Tirsdag den 13. marts

Tophistorier

Stort amerikansk selvmål hvis EU bliver aggressiv
Børsen skriver i dag om en mulig handelskrig mellem EU og USA og konsekvenserne. Ifølge Bank of America Merrill Lynch vil USA tabe en handelskrig med EU. "EU overvejer importafgifter på 25 procent, der vil ramme eksport fra USA for 3,5 milliarder dollar. Hvis andre af USA's ti største handelspartnere reagerer på samme måde, vil 42 procent af USA's eksport blive ramt, og det vil øge handelsunderskuddet. Alle taber i en handelskrig, fordi kagen bliver mindre for alle lande," lyder analysen fra Joseph Song og Stephen Juneau, USA-økonomer i Bank of America Merrill Lynch. USA´s har allerede et årligt handelsunderskud på 566 milliarder dollar. Amerikanerne har særligt fokus på den skæve importtold på biler. ”EU behandler USA dårligt på handel, og de skal opgive deres forfærdelige barrierer og afgifter på amerikanske produkter,” skriver den amerikanske præsident Donald Trump. I Bruxelles siger handelskommissær Cecilia Malmström til journalister, at "det er svært at diskutere sådanne emner på Twitter, men EU er et meget åbent marked." Nicolai Foss, professor, ph.d., skriver i et debatindlæg i Børsen, at han frygter for, at konkurrencepolitikken er på vej tilbage for at blive brugt populistisk.
Børsen s. 4, 20 (13.03.2018)

Massive investeringer i EU´s IT-infrastruktur på vej
Børsen fortæller, at EU-Kommissionen har sat sig for at digitalisere kontinentet og anslår, at et fuldt udviklet digitalt indre marked kan bidrage årligt med 415 milliarder euro til europæisk økonomi via mere samhandel og flere job. Morten Løkkegaard (V) og Christel Schaldemose (S), begge medlemmer af Europaparlamentet, vurderer, at fremtiden byder på massive investeringer i den infrastruktur, der skal give muligheden for digital handel på tværs af landegrænser. "Der er ingen tvivl om, at der er lagt op til massive investeringer. Skabelsen og udrulningen af det digitale indre marked er førsteprioriteten i hele udviklingen af det indre marked, og der er et enormt potentiale i at gøre den analoge handelsverden digital," siger Morten Løkkegaard. Et af nøglepunkterne i at udvikle den digitale infrastruktur er den nye europæiske standard e-delivery for grænseoverskridende udveksling af data og dokumenter. Digitaliseringen giver store muligheder for danske virksomheder, og e-Boks vejrer morgenluft. "Al tænkelig data kan bevæge sig frit i Europa via denne infrastruktur, så vi kan gøre udveksling af data bedre og billigere. Det kommer til at få stor betydning for de virksomheder, der opererer på tværs af grænser," siger administrerende direktør hos e-Boks, Ulrik Falkner Thagesen. I EU-Kommissionen vækker det begejstring, at en stor spiller som e-Boks allerede nu tilslutter sig e-delivery, fortæller João Rodrigues Frade, chef i Connecting Europe Facility-departementet i Kommissionen.
Børsen, s. 18, 19 (13.03.2018)

Prioritede historier

Sådan bliver handelsaftaler win-win-win
I et debatindlæg i Børsen skriver Lizette Risgaard, formand, LO: ”I disse dage mødes regeringens Disruptionråd for at drøfte, hvordan international handel påvirker vores arbejdsliv. Det er en vigtig diskussion, som jeg ser frem til. LO stræber hen imod et tættere handelssamarbejde mellem EU og andre lande ikke blot kommer virksomhederne til gode, men også de lønmodtagere, som eksempelvis tager det hårde slid på tekstilfabrikken, i bomuldsmarken og på stålværftet. LO har sendt 11 konkrete forslag til EU-Kommissionen til, hvordan handelsaftaler kan skabe bedre vilkår for lønmodtagere i andre lande. Vores udgangspunkt er de internationale standarder vedtaget af den internationale arbejdsorganisation, ILO.”
Børsen, s. 4 (13.03.2018)

Kan EU nærme sig borgerne?
Kristeligt Dagblads kirkeredaktør, Anders Ellebæk Madsen, mener: ” Igen er EU blevet den store taber ved et valg. Hvad kan man gøre? Da Emmanuel Macron blev valgt til Frankrigs præsident i maj 2017, kunne man høre mange sige, at det markerede en ny politisk vending i Europa: Væk fra populismen og i mere Europa-positiv retning. Men det var snarere omvendt. Frankrig fulgte et mønster for opgør med etablerede magter i Europa. Den udvikling har det nylige valg i Italien bekræftet. Hvad kan EU gøre ved det? På et vigtigt punkt bør man komme italienerne i møde. Støvlelandet står med uoverskuelige problemer, når det gælder indvandring. EU kan spille en mere markant rolle i begrænsningen af indvandring og hjemsendelsen af mennesker, som ikke har fået opholdstilladelse.” Kristeligt Dagblad skriver også, at Sydeuropas manglende evne til at få de unge i job har længe givet bekymrede miner i EU-toppen, der netop har frygtet, at det ville give større tilslutning til populistiske og EU-kritiske partier. I september sagde chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, på et møde i Dublin, at EU er nødt til at tackle ungdomsarbejdsløsheden bedre for at sikre demokratiet.
Kristeligt Dagblad, s. 4, 10 (13.03.2018)

De danske logningsregler er i strid med EU-retten
I Information kan man læse, at de danske logningsregler er i strid med EU-retten, og i over ti år er revisionen af dem blevet udsat igen og igen. Alligevel foreslår den konservative justitsminister, Søren Pape Poulsen, i et nyt lovforslag at udsætte revisionen endnu en gang, selv om regeringen ved, at reglerne er i strid med menneskerettighederne. Institut for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret regeringen og presset på for at få gennemført revisionen, men efter det nye forslag om at udsætte den - for syvende gang - skærper Institut for Menneskerettigheder kritikken. ”Uanset hvor længe justitsministeren venter, så kommer EU-Kommissionen ikke til at omgøre EU-Domstolens dom. Generel logning er et afsluttet kapitel, og det er på tide, at vi efterlever EU-Domstolens dom og ophæver de danske logningsregler,” siger Anja Møller Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), forklarer, at logningsreglerne er et vigtigt instrument i terrorbekæmpelsen. I et debatindlæg i Børsen skriver Peter Mühlmann, stifter og administrerende direktør, Trustpilot, at EU's nye persondataforordning (GDPR) kan blive startskuddet til mere transparens og åbenhed og dermed bedre vilkår for for eksempel delekulturen, nye services og ikke mindst vores demokratiske rettigheder.
Information, s. 1, 4; Børsen, s. 2 (13.03.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit prognoser er alt for dystre
Information skriver ifølge Graham Gudgin, der er en af fire økonomer bag en ny rapport fra Center for Business Research ved Cambridge University, at de dystre forudsigelser om Brexits konsekvenser er alt for negative. ”Flere af prognoserne rummer fejl eller problematiske antagelser, som sjovt nok alle sammen forstørrer de negative konsekvenser af Brexit og styrker remain-fløjens argument om, at regningen for Brexit bliver meget stor,” siger Gudgin. Han mener, at både det britiske finansministeriums og ikke mindst OECD's og IMF's dystre forudsigelser om Brexit bærer præg af, at frihandel bliver set som et absolut gode.
Information, s. 11 (13.03.2018)

EU opretter videnscenter i kampen mod madsvindel
På Altinget kan man læse, at Kreativiteten er stor, når der fuskes med fødevarer, og madskandaler som disse har skabt bekymrede europæiske forbrugere. Derfor opretter EU-Kommissionen tirsdag et videnscenter for fødevaresvindel og -kvalitet, der drives af Det Fælles Forskningscenter. Videnscentret skal støtte EU's politiske beslutningstagere og nationale myndigheder ved at dele og give adgang til den nyeste videnskabelige viden om fødevaresvindel og fødevarekvalitet.
Altinget (13.03.2018)

Interne anliggender

DF er galt på den
I et debatindlæg på Altinget, skriver Niels Wichmann, administrerende direktør, Danmarks Fiskeriforening: ”I indlæg i en lang række aviser kritiserer formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og næstformanden for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, pressen for ikke at have været kritiske nok over for EU i forbindelse med EU's Brexit-forhandler, Michel Barniers, nylige besøg i Danmark. Danske fiskeres formål med at få Barnier på besøg var at holde fiskeri højt på Brexit-dagsordenen, så vi kan bibeholde vore fiskerettigheder og adgangen til britisk farvand også efter Brexit. Jeg håber, at det er ønsker, som også deles af Dansk Folkeparti. Med hensyn til mediestunt: Vi var forbavsede over, at hverken Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet eller BT var til stede. De plejer ellers nok at kunne finde vej til Thyborøn og hører vel med, hvis man skal tale om et mediestunt.”
Altinget (13.03.2018)

Dansk skattepolitik skal ikke i hænderne på andre EU-lande
I et debatindlæg på Altinget, skriver Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet: ”Socialdemokratiet ønsker at gøre størrelsen af selskabsskatten til et EU-spørgsmål. Men det frygter vi, vil binde danske politikere på hænder og fødder og gå ud over dansk økonomi. I Danmark er det danske politikeres opgave at fastlægge skatten og sikre dansk økonomi. Det vil Socialdemokratiet ændre og gøre størrelsen af selskabsskattesatsen til en EU-kompetence. Spørgsmålet er, hvordan man har tænkt sig at skabe enighed om selskabsskattebunden i EU. I dag er der stor forskel på selskabsskattesatserne - i nogle lande er den 15 procent, i andre 34. Når Socialdemokratiet lover en skattebund, glemmer de altså at forklare, hvordan enderne mellem landene kan mødes. Skattespørgsmål i EU skal desuden vedtages i enstemmighed og alene af den grund, forekommer forslaget meget letkøbt.”
Altinget (13.03.2018)