Tirsdag den 14. marts

EU i dagens aviser

14. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Erdogan og EU
Tirsdagens absolutte tophistorie i de danske medier er det skrøbelige forhold mellem Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og EU. Det skriver Jyllands-Posten. Et forhold der kun er blevet forværret, siden Tyrkiet for en lille måned siden udskrev en folkeafstemning om en forfatningsændring, der skal gøre præsident Erdogan til landets mest magtfulde mand, og den hollandske regering ikke ville give den tyrkiske udenrigsministers fly landingstilladelse, efter at denne offentligt havde opfordret “hollændere med tyrkisk baggrund til at dukke op i stort antal” til et valgmøde i Rotterdam, skriver avisen. Jan Techau, udenrigspolitisk analytiker ved Det Amerikanske Akademi i Berlin, forklarer: “Erdogans mål med dette er udelukkende nationalt, og det viser, hvor meget han er villig til at ofre for sin afstemning. Afstemningen vil de facto gøre ham til en diktator. Han kan lovgive ud fra, hvad han personligt ønsker, og det er så vigtigt for ham, at ingen pris er for høj. Heller ikke at ødelægge forholdet med Vesten.” Mark Leonard, direktør for European Council on Foreign Relations, påpeger, at konflikten med Tyrkiet er en måde for europæiske politikere at række ud til nationalistiske vælgere, som populistiske partier er gået på strandhugst blandt. Berlingske skriver, at den tyske regering fortsat er skeptisk over for et forbud mod at lade tyrkiske ministre føre valgkamp i Tyskland. “I Tyskland bør vi sige klart og tydeligt, at vi ikke ønsker at have Erdogans regering til at føre valgkamp her, men vi bør ikke udstede indrejseforbud, fordi eskalation ikke er i vores interesse og kun hjælper Erdogan med at mobilisere vælgerne,” siger Norbert Röttgen, der er udenrigspolitisk talsmand for CDU. En holdning, som beklages af Berlingskes lederskribent, som skriver, “det ville have virket langt stærkere, hvis EU under ét havde sagt nej til de tyrkiske propagandaforsøg.” Tyrkiets minister for EU-anliggender Omer Celik bruger EUs aftale med Tyrkiet om at stoppe flygtningestrømmen til at presse Tyskland og Holland i striden om vælgermøderne, skriver BT. “Flygtningekortet er det stærkeste kort, de har på hånden. Europa har oplevet, hvordan antallet af flygtninge med aftalens indgåelse faldt dramatisk. Hvis Tyrkiet åbner portene til EU, kan de påvirke den politiske udvikling,” siger Mehmet Ümit Necef, ph.d. og lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet til avisen. Information citerer i en analyse af den anspændte situation samme Omer Celik for, at konflikten med Holland “har hjulpet de vælgere, der ikke havde bestemt sig, til at stemme ja”. I en analyse maner Kristeligt Dagblad dog til besindelse, da “Tyrkiet har brug for Europa, for Europa er Tyrkiets største handelspartner, da over 40 procent af landets handel sker med EU-lande.” Ifølge en analyse i Politiken kan truslen om flere flygtninge da også vise sig dyr for Erdogan og Tyrkiet, da de 30 milliarder kroner, som EU lokker med, er på spil. “Gode penge i et land, der internt er plaget af terror og så store spændinger, at det i sommer kom til et kupforsøg,” skriver Politiken. Også i Politiken skriver Tyrkiet-kommentatoren Robert Ellis, at Venedig-kommissionen, der rådgiver Europarådet i forfatningsspørgsmål, er stærkt kritisk over for Erdogans bebudede forfatningsændringer, som “vil forvandle Tyrkiet fra et parlamentarisk demokrati til enmandsstyre”.

Kilder: Jyllands-Posten, side 12-13; Berlingske, side 3, 36; BT, side 6-7; Information, side 6; Kristeligt Dagblad, side 5; Politiken, side 2; Politiken, side 7;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Afstemning om skotsk løsrivelse

I en tale i går sagde den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, at hun går efter en afstemning om uafhængighed fra Storbritannien på et tidspunkt fra “efteråret 2018 til foråret 2019” som følge af Brexit-beslutningen. Det skriver Berlingske. Talen kaldes for en “bombe” af politiske iagttagere, da Sturgeons udmelding kommer uventet, og netop som den britiske premierminister Theresa May ønsker at meddele EU-udmeldelsen officielt, skriver avisen. Jyllands-Posten skriver, at et flertal af skotterne i 2014 afviste selvstændighed, men at meget sidenhen er forandret, særligt i forbindelse med EU. Næsten to tredjedele af skotterne stemte nemlig nej til Brexit i juni 2016, men da de EU-kritiske englændere var i flertal, står skotterne nu til at blive trukket ud af EU mod deres vilje, skriver Jyllands-Posten. Politiken skriver, at Londons reaktion på Sturgeons ønske om en folkeafstemning er afvisning: “Alt peger på, at flertallet af skotterne ikke ønsker en ny folkeafstemning om uafhængighed. En afstemning vil bringe splittelse og skabe økonomisk usikkerhed på det værst tænkelige tidspunkt,” siger en talsmand for den britiske premierminister, Theresa May, til avisen. Informations leder tager også det skotske spørgsmål under behandling: “Hvor EU sidste gang var loyal over for en medlemsstat og afviste at blande sig i dennes interne affærer, står unionen denne gang over for en arrogant eks, der konstant kritiserer og nægter, at det har gjort noget forkert eller skylder nogen noget. En ny, EU-venlig medlemsstat vil være et yderst velkomment moralsk og politisk boost til ideen om, at lande vinder suverænitet ved at søge samarbejdet i EU, mens det gamle britiske imperium, der løsriver sig for at genvinde sin suverænitet, ender som en udhulet union,” skriver avisen.
Kilder: Berlingske, side 7; Jyllands-Posten, side 10; Politiken, side 2; Information, side 20

Institutionelle anliggender: Brexit rykker nærmere
Information skriver i dagens avis, at den britiske premierminister, Theresa May, fra i dag formelt kan aktivere Brexit-forhandlingerne med EU, efter at det britiske parlament i går godkendte Artikel 50-loven. Avisen er taget til Nordirland, hvor den har talt med Dermot O'Hara, som stemte for Remain. “Siden konflikten har vi arbejdet på at indhente resten af Storbritannien og Europa, men vi haltede bogstavelig talt 30, 40, 50 år efter alle andre steder. Når du sætter alt det ind i en Brexit-kontekst, har det meget seriøse konsekvenser for de mennesker, vi repræsenterer,” fortæller han til Information og henviser til, at Langfredagsfredsaftalen antager, at både Irland og Storbritannien, der står som garanter bag aftalen, er medlemmer af EU. Avisen har også besøgt havnebyen Falmouth i Cornwall, hvor de har talt med Patrick Selman, som stemte for Leave. Han ganske enkelt ikke mener, at Storbritannien får nok ud af at være en del af EU, heller ikke Cornwall, der ellers modtager 60 millioner pund i EU-støtte om året, fortæller han til Information.

Kilde: Information, side 10-11

Interne anliggender: EU-formand indkaldt til afhøring i sit hjemland
Altinget skriver mandag, at den polske EU-formand, Donald Tusk, er blevet indkaldt til afhøring i sit hjemland onsdag 15. Marts. Det drejer sig om en sag "upassende samarbejde" mellem den polske og russiske efterretningstjeneste fra 2010, hvor Tusk stadig var premierminister i Polen. Ifølge Financial Times drejer den sig om "upassende samarbejde" mellem den polske og russiske efterretningstjeneste. Selvom sagen ikke er rettet mod Tusk kommer den givetvis til at spille en rolle i den verserende polske modstand mod Tusk, hvor Polen ved et EU-topmøde i sidste uge først forsøgte at blokere Tusks genvalg, og da det mislykkedes nægtede de at godkende konklusionerne fra mødet, skriver Altinget. Samme historie er bragt som notits i Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og MetroXpress. Jyllands-Posten skriver i en analyse, at det varsler ilde for EU, hvis den polske regering ikke alene vil tage et topmødes sluterklæring, men “hele EU’s fremtid som gidsel” i interne politiske stridigheder.
Kilder: Altinget, mandag; Berlingske, side 10; BT, side 9; Ekstra Bladet, side 22; MetroXpress, side 10; Jyllands-Posten, side 10, 16

Udenrigspolitisk: Danmark og Tyrkiet
Berlingske skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har foreslået den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, at udsætte sit besøg i Danmark, der angiveligt var planlagt til at finde sted på søndag og mandag. Det sker som en konsekvens af de bebudede tyrkiske vælgermøder og som et alternativ til et fælles EU-forbud mod tyrkiske kampagner. Information skriver, at Løkkes beslutning har opbakning hos blandt andet cand. jur. Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i folkeret og statsborgerrettigheder. Til Kristeligt Dagblad fortæller Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, ligeledes at det ikke umiddelbart er i strid med hverken retten til ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed, at Rasmussen har bedt Tyrkiet udsætte besøget af Binali Yildirim. Berlingske skriver, at Dansk Erhverv ser med bekymring på de seneste dages politiske udvikling mellem Danmark og Tyrkiet. “Vi balancerer på en knivsæg, når der opstår diplomatiske forviklinger. Så er der ikke langt til, at en politiker i Tyrkiet opfordrer tyrkiske forbrugere til at fravælge danske varer,” siger Michael Bremerskov, chefkonsulent i EU og International afdeling ved Dansk Erhverv til avisen.

Kilder: Berlingske, side 3, 18-20; Information, side 6-7; Kristeligt Dagblad, side 1, 3

Interne anliggender: Valg i Holland

Berlingske skriver, at det ikke er sikkert, at den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders' Frihedsparti vil få den største fremgang ved det hollandske valg på onsdag. Skal man tro meningsmålingerne, kan det derimod vise sig at blive det grønne venstreparti GroenLinks med den kun 30-årige Jesse Klaver i spidsen. Ifølge Berlingske er Klaver Geert Wilders fuldstændige modsætning. Han mener, at Holland skal tage imod flygtninge og er en stærk fortaler for EU, selv om han ikke er begejstret for frihandelsaftaler. Politiken skriver, at Wilders forsøger at udnytte konflikten med Tyrkiet ved at piske en stemning op: “Ingen nedtrapning. Udvis Tyrkiets ambassadør i Holland og hele staben,” skrev Geert Wilders ifølge avisen på Twitter mandag formiddag. Professor i politisk kommunikation Claes de Vreese fra Amsterdam Universitet fortæller imidlertid, at emnet indtil videre ikke fylder i valgkampen: “Der er ikke nogen, der endnu er gået ud og har sagt, at den hollandske regering har truffet forkerte valg. Alle partier bakker op,” forklarer professoren til Politiken. Til Børsen fortæller Tine Choi, chefstrateg i Danske Bank Wealth Management, at det vil give uro på de finansielle markeder, hvis Geert Wilders efter valget kan danne regering. Ifølge Jyllands-Posten er det Wilders EU-kritiske linje, der gør investorerne nervøse. I Kristeligt Dagblad fortæller sociolog og forfatter Geert Mak, at Holland er gået fra at være et tillidssamfund til et land med megen mistillid, hvilket vil præge resultatet af parlamentsvalget i morgen. Han tror dog ikke på et hollandsk farvel til EU.

Kilder: Berlingske, side 6-7; Politiken, side 9; Børsen, side X; Jyllands-Posten, side 36; Kristeligt Dagblad, side 4

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Det europæiske fællesskab to traumer
I en debat i Politiken skriver Bjørn Bredal om en tur til Paris og sit møde med blandt andet ungareren György Schöpflin, der er medlem af Victor Orbans parti, Fidesz. ”György Schöpflin har en europaanalyse, som gør indtryk. Velkendt og banal for mange, for mig kun kendt, men ikke velkendt. Og pludselig i den aktuelle situation, hvor meget ramler, ganske øjenåbnende. Sagt kort: Det europæiske fællesskab handler om at overvinde traumer. For vesteuropæerne, som grundlagde EF/ EU, er traumet to verdenskrige. For Østeuropa er traumet kommunismen. Men Vesteuropa er komplet uinteresseret i østeuropæernes traume,” skriver han. Selve mødet foregik i Europa-Kommissionens prestigiøse palæ ved Seinen. Bredal skriver, at signalet fra Europa er, at Europa falder fra hinanden. ”Briterne er ude, vesteuropæerne ønsker sig et EU, østeuropæerne et andet, og den russiske bjørn rører lige lovlig meget på sig.”
Kilde: Politiken, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Sikre vi EU's kerneværdier ved at opgive dem?
Jens Vedsted-Hansen, professor på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, og medlem af bestyrelsen for EU's Grundrettighedsagentur, skriver i en debat i Politiken, at i et interview i Politiken 26. februar fremkommer direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen med sin vurdering af, hvad der bør gøres eller ikke gøres fra EU's side i forhold til medlemsstater som Polen og Ungarn, hvor der foregår alvorlige udglidninger med hensyn til respekten for demokratiske retsstatsprincipper. ”Dette giver anledning til nogle overvejelser om, hvilken rolle instituttet og menneskerettighedsmiljøet i øvrigt spiller ikke blot i denne aktuelle EU-debat, men tillige i den generelle debat om udfordringerne for menneskerettighedssystemet i Europa,” skriver han i avisen. Jonas Christoffersen har ved flere lejligheder gjort sig til talsmand for den opfattelse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør være mere tilbageholdende, når den tager stilling til klager over påstået krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Kilde: Politiken, s. 7

Finansielle anliggender: Finansskat løser ikke grundlæggende problemer i samfundsøkonomien
Finansminister Kristian Jensen (V) skriver i en debat i Politiken, at Venstrefløjen tror, at en eventuel finansskat kan begrænses til at ramme skadelig finansiel handel med værdipapirer. ”En finansskat (eller FTT) har nogle klare ulemper. Handel med f.eks. aktier og obligationer vil blive dyrere. Også selvom afgiften er en relativt lille procentandel pr. transaktion. Desuden vil den gøre de finansielle markeder mindre likvide og dermed mindre effektive. Endelig vil der være administrative omkostninger forbundet med at opkræve afgiften,” skriver Jensen i avisen. I en analyse af konsekvenserne peger EU-Kommissionen dog på, at en FTT i for eksempel EU, vil føre til, at betydelig finansiel aktivitet flytter ud af Europa.

Kilde: Politiken, s. 5

Grundlæggende rettigheder: EU-Domstolen skal vælge mellem to syn på religion på arbejdspladsen
Kristeligt Dagblad skriver, at virksomheder i Europa jævnligt skal forholde sig til medarbejdernes ønske om, at tage troen med på arbejde. Det håndteres dog forskellige i de europæiske lande og enkelte firmaer, og også EU-Domstolen har svært ved at blive enig med sig selv. Domstolens generaladvokater er i to sager nået frem til vidt forskellige konklusioner, men i dag vil domstolens storkammer afgøre striden. "De to generaladvokater har givet udtryk for to vidt forskellige syn på religion på arbejdspladsen og virksomhedernes ret til at gribe ind i religionsfriheden. Spørgsmålet er særdeles ømtåleligt, og netop derfor har EU-Domstolen besluttet at samle de to sager i én samlet storkammerafgørelse," siger Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder til avisen. Det er domstolene i Frankrig og Belgien, som har bedt EU-Domstolen fortolke den europæiske lovgivning om religiøse diskrimination i forhold til EU's direktiver om ligebehandling, men også EU's charter for fundamentale rettigheder.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Handel: Handelskrig truer og Tyrkiet har brug for EU
Børsen skriver, at udsigten til en handelskrig med USA øges, hvis euroen og dermed danske kroner svækkes yderligere over for den amerikanske dollar. Avisen skriver også, at Peter Navarro, som formand for Donald Trumps nye White House National Trade Council, ikke afviser bilaterale handelsforhandlinger med Tyskland uagtet, at handelsaftaler i EU forhandles af Europa-Kommissionen på alle medlemmers vegne. Peter Navarro har tidligere kaldt euroen for “groft undervurderet”, hvilket er en indikation af, at USA vil åbne for told eller antidumping-afgifter. “Men argumentet er misvisende og betegnende for manglende forståelser for, hvordan EU og eurozonen fungerer. Det er jo ikke rationelt,” siger David Bakkegaard Karsbøl, Sparinvest, til Børsen. Avisen skriver desuden, at der blandt europæiske politikere og diplomater er betydelig irritation over Trump-administrationens manglende forståelse for, at EU i handelspolitik handler som en enhed. Jyllands-Posten skriver, at Den Europæiske Union og Tyrkiet ikke kan undvære hinanden økonomisk, da EU er Tyrkiets største eksportmarked og største importmarked, mens Tyrkiet omvendt er EU's femtestørste eksportmarked, og virksomheder fra EU-landene uden sammenligning udgør de største investorer i Tyrkiet.
Kilder: Børsen, side 24; Jyllands-Posten, side 12

Klima: Nyt CO2-kvotesystem, energiforbrug og energiafgifter

I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at Danmark sammen med et flertal af EU-landene besluttet, at der nu skal tages drastiske skridt for at rette op markedet for CO2-kvoter. Han fortsætter: “Vi får måske ikke altid helt vores vilje i EU. Men vi bør aldrig undervurdere, hvor gode muligheder et lille land som Danmark rent faktisk har for at påvirke EU's beslutninger, når vi spiller vores kort godt og leverer overbevisende argumenter. Det gælder ikke mindst for energi- og klimapolitikken, hvor Danmark i kraft af sin førerposition inden for den grønne omstilling taler med større vægt, end vores størrelse tilsiger.” I en anden artikel beretter Altinget mandag, at en ny basisfremskrivning fra Energistyrelsen viser, at 40 procent af Danmarks energiforbrug i 2020 dækkes af vedvarende energi, og at Danmark dermed opfylder EU-målet om 30 procent. I et debatindlæg på Altinget tirsdag, skriver Otto Brøns-Petersen, som er analysechef i tænketanken Cepos, at energiafgiftssystemet trænger til at blive reformeret og ensrettet, da det ikke er gearet til Danmarks nye klimamål for 2030 fra EU. I en artikel på Altinget tirsdag beskrives EU's 2030-mål for ikke-kvotesektoren imidlertid som “overkommelige”.

Kilde: Altinget; Altinget, mandag

Konkurrence: Vestager møder modstand i Gazprom-sag

Berlingske skriver, at EU-Kommissionen mener, at det russiske gasselskab Gazprom har misbrugt sin dominerende position på gasmarkedet i otte central- og østeuropæiske lande til at opkræve for høje priser, forhindre konkurrence og kontrollere infrastrukturen. Gazprom har nu efter to års forhandlinger givet kommissionen tilsagn om en ny praksis, og Vestager sender derfor tilsagnene i syv ugers høring, hvor alle kan komme med input. Det nationale polske gasselskab PGNiG er dog ikke tilfreds og truer med at trække sagen for EU-Domstolen, skriver avisen.

Kilde: Berlingske, side 14

Migration: Angela Merkel strakte sig langt i flygtningeaftale med Tyrkiet

Berlingske skriver, at en ny bog af Welt-journalisten Robin Alexander fortæller, at Angela Merkel og hendes hollandske kollega Mark Rutte gav tilsagn om, at EU ville være klar til at tage imod 250.000 syriske flygtninge som led i flygtningeaftalen med Tyrkiet. Den tyske kansler og den hollandske ministerpræsident, Mark Rutte, undlod dog under et efterfølgende topmøde i Det Europæiske Råd at informere de europæiske stats- og regeringschefer om det konkrete antal syriske flygtninge, som EU ifølge aftalen har forpligtet sig til at tage imod, skriver avisen.

Kilde: Berlingske, side 14

Klima: Giftstoffer og grundvand

BT beretter, at Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) raser over EU-kommissionen, der lægger op til at tillade giftige stoffer i blandt andet kosmetik. De giftige CMR-stoffer er på dagsordenen på et møde i dag i en arbejdsgruppe under kommissionen. Esben Lunde Larsen (V) kritiserer derfor EU for at se stort på forbrugernes sikkerhed og sundhed: “Det er helt urimeligt, at EU er vendt på en tallerken og ikke længere mener, at stoffer, der kan give kræft, skade fostre eller nedsætte fertiliteten, automatisk skal være forbudt i kosmetiske produkter. Det skader de danske forbrugeres sikkerhed, og det er jeg arg modstander af,” siger Esben Lunde Larsen og tilføjer: “Det undrer mig meget, at EU-kommissionen ændrer holdning. Kommissionen har ikke givet mig nogen gode begrundelser for denne ændring. Derfor har jeg sammen med syv andre lande - Frankrig, Sverige, Finland, Portugal, Litauen, Grækenland og Belgien - skrevet til kommissæren, at jeg ikke mener, at det er acceptabelt, at kommissionen nu vil fortolke lovgivningen på en anden måde, og jeg har bedt kommissionen genoverveje sin nye fortolkning,” siger ministeren ifølge BT. I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Flemming Fuglede Jørgensen, som er formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, at EU-kommissionen fejlagtigt tror, at det danske grundvand er i fare. Det skyldes ifølge formanden de danske indberetninger af kvælstof, som har resulteret i, at der fortsat skal tages forholdsregler med for eksempel ekstra efterafgrøder.

Kilder: BT, side 8-9; Altinget