Tirsdag den 15. december

Tophistorier

Uden en aftale kommer der kanonbåde på havet, bureaukrati og dyrere varer
I Politiken kan man læse om, hvilke konsekvenser et brexit uden en handelsaftale vil få for EU og Storbritannien. Briterne skal pludselig handle med EU på baggrund af de absolutte minimumsregler, der gælder i verden, når lande ikke kan enes om selv en basal aftale om adgang for hinandens produkter, hvilket vil kunne mærkes for Europas virksomheder, fiskere, forbrugere og landmænd, skriver avisen. Der vil komme nye toldsatser på varer, så handlen vil være reguleret efter standardreglerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Særligt forbrugerne i Storbritannien vil kunne mærke konsekvenserne, idet toldsatser sammen med andre nye handelsbarrierer såsom mere papirarbejde og kontrol vil betyde højere priser. Ifølge Politiken, vil netop Storbritannien kunne mærke konsekvenserne af et no deal-scenario hårdest, da EU er landets suverænt største handelspartner. Det vil dog også kunne mærkes på den anden side af kanalen, især lande som Belgien, Holland, Frankrig og Danmark, der har stor samhandel med Storbritannien. Brexit uden en handelsaftale vil desuden få konsekvenser for blandt andet fiskeriet, arbejdspladser og nethandel. Netop fiskeriet har fyldt meget i forhandlingerne. Mandag var seneste nyt, at tovtrækkeriet om retten til fiskeri i hinandens farvande går mere tilbage end frem, skriver B.T.. Parterne kom dog videre på et område, da begge erkender, at den aftaleløse fremtid ikke blot er en risiko, men det mest sandsynlige udfald. "Patienten er stadig i live. Men hold nummeret til bedemanden klar," lød det fra en EU-diplomat mandag til nyhedsbureauet Reuters om processen.

I en analyse i Berlingske skriver økonomisk redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en handelsaftale nærmer sig overtid. Når det er så svært at få bolden i mål, skyldes det, at de britiske krav om selvbestemmelse støder direkte ind i EUs indre marked og de rammevilkår, som europæiske lande og virksomheder skal indordne sig under. [...] Det er nu, at de britiske krav om egen bestemmelse rokker ved noget helt fundamentalt i selve EU-samarbejdet og også derfor, at det er så svært for EU at give sig. På trods af store armbevægelser og et skingert toneleje er det nok ikke spørgsmålet om fiskeri, der får en af verdens største handelsaftaler til at gå i fisk. Mon ikke også, at man kan finde en løsning på, hvordan man løser stridigheder fremover, så briterne kan hævde, at EU-Domstolen ikke bestemmer - også selvom den næsten gør det. Det store problem er regler og standarder - ikke i dag og i morgen, men for eftertiden. [...] Fra 1. januar er der i princippet ingen begrænsninger for, hvad Storbritannien kan gøre. Når nu vi i EU alligevel kan blande os, skyldes det, at Storbritannien ønsker toldfri adgang til EUs indre marked. Så har vi en legitim interesse i rammevilkårene for britiske virksomheder. [...] I London bedyrer man, at man ikke ønsker andet end den adgang til det europæiske marked, som Canada har opnået i en frihandelsaftale. Dog også med tjenesteydelser smidt oveni - altså Canada+. Men i Bruxelles peger man på, at Storbritannien er et naboland med en samhandel, der er mange gange større end den canadiske. Truslen for de europæiske virksomheder og samfundsmodeller er dermed langt større, hvis man ikke sikrer sig i en handelsaftale. Udfordringen bliver ikke mindre af det britiske ønske om at indgå en stor handelsaftale med USA. [...] Herhjemme taler regeringen ikke højt om de danske krav. Vi har en historisk tilknytning til Storbritannien og deler et stykke ad vejen en skepsis mod EU og "bureaukratiet i Bruxelles". Men danske fiskere er dybt afhængige af at fiske i britisk farvand. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den britiske premierminister, Boris Johnson, spiller nu en mere aktiv rolle i at få en handelsaftale på plads. EU forhandler på alle EU-landenes vegne og varetager dermed også Danmarks interesser."

Journalist Bjarne Nørum skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Den politiske teatertorden buldrer fortsat, efter at den britiske premierminister, Boris Johnson, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i søndags besluttede at fortsætte forhandlingerne om deres gensidige forhold efter Brexit. [...] Forhandlingerne er gået langt ud over de oprindelige tidsplaner, og det bekymrer Bernd Lange, der er formand for udvalget for international handel i Europa-Parlamentet og valgt for det tyske socialdemokratiske parti, SPD. "En grundig ratificering bliver i stigende grad umuligt. Det er et uværdigt spil," fastslår han ifølge den politiske hjemmeside Politico EU. [...] Forhandlingerne har stået på i de seneste otte måneder, og EU's chefforhandler, Michel Barnier, fortalte i mandags på et videomøde med EU-diplomater, at de næste dage bliver afgørende. [...] Den britiske premierminister, Boris Johnson, slår både på de positive og negative strenge i et interview med den politiske redaktør for The Sun. "Vi er stadig meget langt fra hinanden på nogle nøgleområder. Men Storbritannien vil ikke forlade forhandlingerne, og vi vil gå den ekstra mil, (for at få en aftale, red.). Men som jeg har fortalt kabinettet, så er det mest sandsynlige, at vi ender på WTO-vilkår, hvilket vi har forberedt os på de seneste fire år. Der er en mulighed for, at vi kan få en aftale. Men vi vil ikke være låst fast i et kredsløb styret af regler fra EU, og vi skal have kontrollen tilbage over fiskeriet i vore farvande. Det var det, som folket stemte for," pointerer Boris Johnson."

I en analyse i Jyllands-Posten skrevet af korrespondent Carsten Ellegaard, kan man blandt andet læse: "Britiske supermarkeder fylder lagrene op. Der er frygt for, at befolkningen vil hamstre med yderligere varemangel til følge, hvis det ender med et "no deal"-brexit. [...] Der er bekymring for, at det bliver svært at få især friske varer til Storbritannien fra resten af EU, hvis ikke der bliver indgået en handelsaftale, og der skal bruges administrativ tid på at kontrollere varerne ind og ud af det indre marked. [...] De mange varer, der er på vej ind i Storbritannien, har samtidig givet en forsmag på det kaos, der forventes ved grænseovergangene ved et ”no deal”-brexit. Ved havnen i Dover står i øjeblikket hundredvis af containere med varer, der skal fordeles rundt i Storbritannien, mens motorvejen til og fra den britiske kystby har været ramt af kilometerlange køer af lastbiler de seneste dage. [...] Der er opstillet forskellige scenarier for, hvad brexit vil betyde. I værste tilfælde skønnes det, at der kan være køer med op til 7.000 lastbiler på vejene i Kent, hvor Dover ligger. Det vil have betydning for friske dagligvarer. Derfor arbejdes der på en plan, der skal sikre forsyningerne af bl.a. friske fødevarer og medicin, der skal transporteres fra EU til kongeriget. [...] I Bruxelles var der lidt mere positive signaler fra forhandlingerne, end der har været de seneste dage. Søndag besluttede kommissionsformand Ursula von der Leyen og premierminister Boris Johnson at fortsætte forhandlingerne. [...] Det anses som et lille gennembrud, at parterne tilsyneladende har rykket sig på spørgsmålet om fair konkurrence. EU har truet med afgifter på varer, hvis EU ændrer standarder på f.eks. arbejderes rettigheder eller miljøspørgsmål for virksomheder uden at briterne følger med. Det vil være konkurrenceforvridende, men en løsning på det spørgsmål synes på vej."
Politiken, s. 8; B.T., s. 12; Berlingske, s. 3; Kristeligt Dagblad, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14-15 (15.12.2020)

Prioritede historier

Hvorfor skal vi vente på coronavaccinen?
Flere aviser skriver, at Tyskland nu ønsker, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) arbejder hurtigere for at få godkendt den højeffektive vaccine, som rulles ud i USA og Storbritannien. "Vi må have en godkendelse fra EMA hurtigst muligt. EU har understøttet udviklingen af vaccinen. Alle data foreligger, og USA og Storbritannien har givet tilladelse til at bruge den. Dette handler om, at Europas borgere skal kunne stole på EUs evne til at handle," skriver Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, på Twitter. Den utilfredse og utålmodige sundhedsminister proklamerede for blot en måned siden, at han havde svært ved at forestille sig, at en vaccine udviklet i Tyskland, med omfattende økonomisk støtte fra Tyskland og EU, ikke som det første ville blive stillet til rådighed til tyske og europæiske borgere. Nu kan man i EU blot se til, mens Storbritannien og USA har indledt massevaccineringen af millioner af borgere. En af årsagerne er, at myndighederne i USA og Storbritannien har benyttet sig af en såkaldt nødgodkendelse for brugen af vaccinen, som tillader en hurtigere sagsbehandling. EMA arbejder i stedet med en CMA, Conditional Marketing Authorisation, der kræver en mere detaljeret og omfattende godkendelsesprocedure. Det betyder, at det tager længere tid, men til gengæld sikres en længere og mere permanent godkendelse af den respektive vaccine. Det skriver Berlingske. "Vi arbejder døgnet rundt for at kunne godkende vaccinen. Borgerne i Europa ønsker vaccinen hurtigt, men det er endnu vigtigere, at både risici og fordele ved vaccinen afprøves først, så alle kan være sikre på, at den er sikker og effektiv. En CMA-godkendelse vil sikre, at vaccinen lever op til alle standarder, som EU opstiller for vacciner og medicin," lyder det fra direktør i EMA, Emer Cooke, i en skriftlig kommentar til Berlingske.

FDA, Food and drug Administration, i USA har offentliggjort data for effekten af den vaccine fra Pfizer og tyske Biontech, der nu er på vej ud i USA. De viser, at vaccinen har den effekt, der for kort tid siden blev præsenteret som overraskende højt. Sundhedsminister Jens Spahn understreger, at man kun venter på en godkendelse fra EMA for at kunne gå i gang med at vaccinere tyskerne. "Alle nødvendige data er tilgængelige," skriver han. Netop Tyskland er hårdt ramt af covid-19 i øjeblikket. Onsdag lukker den tyske økonomi yderligere ned med krav om lukninger af alle forretninger undtagen fødevarebutikker og apoteker. Politikere frygter, at nedlukningen vil resultere i panik-handel som vil øge smittespredningen yderligere, skriver Kristeligt Dagblad.
Berlingske, s. 11; B.T., s. 12; Børen, s. 1, 21; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5 (15.12.2020)

Finansielle anliggender

ECB siges at tillade større udbetaling
Torsdag vil Den Europæiske Centralbank sandsynligvis beslutte sig for at tillade banker at udbetale op til 15 procent af deres samlede indtjening i 2019 og 2020 i udbytte, skriver Børsen. ECB vil træffe beslutninger om udbytte fra "sag til sag", forlyder det.
Børsen, s. 22 (15.12.2020)

Vaccine- og stimulushåb gav stigende renter
Mandag præsenterede EU's statistikkontor tal for industriproduktionen i eurozonen, der i oktober steg med 2,1 procent fra måneden før. Analytikerne havde forventet en stigning på 2,0 procent.
Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 25 (15.12.2020)

Institutionelle anliggender

Endeligt EU-forskningsbudget på plads: 95,5 milliarder euro
Fredag morgen er sidste blækklat i EU's næste rammebudget nu sat efter 14 timers forhandlinger, skriver Altinget. Forskningsbudgettet ender på 95,5 milliarder euro, og de sidste sværdslag gik angiveligt ud på at få fordelt flere penge hen til det europæiske forskningsråd, European Research Council (ERC). "Det er i sandhed gode nyheder, selvom vi mener, at der var behov for mere ambitiøse investeringer i forskning. Kommissær Gabriel fortjener tak for sin støtte i arbejdet med at få en stor del af de ekstra midler kanaliseret over i ERC," skriver forskningsrådet i en pressemeddelelse. I Europa Parlamentet, EPP, er der begejstring for budgettet. "En sejr for forskningen! En sejr for Horizon Europe! Endelig har vi opnået et ambitiøst og balanceret budget, som både støtter grundforskning og tematisk forskning," siger Christian Ehler fra gruppen, der har været EU-Parlamentets primære forhandler på budgettet. Europa-Parlamentet og EU's stats- og regeringsledere blev også enige om et nyt program for udveksling for studerende i EU, der nu er budgetteret til 26 milliarder Euro.
Altinget (15.12.2020)

Folkevalgte kan ende med at svinge gummistemplet over Brexit-aftale: Der er intet i det her, der er tilfredsstillende
Altinget bringer et interview med Morten Helveg Petersen, der siden 2014 har været medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. 16 dage er der tilbage af Storbritanniens medlemskab af EU's indre marked, toldunion, forskningssamarbejde, politisamarbejde, energisamarbejde og alt det andet, der falder til jorden med et brag, hvis det ender uden en aftale. Det skriver Altinget. EU's chefforhandler, Michel Barnier, diskuterede mandag de mulige scenarier med Parlamentets styregruppe, hvor Morten Helveg Petersen sidder med. De fik her forlagt de hårde realiteter. Hvis der skal være tid til at få aftalen igennem lovgivningsmøllen inden 1. januar, skal den komme inden for ganske få dage. Udsigten til at skulle behandle aftalen på bare et par dage, har gjort mange i Parlamentet rasende. "Det er dem selv, der har bedt om at træde ud nu og ikke forlænge forhandlingsfristen. De har valgt det her selv. Så siger man fra EU-siden, at vi ikke har travlt, så vi forhandler til det sidste, og så må vi håndtere det bøvl, der så kommer i forhold til ratifikation. Det er også den holdning jeg har," siger Morten Helveg Petersen. Til spørgsmålet "I har jo et løfte fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen om, at I ville få lov til at godkende aftalen, før den trådte i kraft. Tror du, at der vil være nogen i Parlamentet, der vil blive så vrede over, at I måske ikke får den rolle, at de vil forsøge at skabe komplikationer?", svarer Morten Helveg Petersen: "Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke udelukke, at nogle parlamentarikere kan finde på det, men jeg tror ikke, at det er det bærende flertal. Det kan jeg ikke forestille mig. Men du vil bestemt høre kritiske røster, der siger, at det her er ikke, som det bør være. Hvad det jo heller ikke er."
Altinget (15.12.2020)

Gestapo-fornærmelse udløser et opgør med Orban blandt Europas konservative
Det tyder på, at Europas største partifamilie har fået nok af Viktor Orbans nationalistiske version af kristelig konservatisme, skriver Altinget. "Jeg tror, det her er begyndelsen til enden. Det ungarske parti er uden for pædagogisk rækkevidde. Nok er nok," lyder det fra Pernille Weiss (K), der sidder som den eneste dansker i Europa-Parlamentets store konservative gruppe, EPP, der huser Ungarns regeringsparti, Fidesz. Pernille Weiss sendte sammen med Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, et skarpt brev til EPP's ledelse mandag, hvor de kræver delegationslederen fra Fidesz smidt ud af gruppen. "Endnu en gang har Fidesz undermineret EPP-gruppens ære og troværdighed i Europa-Parlamentet, endnu en gang er vores røde linjer blevet overskredet," skrives der i brevet. Det ser altså ud til, at Viktor Orbans trussel om sammen med Polens regering at vælte den europæiske genopretningsplan og de ungarske politikeres EU-fjendtlige retorik har været for meget for de fleste af Europas moderate konservative.
Altinget (15.12.2020)

Henrik Kaufholz: Så gav EU igen efter på principperne
I et debatindlæg i Politiken skriver journalist Henrik Kaufholz blandt andet: "For en uges tid siden købte det statskontrollerede polske olie- og benzinselskab PKN Orlen medieselskabet Polska Press med 20 af Polens 24 regionalaviser, 120 ugemagasiner og 500 onlineportaler af det tyske medieforetagende Verlagsgruppe Passau for 120 millioner zloty - cirka 200 millioner kroner. [...] Vicedirektør Scott Griffen fra International Press Institute i Wien regner med, at den ny ejer af Polska Press vil udnævne regeringstro redaktører og stoppe kritiske røster. [...] Opkøbet af Polska Press fortæller en hel del om, hvor roligt den polske leder Jaroslaw Kaczynski tager kritikken fra flertallet af EU-landene. Handlen blev nemlig offentliggjort midt under forhandlingerne om at straffe Polen og Ungarn økonomisk for at krænke demokratiske og retsstatslige principper. Den fortæller også noget om den opfindsomhed, Polen og Ungarn har taget og vil tage i brug for at omgå krav fra EU. Polska Press er ikke købt af staten, men af et privat firma. Her er staten formelt set også kun mindretalsaktionær i PKN Orlen, men aktieporteføljen er stor nok til at kontrollere koncernen. [...] Det ville gøre ondt at undvære dem, og derfor har EU prøvet at ramme den polske regering på pengepungen. Jamen er statsminister Mette Frederiksen - og flere aviser, bl.a. Politiken og tyske Die Zeit - da helt på vildspor, når hun efter topmødet i sidste uge taler om en stærkere retsstatsmekanisme? Hvis man spørger Amnesty International, er svaret ja. Hør bare, hvad lederen af Amnestys EU-kontor, Eve Geddie, mener om kompromiset: "Den udsatte ikrafttræden af mekanismen er et tilbageslag. Den gør det muligt for myndighederne i Polen og Ungarn fortsat at udhule menneske- og frihedsrettigheder". Måske er det ikke helt så galt, men man skal som sædvanlig læse det med småt. For det første får polakkerne - ungarerne, slovenerne, og hvem der ellers er på vildspor- en frist på et års tid, inden EU-Domstolen har taget stilling til mekanismen. For det andet og nok så væsentlige skal det dreje sig om sager, der har direkte forbindelse til EU-midler. [...] For det tredje er det ikke helt let for EU at starte en sag. Der er ingen automatik i forliget, så overtrædelser uden videre udløser en sag. Tværtimod skal 15 af EU's 27 medlemslande vedtage at rejse en sag. Jeg vil blive meget - og positivt - overrasket, hvis den ny retsstatsmekanisme skulle vise sig at virke."
Politiken, s. 7 (15.12.2020)

Verden skal stå sammen om løsninger, der kan bære os igennem en urolig fremtid
I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), der blandt andet skriver: "I 2021 vil USA igen blive en pålidelig allieret, der går ud i verden for at søge resultater i stedet for konflikter. Der kommer alligevel ingen handelskrig mellem USA og EU, og efter John F. Kennedys opskrift bliver USAs konflikt med Kina trappet ned til en kappestrid om fremtidens bedste løsninger. [...] Selvom Storbritannien desværre nu forlader EU, endte EU trods alt året med væsentlige løsninger og voksende enighed. Det er også nødvendigt. De store problemer foran os i form af en voksende, illegal immigration, et klima i hastig forandring, en økonomi, som coronavirussen har skudt sønder og sammen, et betændt forhold til Kina, et spændt forhold til Rusland, en latent konflikt med Iran og en fortsat terror, kræver alle sammen, at vi i 2021 står sammen om langsigtede løsninger, der kan bære os igennem en urolig fremtid."
Berlingske, s. 23 (15.12.2020)

Interne anliggende

SDU: Vi mangler rammer for arbejdet med ligestilling i forskningssektoren
I Altinget kan man læse et debatindlæg af Henrik Bindslev og Maria Dockweiler, henholdsvis dekan på det Tekniske Fakultet, SDU og specialkonsulent i SDU's Gender Equality Team. De skriver blandt andet: "Danmarks Akkrediteringsinstitution har i år undersøgt, hvordan kønsdiversitet og uddannelseskvalitet hænger sammen. Konklusionen er klar: " Manglende ligestilling på uddannelser kan påvirke kvaliteten". [...] En manglende indsats for at sikre ligestilling og mangfoldighed forringer således uddannelserne for alle, og vi reducerer samtidig potentielle studerendes interesse. Ovenstående får Akkrediteringsinstitutionens direktør til at foreslå, at fremtidens "Kvalitetstjek af uddannelser kan omfatte deres indsats for at nedbringe kønsskævhed". Idéen om, at indsatserne kan blive et akkrediteringskrav, skal ses i lyset af, at de allerede er et krav i EU-regi: Fra 2021 skal universiteter have implementeret ligestillingshandleplaner for at kunne hjemtage midler fra EU's rammeprogram, Horizon Europe. Ingen ligestillingshandleplaner = ingen adgang til EU's forskningsmidler."
Altinget (15.12.2020)

Klima

Aktører trods ny aftale: Det haster med mere plads til naturen
Helle Øelund, Ebbe Kanneworff og Jens Andersen, pensioneret lektor, lektor emeritus og tidligere planchef, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Blandt forskere inden for biodiversitet og også i EU-sammenhæng er der enighed om, at de primære årsager og udfordringer for at standse den foruroligende negative udvikling i biodiversiteten er mangel på plads til naturen. [...] Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har i en for nyligt udsendt rapport peget på, at Danmark er blandt bundskraberne i disciplinen god natur. [...] I rapporten fra EU lægges der op til, at medlemslandene bør beskytte 30 procent af deres naturareal til lands og til vands, hvoraf 10 procent bør være strengt beskyttet. [...] Løsningen ligger lige for. Kære politikere - sørg nu for i de kommende forhandlinger i relation til klimamålene at sikre, at vi reelt får udtaget store områder til naturen."
Altinget (15.12.2020)

Bæredygtigt byggeri: Fra filantropi til fremtidssikringen af Europa?
I Børsen kan man under overskriften "Bæredygtigt byggeri: Fra filantropi til fremtidssikringen af Europa?" læse en kommentar af Ditte Lysgaard Vind, managing partner i Lendager TCW og Mikkel Bülow-Lehnsby, bestyrelsesformand i NREP. De skriver blandt andet: "Bæredygtighed er blevet et populært emne i den danske byggebranche. Vi ser, at byggeriets aktører i stigende grad er blevet opmærksomme på behovet og ikke mindst på den forretningsmulighed, som den grønne omstilling bringer med sig. [...] Set med de store briller må Danmarks klimamål behandles som et vigtigt redskab til at skabe rammerne og incitamenterne for, at vi i Danmark går forrest i at udvikle de løsninger, verden har brug for. Med andre ord er klimapolitik ensbetydende med erhvervs- og eksportpolitik. Derfor er det både befriende og værd at bemærke, at EU's kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, har hævet blikket og udstukket en radikal ny retning for, hvordan EU skal forblive relevant og velstående i en konstant foranderlig verden. I sin nylige tale om unionens tilstand gjorde hun det klart, at EU's strategi for at komme styrket ud af covid-19-krisen er en kombination af bæredygtighed, design og vækst. Et centralt punkt i von der Leyens plan består således i at gøre EU til fyrtårn for cirkulær økonomi - bl.a. ved at kickstarte en bølge af grønne byggerier med udgangspunkt i design og kultur. [...] Et konkret sted at starte er i den danske byggetradition. For hvad nu hvis vi satte baren så højt, at vi kunne gøre hele den danske bygningsmasse til ét stort europæisk laboratorium for bæredygtigt byggeri, hjulpet godt på vej af cirkulær økonomi?"
Børsen, s. 10 (15.12.2020)

Dansk Erhverv: Besvær gør det svært at være cirkulær
Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv, skriver i en kommentar i Altinget blandt andet: "Vi skal tænke, handle og være mere cirkulære i vores forbrug. Den gode nyhed er, at dansk erhvervsliv allerede har lugtet lunten og er i fuld gang med den grønne omstilling og arbejder for at levere grønne løsninger. Dog mangler virksomheder stadig tilstrækkelig støtte fra regeringen og EU i form af bedre rammevilkår og målrettede incitamenter, der kan bidrage til at fremme reparationer. Kun få forbrugere reparerer i dag deres tøj og elektriske produkter. [...] Derfor bør regeringen allerede nu igangsætte en grøn reparationsordning, hvor forbrugerne får et skattefradrag på regningen, når de reparerer beskadiget tøj og elektriske produkter, for eksempel køleskabe og mobiltelefoner. [...] En sådan grøn dansk reparationsordning vil foregribe EU's cirkulære handlingsplan og de krav, der uundgåeligt kommer inden for nogle få år i forbindelse med revisionen af Ecodesign- og emballagedirektivet og producentansvarssystemerne. [...] Kommer vi hurtigt op i omdrejninger med at få skabt efterspørgsel på reparationer, så vil danske reparationsvirksomheder også være godt rustede til en kommende europæisk lovgivning og efterspørgsel, fordi de allerede har fået gode kilometer i benene."
Altinget (15.12.2020)

Martin Lidegaard: Der er dømt grønt nøl i dansk politik
I en kommentar i Altinget skriver Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn, blandt andet: "På bare én fredag blev det besluttet at stoppe olieproduktionen i Nordsøen i 2050, der blev afsat 888 millioner kroner til natur, ligesom der blev indgået et forlig om at nå én million grønne biler. Senere kom en mindre grøn skattereform med aftale om at gøre mere senere. Og endelig vedtog EU i fredags at hæve sit CO2 mål fra 40 procent til 55 procent i 2030. [...] I Danmark har vi med hiv og sving og alle indgåede aftaler siden valget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi har besluttet os for i 2030. Og selv denne tredjedel er vi slet ikke færdige med. Vi har ikke en plan for udrulning af infrastruktur til elbilerne eller elektrificering af varmesektoren. Vi har ikke udarbejdet en havplan og en havstrategi, der samtænker behovet for mere havvind og et bæredygtigt havmiljø, herunder biodiversitet. Vi har udskudt at lave de vigtigste ændringer i vores CO2-beskatning, så erhvervslivet aner stadig ikke, hvad de skal investere efter. Landbruget har vi slet ikke taget fat på, og naturpakkens endelige indhold står også åbent. [...] Præcis det samme gør sig gældende på europæisk niveau, hvor det første udkast til lovgivning først kommer til sommer, og så skal forhandles om de konkrete indsatser. Og så har vi slet ikke talt om, hvor afgørende det netop bliver at koble den danske og den europæiske indsats. [...] Kun to ting ved jeg med sikkerhed. Det ene er, at hvis det fortsætter med denne fart - eller mangel på samme - når vi ikke vores mål 2030, hverken herhjemme, på europæisk niveau eller internationalt. Det andet er, at det med sikkerhed vil blive dyrere for os og vores børn end de investeringer, som en grøn omstilling kræver lige nu."
Altinget (15.12.2020)

Nyt EU-mål kan give mindre klimaregning
Klimarådet, Dansk Industri og klimaminister Dan Jørgensen mener, at Danmarks pris for at nå en CO2-reduktion på 70 procent kan blive billigere, efter at EU har hævet det europæiske mål. Det skriver Børsen. Tidligere lød reduktionsmålet på 40 procent, men EU-landene blev i sidste uge enige om at hæve det til 55 procent. "Der vil være flere lande, der skal samme vej som os. Så noget af det vil blive løst i fællesskabet. F.eks. ved opstramninger i EU's kvotesystem. Det kan også være ved opstramninger i energieffektiviseringsdirektivet eller i direktivet om vedvarende energi, der både får betydning herhjemme og på de andre markeder. Vi får en hjælpende hånd fra fællesskabets instrumenter. Og de løsninger, vi udvikler herhjemme, kan vi også leve af at eksportere," lyder det fra vicedirektør Anne Højer Simonsen, DI. De ændrede mål har flere fordele for Danmark: De danske virksomheder, der er specialiseret i energibesparelser og andre klimavenlige teknologier, kan eksportere mere. Derudover vil de samfundsøkonomiske omkostninger, som Danmark har pålagt sig selv ved at have et højt mål for reduktion af drivhusgasser, forventeligt mindskes. Klimarådets formand, Peter Møllgaard, forklarer, at det blandt andet skyldes at prisen for at udlede CO2 under EU's kvotesystem ventes at stige som konsekvens af det højere klimamål. "Et højere ambitionsmål vil betyde færre kvoter og en højere kvotepris. Det betyder, at også danske virksomheder i kvotesystemet vil øge reduktionsindsatsen, fordi det bliver dyrere for dem ikke at gøre det. Og virksomhederne behøver ikke i samme grad frygte øget konkurrence fra virksomheder i andre EU-lande, fordi de også er omfattet af kvotesystemet," forklarer han. Hvis det står til klimaminister Dan Jørgensen, vil Danmark ikke påtage sig en endnu større klimaforpligtelse. "For Danmark kommer vi selvfølgelig ikke til at acceptere en løsning, som betyder, at vi skal gå over 70 pct. Vi får nok at gøre med at leve op til den 70-procentsmålsætning, vi har. Og det vil heller ikke være retfærdigt eller gavnligt for resten af Europa, hvis vi sagde, at så løfter vi mere end 70 pct.," siger han. Han ønsker, at ambitionsniveauerne skal løftes i så mange lande som muligt.
Børsen, s. 1, 20 (15.12.2020)

Retlige anliggender

Fradrag for underskud af ejendomme i udlandet
En ny lov vedtaget af Folketinget vil give danske selskaber mulighed for at fradrage underskud fra datterselskaber, filialer og ejendomme i udlandet, skriver Jyllands-Posten. Med de nye regler, vil personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes af den globale indkomst, uanset om indtægter og udgifter stammer udlandet eller fra Danmark, mens danske selskaber ikke beskattes af indtægter og udgifter, som vedrører fast driftssteder eller fast ejendom beliggende i udlandet. Reglen betyder, at selskaber ikke har mulighed for at fradrage underskud og tab fra ejendom eller afdelinger (faste driftssteder) i udlandet, medmindre selskaberne har tilvalgt en dansk international sambeskatning. De ovennævnte regler betyder, at de danske selskaber har dårligere mulighed for at fradrage underskud opstået i udlandet end underskud opstået i Danmark. Ved en dom fra 2018 har EU-Domstolen fastslået, at det er i strid med etableringsfriheden efter EU-traktaten (TEUF), at nægte danske selskaber ret til at fradrage tab fra faste driftssteder indenfor EU/ EØS, i tilfælde hvor selskabet enten ikke har mulighed for fradrag i det land, hvor det driftssted er beliggende, eller ikke længere har nogen indtægt fra driftsstedet, som underskuddet vil kunne modregnes i.
Jyllands-Posten, s. 17 (15.12.2020)

Sundhed

Hører mikroplast hjemme på en boldbane?
Børsen skriver, at en kunstgræsplane består af drænplade, sand, gummigranulat og kunstgræs, som er fremstillet af mikroplast. Gummigranulaterne, der ligger i banerne, breder sig til miljøet omkring kunstgræsbanen. De er fremstillet af gamle findelte bildæk, der kan indeholde skadelige pah'er, som EU anerkender som kræftfremkaldende, hvilket rejser kritik fra organisationer som Rådet for Grøn Omstilling. EU's kemikalieagentur fraråder dog ikke at dyrke sport på banerne. Der vil dog formentlig inden for de næste fem til seks år komme et EU-forbud mod materialer som gummigranulat i forbindelse med et generelt forbud mod bevidst tilsat mikroplast i produkter.
Børsen, s. 15 (15.12.2020)

Verdens rige lande har hamstret vaccine til egne borgere
Heidi Christensen, læge og formand i Læger uden Grænser, skriver blandt andet i et debatindlæg i Jyllands-Posten: "Nogle steder i Europa regner man allerede med at kunne give de første stik inden årets udgang. I Danmark bliver det forhåbentligt i begyndelsen af det nye år, har sundhedsmyndighederne varslet. Så langt, så godt. Men - og der er et stort men - sådan er det ikke mange, mange andre steder i verden. [...] De rige har på forhånd hamstret vacciner, så de kan sikre deres egne borgere. Vaccinenationalisme kalder vi det. Forståeligt, måske, men sådan burde det ikke være. For skal vi sætte en stopper for coronapandemien hurtigst muligt, skal vaccinerne fordeles mere lige, så alle sårbare og al frontlinjepersonale bliver vaccineret først. Alle steder i verden. Sådan redder vi liv. Det er også intentionen med samarbejdet Covax mellem bl.a. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og vaccineorganisationen Gavi. At sikre sig, at de mange lande, der ikke selv har råd, alligevel sikres adgang til vacciner. Det samarbejde undergraver de lande, som hamstrer. Det gælder også Danmark, som gennem EU har sikret, at alle vi borgere vil blive tilbudt vaccinen. 16 mio. forhåndsbestilte vacciner til de godt 5,8 mio. mennesker her i landet. [...] EU støtter Covax. Og det samme har flere EU-stater valgt at gøre på statsniveau. Tyskland, Frankrig, Sverige og endda en økonomisk udfordret stat som Grækenland. Men ikke Danmark. Det har fået begge sider af Folketinget til at stille spørgsmål til regeringen. [...] Så kære udviklingsminister, er vi vaccinenationalister i Danmark, eller vil vi vise samfundssind og kæmpe sammen med andre lande for at sikre verdens fattigste?"
Jyllands-Posten, s. 22 (15.12.2020)

Udenrigspolitik

Iransk journalist blev hængt for at kritisere præstestyret
Trods advarsler fra de franske myndigheder i 2019 rejste den iranske regimemodstander Ruhollah Zam til Irak. Ved ankomsten til Bagdad blev han bortført af agenter fra den iranske revolutionsgarde, der hentede ham til Teheran, skriver Jyllands-Posten. Den særdeles aktive systemkritiker, Zam, blev fængslet og senere dømt til døden. Han blev i weekenden hængt for at have oppisket masseprotester mod præstestyret i 2017. Henrettelsen bliver af Frankrig beskrevet som barbarisk og uacceptabel, og EU har reageret med den stærkest mulige fordømmelse. Fire europæiske lande Frankrig, Tyskland, Italien og Østrig skulle mandag have deltaget i et online forretningsforum om Iran, hvilket de valgte at boykotte. Det iranske udenrigsministerium havde forinden indkaldt ambassadørerne fra Frankrig og Tyskland til at stå skoleret og betegnet kritikken fra Europa som en uacceptabel indblanding i interne iranske anliggender. Henrettelsen har medført nye, alvorlige spændinger i Irans forhold til Vesten, på et tidspunkt hvor EU håber, at USA's næste præsident, Joe Biden, vil forsøge at indgå en ny aftale med Iran, der forhindrer præstestyret i at udvikle atomvåben.
Jyllands-Posten, s. 12 (15.12.2020)

Putins udfordrer blev skygget før forgiftning
Politiken skriver, at telefondata og rejsedokumenter viser, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj blev skygget i tre år af efterretningstjeneste. CNN skriver, at Navalnyj over tre år blev fulgt af den russiske efterretningstjeneste FSB på mindst 30 rejser til 17 forskellige byer i Rusland. Navalnyj svævede mellem liv og død efter han blev forgiftet med nervegiften novitjok. Han blev hentet fra et russisk hospital til et hospital i Tyskland, hvor han fik den behandling, der formentlig reddede hans liv. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, førte herefter an i kritikken af Rusland, men præsident Putin og hans ledelse i Kreml afviste anklagerne om at stå bag attentatet eller være involveret og kom med alternative forklaringer til hændelsen. I oktober indførte EU økonomiske sanktioner mod seks højtstående russiske embedsmænd for at være knyttet til angrebet mod oppositionspolitikeren.
Politiken, s. 13 (15.12.2020)