Tirsdag den 14. maj

Tophistorier

Grænsekontrol er centralt for enhver selvstændig nation
Berlingske bringer et debatindlæg vedrørende grænsekontrol skrevet af Peter Kofod Poulsen, MF og spidskandidat til Europa-Parlamentet for Dansk Folkepart. Kofod skriver blandt andet om emnet: ”Grænsekontrollen er et uundværligt værn mod migrationspresset på Europa, den verserende terrortrussel og grænseoverskridende kriminalitet. Enhver selvstændig nation har ret og pligt til at sikre sine grænser. Masseindvandringen, som er ved at smadre Europa, kan vi særligt takke de Radikale og deres ligesindede for. Fædrelandskærligheden, kærligheden til sine landsmænd, giver de ikke meget for. For dem er danskerne kun et lille ubetydeligt folk. Danskheden er for dem ikke så afgørende. […] Den nuværende aftale om grænsekontrol er midlertidig, fordi Danmark er bundet af Schengen-aftalen, der ikke tillader permanent grænsekontrol. Som det er i dag, skal den danske regering derfor gå tiggergang hos EU-Kommissionen hver 6. måned for at få fornyet den midlertidige grænsekontrol. Det er selvsagt en uholdbar situation. Derfor har vi også sagt, at grænsekontrollen skal forlænges hele næste valgperiode, hvis en kommende regering vil have DFs støtte.”

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skriver i ”Politisk Set” i Kristeligt Dagblad også om grænsekontrol. Han skriver blandt andet: ”Kontrollen ved den dansk-tyske grænse er igen blevet et valgtema, som det har været tidligere. Det er Dansk Folkeparti, som er fremkommet med et krav om, at hvis partiet får mulighed for indflydelse på et fremtidigt regeringsgrundlag, skal den nuværende midlertidige grænsekontrol gøres permanent. […] Ifølge Schengen-reglerne kan man kun give midlertidige forlængelser af muligheden for grænsekontrol i op til seks måneder. Målet er også hele tiden, at den frie grænsepassage genetableres. Der har også været forlydender om, at man i EU-Kommissionen efterhånden mener, at det tidspunkt er ved at være kommet. […] Når et land ikke uden videre kan indføre grænsekontrol uden EU-Kommissionens godkendelse, skyldes det, at Danmark som alle lande i nabolaget er med i Schengen-samarbejdet. Det drejer sig om Holland, Tyskland, Polen og Sverige, men også om ikke- EU-lande som Norge og Island. Omvendt er Storbritannien ikke med. Målet med Schengen-samarbejdet er, at der skal være fri grænsepassage mellem lande, som er med i samarbejdet. […] Hvis Dansk Folkeparti med "permanent grænsekontrol" mener, at Danmark skal etablere en sådan uden at ansøge EU-Kommissionen, er det umuligt at forblive i Schengen-samarbejdet. Så må Danmark gå ud og blive en ikke-Schengen ø i et hav af Schengen-lande. Man kunne dog også fortolke Dansk Folkepartis krav om "permanent grænsekontrol" således, at man permanent skal søge om forlængelser af den midlertidige grænsekontrol. I så fald er det inden for skiven i Schengen.”
Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 25 (14.05.2019)

Prioritede historier

Handelskrig presser danske virksomheder i USA
Berlingske skriver, at den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina presser danske virksomheder og flere af dem bliver direkte ramt af USAs forhøjede toldsatser på varer produceret i Kina. Fredag satte USA toldsatsen op på en række varer produceret i Kina og USAs seneste træk betyder, at varer med en samlet værdi på 250 mia. dollar nu er pålagt straftold på 25 pct., og det rammer danske virksomheder med produktion i Kina, når de eksporterer til USA. Den forhøjede straftold på varer produceret i Kina gør, at mange danske virksomheder lige nu overvejer, om de skal flytte deres produktion ud af Kina, forklarer Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri. Den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina rejser også på ny spørgsmål om, hvordan USA vil agere over for EU. Tidligere har Donald Trump blandt andet overvejet at lægge told på den europæiske bilindustri, hvilket ikke blot vil give et nyrestød til den store tyske bilindustri, men også ramme underleverandører i Danmark. ”Jeg tror simpelthen ikke, at USA har mod på at tage en større konfrontation med Europa, før de har fået landet den konflikt, de har kørende med Kina,” siger Peter Thagesen.

Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie: ” Det er næsten kun et spørgsmål om tid, inden de højere toldsatser og den hårdere retorik fra Beijing vil udløse et modstød fra præsident Trump. Det er sådan, han altid fungerer - og også derfor, Kina hidtil har valgt en forsigtig strategi. Trump har allerede sat gang i processen med at indføre straftold på den resterende import fra Kina på varer for ca. 300 mia. dollar. Det betyder også, at det bliver stadig sværere for begge parter at nå til enighed, og der skal nok gå lidt tid, inden man overhovedet tager næste runde i forhandlingerne. Det kan blive helt afgørende, at præsidenterne Trump og Xi får mulighed for at tale sammen bilateralt ved G20-topmødet i juni. EU og Japan er helt enige med præsident Trump i målet om, at Kina skal ændre sin udviklingsstrategi, men der hører enigheden også op. Vi venter desuden fortsat på, at præsident Trump skal bestemme sig for, om der skal straftold på europæiske og japanske biler. Det kan åbne en helt ny front i den amerikanske handelskrig med resten af omverdenen. Historiske erfaringer tilsiger, at man skal holde sig fra en tofrontskrig. Trump ville ikke være den første statsleder, der vurderede, at ”plejer” ikke gælder for ham,” skriver Ulrik Bie blandt andet.
Berlingske, s. 8, 9 (14.05.2019)

EU vil stoppe høje telepriser
Flere af dagens aviser skriver, at EU sætter en øvre prisgrænse for opkald og sms’er. Derfor må teleselskaberne fra onsdag højst tage, hvad der svarer til 1,42 kroner per minut plus moms på opkald og 0,45 kroner per sms plus moms. De nye regler gælder telefoni fra det land, hvor man har sit abonnement, til et andet EU-land, skriver Jyllands-Posten, B.T., B.T. Metro og Børsen. EU-Kommissionen udgav i juli 2018 et studie af niveauet i 15 medlemslande, som viste, at prisen på opkald fra ens hjemland til et andet EU-land i gennemsnit var over tre gange højere end opkald inden for hjemlandets grænser.
Jyllands-Posten, s. 4; B.T., s. 6; B.T. Metro, s. 10; Børsen, s. 24 (14.05.2019)

Det digitale indre marked

Gentænk strategien for kunstig intelligens
Peter Svarre, forfatter og ekspert i kunstig intelligens, og Thomas Bernt Henriksen, vicedirektør og cheføkonom, tænketanken Axcelfuture, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: ”Endelig er kunstig intelligens en vigtig europæisk dagsorden. EU har i 2018 lanceret sin overordnede strategi for kunstig intelligens. EU er bagefter, men ikke tabt. Der er allerede masser af virksomheder og forskere, som arbejder med kunstig intelligens. Kontrasten til de globale ledere, USA og Kina, er, at indsatsen inden for EU er spredt og fragmenteret. Danmark skal bidrage til, at arbejdet med kunstig intelligens bliver et positivt og konstruktivt europæisk projekt, ligesom Lissabon-målsætningerne for forskning og udvikling var det indtil 2010. Der er andre vigtige spørgsmål i valgkampen end velfærd. Et af dem er Danmarks økonomiske og teknologiske fremtid. "
Børsen, s. 4 (14.05.2019)

Institutionelle anliggender

Alternativet vil af med ”Fort Europa” og Tyrkietaftalen
Rasmus Nordqvist stiller op som Alternativets spidskandidat til Europa-Parlamentet og på en tværeuropæisk liste, European Spring, sammen med Yanis Varoufakis og flere andre europæiske politikere. ”Det har været vigtigt for os ikke at stå med en drøm om Europa, men stå med en plan. Det her kræver politisk vilje, ja, og hvis man skal til at implementere det her, skal vi have et flertal i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Det har vi ikke i morgen. Men det er ting, vi kan gå i gang med,” siger Rasmus Nordqvist ifølge Berlingske. Det vigtigste forslag fra Alternativet er en såkaldt Green New Deal, hvor Europas offentlige investeringsbanker - understøttet af Den Europæiske Centralbank og landenes nationalbanker - skal udstede ”grønne obligationer” for 500 milliarder euro om året. Det svarer til cirka tre procent af EU’s årlige BNP og skal finansiere en massiv grøn omstilling af Europas infrastruktur og energiforsyning. Målet er et CO2-neutralt EU i 2040. Udover klima, fylder emnet flygtninge og migration. Her forslås det blandt andet at ”afslutte Fort Europa” ved at ”introducere sikre, legale og åbne veje til Europa”, ”radikalt at udvide muligheden for familiesammenføringer”, og at EU dropper sin flygtningeaftale med Tyrkiet fra 2016.
Berlingske, s. 16-17 (14.05.2019)

De Europæiske Grønne: Det er sørgeligt - og tosset! – at Europa overlader den grønne udvikling til Kina og Korea
Politiken bringer en artikel om partiet De Europæiske Grønne i EU-Parlamentet. Partiet var før EU-modstandere, men er i dag et af de mest EU-positive partier og har naturligt klimaet øverst på dagsordenen. S elv om de grønne partier og også De Europæiske Grønne (EPG) står til fremgang, er der ikke stor sandsynlighed for, at kommissionens nye formand bliver 37-årige tyske Ska Keller, der har rødder i punkbevægelsen. Eller for den sags skyld 47-årige hollandske Bas Eickhout med baggrund i miljøbevægelsen. EPG har to spidskandidater og politiks har partiet tre hovedprioriteter, hvoraf de to er social retfærdighed og demokrati - i EU-sammenhæng kampen for de grundlæggende værdier, retsstatstilstand og mere åbenhed i ministerrådet. Mens det tredje, klima og miljø, er det definerende for partiet.
Politiken, s. 9 (14.05.2019)

EU-valg i andre lande: Tyske partier blæser til kamp mod nationalisme
Altinget skriver, at udsigten til, at et sted mellem 10 og 15 procent af de tyske vælgere kan finde på at stemme euroskeptisk, har fået de fleste andre tyske partier op på barrikaderne forud for europaparlamentsvalget. "De fleste mainstream-partier har gjort det her til et valg for eller imod EU. De hævder, at det er nødvendigt på grund af fremgangen for det højrepopulistiske parti AfD - Alternative für Deutschland," siger Andreas Ross, politisk redaktør på den store tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, og tilføjer: "Det virker, som om alle de andre fører valgkamp mod AfD. Det her er valget, hvor vi er nødt til at forsvare Europa mod fjenderne, siger de. Så det er virkelig blevet en debat om selve idéen om at have en Europæisk Union." Han mener, at reaktionen fra de etablerede politiske partier "nogle gange føles lidt overdrevet", når nu AfD trods alt ikke ligger højere i meningsmålingerne.
Altinget (14.05.2019)

Finnerne svigter EU-valg
Finland har netop afholdt parlamentsvalg og det sætter sit præg på interessen for at stemme til EU-valget, skriver Kauppalethi ifølge Jyllands-Posten. Avisen Kauppalethi mener, at fordi Finland endnu ikke har dannet regering, optager det vælgerne mere end EU-valget. Ved forrige EU-valg stemte 39,1 procent af finnerne. Stemmeprocenten til parlamentsvalget den 14. april var 72,84 procent.
Jyllands-Posten, s. 16 (14.05.2019)

Heldigvis kan EU ikke glemmes i valgkampen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Stinne Bosse, formand for Europabevægelsen, blandt andet: ” Nu står det klart, at EU-debatten ikke handler om at holde styr på kommissionen, parlamentet og en indviklet lovgivningsproces. Vi diskuterer europæisk samarbejde for at finde ud af, hvordan vi håndterer tidens helt store udfordringer. Klimakrisen, migration, internettets faldgruber, beskatning af multinationale - virksomheder - alt, hvad der ikke kan løses i Folketinget alene. Over for disse spørgsmål har danskerne ikke svært ved at tage stilling. Det ser vi, når vores besøg rundt i landet afføder hæsblæsende debatter om alt fra copyrightdirektivet til klimaafgifter. Både klima og migration topper listen over de emner, som optager vælgerne mest. Problemet er, at danskerne er gode til at koble disse spørgsmål til det europæiske samarbejde. Taler vi om grænseoverskridende udfordringer, er det nu en automatisk reaktion for politikerne at give deres bud på, hvordan de også vil søge løsninger på europæisk niveau. Alt andet er også useriøst, når vi taler om spørgsmål som kriminalitet på tværs af grænserne, beskatning af multinationale selskaber og beskyttelse af vores demokratiog frihedsrettigheder. Gør politikerne ikke dette, så har danske journalister et særligt ansvar for at afkræve dem svar. Det giver de klimabevidste vælgere chancen for at belønne de politikere, der bruger ekstra kræfter der, hvor de lige nu kan få størst virkning. Nemlig i EU.”
Jyllands-Posten, s. 29 (14.05.2019)

Kansler: Ud med 1.000 EU-regler
Sebastian Kurz, Østrigs kansler fra det konservative ÖVP-parti siger i sin kampagne frem mod valget til Europa-Parlamentet, at der er alt for meget bureaukrati i EU, og at det er ”lovmæssig galskab”. Derfor opfordrer Kurz til at skrotte 1. 000 EU-regler, som ikke gavner borgerne, mener han. Hvilke regler der helt præcis bør opgives, udspecificerer han dog ikke, skriver det østrigske nyhedsbureau APA ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 16 (14.05.2019)

Macron viser muskler over for EU's konservative
Emmanuel Macron, Frankris præsident, har flere gange sagt, at når EU’s topposter efter europaparlamentsvalget 26. maj skal fordeles, bliver det ikke som i 2014, hvor EU-Parlamentet fik trumfet rådet og gennem den såkaldte spitzenkandidat-proces afgjorde, hvem der skulle have EU's topposter. Macron går sammen med hollandske Mark Rutte om at underminere den tyske 'spitzenkandidat' Manfred Weber som kommissionsformand og der er dermed lagt op til en dramatisk styrkeprøve mellem de europæiske folkevalgte i parlamentet og de nationalt folkevalgte ministre i ministerrådet forud for spitzenkandidat-debatten. Ifølge Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, er den skærperede retorik en konsekvens af fordelingen af topposter ved valget i 2014. Dengang blev stats- og regeringscheferne taget med bukserne nede, og EU-Parlamentet fik overrumplet ministerrådet og afgjorde, hvem der skulle have EU's topposter. Det forsøger Macron at undgå. ”Han er ved at gøde jorden og vise, at det ikke kommer til at gå lige så automatisk, som spitzenkandidaterne og visse personer i parlamentet gerne vil have,” siger Marlene Wind.
Politiken, s. 9 (14.05.2019)

Mange års dræning af velfærd og lokalsamfund har med god grund skabt mistillid til EU
Rina Ronja Kari, MEP og spidskandidat til europaparlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU, skriver i en kronik i Berlingske blandt andet: ”Dracula var ifølge folkefortællingen en transylvansk vampyrgreve, der i århundreder overlevede i Rumænien ved at suge blod af andre mennesker. […] Mange år efter - torsdag 9. maj 2019 - samledes stats- og regeringschefer fra hele EU i deres stiveste puds til topmøde i Transsylvaniens hovedstad Sibui. EU’s fremtid var på dagsordenen og resultatet blev ti visioner, der peger frem mod et ”stærkere EU”. Emnet var altså knap så drabeligt. Udfaldet kan alligevel vise sig skæbnesvangert. For EU-eliten møder som bekendt også modstand i Storbritannien. Og samtidig breder modviljen sig imod at blive udnyttet på kontinentet. Mange års økonomisk og demokratisk dræning af velfærd og lokalsamfund har med god grund skabt mistillid, vrede og frustration. Topmødet var en anledning til, i lyset af Brexit, at vise ydmyghed, lytte og forstå. Men det endte i stedet med det stik modsatte. […] I fremtiden skal EU i højere grad tale med én stemme, have et større budget, det indre marked udvides yderligere, og der skal oprustes, så EU bliver mere slagkraftig. Sådan lyder den pagt, der blev indgået i Transsylvanien. […] Den sagnomspundne Grev Dracula blev i tidernes morgen indhentet af sine gerninger. På samme måde vil EU's hærgen på det europæiske kontinent også blive stoppet en dag. Men i stedet for hvidløg, en træpæl og skarpt sollys, så er våbnene i dag stemmesedlen, folkelige protester og en ny generation, der selv vil bestemme deres fremtid.”
Berlingske, s. 24 (14.05.2019)

Nyt Brexit-parti står til sejr
En måling i avisen The Observer ifølge Jyllands-Posten viser, at det nystiftede britiske Brexit-parti, der under ledelse af tidligere Ukip-leder Nigel Farage stiller op til valget til Europa-Parlamentet, står til 34 procent af stemmerne. Det er mere, end det konservative regeringsparti og Labour sammenlagt ser ud til at få ved valget den 23. maj. Labour står til 21 pct. Liberaldemokraterne bliver tredjestørst med 12 pct. opbakning, viser målingen. Sidstnævnte har opfordret til, at der holdes en ny folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU.
Jyllands-Posten, s. 16 (14.05.2019)

Populisterne kommer med de rigtige spørgsmål, men de forkerte svar
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev. To uger inden valget til Europa-Parlamentet, beskriver han tilstanden i EU således: "Hør her. EU, som vi kender det, vil ikke fortsætte, men derudover ved vi meget lidt om unionens fremtid. Uforudsigeligheden bliver især tydelig, hvis vi ser på, hvordan Brexit har udviklet sig. Vi står over for et vigtigt europa-parlamentsvalg, men det er ikke det skæbnevalg, der vil brække EU midt over, sådan som nogle får det til at lyde. EU er ikke på vej i to retninger, EU er på vej i mange retninger," siger han og peger som det første på fire udbredte antagelser, som efter hans mening er myter. For det første er Europa slet ikke så polariseret, som det ofte fremstilles i offentligheden. For det andet fordeler europæerne sig ikke i dem, der bakker op om nationalstaten, og dem, der bakker op om EU. Det er en kunstig opdeling, som især liberale iagttagere har udbredt. For det tredje vil de højrenationale euroskeptiske partiers tilstedeværelse i parlamentet ikke vokse så dramatisk, som mange giver indtryk af. Og for det fjerde er valget ikke en folkeafstemning om Europas flygtninge- og udlændingepolitik, sådan som højrenationale partier har forsøgt at gøre det til. Ivan Krastev kalder flygtningekrisen for Europas 9/11 - med henvisning til terrorangrebet på World Trade Center i 2001.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 9 (14.05.2019)

Vestager skruer op for sin kampagne for et EU-topjob
Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har på det seneste sat turbo på forsøget på at lande jobbet som den næste formand for EU-Kommissionen. Det bekræfter en række kilder i Bruxelles ifølge Altinget, der har set den tidligere frontfigur for Radikale i aktion den seneste tid. Her har hun blandt andet mødtes med repræsentanter for EU-landene, de såkaldte EU-ambassadører, for at tale sin sag. Nogle møder var faciliteret af den danske EU-repræsentation, der er Udenrigsministeriets forpost i Bruxelles. Andre er sat op på andre landes initiativ. Kulminationen kommer, når Vestager onsdag stiller op til en stor TV-debat i Europa-Parlamentets plenarsal, hvor hun skal repræsentere EU's liberale, Alde, i kampen mod de øvrige europæiske partifamilier.
Altinget (14.05.2019)

”Dette er et skæbnevalg, og EU risikerer at falde fra hinanden”
Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) bliver i Jyllands-Posten spurgt om, hvordan regeringspartiet skal placeres på den traditionelle ja/nej-akse i europapolitikken, når danskerne den 26. maj skal vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Mette Bock fastslår, at partiet hverken kan kategoriseres som EU-modstandere eller EU-skeptikere. LA har derimod en ”konstruktiv og kritisk” tilgang til EU-samarbejdet. På nogle områder bør EU-samarbejdet faktisk styrkes, mens der er ting, som unionen fremover skal holde op med at blande sig i, hvis borgernes tillid til projektet skal bevares, forklarer Bock, der som spidskandidat kæmper for at få Liberal Alliance valgt ind i Europa-Parlamentet for første gang nogensinde. Mette Bock er varm tilhænger af et styrket EU-samarbejde, når det gælder grænseoverskridende problemer og udfordringer som klima, miljø, sikring af de ydre grænser og et effektivt indre marked, og hun vil også kæmpe for arbejdskraftens frie bevægelighed. Omvendt er hun bange for, at EU-borgeres automatiske adgang til velfærdsydelser i de andre lande undergraver den folkelige opbakning til EU, som det er sket i Storbritannien.
Jyllands-Posten, s. 16 (14.05.2019)

Interne anliggender

DF vil trodse EU og tage slagsmålet i retten
Dansk Folkepartis spidskandidat ved det forestående valg til EU-Parlamentet, Peter Kofod, mener, at den borgerlige regering har ladet automatpiloten tage over og har fastholdt Danmark i den dukserolle over for EU, som de blå partier ellers havde stillet vælgerne i udsigt, at man ville gøre op med. Han efterlyser en langt mere vidtgående kurs, når det handler om at sikre, at danske velfærdsydelser bliver i Danmark. “Fra dansk side skal man være langt bedre til at udfordre EU-systemet. Altså Danmark er bare en duks, hvor man ikke særligt ofte rejser sig op og banker i bordet og siger, at det her vil vi ikke finde os i,” siger Peter Kofod ifølge Børsen. Den tidligere VK-regering havde i 2010 vedtaget, at udlændinge først kunne få børnecheck efter to års arbejde i Danmark. Men i 2013 rettede den daværende S-ledede regering ind efter en henstilling fra EU-Kommissionen, der vurderede, at det danske optjeningsprincip var i strid med reglerne. Det var bagtæppet for, at de borgerlige partier stillede vælgerne forandring i udsigt. Men det har det borgerlige flertal, der har været siden, ikke leveret på, mener Peter Kofod.

Børsen skriver ligeledes, at Dansk Folkeparti er i en venteposition i forhold til et af de mest afgørende spørgsmål om Danmarks fremtid: Skal vi blive i EU eller forlade unionen? “Vi ser egentlig, at der er to udviklinger i gang lige i øjeblikket. På den ene side er der Brexit-situationen, hvor et stort land har valgt at melde sig ud og er i gang med de foranstaltninger, der skal gøres. Nu må vi se, hvornår det bliver. På den anden side så er der en udvikling i gang inden i EU, hvor nogle - med Frankrigs præsident Macron i spidsen, altså føderalisterne - meget gerne vil have en større portion EU. Og så er der os andre, der siger, at vi faktisk gerne vil have en mindre portion,” lyder Kofods beskrivelse og tilføjer: “Vi står for en anden vej, end det Macron står for. Så for første gang ser jeg det egentlig som to fløje i EU, der positionerer sig i forhold til hinanden, hvor Dansk Folkeparti spiller på det hold, der siger, at vi skal have en mindre portion.”
Børsen, s. 24-25 (14.05.2019)

Rumænere før endnu et valg: ”Vi er til grin i resten af verden”
Berlingske skriver, at om under to uger skal Harfas Alexandru og resten af de stemmeberettigede i Rumæniens 19 millioner store befolkning til valg til Europa-Parlamentet ligesom resten af EU’s 27 lande. Men udover skal befolkningen også stemme om to andre opsigtsvækkende spørgsmål. Landets præsident, Klaus Johnnis, har erklæret, at der skal være folkeafstemning om to spørgsmål, der relaterer sig direkte til regeringens politik. Dels skal der svares på, om det skal være forbudt at få amnesti for korruptionsrelateret kriminalitet. Dels skal der svares på, om det skal være tilladt for regeringen akut at gennemføre love med relation til kriminalitet og straf, altså uden for eksempel høringsfrister og debat. Afstemningen kommer, efter Rumænien ifølge EU og USA har bevæget sig i en bekymrende retning i de seneste to år, siden socialdemokraterne PSD overtog magten. Ændringer, der truer retsstatsprincipperne og retssystemets uafhængighed, hedder det. Ifølge Johannis fortsætter PSD ”sine angreb på retsstaten efter sin magtovertagelse”. Fredag sendte Europa-Kommissionen et brev, hvor de advarer de rumænske folkevalgte i direkte vendinger med sanktioner, hvis de ikke stopper udviklingen. Viceformand Frans Timmermans minder om den såkaldte artikel 7-procedure i Lissabon-traktaten, en proces der i sidste ende kan fratage et land stemmeretten i EU.
Berlingske, s. 12 (14.05.2019)

Konkurrence

Bryggeri får milliardbøde
Verdens største byggerivirksomhed, AB Inbev, har fået pålagt en bøde på 200 millioner euro fra EU for at begrænse importen af belgisk øl fra Holland til Belgien, fordi den er i strid med EU’s konkurrenceregler. Det skriver Børsen. “Forbrugere i Belgien har betalt mere for deres favoritøl på grund af en bevidst strategi fra AB Inbev. De har begrænset grænsesalget mellem Holland og Belgien,” siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en skriftlig kommentar. AB Inbev har ifølge EU-Kommissionen benyttet flere metoder til at reducere videresalget af den populære øl Jupiler fra grossister i Holland. Blandt andet har AB Inbev sørget for, at mange forsendelser i Holland er blevet leveret uden en fransk varedeklaration. Dermed har de været sværere at videresælge til Belgien.
Børsen, s. 34 (14.05.2019)

Retlige anliggender

Rina Ronja Kari: EU burde sætte menneskerettigheder før økonomi
I Kristeligt Dagblad bliver Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til europa-parlamentsvalget, spurgt ind til, om hun mener det er EU, der skal sørge for at mindske antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Europa. Hertil svarer hun: ”Vi skal skabe en så sikker og fredelig verden som muligt, så ingen føler, at de nødt til at flygte fra deres hjemland. Det bør EU have en målsætning om i stedet for at lave handelsaftaler med dybt problematiske afrikanske lande. Tag for eksempel Marokko, der har besat Vestsahara, hvorfor flere end 150.000 mennesker er på flugt eller sidder i flygtningelejre. Alligevel laver EU en handels- og fiskeriaftale med landet og tager del i at finansiere det diktatoriske regime. Vi er nødt til at insistere på, at menneskerettigheder kommer før handelsaftaler.”
Kristeligt Dagblad, s. 2 (14.05.2019)

Sikkerhedspolitik

Claus Hjort Frederiksen vil af med forsvarsforbehold
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil af med forsvarsforbeholdene. ”Vi er på en lang række områder stærkt presset af et USA, hvor præsident Donald Trump ønsker, at Europa tager mere ansvar, samtidig med at vi ser, at amerikanerne mere og mere koncentrerer sig om Kina og ikke Europa. Vi er nødt til at være med der, hvor det sker, for at kunne påvirke beslutningerne på forsvarsområdet i EU. Derfor skal vi få taget den afstemning,” siger Claus Hjort Frederiksen ifølge Berlingske. Han får opbakning fra Radikale Venstres forsvarsordfører, Martin Lidegaard, som understreger, at det er nødvendigt med en afstemning, hvor også det europæiske politisamarbejde, Europol indgår. ”Vi er nødt til at trække spørgsmålet om Europol ud af retsforbeholdet og lægge det ind under en afstemning om forsvarsforbeholdet. Det kan vi gøre ved at gå i dialog med Folketingets partier og så på en eller anden måde udskille Europol i en særlig folkeafstemning om forsvarsforbeholdet mod samtidig at give hinanden hånd på, at resten af retsforbeholdet ikke røres, medmindre det sker ved en folkeafstemning,” siger Martin Lidegaard.
Berlingske, s. 3 (14.05.2019)

Udenrigspolitik

Sabotage mod tankskibe øger risikoen for åben konflikt mellem USA og Iran
To kæmpeskibe ud for golfstaten Forenede Arabiske Emirater (FAE) blev ifølge Saudi Arabien udsat for ikke nærmere specificerede sabotageaktioner. To skibe fra andre lande blev også forsøgt ramt, skriver Jyllands-Posten. Det foreligger ikke oplyst, hvem der står bag, men oplysningerne føjer sig til flere amerikanske advarsler om, at Iran eller iransk støttede grupper kan være på vej med aktioner mod amerikanske interesser i regionen. Analytikere, tænketanke og anonyme politikere i både USAog Europa er begyndt at tale om en risiko for, at krudttønden omkring Den Persiske Golf ender i regulær krig. Også EU's hovedstæder er i alarmberedskab og føler sig helt koblet ud af situationen af USA's enegang mod Iran. Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, mødtes mandag med EU's udenrigsministre i Bruxelles. EU og USA er på alvorlig kollisionskurs over Iran. Mens USA optrapper spændingerne, ønsker EU at redde stumperne af atomaftalen. Derudover fordømte EU i sidste uge Irans delvis opsigelse af atomaftalen, men forsøger stadig at holde liv i aftalen og dens betingelser, der over en årrække skal forhindre Iran i at blive en atommagt. Det var også på dagsordenen for mødet med Mike Pompeo mandag i Bruxelles. EU har etableret en særlig finansieringsmekanisme, Instex, som muliggør en fortsat handel med Iran uden om USA's sanktioner. Men de færreste vestlige firmaer tør risikere at lægge sig ud med USA.
Jyllands-Posten, s. 21 (14.05.2019)

Selv i Europas mest amerikanske by vækker Trump bekymring
Jyllands-Posten skriver, at Normandiet er med sine amerikanske invasionsstrande berømt for at være et af de mest pro-amerikanske steder i Frankrig og måske Europa, men siden valget af Donald Trump i 2016 føler mange i byen, at de gamle bånd er spændt til bristepunktet, fordi den amerikanske præsident har skoset USA's historisk tætteste allierede. I dag har Trump udfordret forholdet til Europa. Præsidenten erklærede først NATO for forældet og såede tvivl om, hvorvidt USA i en krigssituation overhovedet ville leve op til sin musketered om én for alle og alle for én. Herefter støttede præsidenten Brexit og opfordrede også andre til at bryde ud af Bruxelles' favntag. Og som en fast rød klud har Trump i årevis truet EU med en handelskrig, hvor han vil lægge told på europæiske varer. Samtidig med at EU har oplevet en svækkelse af alliancen over Atlanten, er sikkerhedsmæssige og økonomiske trusler fra henholdsvis Rusland og Kina taget til. Det har skabt en helt ny diskussion om europæisksikkerhedspolitik og forslag om, at EU's udenrigsministre skal kunne handle mere resolut ved at træffe beslutninger med et kvalificeret flertal i stedet for som nu i enighed.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (14.05.2019)