zealand og Singapore. Verdensbankens konklusioner er ikke enkeltstående. Både Forbes og EU-Kommissionen giver også Danmark flotte placeringer i deres undersøgelser af erhvervsklimaet globalt. Forbes fremhæver for eksempel den lave grad af korruption i administrationen. Og EU-Kommissionen fremhæver den høje grad af digitalisering som en fordel for Danmark, ikke mindst digitaliseringen af den offentlige sagsbehandling.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19.

Migration: Amnesty: EU er medskyldig i tortur i Libyen
Amnesty International er udkommet med en rapport, som i skarpe vendinger beskylder EU og i sær Italien for at være medvirkende til den mishandling og tortur som foregår mod migranter i Libyen. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. "Ikke nok med at de europæiske regeringer har været fuldt ud klar over disse overgreb - de har også gjort sig medskyldige i overgrebene ved aktivt at støtte de libyske myndigheder for at stoppe trafikken over havet," siger John Dalhuisen, leder af AI's internationale kontor i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Europa går stille og roligt op i limningen
Flere af dagens aviser bringer debatter, som kigger på Europa og fremtiden. Således kan man i et debatindlæg af Michael Seidelin, europæisk korrespondent, læse om et Europa, som er ved at gå op i limningen. Han skriver: ” Selvstændighed og identitet er nøgleord i Europa i disse dage - pengene taler vi ikke om. Om godt en uge skal catalonierne stemme i et lokalvalg, som omkring halvdelen af dem betragter som en folkeafstemning for eller imod uafhængighed - hvilket det af mange grunde ikke er. Ikke langt derfra, på Korsika, stemte 56 procent af vælgerne søndag for en liste bestående af tilhængere af uafhængighed og autonomi, og for få uger siden krævede et stort flertal af vælgerne i de stenrige norditalienske regioner Lombardiet og Veneto en forbedring af den i forvejen udstrakte selvstyreordning. Skal vi glæde os eller bryde sammen i fortvivlelse? Det sidste gjorde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han for nogle uger siden udtrykte sin frygt for en kommende Europæisk Union med 48 medlemslande - og dermed i hans øjne uregerlig. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet: ”Tysklands formentlig kommende vicekansler, Martin Schulz, har siddet for mange år i Europa-Parlamentet, når han kan kræve, at EU skal udvikle sig til et Europas Forenede Stater, hvor alle medlemslande går fuldt og helt ind i hele samarbejdet inden 2025.” Berlingske beretter om en bølge af populisme i Vesteuropa, og ifølge avisen skaber det en større kløft i EU. Det er særligt Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, som gør de ældre EU-medlemslande nervøse, de ledes alle af populister.
Kilder: Politiken, s. 7; Berlingske, s. 18-19; Ekstra Bladet, s. 21.

Konkurrence: Vestager angriber igen giganter
Politiken kan i dag berette, at den danske EU-kommissær Margrethe Vestager slår ud efter de store nettjenester. Hun mener, de misbruger deres magt blandt andet til at udkonkurrere mindre virksomheder. ”Vi er nødt til at tage vores demokrati tilbage. Vi kan ikke overlade det til hverken Facebook eller Snapchat eller nogen andre. Vi skal tage demokratiet tilbage og forny det. Fordi samfundet handler om mennesker og ikke om teknologi”, siger hun.
Kilde: Politiken, s. 2.

Interne anliggender: Skal vi fejre EU-forbeholdende – eller hvad?
Jens Christensen, tidligere ambassadør og Niels Ersbøll, tidligere ambassadør og generalsekretær for EU-rådet 1980-94, skriver i forbindelse med 25 året for Det Europæiske Råds godkendelse af det, der siden i Danmark er blevet kendt som Edinburgh-afgørelsen, en kronik i Politiken: ”Da Maastricht-traktaten blev undertegnet, regnede alle med et sikkert ja ved den folkeafstemning, som grundloven krævede. Traktaten var blevet godkendt i Folketinget med et stort flertal. Vi ville være de første til at ratificere den. Resultatet af folkeafstemningen 2. juni 1992 blev som bekendt et lille nej. Da andre lande afviste en genforhandling af den underskrevne traktat og bragte dermed Danmark i en meget vanskelig situation. Der var en reel risiko for, at vi blev nødsaget til at forlade EU. Løsningen blev det såkaldte nationale kompromis, et dokument, som blev støttet af et bredt flertal i Folketinget, og hvis centrale del var ønsket om de overnævnte fire undtagelser eller forbehold, som de senere er blevet kaldt.”
Kilde: Politiken, s. 5

Landbrug: Mistænkt bidræber kan få udvidet EU-forbud
På Altinget i dag kan man læse en artikel om brugen af såkaldte neonikotinoider som insektmiddel i landbruget. Et middel som blandt andet er mistænkt for at være skyld i bidød. I vinteren 2016 fremlagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en konklusion om, at produktet er skadeligt ved al udendørs anvendelse. Sagen kan blive afgjort i denne uge, hvor medlemslandene samles for første gang, for eventuelt at gå til afstemning om EU-Kommissionens forslag om at forbyde al udendørs brug af de tre produkter, samt et hjælpeprodukt.
Kilde: Altinget

Landbrug: DOF: hvorfor vil regeringen skrumpe Danmarks natur?
Formanden for Dansk Ornitologforening, Egon Østergaard undrer sig i et debatindlæg på Altinget over, at EU-beskyttede naturområder skal indskrænkes, fordi de generer landbruget. Han skriver: ”Det er derfor helt uforståeligt og uambitiøst, når regeringen ønsker EU's tilladelse til at gå den modsatte vej, så Danmark i 2018 skal have endnu færre beskyttede arealer. Der er brug for en helt anden og langt mere visionær strategi på naturens vegne. De landbrugsarealer, som man ønsker at fjerne beskyttelsen på, burde i stedet ekstensiveres, gerne med statslig eller EU- finansiering, så naturpotentialet kan udvikles.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: EU's elitetropper i informationskrigen mod Rusland
I informationskrigen mellem Rusland og Vesten, er East StratCom EU's første bastion, og de har på nuværende tidspunkt givet mere end 3.300 historier betegnelsen pro-russisk misinformation. Informationer som Danmark vil tillade bordeller, hvor man lovligt kan have sex med dyr. Nordmænd voldtager deres børn, og Sverige er i borgerkrig med migranterne. "Task forcens identifikation, analyse og opmærksomhedsskabende aktiviteter er et supplement til arbejdet med at bekæmpe falske nyheder, der foregår i mange EU-medlemslande. Det afspejler det faktum, at fake news og misinformation er et stigende og meget reelt problem i Europa og globalt," siger EU-talspersonen.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
12. december 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark