Tirsdag den 13. december

EU i dagens aviser

Onsdag den 13. december 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet skærper tonen over for briterne
Flere aviser skriver i dag, at Brexit-minister David Davis har fået Europa-Parlamentet på nakken, efter at han i et ugentligt politisk tv-program kaldte Brexit-aftalen for en hensigtserklæring. Fredagens aftale, som var den første rigtige aftale om skilsmissen, har ikke karakter af et juridisk bindende dokument, men fra EU-siden er der en klar forventning om, at briterne lever op til indholdet. I en vedtagelse tirsdag, skriver et bredt flertal i Parlamentet, at forhandlingerne kun fortsætter til anden fase, hvis den britiske regering fuldt ud respekterer aftalen med EU og har oversat forpligtelserne og ført dem ind i udkastet til den endelige udtrædelsesaftale. ”Vi vil ikke acceptere, at Storbritannien begynder at backtracke på det, vi har aftalt. Alle vores aftalepunkter er nu lukkede,” sagde Michel Barnier tirsdag eftermiddag ifølge Berlingske. Flere aviser skriver også, at David Davis sent tirsdag eftermiddag oplyste, at han ville arbejde på at få et gennembrud i forhandlingerne om briternes farvel til EU gjort til en juridisk tekst, så hurtigt som muligt. Information skriver, at den britiske regering langtfra er parat til næste fase af forhandlingerne. ”Regeringskabinettet har haft generelle diskussioner om vores Brexit-forhandlinger, men vi har endnu ikke haft en om det specifikke mandat for en slutposition,” sagde finansminister Philip Hammond, under en høring i parlamentets finanskomité. Det skriver Information. Information skriver også, at det er imorgen EU27 mødes for at beslutte, om briterne har gjort nok i skilsmisseforhandlingerne til at åbne for næste fase om en frihandelsaftale. Det tyske industriforbund BDI har for længst nedsat en 'Brexit Taskforce', som med ti forskellige projektgrupper og cirka 200 medlemmer fra en række medlemsforbund og virksomheder fra forskellige brancher arbejder på at identificere de utallige retslige og økonomiske faldgruber i skilsmisse og at levere løsningsforslag til den tyske regering og definere EU's forhandlingsposition i EU-Kommissionens såkaldte Taskforce 50. ”Ja, den tyske industri ønsker sig fortsat et tæt forhold til Storbritannien. Men vi må også gøre det klart, at en videreudvikling af EU har højere prioritet,” skriver BDI's forretningsfører Christoph Lang i en mail til Information. Jyllands-Posten skriver, at danskerne i Storbritannien kan ånde lettet op, da de får lov at bevare deres ophold og status i landet. Ifølge en aftale mellem Theresa May og EU's kommissionsformand Jean-Claude Juncker får de lov at blive på nogenlunde samme vilkår som i dag.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14, 15; Politiken, s. 9; Berlingske, s.7; Information, 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Regering vil have højere EU-mål for grøn energi
Hvis det står til den danske regering, så skal der skrues op for tempoet på udbygningen af grøn energi i Europa. Det skriver Information og Altinget om i dag. Regeringen bakker op om EU-Kommissionens anbefaling om at hæve EU's mål for vedvarende energi fra 27 til 30 procent i 2030. "På europæisk plan vil det være et mærkbart løft af EU's nuværende ambitioner. Samtidig er det helt i tråd med EU-Kommissionens melding om, at det vil være muligt at hæve målet fra 27 til 30 procent uden væsentlige meromkostninger," siger energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) forud for forhandlingerne mellem EU-landene i næste uge den 18. december. Europa-Parlamentet stemmer om sagen til januar. Information skriver, at Klimarådet anbefaler, at man opjusterer målet, således at 55 procent af energiforsyningen i 2030 dækkes af vedvarende energi og i udgangspunktet er man i brancheforeningen Dansk Energi positivt indstillet over for Klimarådets anbefalinger. ”Her lægger vi vægt på, at regningen for at øge ambitionsniveauet ikke lægges energikunderne til last. Det er en vigtig forudsætning for at hæve ambitionsniveauet,” siger afdelingschef Stine Leth Rasmussen. MX-MetroXpress skriver, at til klimatopmødet i Paris i går, udtalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at verdens befolkning er ved at tabe kampen mod klimaforandringerne. Til klimatopmødet annoncerede EU-Kommissionen en vifte af intelligente klimainvesteringer i EU-nabolande og afrikanske lande for ni milliarder euro (67 milliarder kroner) frem mod 2020. I et debatindlæg på Altinget, skriver Camilla Holbech, souschef, Vindmølleindustrien, at Danmark bør gå efter at få et europæisk mål på mindst 35 procent vedvarende energi i 2030, når EU's energiministre mødes senere i december. Hun skriver: “Energi- og finanspolitisk er det også godt købmandskab at arbejde for højest mulige europæiske ambitioner, da mindst 35 procent VE vil skabe øget sigtbarhed om en tilstrækkelig markedsvolumen og dermed tiltrække investeringer i fortsat udvikling og udbygning med VE. Det vil øge konkurrencen og drive priserne yderligere ned til gavn for også den danske grønne omstilling og EU's foregangsposition på VE. Jo højere EU-mål, jo hurtigere prisfald og udfasning af tilskudsudgifterne på den danske finanslov.” I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Stouge, Knud-Erik Andersen, Claus Møller, Lisa Malmquist Ekstrand og Ulrik Stridbæk, henholdsvis vicedirektør Dansk Energi, administrerende direktør European Energy, administrerende direktør Siemens A/S, Chef for global public affairs hos Vestas Wind Systems A/S og chef for offentlige anliggender hos Ørsted, at Danmark bør kæmpe mere ambitiøst for EU-mål for vedvarende energi. De mener, at Danmark er verdensmestre i at levere på de grønne målsætninger til gavn for vækst og danske arbejdspladser og bør derfor gå forrest i kampen om den grønne omstilling.

Kilder: Altinget, tirsdag, Altinget, i dag; Information, s. 5, MX-MetroXpress, s. 8

Andre EU-historier

Interne anliggender: Alle holder øje med Merkels og Schulz' allerførste rigtige date

Forbundskansler Angela Merkel og SPD-lederen Martin Schulz mødes onsdag for at teste muligheden for en ny bred samlingsregering. Anslået er der mindst 30 milliarder euro i overskud på det offentlige budget og derfor er der for Tysklands to alfaheste ingen åbenlys grund til at bides over økonomien. Det skriver Børsen. "Budgetsituationen er helt uden fortilfælde. Hvad enten det er på grund af held, eller det er et tilfælde, så er der et betydeligt finansielt spillerum. Uanset hvilken koalitionsregering der dannes, vil den få rigtig mange penge at forære væk," siger Jens Boysen-Hogrefe, økonom ved Institut für Weltwirtschaft i Kiel, til Bloomberg. Børsen skriver ydermere, at ifølge Die Welt siger Merkel, at en mindretalsregering ikke anses som en stabil løsning, og at ”verden venter altså på, at vi kan kan agere."
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: EU's bankunion er en dansk model, vi bør gå med i

Stefan Jørgensen, projektmedarbejder, Tænketanken EUROPA, skriver i debatindlæg på Altinget, at Danmark bør gå med i EU's bankunion. Han skriver: “Da den danske finansielle sektor er dybt integreret med den europæiske, og da vi under alle omstændigheder bliver ramt af finanskriser i eurozonen, er det i klar dansk interesse at gå med i bankunionen. At EU har valgt en dansk model, er en klar fordel for os, og det er vigtigt, at vi kommer til at sidde med ved bordet og søger indflydelse i bankunionen.” I et andet debatindlæg på Altinget, skriver Kenneth Haar, analytiker fra Corporate Europe Observatory, at dansk medlemskab af bankunionen vil være betinget af skrappe økonomiske hestekure, der har ført til voldsomme offentlige nedskæringer, angreb på sociale rettigheder og til dybere fattigdom og arbejdsløshed. Han skriver: ”6. december offentliggjorde EU-kommissionen en stor pakke reformforslag, der alle skal 'styrke euroen' og uddybe EU-integrationen inden for økonomisk politik og finanspolitik. […] Bankunion eller ej, så er det finansielle system en tikkende bombe under velfærdssamfundet, så vi skal hellere tage fat dér, hvor EU er ved at give slip, med ambitiøse reformer af den finansielle sektor.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Dataetik er et afgørende konkurrenceparameter
Niels Martin-Brøchner, administrerende direktør i Contractbook, skriver i et debatindlæg på Altinget, at det ikke er mærkeligt, at danske virksomheder skuer frygtsomt ud i horisonten, når EU's persondataforordning går i kraft og ved truslen om bøder på op mod 20 millioner euro. Han skriver: “EU ekspliciterer i forordningens indledning, at formålet er at styrke forbrugernes tillid til det digitale marked. Dataetik er på vej til at blive et afgørende konkurrenceparameter på linje med CSR- politik og miljøbevidsthed. […] Ved at tage persondataforordningens krav til datasikkerheden seriøst, slipper man ikke bare for bøder. Man positionerer sig som en dataetisk virksomhed og kan markedsføre sig på at respektere forbrugerens privatliv. Hermed en opfordring til de små og mellemstore virksomheder: Omfavn persondataforordningen.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Nu kommer splittelsen af de traditionelle borgerlige partier
Den nationalkonservative bølge med Wilders, Brexit og Le Pen skabte svækkede og splittede borgerlige regeringer i en række EU-lande, tiltrods for at de ikke vandt Europa i 2017. Det skriver Berlingske. “Mange har åndet lettet op over, at det ikke gik så galt, som man havde frygtet. Men det, der er kommet ud af det, er nogle svage regeringer, der lader sig hundse rundt med af højrefløjen,” mener professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind. Professor emeritus med speciale i europæisk identitet, Uffe Østergaard, mener, at vi er vidne til anden runde, hvor første runde var med svækkelsen af de gamle socialdemokratier, som mistede magten i Europa, og her i anden runde kommer splittelsen af de traditionelle borgerlige partier. I Storbritannien og Tyskland er der interne fløjkampe i de konservative regeringspartier om, hvor langt man skal gå i liberal borgerlig retning for globalisering og EU, og hvor meget man skal gå i nationalkonservativ retning.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Naboskabspolitik: Kraftig tysk advarsel mod øget dansk grænsekontrol
Regeringen og Dansk Folkeparti skruer med finansloven op for den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, hvilket ikke vækker begejstring syd for grænsen. Der skal etableres kontrolbokse ved grænseovergangene i Frøslev, Padborg, Krusaa, Rødby Havn og Gedser samt overdækning af kontrolområderne i Rødby Havn, hvilket er det samme som at indføre permanent grænsekontrol, og det er i strid med EU's lovgivning om fri bevægelse hen over de europæiske grænser, lyder kritikken.
Kilde: BT, s. 4

Finansielle anliggender: Mario Draghi beholder begge hænder på rattet
Jyllands-Posten skriver, at de fleste vil nok mene, at centralbankchef Mario Draghi og hans kolleger i styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag kan snuppe et hurtigt møde og derefter en god, solid julefrokost, da økonomien i Euroland er i solid vækst og arbejdsløsheden er faldende. På topmødet fredag for eurolandenes stats- og regeringschefer står fremtiden for bankunionen og et tættere samarbejde i Euroland på dagsordenen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Arbejdsmarkedspolitik: Det handler om social dumping
Tidsbegrænset parkering på rastepladser bliver hilst velkommen af vognmænd i DTL, da de mener, at østeuropæiske chauffører misbruger pladserne. Hos de danske vognmænd i DTL mener direktør Erik Østergaard, at mange østeuropæiske chauffører og deres vognmænd bruger de danske rastepladser som rene campingpladser og deres lastbiler kommer stort set aldrig tilbage til deres hjemlande, hvilket er stik imod EU-reglerne. DTL synes det er en god idé, at regeringen nu vil gøre noget ved problemet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Migration: Migranter strømmer hjem fra Libyen
Efter chokerende rapporter om slavehandel og tortur i Libyens overfyldte detentionscentre, har FN optrappet repatrieringen af migranter fra Libyen og håber at flyve 15.000 hjem i løbet af december. Det skriver Jyllands-Posten. På et topmøde i november mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) blev beslutningen om at optrappe indsatsen truffet. Berlingske skriver, at ifølge Amnesty er de europæiske regeringer medansvarlige for de massive overgreb på migranter og flygtninge, fordi EU støtter libyske myndigheder og aftaler med landets væbnede grupper. “Europæiske regeringer er fuldstændigt klar over, at de er medskyldige i tortur og mishandling af titusindvis af flygtninge og migranter, der tilbageholdes af Libyens immigrationsmyndigheder i detentionscentre under forfærdelige forhold,” hævder Amnesty International. FNs Menneskerettighedskommissær, Zeid Ra'ad Al Hussein, har direkte beskyldt EUs politik for at være umenneskelig.
Kilde: Berlingske, s. 21, Jyllands-Posten, s. 12

Interne anliggender: Splittelsen i Polen er dyb og personlig
I et interview i Kristeligt Dagblad fortæller Lech Walesas tidligere talsmand, Jaroslaw Kurski, at kampen mellem højre- og venstrefløjen i Polen er et elitært opgør om prestige og værdighed og han frygter, at Polen enten ender som Grækenland eller som et nemt bytte for Rusland. 1989 står for Jaroslaw Kurski som det vigtigste og mest fantastiske år for Polen siden Anden Verdenskrig, og han ser de efterfølgende 25 år med vækst, demokrati og medlemskab af EU og NATO som nogle af de mest positive og betydningsfulde nogensinde i polsk historie. Ifølge Jaroslaw Kurski har Jaroslaw Kaczynski i syv år anklaget den daværende regeringschef og nuværende EU-præsident, Donald Tusk, for landsforræderi, fordi han overlod for meget af opklaringsarbejdet til russerne. Jaroslaw Kaczynski sad kun som premierminister i to år frem til 2015, hvilket har fået ham til at se sammensværgelser overalt.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: EU's omstridte flygtningekvoter står for fald
EU-præsident Donald Tusk lægger op til at afskaffe flygtningekvoterne, men eksperter vurderer, at det næppe er en sejr for kvotemodstandere som Ungarn og Polen. "Ordningen har skabt splittelse i EU, og den har aldrig virket," skriver EU's præsident i sit invitationsbrev til stats- og regeringscheferne op til EU-topmødet i Bruxelles i morgen og på fredag, ifølge Kristeligt Dagblad. EU-Kommissionen har netop rejst en retssag mod Ungarn, Polen og Tjekkiet for traktatbrud, fordi de har nægtet at respektere kvoteaftalen. Og derfor vækker det stor forundring, at de nu tilsyneladende får medvind fra EU-præsidenten. "Udspillet er især en erkendelse af, at det ikke går at løse uenigheden om kvoterne og migrationspolitikken ved at slæbe medlemslandene for retten. Derfor forsøger man sig med en form for gruppepres. Tusk siger til medlemslandene, at hvis de ikke vil have EU's løsninger, så må de selv finde ud af det. Men der er meget lidt sandsynlighed for, at de kan det. Derefter vil diskussionen blive ført for eksempel i de kommende budgetforhandlinger, hvor man vil kæde økonomisk solidaritet med blandt andet østlandene sammen med deres solidaritet på andre områder," siger Marlene Wind, der leder Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Landbrug: Nu lover EU mere åbenhed
EU-Kommissionen gav tirsdag det officielle grønne lys for, at europæiske landmænd i de næste fem år kan bruge verdens mest udbredte ukrudtsmiddel, glyphosat på deres marker. "Vi har brug for mere åbenhed om beslutninger, der bliver truffet på dette område," siger Kommissionens første-næstformand, Frans Timmermans. Miljøorganisationen Greenpeace reagerer stærkt på, at EU-Kommissionen kun kommer dem delvist i møde. ”Kommissionen forsøger at pynte på sin afvisning af #StopGlyphosat-initiativet med vage transparensforslag. Adgang til data om giftige pesticider gør dem ikke mindre farlige,” lyder det fra organisationens direktør for EU-fødevarepolitik, Franziska Achterberg.

Kilde: Altinget, tirsdag
Kilde: Altinget, tirsdag