Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. april 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 13. april

Tophistorier

Sabotage mod Irans atomanlæg - og mod ny atomaftale
Jyllands-Posten skriver, at weekendens sabotageangreb mod et underjordisk atomanlæg i Iran er et led i et geopolitisk magtspil, hvor nogle aktører håber på at redde atomaftale med præstestyret og andre forsøger at sabotere den. Irans udenrigsminister Javad Zarif har udpeget Israel som den ansvarlige og har samtidig lovet hævn mod ”zionisterne”. Israel har dog hverken be- eller afkræftet påstanden. Skyggekrigen mellem Israel og Iran eskalerer med en mystiske eksplosion og angrebet synes at svække Irans mulighed for at presse USA. Tidligere har Iran sagt, at det vil eskalere berigelsen af uran, indtil Joe Bidens regering ophæver sanktionerne, men det bliver noget sværere for Iran nu, hvor sabotagen ventes at forsinke atomprogrammet med mindst ni måneder. Sanam Vakil, vicedirektør fra Mellemøstprogrammet under den britiske tænketank, Chatham House, påpeger til Jyllands-Posten, at jo længere forhandlingerne mellem USA og Iran trækker ud, jo tættere rykker datoen for Irans præsidentvalg i juni, og jo mere politisk giftig kan aftalen blive.

Information bringer en analyse af USA korrespondent Martin Burchardt, som blandt andet skriver: ”Eksplosionen i atomanlægget Natanz søndag aften forsinker Irans berigelse af uran og kan tage luften ud af Teherans forhandlingsposition. Men det er næppe en velkommen aktion i Washington, hvor Biden satser på en snarlig tilbagevenden til atomaftalen fra 2015. […] Attentatet kommer nemlig på et tidspunkt, hvor EU, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Kina og Rusland under møder i Wien prøver at skitsere en rammeaftale, der kan få USA og Iran til at gå i direkte dialog med hinanden. […] Drøftelserne i Wien var ellers kommet relativt godt fra start i sidste uge. De skulle fortsætte i denne uge, hvor udenrigsminister Antony Blinken og forsvarsminister Austin er i Bruxelles for at diskutere Ruslands militære mobilisering nær grænsen til det østlige Ukraine og Irans atomprogram med deres europæiske modparter. […] I den indledende fase til de diplomatiske drøftelser i Wien afviste den iranske delegation over for EU-formandskabet at indstille sit arbejde med at bruge avancerede centrifuger til berigelse af uran, medmindre USA ophæver de 1.500 forskellige sanktioner pålagt iranske institutioner, virksomheder og individer. Men det er en indrømmelse, USA ikke vil give sig her og nu. […] Politisk set kan det blive en varm kartoffel for Biden at fjerne sanktioner, der intet har at gøre med Irans atomprogram. Det vil vække voldsom modstand blandt republikanere og en del proisraelske demokrater i Kongressen.”

Berlingske bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: ”Ingen ved naturligvis, om Israel står bag sabotageaktionen mod Iran. Men gættet er lige så forventeligt, som at solen står op i øst og går ned i vest. Intet nyt her. […] Men det, der er på spil, er atomaftalen fra 2015, som USAs tidligere præsident Barack Obama gennemførte med Iran med Rusland, Kina og EU og enkelte europæiske lande som medunderskrivere. Aftalen har siden fungeret, indtil USAs daværende præsident, Donald Trump, trak sig ud af aftalen i 2018. Siden har USA indført nye sanktioner mod Iran, hvilket har betydet, at iranerne langsomt er ved at bryde aftalen. Europæerne har sammen med Rusland og Kina siden forsøgt at opretholde aftalen, og da den nye amerikanske præsident, Joe Biden, rykkede ind i Det Hvide Hus, indledte USA et nyt forsøg på at genoplive aftalen - dog i en ændret form. […] I sidste uge blev et iransk skib ramt af en eksplosion i Det Røde Hav i nærheden af Yemen. Iranerne hævdede, at det var et fragtskib. Vestlige efterretningstjenester sagde, at det var et efterretningsskib, der blev kontrolleret af den iranske revolutionsgarde, og som overvågede situationen i Yemen. Også der fik israelerne skylden. Denne eskalerende krig til søs mellem de to lande bliver der også holdt ekstra godt øje med, fordi det er en krise, der kan udvikle sig til også at lamme hele områdets søfart og dermed udgøre en fare for olieforsyningen til Vesten.”
Jyllands-Posten, s. 10-11; Information, s. 10-11; Berlingske, s. 11 (13.04.2021)

Prioriterede historier

Von der Leyens sofa er endt som Michels problem
I går udløste ’sofagate’ et krisemøde i EU, hvor EU-præsident fik en regulær skideballe af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, skriver Politiken. Emnet var episoden i sidste uge, da de begge besøgte Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan og der manglede en stol til von der Leyen. Sagen er ikke længere en højspændt diplomatisk sag mellem EU og Tyrkiet, men derimod 'taget hjem' til Bruxelles i en intern magtkamp mellem von der Leyen og Michel. ”Formanden gjorde det klart, at hun aldrig vil tillade, at en sådan situation opstår igen,” sagde en kilde i kommissionen til Politiken efter mødet. Erdogans folk har gjort det klart, at de havde arrangeret besøget i samarbejde med Charles Michels folk, der agerede på EU’s vegne. Dermed blev Charles Michel skurken og den interne magtkamp gik i gang. Charles Michel forsøgte efter mødet i sidste uge at forklare, at protokolære bommerter ikke skulle skygge for mødets politiske indhold, men senere har han sagt til en række europæiske journalister, herunder tyske Handelsblatt, at han ikke har sovet i flere dage og hvis han kunne, ville han gøre alting om. Tirsdag har EU-Parlamentets gruppeledere indkaldt Michel og von der Leyen til en orientering om, hvad der foregik i Ankara og hvad de har tænkt sig at gøre ved det.
Politiken, s. 13 (13.04.2021)

Finansielle anliggender

Aktierne sætter nye rekorder – nu venter én stor styrkeprøve
Forventningerne forud for regnskabssæsonen i USA er store og indtjeningen står til stigning på 25 pct. i forhold til samme periode sidste år, skriver Børsen. “Der kan sagtens komme udfald på enkeltaktier. Forventningerne er skruet godt op, så det bliver virkelig interessant, hvorvidt de kan indfries,” lyder det fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning. Han mener, at de positive indspark i regnskabssæsonen kan blive fra konjunkturfølsomme cykliske selskaber og banker. “Verden begynder at åbne op, og forhåbentlig skal vi vaccineres på et tidspunkt. Nøgletallene og forventningerne forbedres, ECB og Fed (centralbankerne i USA og EU, red.) gør, hvad de kan for at holde renterne nede, og gør hvad de kan for at fastholde scenariet med lave renter og vækst. Bankerne har fået bedre forretningsvilkår, end de havde for et år siden, qua at renten er tikket lidt opad, og at vi forhåbentlig står foran et økonomisk opsving,” siger han.
Børsen, s. 22-23 (13.04.2021)

Handel

Sådan påvirker vi Kina bedst
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Handel mellem Kina og Europa har eksisteret i århundreder. Heldigvis. Handel er på alle måder bedre end krig og ofte selve værnet mod krig. Den logik har vi det bare med at glemme fra tid til anden. Og derfor er spørgsmålet altid, om aftaler nu også er gode nok, når de laves mellem os og andre, der, som Kina, er så meget anderledes og vil en anden verdensorden, end vi vil. I syv år har vi i EU forhandlet med Kina om en investeringsaftale (CAI). Ikke en handelsaftale. Ret skal være ret. Netop som den er ved at falde på plads, bliver den brugt i et diplomatisk spil af flere af mine EU-kollegaer. De bruger aftalen som en mulighed for at tvinge Kina til at sætte en stopper for de menneskerettighedskrænkelser, der foregår i Hongkong, Taiwan og Xinjiang provinsen. Som om det er så enkelt. For uanset hvordan man vender og drejer det, er det nemlig EU, der har mest ud af aftalen. […] Med aftalen etableres rammer for fair betingelser for alle. Aftalen kan naturligvis ikke alt. Men den kan mere end slet ingen. Og den er en vigtig løftestang for at kunne begynde en reel disciplinering af handlen med varer og service mellem EU og Kina. Jeg ønsker at påvirke Kina mod de retsstatsværdier og reel frihandel, vi kender i Europa. Det gør vi ikke med diplomatisk fnidder og skarp retorik. Nej, løsningen hedder aftaler, tålmodighed og vedholdenhed.”
Børsen, s. 39 (13.04.2021)

Institutionelle anliggender

Bogaktuel historiker: Marlene Wind slynger om sig med horrible påstande. Har hun overhovedet læst min bog
Altinget bringer en kommentar af Michael Böss, lektor em., Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Han skriver blandt andet: ”Det kan ikke undre mig, at professor Marlene Wind, har skrevet en kritisk kommentar til min bog 'Liberalismens vildfarelser'. […] Hvad der derimod må undre mig er, at hvor jeg har læst hendes bog og citerer fra den i min egen, så har hun tilsyneladende ikke læst min, men kun et par af mine kronikker op til udgivelsen. Ellers ville hun ikke slynge om sig med horrible påstande, som at jeg for eksempel er "EU-og udlændingebasher". Eller sætter tryghed over frihed. Eller er tilhænger af illiberalt demokrati. […] "Nationalkonservativ" er blevet et skældsord, som visse liberale – især EU-føderalister som Wind – hæfter på hvem som helst, de er ideologisk uenige med, især hvis de går ind for nationalstaten. Så er det åbenbart flintrende ligegyldigt, hvor de befinder sig rent politisk, eller de, som jeg, er tilhænger af "nationalstaternes EU". Selv har jeg i alle mine debatbøger – ja, lige fra jeg var teenager – kaldt mig socialliberal. […] De fleste politiske partier i Danmark er socialliberale i det omfang, de går ind for velfærdssamfundet og mener, at staten bør have en vigtig rolle at spille, dels for varetagelsen af borgernes sikkerhed, dels for sikringen af deres frihed og dels for sikringen af deres politiske deltagelse. Den politiske udfordring i en verden med stigende risici består i at afveje disse tre hensyn på en sådan måde, at hensynet til friheden bliver afbalanceret med hensynet til demokratiet og de fællesskaber, vi tilhører som borgere.”
Altinget (13.04.2021)

EU er sin egen værste fjende
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Stor var den politiske glæde, da det den 21. juli i fjor efter fire døgns forhandlinger lykkedes EU's stats- og regeringschefer at nå til enighed om genopretningsplanen for Europa. […] Genopretningsplanen skulle supplere de nationale tiltag i medlemslandene, men 265 dage senere er der ikke udbetalt bare én euro, uagtet at europæisk økonomi kalder på finanspolitisk stimulans, da EU står til at ville få en langt lavere økonomisk vækst i år end både Storbritannien og USA. […] Bedre bliver det ikke af, at EU-landene er dybt uenige om, hvordan EU-Kommissionen skal skaffe midler til at servicere den gæld, som genopretningsplanen hviler på. Årligt skal der bruges henved 15 mia. euro, som EU-Kommissionen foreslår tilvejebragt gennem et øget salg af CO2-kvoter, en ny CO2-importtold samt en ny digital skat. Flere lande afviser at drøfte en digital skat, så længe der pågår globale forhandlinger i regi af industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Andre er grundlæggende imod, at EU-Kommissionen overhovedet får adgang til skatteudskrivelse. Trakasserierne om genopretningsplanen kommer oven i den skandaløse udrulning af vacciner, hvor inkompetencen i Bruxelles har efterladt EU hjælpeløst bagefter USA og Storbritannien med den konsekvens, at nedlukningerne i adskillige lande fortsætter på ubestemt tid. Et andet ildevarslende tegn for EU er de meningsmålinger, der er gennemført i Storbritannien 100 dage efter brexit. To tredjedele af de adspurgte i en måling foretaget for Bloomberg mener, at succesen for det britiske vaccinationsprogram skyldes, at Storbritannien nu står uden for EU. Hele 67 pct. mener, at EU har optrådt ”fjendtligt”, mens kun 13 pct. mener, at EU har optrådt som ”en allieret eller en ven”. Ved en ny folkeafstemning ville 54 pct. af de britiske vælgere stemme ja til brexit, mens 46 pct. ville stemme nej. Vi kan kun gisne om, hvordan en tilsvarende afstemning ville falde ud i EU-landene netop nu.”
Jyllands-Posten, s. 16 (13.04.2021)

I Bruxelles kobler de flere og flere vogne på projekt togets år 2021
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”Som så mange andre havde togene et trist 2020. […] Men 2021 bliver måske bedre. I hvert fald valgte EU's transportministre og Europa-Parlamentet kort før jul 2020 at udnævne dette år til ”det europæiske togår”, og siden er markeringerne begyndt at komme på skinner - selv om pandemien fortsat skaber en masse problemer. F.eks. fordi det endnu ikke er muligt at rejse. […] EU-Kommissionen skal i årets løb udarbejde to analyser, der skal fremme togenes muligheder. Den ene skal vurdere skabelsen af en europæisk mærkningsordning til gods, der har rejst på skinner. Den anden skal udforske mulighederne for at skabe et samlet overblik over togforbindelser på tværs af Europa, ligesom der allerede findes for fly. Flyene anses nemlig for at være den helt store konkurrent i forhold til passagertransport, mens lastbilerne er hovedkonkurrent i forhold til godstransport. […] Da EU samtidig har et mål om at flytte flere passagerer og gods over på skinnerne, hænger det ikke helt sammen, hvilket Den Europæiske Revisionsret har peget på. Revisorerne konstaterede sidste år, ”at tildelingen af gratis kvoter har begunstiget flytrafik frem for togtrafik og kan dermed have bidraget til en forøgelse af de samlede emissioner”. […] ”Det er stadig svært at købe billetter til rejse over grænser i Europa. Det kræver ofte to billetter fra to forskellige sælgere. Det er ikke acceptabelt. Priser og køreplaner harmonerer sjældent,” sagde EU's kommissær for samhørighed, Elisa Ferreira, ved en konference om togets år før påske. Hun bebudede store fremtidige investeringer, bl.a. for at sikre, at de store europæiske hovedlinjer bliver forbundet med regionale og lokale linjer, ”så ingen region, intet land, bliver efterladt tilbage”.”
Jyllands-Posten, s. 12 (13.04.2021)

Nekrolog om EU
I et læserbrev i Politiken skriver Magnus Falko fra Roskilde blandt andet: ”Anders Jerichows nekrolog i Politiken 5. april 2021 over tidligere EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde er et floskelfyldt partsindlæg for EU. […] Uffe Østergaard kalder Bonde ”en stor europæer”, hvilket Jerichow kommenterer: ”Engang ville det have været en fornærmelse”. Hvorfor? Forveksler Jerichow mon kontinentet Europa med Den Europæiske Union? EU-modstandere fremstilles helst som subjektive og tendentiøse, imens EU-tilhængere skildres (og benyttes) som objektive og uvildige. Denne udbredte mediepraksis holder tydeligvis ikke vand. I kan praktisere journalistik bedre.”
Politiken, s. 6 (13.04.2021)

Interne anliggender

Flertal vil have turister til Danmark til sommer
Efter forhandlingerne om genåbning af grænsen lige så stille er gået i gang i sidste uge, står det klart, at et flertal bestående af Radikale Venstre og blå blok er klar til at lukke turister ind i Danmark til sommer. “Det giver jo ikke mening, at vi er blandt dem, der har det laveste incidenstal i Europa, samtidigt med at vi har nogle af de strammeste grænserestriktioner. Der er noget proportionalitet i det, der ikke er fornuftigt, så det vil vi gerne have et opgør med,” siger Kristian Hegaard, som er retsordfører i Radikale Venstre. Tidligere har EU rettet kritik mod Danmarks rejserestriktioner, der begrænser EU-borgeres frie bevægelighed, og derfor mener Hegaard også, at det “helt afgjort” bør være lettere for EU-borgere at komme ind i landet. Regeringens støtteparti SF er dog skeptisk overfor både turisme i Danmark samt danskere, der tager på ferie til sommer, da de frygter, at smitten vil stige for meget. “Det er klart, at udrulningen af vacciner og et europæisk coronapas vil betyde noget og gøre det nemmere. Men jeg tror, at i starten er det vigtigt kun at gøre det, som er sundhedsfagligt forsvarligt,” siger retsordfører Karina Lorentzen fra SF.
Børsen, s. 16 (13.04.2021)

Kritik af Heunicke: Gav forkerte oplysninger til Folketinget i sag om støtte til dansk vaccine
Sundhedsminister Magnus Heunicke får nu kritik for at give Folketinget forkerte oplysninger om årsagen til den udeblevne aftale om den danske AdaptVac-vaccine, da han i midten af marts skulle forklare sig i en forespørgselsdebat om vacciner, skriver Information. Efter at EU-Kommissionen havde oplyst til Information, at et forbud mod sideløbende nationale forhandlinger ”aldrig var tilfældet” for Bavarian Nordic, har Ministeriet erkendt, at der ikke har været ”egentlige juridiske hindringer i vejen” for en national aftale. Ministerens fejlagtige oplysninger har mødt kritik fra flere partier og Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund finder det ”dybt utilfredsstillende”. Derfor har partiet også kaldt Magnus Heunicke i samråd i sagen. Sundhedsministeriet afviser dog stadig, at Magnus Heunicke skulle have givet Folketinget forkerte oplysninger og i et skriftligt svar skriver Sundhedsministeriet: ”Ministeren citerede i salen ordret den skriftlige rådgivning Sundhedsministeriet fik af Lægemiddelstyrelsen den 20. juli. Derudover oplyste ministeren i salen, at han gerne ville redegøre for de juridiske specifikationer, men at en sådan redegørelse måtte følge skriftligt.” Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til et interview.
Information, s. 1, 6 (13.04.2021)

Klima

Energisektor risikerer at tabe pusten i EU-kapløb
Regeringen har tårnhøje ambitioner for dansk produktion af grønne brændstoffer, men tiden er ved at løbe ud, mener flere selskaber i ptx-branchen. ”Vi står bl.a. stadig med store skyggetal for, hvor dyrt det er at føre grøn strøm fra vedvarende energikilder og over i anlæg, der producerer grøn brint,” fortæller ptx-chef i selskabet Theiss Stenstrøm ifølge Børsen. Fra direktør i tænketanken Axcelfuture Joachim Sperling, lyder det: “Vi er bagud og risikerer ud over klimamålene at sætte et stort eksporteventyr over styr.” Regeringen har annonceret, at der lander en ptx-strategi senere på året, men det er stadig ukendt, hvilke fokuspunkter den skal indeholde. Børsen har uden held forsøgt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S) om strategien samt be- eller afkræfte, at direkte økonomisk støtte til produktionen af grønne brændsler er inkluderet.
Børsen, s. 8-9 (13.04.2021)

Retlige anliggender

Dagens Brev: Polsk Kvælertag på retsstaten
I Dagens Brev i Berlingske skriver Katarina Ammitzbøll (K), MF og Rasmus Nordqvist (SF), MF, Europaudvalget, blandt andet: ”I december 2020 talte vi med dommer Igor Tuleya fra Polen, der netop havde fået frataget sin immunitet som dommer. Ligesom den polske regering har gjort mod flere dommere det seneste år. […] Midt i påskeugen fik Tuleya så at vide, at statsanklageren har anmodet om tilladelse til at arrestere ham. Tuleyas advokat har fået afslag på indsigt i bevisførelsen i sagen. Tuleya er ikke et engangstilfælde. Hele retssystemet og sikring af borgernes rettigheder kan snart være ved at bukke under, fordi statsanklageren har anmodet disciplinærkammeret om at fratage en række af de oprindelige, legitime højesteretsdommeres immunitet på grund af deres modstand mod regeringens ”reformer”. Ved brug af vedtagelsen om krav om overholdelse af EUs retsstatsprincip ”Rule of Law” af EUs parlament i december sidste år og aktivt engagement med EU-domstolen, er der måske alligevel håb for de polske dommere. 27. marts udløb nemlig Polens deadline for at suspendere det ulovlige disciplinærkammer. Det betyder, at sagen kan tages op af den Europæiske Domstol med henblik på at igangsætte økonomiske sanktioner. Det samme er midt i april tilfældet for Ungarn, der ikke har annulleret den NGO-lov, som domstolen ligeledes har fundet traktatstridig, og som er med til at stramme grebet om landets demokrati- og rettighedsforkæmpere. Jo mere aktivt medlemsstaterne bakker op om og opfordrer Kommissionen til dette, jo mere sandsynligt er det, at det sker indenfor en overskuelig fremtid. […] Vi appellerer til, at Danmark og andre EU-medlemslande bringer Polen og Ungarn for den Europæiske Domstol.”
Berlingske, s. 27 (13.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Putin vover næppe en krig mod Ukraine med det samme
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”Indenfor de seneste uger har Rusland opmarcheret 40.000 mand ved grænsen til Østukraine og yderligere 40.000 mand på Krim, hvilket har fået Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, til at henvende sig til Kreml og bede om en forklaring på, hvad der sker - uden at få svar. Troppebevægelserne kommer oven på de værste brud på våbenhvilen i Østukraine mellem ukrainske styrker og pro-russiske separatister i årevis og har fra russisk side været ledsaget af sjældent hård retorik. […] Får vi krig? Nej, ikke på kort sigt, men hvad der sker hen over sommeren vil afhænge af, hvordan de enkelte parter spiller deres kort. Designet bag de russiske handlinger bærer Putins signatur. [...] For det første er det en markering overfor Ukraines præsident. […] For det andet vil Putin se, om Østukraine kan bruges til at skabe splittelse i Nato mellem de kontinentale Nato-medlemmer og de angelsaksiske lande, USA og Storbritannien, efter at briterne er udtrådt af EU. […] For det tredje tester Putin USA's nye præsident, Joe Biden. Denne har været hård i sin retorik med angreb på Putin, men Putin vil se, hvor resolut et lederskab, Biden kan præstere. Den største risiko for krig er, hvis Putin fornemmer, at Biden vil vise sig svag - for så kan han se en interesse i at bruge militær magt blot for at udstille Bidens svigt af sin opbakning til Ukraine og Zelinskij. […] Den nationale stolthed, som annekteringen af Krim afstedkom i 2014, kan ikke gentages med en krig i Østukraine. Men er Rusland i krig, så vil russerne altid vise disciplin og opbakning til staten - det ved Putin. Derfor kan krigen komme.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.04.2021)

Sundhed

Overblik: Danmark lå i front, men EU har overhalet
I løbet af hele januar var Danmark frontløber i EU's vaccinationskapløb, men siden er vi sakket bagud, skriver Politiken. Siden 11. marts og suspenderingen af Astra-Zeneca er Danmark dag for dag blevet overhalet af en række europæiske lande, og andelen af vaccinerede borgere i Danmark blev ved udgangen af forrige uge indhentet af både hele Europas og EU's gennemsnit. På 106. dag siden første vaccination er 15,1 procent af den danske befolkning påbegyndt vaccinationen, mens 7,7 procent er færdigvaccineret.
Politiken, s. 10 (13.04.2021)

Udenrigspolitik

Danske verdensmestre på vej til EM i uroplaget pariastat
Europamesterskabet i banecykling løber af stablen om to måneder i det uroplagede Belarus, hvor Danmark ikke anerkender præsidenten, men alligevel bliver det med deltagelse af de danske verdensmestre. ”Det er at legitimere Lukasjenkos regime, hvis man afholder en større international turnering i Belarus i dag,” siger Aliaksandra Herasimenia, tidligere mangedobbelt OL-mester i svømning og nu forkvinde for Belarusian Sport Solidarity Foundation. Martin Elleberg Petersen, direktør for Danmarks Cykle Union, fortæller, at på grund af coronapandemien og en lang række aflysninger har de danske cykelryttere ikke deltaget i en eneste konkurrence på bane siden marts 2020 og derfor bliver de nødt til at tage til Minsk, så de ikke bliver sat langt bagefter de andre op til OL. ”Vi prøver at adskille sport og politik så meget som muligt, og så længe sikkerheden er i orden, så deltager vi,” siger Martin Elleberg Petersen. I dag er Lukasjenko underlagt internationale sanktioner af EU og USA for sin rolle i valgurolighederne. Den tyske europaparlamentariker Viola von Cramon, mener ikke, at sport og politik kan adskilles i Belarus. ”Diktatorer som Lukasjenko respekterer ikke sport på samme måde som jer. De bruger det til at validere deres brutale regime og simulere legitimitet,” skriver hun i en direkte appel til det europæiske cykelforbund, som 25 EP-medlemmer på tværs af partierne har underskrevet. Alligevel fastholder det europæiske cykelforbund UEC, at EM skal finde sted i Minsk og fra UEC-præsident Enrico Della Casa lyder det, at det ikke har været muligt at finde et alternativ, og rytterne har brug for konkurrencetræningen op til de Olympiske Lege i august. Han fortæller også, at han er blevet garanteret, at både journalister, hjælpere og ryttere sikkert vil kunne rejse til Belarus under mesterskabet. Derudover siger han også, at han ikke vil kommentere politik og henholder sig til, at Den Olympiske Komité ikke har suspenderet allerede aftalte aktiviteter i Belarus.
Berlingske, s. 16 (13.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
13. april 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark