Tirsdag den 16. april

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU-lande giver grønt lys til handelsforhandlinger med USA
Mandag har EU’s medlemslande givet grønt lys til, at EU-Kommissionen kan åbne forhandlingerne med USA om reglerne for handel mellem USA og EU. Det skriver Jyllands-Posten. Forslaget fra kommissionen modtog støtte fra alle lande undtagen Frankrig, der stemte imod, og Belgien, der undlod at stemme. I forslaget fra kommissionen lå der, at der skal forhandles i to spor. Det ene spor skal handle om, hvordan man mindsker toldsatserne på industrivarer. Det andet spor skal gøre det nemmere for virksomheder at påvise, at deres produkter lever op til kravene i EU eller USA. EU’s svenske handelskommissær, Cecilia Malmström, vurderer, at en aftale godt kan komme hurtigt på plads. “Dagens skridt er selvfølgelig afgørende, fordi det nu tillader Kommissionen at starte formelle handelsforhandlinger,” sagde hun på et pressemøde i Bruxelles mandag middag ifølge Børsen. Hun tilføjede: “Jeg mener, forhandlingerne kan gå ret hurtigt. Der er følsomme emner, absolut, men vi kan klare det ret hurtigt, og fra vores side er vi fast besluttet på at gøre, hvad vi kan for at afslutte forhandlingerne under denne kommission.” Hvis tidsplanen skal holde, skal parterne nå til enighed før 1. november 2018. Forhandlingerne har ladet vente på sig efter mødet i juli sidste sommer mellem USA's præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Her indgik parterne en våbenhvile om nye toldsatser efter et forår, hvor Trump anklagede EU for at snyde i parternes indbyrdes handelsforhold. USA har siden ønsket, at de forhandlinger om en handelsaftale skal inkludere landbruget og fødevaresektoren, men det har EU stædigt afvist. Landbruget indgår heller ikke i det nye mandat til Kommissionen.

Børsen skriver ydermere, at USA lige nu sidder midt i dét, der ligner de afsluttende forhandlinger med Kina og selvom den amerikanske præsident Donald Trump har skruet op for retorikken overfor EU, kan Europa formentlig tage truslerne relativt afslappet, så længe USA og Kina ikke er blevet enige om en løsning på deres handelskonflikt. Det mener Peter Thagesen, underdirektør i DI. “Jeg er ikke i tvivl om, at USA's lyst til at lægge sig ud med EU - når de har så meget på spil overfor Kina - ikke er ret stor,” siger han. Trump mener selv, at det i løbet af den kommende måned vil stå klart, om der kommer en aftale på plads. Det har der dog før været meldinger om uden resultat, pointerer Peter Thagesen. I mellemtiden kan EU's tilsvarende forhandlinger med USA begynde om ganske kort tid efter medlemslandene mandag vedtog et forhandlingsmandat til Kommissionen. Parterne skal i løbet af den kommende tid forsøge at enes om en begrænset handelsaftale, hvilket Peter Thagesen mener vil foregå relativ i fred og fordragelighed, så længe USA også skal forhandle med Kina. “Det er godt, at vi fra europæisk side har fået mandatet på plads. Det viser, at der er en vilje hos EU til at forhandle, og det kan man håbe, at USA tager til sig. Men realiteten er jo, at handelskrigen med Kina langt fra er afsluttet, og så tror jeg ikke, at de har appetit til at lægge sig ud med EU lige nu,” siger Peter Thagesen. Jyllands-Posten skriver, at Tokyo står øverst på listen over nye handelsskænderier, efter krisen med Kina er faldet til ro. Også her har Trump raset over handelsunderskud og manglende markedsadgang, hvilket kan føre til straftold, hvis japanerne ikke makker ret. Truslen har ifølge Trump allerede virket idet Japans topforhandlere ankom til Washington mandag morgen for at tage hul på dialogen.
Kilder: Børsen, s. 24-25; Jyllands-Posten, s. 11, 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Migranter og flygtninge udsættes for vold og overgreb i libyske lejre
Politiken beretter i dag om interneringslejre i Libyen, hor flygtninge og migranter udsættes for tortur, afpresning og slaveri. Det viser en stribe rapporter. Og det er EU, som betaler store summer til den libyske kystvagt for at samle flygtende migranter op på Middelhavet og sejle dem tilbage til interneringslejre. Allerede tilbage i 2016 begyndte Den Europæiske Union og især Italien at træne og udstyre den libyske kystvagt, så den blev mere effektiv imod migrantstrømmen. Politiken skriver ydermere, at nogle af interneringslejrene drives af den FN-anerkendte libyske regering i Tripoli, hvor FN vurderer, at der sidder omkring 5.000 mennesker. Andre lejre - de værste - drives af militser eller kriminelle bander. ”De er forfærdelige. De er steder for tvangsarbejde, seksuelt slaveri, afpresning, tortur. Ingen burde sendes tilbage til en libysk interneringslejr,” siger Kenneth Roth, chef for Human Rights Watch og fortsætter: ”Og det er så forfærdeligt, at selv sådan en som Salvini, den italienske indenrigsminister, anerkender, at det er rasende ulovligt for Italien eller Den Europæiske Union at sende nogen tilbage til Libyen.” International lov siger, at det er forbudt at sejle skibbrudne til en havn, som ikke er sikker. Og hvis der er noget, alle kan blive enige om, så er det, at ingen libysk havn er sikker. I hvert fald ikke for migranter og flygtninge. Dette er blandt andet blevet yderligere bekræftet de seneste uger, hvor den selvudnævnte feltmarskal Khalifa Haftar har indledt et erobringstogt mod Tripoli, hovedstaden i vest. EU kan med andre ord ikke lovligt sende mennesker tilbage til Libyen.

For at undgå at migranter går i land på de italienske kyster, har EU også trukket de flådefartøjer, der skal bekæmpe menneskesmugling, væk fra den kritiske del af Middelhavet. EU har samtidig gjort det praktisk talt umuligt for frivillige redningsskibe at samle mennesker op af havet. ”En række ngo-redningsskibe er ivrige efter at redde liv i Middelhavet. Og de fleste migranter sejler ud i temmelig usødygtige både. Men den italienske regering og i en vis udstrækning dens partnere i Den Europæiske Union prøver at nedlægge disse redningsbåde ved at lægge pres på regeringer for ikke at lade dem sætte flygtninge i land,” siger Roth. Den udlægning afviser en talsmand fra EU-Kommissionen. ”Når det drejer sig om vores samarbejde med den libyske kystvagt, så er vores prioritet at redde liv på havet,” skriver talsmanden i en e-mail. Og da mange migranter forulykker i libysk farvand, hvor EU ikke har adgang, er man nødt til at lære den libyske kystvagt, hvordan det skal gøres, forklarer talsmanden. Der undervises også i menneskerettigheder. Den danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V) mener heller ikke, at EU er medansvarlig for, at migranter sendes tilbage til deres værste mareridt.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Det digitale indre marked: Eksperter slår alarm: S-forslag er skadeligt for demokratiet
Mandag krævede Socialdemokratiet mere kontrol med og bedre styr på de sociale medier, og det bekymrer flere eksperter, skriver Politiken. Bekymringen fra eksperterne skyldes, at det er borgernes frie ret til at ytre sig, der står på spil. Konsekvensen kan nemlig meget hurtigt blive, at de sociale medier censurerer indgående i borgernes ytringer i forsøget på at tilfredsstille politikerne og undgå store bøder. ”Vi er i en situation, hvor der allerede foregår en stærk regulering af det frie ord, og jeg frygter både som forsker og som menneske, at nogle af de tiltag, politikerne har gang i, er med til at ødelægge demokratiet, som vi kender det,” siger Jakob Linaa Jensen, der er forskningschef med speciale i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og fortsætter: ”Vi har nået det frie og lige samfund, vi har, fordi vi har tilladt en fri meningsudveksling. Hvis vi begynder at censurere bestemte udsagn, er vi på vej mod diktatur.”

Efter Socialdemokratiets udspil advarer Facebook Danmark og EU mod at indføre digital skat, og afviser, at Facebook malker det danske annoncemarked uden at betale noget i skat. Facebooks kommunikationschef i Norden Peter Münster skriver i en mail til Politiken, at betalingen ikke sker i Danmark, men derimod i USA. ”Under de nuværende regler betaler vi størstedelen af vores skat i USA, fordi det er der, vores stabsfunktioner, vores aktiver og vores risici er placeret. Vi betaler faktisk et betragteligt beløb i skat på globalt plan: Sidste år betalte vi over 3 milliarder dollars i skat, og vores faktiske skatteprocent over de seneste fem år var 27 procent,” skriver han. Ifølge Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal Danmark om nødvendigt gå enegang og indføre en beskatning, hvis ikke hele EU eller en del af EU-landene vil være med til at indføre den. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, mener, at EU bør tage føringen. ”Det bedste ville være en global løsning, men hvis vi vil se resultater inden for en passende tidsperiode, må Europa tage føringen,” sagde Margrethe Vester ifølge nyhedsbureauet Reuters til den franske radiostation France Inter.
Kilde: Politiken, s. 3

Det digitale indre marked: EU har vedtaget reform af ophavsret
Mandag har EU-landene efter en afstemning vedtaget regelpakken om ophavsret. Det skriver Information, Børsen og Politiken. 19 medlemslande stemte for reformen, mens seks stemte imod og tre undlod at stemme. Blandt de lande, som stemte for reformpakken, var Tyskland, Frankrig og Danmark. Blandt modstanderne var Finland, Italien, Luxembourg, Holland, Polen og Sverige. Reglerne lægger op til, at platforme som Facebook, Youtube og Google får ansvar for at sikre, at der ikke bliver delt materiale, som andre har rettighederne til. Google og andre online platforme skal ifølge de nye regler indgå licensaftaler med musikere, entertainere, nyhedsforetagender og journalister, hvis deres arbejde skal ligge online. Reformpakken fik grønt lys fra Europa-Parlamentet i sidste måned, men kritikere af det nye direktiv mener, at det vil være censur og enden på internettet, som man kender det i dag, skriver Information.
Kilder: Information, s. 9; Politiken, s. 2, 5; Børsen, s. 24

Interne anliggender: Nye Borgerlige ikke på stemmeseddel
Flere af dagens aviser skriver, at Nye Borgerlige ikke kommer på EU-stemmeseddel. I februar meddelte partiet, at de ville forsøge at blive opstillingsberettiget til valget til Europa-Parlamentet, men det er ikke lykkedes partiet at skaffe de 70.380 vælgererklæringer, der skal til. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at det i går blev muligt at brevstemme til det forestående valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Partierne har frem til den 28. april til at indlevere deres kandidatlister, og danskerne skal vælge mellem 14 medlemmer til Europa-Parlamentet.
Kilder: Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 2; Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 8; Berlingske, s. 9

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ellemann, Lykketoft og Per Stig advarer mod Trumps farlige Mellemøstenpolitik
37 tidligere europæiske udenrigsministre, statsledere og NATO-generalsekretærer har i et indlæg sendt en klar opfordring til Europas politikere: “Følg ikke den amerikanske præsidents, Donald Trumps, Israel-Palæstina- politik.” Det skriver Berlingske. Inden alt for længe ventes Trumps regering at offentliggøre en længe ventet Mellemøsten-plan, som blandt andet vil indeholde en fredsplan for konflikten mellem Israel og Palæstina, men de 37 politikere frygter, at Trump-regeringen vil droppe støtten til den tostatsløsning, der har været det internationale samfunds foretrukne bud på en løsning i årtier. “Mens vi venter på USAs plan, mener vi, at Europa formelt bør bekræfte de internationalt vedtagne parametre for en tostatsløsning,” står der blandt andet i brevet. De 37 erfarne politikere, hvor Uffe Ellemann-Jensen er en af dem, håber stadig, at EU og USA kan samarbejde om strategien i Mellemøsten og fastholde den stærke transatlantiske alliance.
Kilde: Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Højrenationalistisk EU-gruppering puster til ilden, der kan gentænde historiens mareridt
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Nationalistiske anti- EU-partier vil efter EU-valget i maj søge sammen i en ny gruppering, som regner med at blive den næststørste gruppe i det nye Europa-Parlament. ”Europæisk Alliance af Folk og Nationer” vil bestå af partier som det italienske Lega, Alternative für Deutschland (AfD), Østrigs FPÖ og De sande Finner og - lidt overraskende - Dansk Folkeparti, som i dag sidder i en mere moderat gruppe sammen med de britiske konservative. Marine Le Pen fra Frankrig overvejer medlemskab, og det samme gør andre af de europæiske højreradikale partier. [...] Men også udefra er Europa under pres: I Rusland gør Putin, hvad han kan for at fyre op under utilfredsheden blandt de nationalistiske partier i Europa. I USA sidder Trump og skælder ud på EU og især Tyskland, som han truer med handelskrig. Den voksende kinesiske indflydelse på europæisk økonomi skaber også bekymring. Alt det kalder på et stærkere europæisk samarbejde, også om udenrigspolitik og forsvar, for at holde fast på Tyskland. Er det virkelig i de små landes interesse at puste til den ild, som kan svække Tysklands interesse i fortsat at være det solide anker i den europæiske integration? Med et minimum af kendskab til historien burde det ikke være vanskeligt at svare på det spørgsmål. Vi har ikke råd til historieløshed.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Institutionelle anliggender: Fri bevægelighed er ingen bombe undre dansk velfærd
Berlingske bringer en kronik af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA. Han skriver blandt andet: ”Danskernes tilslutning til EU har slået nye historiske rekorder. 70 procent er tilhængere af EU, viste den nylige Kantar Gallup måling for Berlingske. Folk har taget bestik af det økonomiske og politiske kaos, som Brexit har udløst. Et dybt splittet Storbritannien risikerer at ramle ud af EUs indre marked uden ordentlige aftaler. [...] EU vil ikke lade Storbritannien plukke de gode kirsebær eller underminere de fire grundlæggende frihedsrettigheder i det indre marked for kapital, varer, serviceydelser og arbejdskraft. Punktum. Det er den egentlige lære af Brexit. EU27 har stået sammen i forhandlingerne med Storbritannien og sagt kategorisk nej til at give Storbritannien adgang til det indre marked, hvis ikke briterne accepterer hele pakken med tilknyttede regler og rettigheder. I EUs indre marked må man ikke indføre nationale værn mod arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor er det tankevækkende, at vi op til det kommende Europaparlamentsvalg igen ser danske politikere ringe med alarmklokkerne på samme måde som i 2014. [...] Læren af Brexit er, at vi ikke kan få et ensidigt velfærdsforbehold. Vi kan forsøge at indgå koalitioner med andre EU-lande om at reformere reglerne indefra. Men bomberetorikken hører ingen steder hjemme. Den tænder op under en fremtidig EU-debat, som briternes erfaring burde have kureret os for at føre.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: No Exit
I Groft Sagt i Berlingske skriver skribent Hans Hauge blandt andet: ”Jens Peter Bonde, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, ved, hvad han taler om. Han udtalte, at et land kan ikke komme ud af EU. EU forandrer hver lille del af et land til ukendelighed. [...] Det tragikomiske er, at fænomenet folkeafstemning aldrig har været en del af den engelske ”forfatning”. Folkeafstemninger er ”fremmed for vore traditioner”, sagde Labour-leder og premierminister Clement Attlee i 1951. EU forærede UK det middel, som gjorde, at UK kan komme ud af EU. Troede de. De brugte denne EU-opfindelse og fandt ud af: No Exit.”
Kilde: Berlingske, s. 28

Institutionelle anliggender: Dagens Brev: Al grund til bekymring over alliance
I Dagens Brev i Berlingske skriver lektor Anne Albinus blandt andet: ”Folketingskandidat for Venstre Anna Libak spørger 11.4., hvorfor der er modvilje i internationale medier mod den italienske indenrigsminister Matteo Salvinis ”Europæisk Alliance af Folk og Nationer”. Libak mener, det bør vække glæde, da Salvini med flere vil demokratisere og folkeliggøre EU. [...] Når der også er grund til bekymring med hensyn til Salvinis nye alliance, er det, fordi sløret blev løftet for den få dage efter at Steve Bannon mødtes med Salvini i Rom. Ifølge The Guardian har det ledt nogle til at tro, at Bannon håndplukkede Salvini som den uformelle leder af de EU-skeptiske populistiske kræfter i Europa. Ser man på, hvem den danske regering indgik samarbejde med, da Inger Støjberg (V) 4.10.18 i Wien annoncerede en ”Vision for a Better Protection System in a Globalized World Mending a Broken System”, må Libaks glæde undre endnu mere.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: Volden er blevet hverdag
Information bringer en analyse af Christine Nissen, forsker på DllS med speciale i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik og Signe Marie Cold-Ravnkilde, forsker på DllS med speciale i konflikt, terror og internationale operationer i Sahelregionen. De skriver blandt andet: ”Det var den hidtil blodigste begivenhed i Malis langstrakte konflikt, da omkring 200 civile blev dræbt i en massakre i landsbyen Ogossagou den 23. marts. Med nye aktører som Rusland på banen og ved at fastholde fokus på egne interesser i at bekæmpe migration og terrorisme risikerer Vesten at miste indflydelse og legitimitet i den strategisk vigtige Sahel-region. [...] En central aktør er Rusland, der ønsker at begrænse vestens indflydelse på det strategisk vigtige kontinent ved at genoplive tidligere alliancer. Angiveligt har Rusland for nylig underskrevet en bilateral aftale med Malis forsvarsministerium efter at have doneret våben til Malis hær. Denne type bidrag ligger uden for mandatet for EU's militære operation, som fokuserer på at reformere og træne hæren, så den bedre kan håndtere sikkerheden i landet. I modsætning til EU er Rusland ikke tynget af at ville promovere værdier som antikorruption, menneskerettigheder og lighed for loven i deres forsøg på at gøre op med vestens dominans. Så hvis EU som samarbejdspartner ikke kan levere på regeringens ønsker, er der andre, der gerne vil træde til.”
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: EU-valget kan blive det værste i næsten 200 år for Mays konservative
Det britiske valg til Europa-Parlamentet bliver vælgernes chance for at sende et signal om brexit-processen og det ser umiddelbart ud til at give kæmpesmæk til det konservative regeringsparti. ”Vi forventer en modreaktion mod de to store partier og især de konservative,” siger professor Sara B. Hobolt fra London School of Economics om EU-valget den 23. maj ifølge Jyllands-Posten. Den seneste måling fra Yougov giver kun 16 procent af stemmerne til de konservative, mens The Brexit Party henter 15 procent og Labour står til 24 procent. ”Det er i overvældende grad ældre mennesker, der stemmer til EU-valg, for de stemmer altid. Og de er mere pro-brexit,” siger Sara B. Hobolt. Theresa May har endnu ikke fundet en tværpolitisk brexit-løsning med Labour, som hun forhandler om og hvis hun ikke får vendt målingerne, eller at hun fører Storbritannien ud af EU før den 23. maj, så ligner det et nederlag.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Løsningen på klimaforandringerne er innovation
Jyllands-Posten bringer en kronik af Bjørn Lomborg, direktør, Copenhagen Consensus Center. Han skriver blandt andet: ”I øjeblikket slår indsatsen på klimaområdet fejl. Det kan godt være, at vi føler, at vi gør en masse i Danmark og EU, men faktum er, at vi kun kratter lidt i overfladen, ofte i form af utroligt ineffektive tiltag. [...] EU ynder at henvise til sine grønne resultater, men mere end to tredjedele af unionens energi kommer fremdeles fra fossile brændstoffer. For så vidt angår dens 15 procent vedvarende energi, tror de fleste, at det drejer sig om sol- og vindenergi, men det tegner sig kun for 2,4 procent. To tredjedele af al EU's vedvarende energi hidrører fra træ. [...] Dertil kommer, at den førte politikforårsager ”tab af biodiversitet, skovrydning og skovforringelse” ifølge EU-Kommissionen. EU's "indsats" på klimaområdet i form af at øge anvendelsen af vedvarende energi er mere eller mindre hyklerisk, og den langt overvejende del af den er ikke bæredygtig. [...] Copenhagen Consensus Center har beregnet, at gevinsten for samfundet ved forskning og udvikling inden for grøn energi er 11 kr. for hver krone, der investeres - det er 500 gange så effektivt som den nuværende EU-klimapolitik. Vi kan ikke løse klimaforandringerne med flere tomme løfter og investeringer i manglende effektivitet. Innovation er vejen frem.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Arbejdsmarkedspolitik: Minister går ind i Solesi-sagen efter italiensk dom
Striden mellem fagforbundet 3F og det italienske byggefirma Solesi fortsætter som principsag, da fagbevægelsen mener, at konflikten med det italienske byggefirma Solesi nu truer dansk arbejdsret. I december erklærede en domstol i Sicilien, at Solesi faktisk er i sin gode ret til ikke at acceptere boden fra Danmark, da dommerens vurdering er, at Arbejdsrettens afgørelse er i strid med italiensk ret, EU-regler og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det skriver Politiken. ”Det kan få vidtrækkende betydning for det danske arbejdsretlige system, hvis vi taber sagen,” lyder det fra næstformanden i FH, Arne Grevsen, og han opfordrer politikerne til at få lappet det hul i EU-lovgivningen, som Solesis advokater tilsyneladende har fået øje på. ”Hvis domme om overenskomstbrud ikke kan gøres gældende over for italienske virksomheder, så bortfalder forudsætningerne for den frie bevægelighed,” mener Arne Grevsen. BeskæftigelsesministerTroels Lund Poulsen (V) har reageret ved at sende et brev til EU-Kommissionen, hvori han erklærer, at det er meget problematisk, at domstolen i Sicilien har underkendt den danske arbejdsret. ”Den danske regering vil gøre, hvad der er muligt, for at medvirke til, at Arbejdsrettens afgørelse fuldbyrdes,” skriver ministeren til EU-Kommissionen.
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: Hvad er Europas fællesnævner
Politiken bringer en kronik af Emilio Canu, tidligere kulturattache på den italienske ambassade i København. Han skriver blandt andet: ”Europa har altid været politisk splittet, men der er en lang tradition for et åndeligt og kulturelt fællesskab på tværs af landegrænser. [...] Siden begyndelsen af 1800-tallet havde nogle visionære tænkere drømt om et forenet Europa som en føderation af stater, i lighed med USA's forenede stater. Blandt disse var Victor Hugo, Giuseppe Mazzini, og William Penn, kvækeren, der grundlagde Pennsylvania. Siden har vi set, at Europas stater er for talrige og for forskellige til at danne en stabil og homogen politisk union. En sådan kræver en samlet udenrigspolitik, en fælles møntfod, en koordinering af den økonomiske og monetære politik samt en fælles hær. Vi ved ikke om - og hvornår - dette kan realiseres, men allerede nu kan lande inden for EU, lande, der har mange lighedspunkter, forstærke deres indbyrdes integration. Valget til EU-Parlamentet i 2019 vil fortælle os, i hvilken retning unionen bevæger sig. Vi ved ikke, hvor vejen vil føre os hen, vi ved bare, at den er lang.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Nyt nederlag til Frankrig
Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Morten Buttler. Han skriver blandt andet: ” Den forgangne uge har været svær for Frankrig i EU. På onsdagens dramatiske brexit-topmøde i Bruxelles stod den franske præsident Emmanuel Macron til sidst isoleret som den absolut største modstander af at give Storbritannien en lang udskydelse af brexit. Her måtte han bøje sig. Allerede dagen efter led Frankrig på et møde mellem EU-landenes ambassadører endnu et nederlag. Under diskussionen om et mandat til EU-Kommissionen til formelt at starte forhandlingerne om en begrænset handelsaftale med USA, måtte Frankrig sande, at de øvrige lande nu havde fået nok af den franske blokering for en enstemmig vedtagelse af mandatet. [...] Forude venter valget til Europa-Parlamentet, hvor Macrons La République En Marche! kommer til at kæmpe benhårdt mod Marine Le Pen og hendes EU-kritiske parti Rassemblement National. Og lige nu betyder behovet for at markere sig nationalt, at han indkasserer nederlag på stribe i EU.”
Kilde: Børsen, s. 25

Finansielle anliggender: Trump følger Nixons pres på centralbank
Præsident Donald Trump raser på Twitter over den amerikanske centralbank, fordi han mener, banken fører en alt for stram rentepolitik. Trump sagde til Wall Street Journal i sidste uge: “Jeg tror, at Fed lige nu er et meget større problem end Kina.” Mange stoler på at Federal Reserve-formand Jerome “Jay” Powell er i stand til at modstå presset fra Trump, vækker det bekymring og det gælder også for chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. “Jeg er bestemt bekymret over centralbankers uafhængighed i andre lande, og især i det vigtigste land i verden,” sagde Draghi på et pressemøde i Washington i lørdags ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 20