Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. november 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 13. november

Dagens EU-tophistorie

Økonomi: Italien og EU er fortsat på kollisionskurs
Flere medier skriver i dag om budgetstriden mellem EU og Italien. Politiken skriver, at stemningen har været på kogepunktet i Rom, siden EU-Kommissionen som led i den helt normale procedure formuleret i EU-traktaterne for godt tre uger siden forkastede italienernes første finanslovsudkast, som arbejder med et underskud på 2,4 procent. Den italienske regering skal senest i dag indlevere et nyt finanslovsforslag for 2019 til EU-Kommissionen i Bruxelles, men den italienske regering sammensat af det nationalistiske parti Lega og den venstrepopulistiske Femstjernebevægelse vil næppe give sig. ”Vi vil ikke ændre finansloven,” lød det forleden fra Femstjernebevægelsens leder, arbejdsminister Luigi Di Maio, og dermed er der lagt op til sanktioner mod Italien og en konfrontation med EU, som kan strække sig helt frem på den anden side af valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.
”Vi kommer til at høre mange trusler og se mange hævede pegefingre i de kommende uger. Men bag kulisserne vil man prøve at få italienerne til at give indrømmelser, for det vil være en gave til de EU-fjendtlige kræfter i den italienske regering - og andre steder - hvis EU farer frem mod bål og brand mod et medlemsland op til valget i maj,” siger en kilde i EU-Kommissionen. I Bruxelles er nervøsiteten mærkbar, fordi den italienske regering med en anden EU-embedsmands ord er temmelig uforudsigelig, og de er i offensiven på mange fronter. ”Vi kan blokere alle EU’s budgetter og aktiviteter, hvis Europa og visse lande fortsat holder os for nar,” lød det i weekenden fra indenrigsminister Matteo Salvini.

Berlingske skriver, at Italien er EUs fjerdestørste økonomi - kun overgået af Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Landet har notorisk dårlig økonomi. Mere end hver tiende i den erhvervsaktive alder er arbejdsløs. Helt håbløst ser det ud for ungdommen, hvor hver tredje mellem 20 og 34 år hverken har job eller er under uddannelse. I september vedtog den italienske regering så ”Forandringens budget”, hvor man planlægger at stifte ny gæld svarende til 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Italiens regering siger, at det øgede offentlige forbrug - der skal gå til borgerløn, flad skat og lavere pensionslader - vil skabe vækst, som på sigt vil nedbringe gælden, der i slutningen af 2017 var 131 procent af BNP. Det svarer til 2.400 milliarder euro. Italien er et af EUs grundlæggerlande, og det gør ondt i Bruxelles-boblen, at Italien blæser højt og flot på det system, man selv er fadder til. En EU-kilde kalder unionens reelle manøvrerum og Italiens hovmod for en af EUs allerstørste bekymringer.

Information fortæller ligeledes, at næsten hver tiende italiener lever i absolut fattigdom, og for at komme den statistik til livs vil regeringen i Rom nu indføre borgerløn. Tiltaget er den 10 milliarder euro dyre kronjuvel i landets kontroversielle finanslov, som EU kræver ændret, da den bryder eurozonens regler.

Politiken bringer et debatindlæg af Jørgen Rosted der er tidligere departementschef og Christen Sørensen, tidligere overvismand. De skriver: ”Spillereglerne i Den Økonomiske og Monetære Union er alt for restriktive. De forlængede finanskrisen og har forværret den økonomiske kløft mellem nord og syd. Erfaringerne fra de første årtier med Den Økonomiske og Monetære Union er derfor, at det er politisk vanskeligt eller nærmest umuligt i tide at gennemføre så afgørende strukturelle forbedringer, at høj og vedvarende arbejdsløshed kan elimineres af markedskræfterne, så alvorlige sociale problemer undgås. Hvis spillereglerne i ØMU skal leve op til princippet, at ingen lande må føre en politik, der har negative konsekvenser for andre lande, må der indføres en ny pagt, der pålægger landene at føre en økonomisk politik, der sikrer ligevægt i samhandlen med andre lande og en høj beskæftigelse. En sådan samordningspagt kan erstatte både vækst- og stabilitetspagt og finanspagt.”

Jyllands-Posten og Børsen fortæller begge, at EU´s krav til italienerne om at indsende et nyt budgetforslag til EU mandag skabte nervøsitet i de finansielle markeder. På obligationsmarkedet gav bekymringen stigende renter flere steder i Sydeuropa, mens renterne omvendt faldt flere steder i Nord- og Centraleuropa. Børsen skriver blandt andet i sin analyse af finansmarkederne: ”I Rom viser regeringens egne tal et underskud på 2,4 procent af BNP. Det er beregnet til at falde året efter. I USA viser prognoserne fra Kongressens budgetkomité omvendt, at underskuddet fortsætter, og gælden stiger. Forskellen mellem markedsreaktionerne på USA's og Italiens budgetpolitik er ikke bare, at Italien har underkastet sig et fælles regelsæt i EU og ikke har sin egen centralbank. Tværtimod kan man argumentere, at ECB i årevis har ført en pengepolitik, der tager mere hensyn til Italien end f.eks. det disciplinerede Tyskland.”
Kilder: Politiken, s. 5-6, 7; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 4-5, 25; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Spionafsløring slår skår i forholdet mellem Rusland og Østrig
Berlingske fortæller, at en østrigsk oberst i over 20 år solgte hemmeligheder til Rusland. Den afsløring sætter landets hidtidige kurs over for Moskva under pres. Fredag blev en nu pensioneret østrigsk officer anklaget for at have spioneret for Rusland i mere end to årtier. Den i dag 70-årige oberst skulle gennem årene have modtaget mere end 300.000 euro fra Ruslandsmilitære efterretningstjeneste GRU. Som modydelse lækkede officeren personlige oplysninger om østrigske militærfolk, information om det europæiske kampfly Eurofighter og om indvandringsdebatten i landet. Østrig har længe forsøgt at bibeholde et tåleligt forhold til Kreml trods storpolitiske stormvejr, anklager om cyberangreb i blandt andet Schweiz og Holland og et attentatforsøg med nervegift i Storbritannien i foråret. Da Danmark og flere andre EU-lande udviste russiske diplomater i protest mod giftangrebet, som GRU ifølge Storbritannien stod bag, undlod Østrig at følge trop. Rusland afviste i weekenden beskyldningerne og anklagede Østrig for at bedrive #megafon-diplomati”, fordi anklagerne fremføres offentligt.
Kilde: Berlingske, s. 10

Sikkerhedspolitik: Macron kan ikke gøre det alene
Informations lederskribent skriver: ”Med det rørende billede af Merkel og Macron ved Compiègne-skoven nord for Paris fik vi trods alt ét ikonisk forsoningsbillede, før en lang række af verdens ledere i weekendens silende pariserregn mindedes afslutningen på et af verdenshistoriens ondeste og blodigste kapitler for 100 år siden. […] I hele forløbet har Macron foretaget en forsigtig, men stædig europæisk nytolkning, hvor triumferende antydninger af sejren over arvefjenden Tyskland har været bandlyst. Krigen var ødelæggende for alle europæere, pointerede Macron. Og de allierede sejrede godt nok, men de vandt ingen varig fred. I Frankrig vakte det kritik fra EU-skeptikeren Marine Le Pen, som i ramme alvor mente, at Macron hånede de mange millioner soldater, der havde ofret livet for Frankrig. Selv på Tysklands nationaltsindede højrefløj kritiserede oppositionslederen, AfD's Alexander Gauland, Merkel for at deltage i de allieredes fejring af sejren. Den højrepopulistiske idioti understreger Macrons pointe: At ’patriotisme er den diametrale modsætning til nationalismen,’ der i dag truer med ’atter at vække gamle dæmoner til live’. […] Macrons advarsel mod, at vi atter bliver nationalistiske my country firstsøvngængere som i 1914, var dog ikke så meget en appel til de europæiske gæster som en bredside mod multilateralismens bedemand, Donald Trump. Han end ikke løftede et øjenbryn ved kritikken, og ligesom Putin valgte han senere at blive helt væk fra det multilaterale fredsforum for sikkerhed, handel og nedrustning i Paris. Tidens store fare er ikke nye europæiske krige. Det er derimod en europæisk-nationalistisk opløsning, der gør os europæere hjælpeløse over for forfaldet i den multilaterale orden, både hvad angår menneskerettigheder, frihandel og sikkerhed. En europæisk hær vil ikke løse de europæiske sikkerhedskvaler, som den sideløbende debat om den potentielle atomare ødelæggelse af Europa udstiller. Men heller ikke her vil et splittet Europa kunne føre seriøse dialoger med hverken Rusland eller USA - eller få en paneuropæisk fredsbevægelse på benene. Det ville derfor være for billigt at affeje Macrons indtrængende opfordringer til internationalt sammenhold og mod nationalisme som et naivt ekko fra de historieafsluttende 1990'ere. Macron nægter at være nationalistisk søvngænger. Og han minder os om, at der faktisk ikke skal falde mange historie- og ansvarsbevidste statsledere i Europa, før vores kontinent atter kan blive styret af den nationalisme, som EU burde være et bolværk imod. Vel at mærke i en ny verden, hvor truslerne også kommer udefra.”
Kilde: Information, s. 20

Institutionelle anliggender: Brexit-forhandlingerne står stille
Berlingske, BT og BT Metro Danmark samt BT Metro Købehavn bringer alle en notits om at ministre fra flere EU-lande talte før weekenden om udsigten til et reelt gennembrud i forhandlingerne om skilsmissen mellem Storbritannien og EU. Men gennembruddet lader vente på sig, for EU's chefforhandler i Brexit-processen, Michel Barnier, havde ingen aftale med til EU-landenes europa- og udenrigsministre i går. De 'intense forhandlinger' fortsætter, er beskeden fra den franske forhandler. Det fremgår af en skriftlig besked fra EU's ministerråd, at man fortsat søger en løsning, så et fælles mål om at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland kan sikres. Det er planen, at Storbritannien forlader EU 29. marts 2019. Intense forhandlinger med Storbritannien om Brexit fortsætter, siger EU's chefforhandler om Brexit, Michel Barnier. På Altinget kan man læse, at forhandlingerne er inde i en meget sensitiv periode. "Jeg tror, det er vigtigt at sige så lidt som muligt, fordi det kan ødelægge den proces, der foregår,” sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der nærmest slog knuder på sig selv for ikke at afsløre noget om, hvad der skete, da han mandag i Bruxelles sammen med sine EU-fæller mødtes med Unionens Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, for at gøre status over, hvor tæt parterne er på at lande en aftale om briternes udtræden af Unionen.
Kilder: BT Metro Danmark, s. 4; BT Metro Købehavn, s. 4; Berlingske, s. 10; BT, s. 8; Altinget

Andre EU-historier

Interne anliggender: Krisemøde i tysk politik
Berlingske fortæller, at det bayerske CSU skal have ny formand efter et krisemøde i søndags. I går bekræftede Seehofer, at han går som CSU-formand - men han satte hverken dato på sin afgang som formand eller som indenrigsminister. Ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitungs kilder blev partiet på krisemødet søndag enige om, at der skal afholdes en ekstraordinær CSU-partikongres til januar eller februar. Alle forventer, at det bliver Seehofers ærkefjende, Markus Söder, der overtager formandsposten. Han afløste Seehofer som Bayerns ministerpræsident i marts 2018 efter det dårlige forbundsdagsvalg. Den eneste potentielle modkandidat, viceformand Manfred Weber, har netop i sidste uge sagt ja til at blive Europas konservative spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget.
Kilde: Berlingske, s. 20

Klima: Ellemann kæmper for skovene
Information skriver, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) som formand for Amsterdampartnerskabet har opfordret EU-Kommissionen til at sætte ind med handleplan mod afskovning inden årets udgang. Hvert år ryddes et skovareal større end Danmark, og det ødelægger naturlig biodiversitet, lokale økosystemer og bidrager til global opvarmning. Det er budskabet fra Jakob Ellemann-Jensen, der nu vil lægge pres på EU for at stoppe den afskovning, som EU-lande via import er ansvarlige for. ”Vi har kun en jordklode, og den skal vi værne om på bedst mulig måde. Afskovning er med til at ødelægge naturlig biodiversitet og lokale økosystemer, og det bidrager til at øge den globale opvarmning. Derfor skal vi hurtigst muligt handle og sikre, at bæredygtig produktion og forbrug erstatter den rovdrift på naturen, som der i øjeblikket sker,” skriver ministeren.
Kilde: Information, s. 5

Migration: EU kan ikke spore kontanter til flygtninge i Tyrkiet
Jyllands-Posten og Altinget fortæller, at flere end 40 milliarder skattekroner bruges på flygtninge i Tyrkiet. Men EU's revisorer er bekymrede over, at de ikke kan spores. Ordningen er udråbt som en af nøgleforklaringerne på, at det i 2016 lykkedes Europa at dæmme op for bølgen af migranter, der var på vej til kontinentet. Men i en ny rapport om EU's migrationsaftale med Tyrkiet peger Den Europæiske Revisionsret på en række udfordringer med ordningen. Aftalen med Tyrkiet blev indgået i foråret 2016 efter et halvt år med meget stor tilstrømning af migranter fra især Syrien. Med aftalen forpligtede Tyrkiet sig til at bremse gennemstrømningen mod Europa. Til gengæld sender EU penge til Tyrkiets håndtering af migranterne. Men når det er så store bevillinger, så er der blevet opkrævet 64 millioner euro, og det er et ret substantielt beløb i administrationsudgift, konstaterer Bettina Jakobsen, der har ledet det internationale hold af eksperter, der på vegne af revisionsretten har undersøgt sagen. Hun opfordrer EU-Kommissionen til at forhandle med FN om at få nedsat betalingen. I de mere end tre år Bettina Jakobsen har arbejdet for Den Europæiske Revisionsret, har hun aldrig oplevet, at hun er blevet nægtet adgang til den dokumentation, hun har bedt om. Derfor er det Revisionsrettens anbefaling, at EU-Kommissionen forhandler med Tyrkiet om at få adgang til dokumenterne, inden de sender de resterende tre milliarder euro, som det ellers er aftalen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10; Altinget

Klima: Regeringens klimaplan halter
Jyllands-Posten skriver, at regeringens nye klima- og luftudspil, der blev sendt på gaden den 8. oktober, lægger op til at tage et nyt værktøj i brug i kampen mod den globale opvarmning. Regeringen er således klar til at annullere en del af de CO2-kvoter, som Danmark får af EU. Helt præcist er regeringen klar til at skrotte 8 millioner CO2kvoter i perioden 2021-30 i kampen for at opnå et pålagt EU- klimamål for Danmarks CO2-reduktioner. I klima- og luftudspillet fremgår det således ikke, hvor meget annulleringen af CO2-kvoterne vil koste Danmark. Et spørgsmål fra Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg tvinger imidlertid klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) til at afsløre, at skrotningen ventes at koste Danmark ca. 1,2 milliarder kroner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Grundlæggende rettigheder: EU bør sikre kristne mindretal
Vesten bør gøre mere for kristne minoriteter i lande med undertrykkelse. Det mener Tristan Azbej, chef for den ungarske regerings afdeling for støtte til forfulgte kristne, der netop har været i Danmark for at diskutere problemet med danske politikere. ”Vi har ikke magt til at influere en anden regering og dens beskyttelse af kristne minoriteter. Og fordi vi ikke kan det, har vi i stedet valgt også at være en drivende kraft i de internationale initiativer for at fremme religionsfriheden," siger han. Det gælder ikke blot for kristne. Han fremhæver, at Ungarn forsøger at tage hånd om alle udsatte minoritetsgrupper, heriblandt jøder og flygtninge. Det til trods for, at landet har mødt massiv kritik fra EU for sin stramme flygtningepolitik, mens der er rapporteringer om en udbredt antisemitisme i landet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Interne anliggender: DF kræver stop for tyrkiske ægtefæller
Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Domstolen i december ventes at afsige dom i en sag om flere tusinde tyrkeres familiesammenføring i Danmark. Hvis EU i en kommende dom afgør, at det er imod internationale love, at Danmark har afvist op mod 8000 tyrkeres ønske om at få deres ægtefælle til Danmark, bør regeringen sætte foden ned. Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. "Vi har en forventning om, at regeringen vil meddele EU, at det er et rent nationalt anliggende," siger han. Reaktionen kommer, efter at Kristeligt Dagblad i går bragte en artikel, hvor det fremgik, at Danmark risikerer at tabe en sag, der behandles i EU. Næste retsmøde i EU-sagen er den 13. december.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Økonomi: Digital skat – tiden er inde til at tænke sig om
I et debatindlæg i Børsen skriver finansminister Kristian Jensen (V): ”Alle skal betale deres skat. Det gælder også de digitale selskaber. Spørgsmålet er, hvordan man gør det bedst. Og her er jeg ikke enig med min franske kollega, Bruno le Maire, som 5. november i en kronik i Børsen skrev, at tiden er inde til at vedtage Kommissionens forslag om en skat på digitale tjenester. Jeg ser en alvorlig risiko for, at Kommissionens forslag bliver meget dyrt for Danmark og for Europa. Det er vi faktisk fælles om at mene i Norden, også i den svenske socialdemokratisk ledede regering. Hvis EU vedtager forslaget om skat på digitale tjenester, er det en invitation til USA og andre store tredjelande til at gengælde med andre vilkårlige skatter på danske og europæiske virksomheder.”
Kilde: Børsen, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
13. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark