Tirsdag den 16. juni

Tophistorier

Johnson og EU-ledere giver brexit-proces en chance til
Flere aviser skriver om Brexit, der er ved at spidse til. Mandag loggede den britiske premierminister, Boris Johnson, ind for at holde videotopmøde med EU's ledere Charles Michel, Ursula von der Leyen og David Sassoli. Parterne er fortsat splittede på centrale punkter i forsøget på at nå en handels- og samarbejdsaftale. Fredag underrettede den britiske regering formelt EU om, at de afviser forlængelse, hvilket betyder, at den 31. december 2020 er den endegyldige deadline for at nå til enighed om en aftale. Flere aviser skriver, at efter mandagens topmøde erkender Johnson og de tre EU-ledere i en fælles udtalelse, at der er brug for “nyt momentum”. De støtter en plan fra de to chefforhandlere, Michel Barnier og David Frost, om at skrue op for tempoet i juli med ugentlige møder. "Parterne støttede planen fra chefforhandlerne om at intensivere samtalerne i juli og skabe de mest gunstige muligheder for at indgå og ratificere en aftale inden udgangen af 2020. Dette skal omfatte, om muligt, en tidlig fælles forståelse af de principper, der skal ligge aftalen," lyder det i udtalelsen. Børsen skriver, at direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, vurderer, at hvis det skal lykkes, så er begge parter nødt til at begynde at rykke sig i løbet af sommeren. Johnson har gentagne gange gjort det klart, at han er klar til at optrappe forberedelserne til et ”no deal”-scenario. Flere aviser skriver, at det vil resultere i, at de to parter i fremtiden skal handle på baggrund af WTO's regler, hvilket vil betyde told på handelsvarer. Den brasilianske generaldirektør for WTO, Roberto Azevedo, advarede søndag briterne om den løsning. Han sagde til BBC, at det i lyset af den hårde økonomiske situation som følge af coronakrisen vil det være bedst for britiske arbejdspladser og britisk økonomi at indgå en tæt aftale med EU.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "De er her endnu, briterne. Selv om Boris Johnson tidligere på året truede med at ville forlade bordet, hvis der ikke var sket fremskridt i forhandlingerne til juni. [...] Begge parter, både Storbritanniens chefforhandler David Frost og EU's ditto Michel Barnier, mener, at de står med de bedste kort på hånden, og at modparten grundet tidspres før eller siden vil give sig på afgørende områder. Måske er det i virkeligheden det farligste ved den nuværende stilstand. I mellemtiden har Storbritannien gjort alvor af at eskalere de bilaterale forhandlinger om frihandelsaftaler med flere lande - mest iøjefaldende med USA. Her har briterne tilsyneladende givet sig i forhold til USA's krav om at tillade klorvaskede kyllinger på supermarkedernes hylder. Det er ikke populært blandt et flertal af briterne, men det kan meget hurtigt blive virkelighed sammen med en række andre bastante amerikanske krav, som udgør prisen for den aftale, briterne desperat har brug for, hvis forståelsen med EU glipper. I en samtale mandag med blandt andre EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen krævede premierminister Johnson mere handling og intensitet i forhandlingerne, og den 29. juni påbegynder man en fem ugers forhandlingsmaraton."

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Nilas Heinskou. Han skriver blandt andet: "For første gang siden Brexit har Boris Johnson selv forhandlet med EU. Videomødet bød ikke på gennembrud, så nu stiger risikoen for et hårdt brud. [...] Forhandlingsparterne har travlt. Lige nu er alt stort set, som det plejer, fordi Storbritannien befinder sig i en overgangsperiode, hvor de fortsat har rettigheder og pligter som under medlemskabet, men 31. december er det slut. Hvis der ikke forinden er fundet en aftale om det fremtidige forhold, venter den berømte klippekant. [...] Umiddelbart skulle man tro, at det lå ligefor at forlænge overgangsperioden. Argumenterne for det virker overbevisende. For det første var det i forvejen optimistisk at lande en handelsaftale på under et år. For det andet har coronavirussen suget al politisk opmærksomhed til sig. [...] Økonomer på stribe har i årevis advaret den britiske regering mod omkostningerne ved et hårdt Brexit, som i givet fald vil komme oven i regningen for coronakrisen. Men sådan ser man ikke situationen i den britiske regering. [...] Storbritanniens regering går officielt fortsat efter at lande en handelsaftale, om end risikoen for et brud uden aftale er steget betydeligt med afvisningen af at forlænge overgangsfasen. Groft sagt er den britiske forhandlingsposition at sikre sig så meget adgangs til EU's indre marked som muligt og samtidig slippe for så meget EU-regulering som muligt. Omvendt er EU bekymret for udsigten til at skulle konkurrere med et naboland, der ikke har de samme regler om alt fra statsstøtte over miljøstandarder til arbejdstagerrettigheder. Derfor er der klare grænser for EU's imødekommenhed, selv om om et brud uden aftale også vil koste dyrt i unionen. Som EU's chefforhandler, Michel Barnier, sagde i sidste uge, vil EU gå langt for at forhindre briterne i at ”plukke kirsebærrene” i det indre marked uden at acceptere de mere sure dele af EU-samarbejdet. Ifølge Michel Barnier forsøger briterne at holde fast i fordelene ved EU-medlemskabet, samtidig med at de vil have frihed til at lave deres egne regler. [...] Storbritannien håber på, at EU vil blive mere medgørlige, hvis det eksempelvis lykkes Boris Johnson at lande en handelsaftale med USA. Disse forhandlinger over Atlanten er dog heller ikke ukomplicerede - eksempelvis vil det være yderst kontroversielt, hvis Boris Johnson giver adgang til det britiske marked for fødevarer, der er produceret i USA på andre standarder end de europæiske. [...] Boris Johnsons regering satser på, at EU vil være mere villig til at give sig, når den endelige deadline nærmer sig - formentlig omkring oktober, da en aftale skal godkendes i EU-Parlamentet og af medlemslandene. Tættere på deadline vil EU-medlemslandene begynde tænke mere nationalegoistisk og dermed blive splittet, lyder rationalet i London. [...] Men som tænketanken European Policy Center skriver i en analyse om forhandlingsdødvandet, er det rationale tvivlsomt: "EU har vist bemærkelsesværdigt sammenhold, når det gælder Brexit og beskyttelsen af det indre marked, og vil ikke indgå en aftale for enhver pris. Storbritannien bør vide, at et splittet EU som udgangspunkt vil ende med den laveste fællesnævner. Chancen for et 'No Deal' i mangel af bedre vil derfor stige”."

Altinget bringer en nyhedsanalyse af Altingets EU-korrespondent Rikke Albrechtsen. Hun skriver blandt andet: "Efter tre en halv måneds forhandlinger mellem EU og Storbritannien om en handels- og samarbejdsaftale efter Brexit uden nævneværdige resultater er det nu den britiske premierministers holdning, at det kan klares over sommeren. "Jo hurtigere, vi kan få det gjort, jo bedre. Vi kan ikke se nogen grund til, at vi ikke kan gøre det i juli," sagde Boris Johnson mandag efter en times topmøde per videolink med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og Europa-Parlamentets formand David Sassoli. [...] Den tidsplan kommer næppe til at holde. Ikke fordi EU-siden har nogen som helst lyst til at trække forhandlingerne i langdrag, men fordi der endnu ikke er enighed med briterne om, hvor man skal køre hen, selv hvis man sætter turbo på. [...] Det har ikke hjulpet på en allerede komprimeret tidsramme, at Europa kort efter, at briterne trådte ud af Unionen 31. januar, blev lagt ned af corona. [...] Ifølge flere iagttagere er et reelt gennembrud først for alvor sandsynligt på den anden side af sommeren, fordi der er så mange områder, hvor parterne stadig står lysår fra hinanden. Det gælder på fiskeri, politi- og retssamarbejde, samt hele aftalestrukturen, herunder hvorvidt EU-Domstolen skal have en rolle i at holde opsyn med, at den bliver overholdt, og den såkaldte jævne spillebane, som EU-siden insisterer på skal sikre nogenlunde ensartede konkurrencevilkår på begge sider af Kanalen. [...] At få rykket parternes holdninger til de spørgsmål hen imod en enighed kommer til at kræve rigtig meget arbejde. Det kommer også til at kræve en politisk bevågenhed, som ingen af dem hidtil har haft båndbredde til at levere, og som det bliver svært at se EU-siden finde lige foreløbigt, mens de 27 landes regeringer bokser med hinanden for at få landet et nyt syvårigt EU-budget og en gigantisk corona-genopretningsplan, som netop forventes at skulle falde på plads over et eller flere topmøder i løbet af juli måned."
Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 2; Politiken, s. 7; B.T., s. 9, Altinget; (16.06.2020)

Prioritede historier

Utilfredsheden med regeringernes coronahåndtering vokser i Europa
Samtidig med at genåbningen i Europa skrider frem imod en normal hverdag, mindskes den instinktive opbakning, som kom mange europæiske ledere til gode, da borgerne stod sammen om at bekæmpe pandemien. Det skriver Kristeligt Dagblad. Med undtagelse af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er adskillige ledere og deres regeringer på vej ned i vælgernes anseelse. Blandt andet i Frankrig med knap 30.000 dødsofre har håndteringen af coronapandemien udløst kritik. Her går et parlamentarisk undersøgelsesudvalg i dag i gang med at kulegrave indsatsen. I Sverige og Belgien lyder der krav om undersøgelser af situationen på landets plejehjem. En global analyse af det britiske institut YouGov viser, at i Frankrig og Storbritannien er henholdsvis 43 og 39 procent af befolkningen tilfredse med deres regeringers indsats. Til sammenligning bakker 82 procent af danskerne op om den nationale respons. Stanford Universitets kendte politiske forsker Francis Fukuyama forklarer i det udenrigspolitiske tidsskrift Foreign Affairs, at landenes politiske styreform kun har haft beskeden indflydelse på deres evne til at klare krisen. "Nogle demokratier har klaret det godt, andre har ikke. Det samme gælder for autoritære styrer. Det afgørende har været statskapacitet, social tillid og godt lederskab. Lande med et kompetent statsapparat, en regering, som borgerne lytter til, og effektive ledere har begrænset effekten af epidemien," skriver han. Ifølge Simona Guagliardo, der forsker i europæisk sundhedspolitik ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er uvildige evalueringer af håndteringen af coronapandemien på både lokalt, nationalt og europæisk plan "et meget nødvendigt tiltag".
Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.06.2020)

Krigen om mandatet: Bliver dansk EU-politik ændret fundamentalt?
Europa-udvalget mødes tirsdag morgen. Her skal den danske regering have mandat forud for fredagens EU-topmøde om det kommende 7-års budget og genopretningspakken på 750 milliarder euro. Politiken skriver, at det er her, Venstre har valgt at sige nej. Partiformand Jakob Ellemann-Jensen slog søndag i et Facebookopslag fast, at såfremt regeringen ikke fortæller Venstre, hvordan regningen skal betales, og garanterer, at et forøget EU-budget ikke udløser højere skatter og afgifter i Danmark, får den ikke noget mandat med Venstres underskrift på. Nu forsøger regeringen af holde fast i Søren Pape (K), da Pape og hans 13 mandater er det, regeringen skal bruge for at få flertal. Politiken skriver, at Pape kan blive den borgerlige stemme, der arbejder og lægger ryg til et større EU-budget, som industrien bakker op om, fordi det i deres øjne er en god forretning for et lille eksportland som Danmark.

Regeringen og et flertal i Folketinget er blevet enige om en større sommerpakke, der skal kickstarte den danske økonomi. Trods pakken vil udfordringerne for den danske økonomi de kommende måneder vælte frem. Ifølge en række økonomer er dagsordenen for 2020 stigende ledighed, færre nye job til danskerne og en økonomisk vækst, der er banket langt ned under nul. Det skriver Berlingske. Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, mener, at udviklingen i den globale økonomi er langt det farligste for den danske økonomi, da en meget stor del af vores eksport går til de europæiske lande. Han påpeger dog, at det ikke kun er spørgsmålet om, hvad der sker i EU-regi, men også i landene uden for EU. "Man kan godt frygte, at vi står over for en helt ny trend og en ny verdensorden på det handelspolitiske område. Det kan ramme Danmark hårdt, da vi er meget afhængig af globaliseringen," siger Pedersen.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF). Hun skriver blandt andet: "Det er ikke hver dag, at SF kæmper hårdere for erhvervslivet og et stærkt indre marked, end de blå partier med Venstre i spidsen gør. Således kunne man for nylig læse, at Vestas, Grundfos og Dansk Industri advarer om, at regeringens EU-sparekurs kan komme til at koste dyrt. De grønne danske virksomheder kan ligesom SF sagtens se det fornuftige i, at vi sørger for, at grønne investeringer er spydspidsen for EU's genopretning og budgettet. [...] Alligevel sætter Venstre med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen nu hele forhandlingsarbejdet med EU-mandatet - og dermed vores chance for at få et grønt EU-budget - over styr ved at bruge anledningen til at lave et indenrigspolitisk spinshow på forsiden af JP 11/6. Erhvervslivets logik er simpel - vi er en lille, åben økonomi, der er enormt afhængig af et velfungerende indre marked, og støtte til fair genopretning vil være hjælp til selvhjælp. 60 pct. af den danske eksport går til EU's indre marked, og 180.000 fuldtidsstillinger er direkte knyttet til eksport af varer eller tjenester til det indre marked."
Politiken, s. 9; Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 17 (16.06.2020)

Hård kritik af Statsministeriets kontrol over rejsevejledninger
Regeringen beder danskerne om, at holde sig væk fra alle andre steder i verden bortset fra Tyskland, Norge og Island. Politiken skriver, at en række partier kræver opblødning af regeringens rejsevejledninger. Udenrigsministeriet undersøger i øjeblikket "modeller for, hvordan vi på en forsvarlig, sikker og gradvis måde kan lempe rejsevejledningerne, i første omgang med fokus på Europa - og helst inden 31. august." Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S). EU's kommissær for indre anliggender, svenske Ylva Johansson, anbefalede i sidste uge med udgangspunkt i det dalende smittetryk, at medlemslandene åbner alle grænser. I går åbnede flere lande i Europa for, at borgere på tværs af EU igen kunne krydse en række landegrænser, herunder blandt andet Belgien, Norge, Tyskland, Island og Schweiz. Flere af landene har dog forbehold for, hvilke statsborgere der må komme ind over grænsen.

Af Europa-Kommissionens nye hjemmeside ”Reopen Europe” fremgår det, at otte lande i Europa har åbnet grænserne og tillader EU- og Schengen-borgere fri passage ind i landet. Det skriver Jyllands-Posten. Et af de lande der særligt er ramt af restriktioner er Sverige. De kan hverken rejse til Grækenland, Bulgarien, Danmark, eller Finland. Norge har både indgået en aftale med Danmark og Finland om gensidig åbning af grænserne, men Sverige er ikke med. Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, har udtrykt dyb bekymring for det nordiske samarbejde. "Jeg er bekymret for, om folk pludselig ser sig selv som borgere i forskellige lande og ikke, som om at de bor i Øresundsregionen, Haparanda-Torneå eller Värmland-Norge. De har været meget stolte over samarbejdet, der har været, om sundhed og pendlere på arbejdsmarkedet. Pludselig er der klippet for det, og det har næsten udviklet sig til en landskampstemning om det her virus," siger hun i et interview med dagbladet Dagens Nyheter. Jyllands-Posten skriver, at et af de lande, der ikke vil åbne for europæiske turister foreløbig, er Thailand. Thailand anser nemlig Europa for et af coronaepidemiens kraftcentre, og det vil i bedste fald vare flere måneder inden der åbnes for europæiske turister. I Thailand er der siden marts registreret under 3.200 smittede og kun 58 døde. Eksperterne har ingen umiddelbare forklaringer, men anser brugen af masker for en væsentlig faktor.
Politiken, s. 1, 8; Jyllands-Posten, s. 11, 12 (16.06.2020)

Statslig krisefond garderer danske selskaber mod nedtur og opkøb
Et bredt flertal af Folketingets partier og regeringen vil med en ny statslig fond på 10 milliarder kroner redde store danske virksomheder fra at lukke ned ved at lade den nye fond købe sig ind i virksomhederne. Det skriver Jyllands-Posten. Flere eksperter vurderer, at den nye statsfond er en god idé, men meget afhænger af udførelsen. Partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, Christian Lundgren, vurderer, at det kan blive vanskeligt at få fat i de rigtige virksomheder i tide. Andre europæiske lande har allerede etableret statslige hjælpefonde. Tidligere har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, erklæret, at hun mener, det er i orden, at EU-landene køber sig ind i virksomheder for at undgå, at de bliver overtaget af udenlandske interessenter, eksempelvis statskontrollerede kinesiske virksomheder og fonde. I forhold til hvornår staten skal gå ind som ejer af en virksomhed, lyder det fra Finansministeriet: "Investor of last resort. " Det vil sige, at en virksomhed skal bevise, at den har afprøvet alle andre muligheder for at hente kapital. Fondens ansøgningsvindue skal være indtil den 31. december 2021. Derudover lægger regeringen op til, at fondens levetid begrænses til tre år. Til den tid vil en ny politisk aftale medføre muligheden for at videreføre fonden. Den politiske aftale om forlængelse skal dog statsstøtteretligt godkendes af EU-Kommissionen på ny under de til den tid gældende statsstøtteregler.
Jyllands-Posten, s. 8, 8-9 (16.06.2020)

Institutionelle anliggender

Danske EU-politikere jagter pladser i nye udvalg
Senere på ugen skal EU-parlamentarikerne stemme om oprettelsen af fem nye underudvalg. Der er tale om udvalg mod skattesnyd, specialudvalg til kampen mod kræft, kunstig intelligens og digitalisering, bekæmpelse af indblanding i valg gennem eksempelvis fake news samt et undersøgelsesudvalg, der drejer sig om dyretransporter. Nedsættelsen af udvalgene skyldes, at EU-parlamentarikerne har vurderet, at der er behov for et større politisk fokus på netop de områder. De enkelte politiske grupper skal selv beslutte, hvem der skal repræsentere dem. Afstemningen for de nye udvalg er torsdag og fredag i næste uge. De midlertidige udvalg løber i et år, men der er mulighed for forlængelse.
Altinget (16.06.2020)

De slås om Bjarke Ingels' bygning
I Albaniens hovedstad, Tirana, lå tidligere landets nationalteater, Teatri Kombetar. Den 17. maj, mens Albanien var lukket ned på grund af coronavirus, troppede nedrivningsarbejdere op med gravemaskiner og indledte nedrivningen af Teatri Kombetar. Det resulterede i massive demonstrationer med politivold til følge. Det skriver Politiken. Midt i krydsilden står den danske arkitekt Bjarke Ingels og hans arkitektfirma, BIG, som har tegnet det nye butterflyformede teater. I spidsen for hele projektet står premierminister Edi Rama, der siden 2013 har forsøgt at sætte sit præg på hovedstaden. Rama og hans regering har flere gange allieret sig med store albanske byggefirmaer i offentlig-private samarbejder om byfornyelse. Der findes flere eksempler på entreprenørvirksomheder, der under Ramas styre har fået tilbudt lukrative offentlige grunde billigt, hvis de til gengæld opførte et museum, genskabte en park eller på anden vis moderniserede byen til gavn for befolkningen. Denne praksis er blevet kritiseret af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, IMF samt Europa-Kommissionen. Noget lignende er sket i den aktuelle sag. Den private bygningsvirksomhed Fusha blev angiveligt tilbudt den centralt beliggende byggegrund gratis. Edi Rama fik i 2018 i hast vedtaget en lov i parlamentet, hvor hans parti har absolut flertal, så han kunne give grunden til Fusha. Europa-Kommissionen var bekymrede for, at loven ville være et brud med konkurrencelovgivningen om videresalg af offentlig grund og offentligt udbud. Kommissionen forlangte derfor en forklaring fra den albanske regering på, hvordan loven kunne implementeres uden at bryde albansk og europæisk lov. Albanien er på nuværende tidspunkt ikke medlem af EU, men tidligere i år begyndte de indledende forhandlinger om landets fremtidige indlemmelse i unionen.
Politiken, s. 1-4 (16.06.2020)

Dele af Grønland er på vej til at blive et økologisk katastrofeområde
Erik Jensen, Niels Henrik Hooge, Mariane Paviasen og Hans Pedersen, henholdsvis talsmand for URANI NAAMIK (Uran nej tak) i Nuuk, medlem af NOAH Friends of the Earth Denmark, forkvinde for URANI NAAMIK i Narsaq og biolog i Vedvarende Energi skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Når regeringerne i Grønland, Danmark og på Færøerne til efteråret skal forhandle en ny arktisk strategi på plads for de næste ti år, bør fredning af de store arktiske områder, som Rigsfællesskabet kontrollerer, have førsteprioritet. Det skyldes ikke mindst, at dele af Grønland med foruroligende hast er på vej til at udvikle sig til et økologisk katastrofeområde, men også at Rigsfællesskabet holder nøglerne til fredningen af en langt større del af Arktis. [...] Grønland besidder nogle af verdens største uopdagede olie- og gasreserver og har tillige store mængder mineraler. [...] Det har som bekendt gjort Grønland til skueplads for voksende friktion mellem USA og Kina, der ønsker adgang til Grønlands ressourcer. [...] EU har - i det mindste på papiret - udviklet et arktisk miljø og bæredygtighedsstrategi, der ikke har noget at forholde sig til, fordi Grønland ikke er tilstrækkeligt integreret med EU. Cirka 90 procent af Grønlands eksport (hovedsageligt fiskeriprodukter) går til det europæiske marked - og Grønland har allerede et partnerskabsprogram med EU, så det burde være naturligt at have et tæt forhold. Imidlertid vil Danmark hellere lade USA og Kina ødelægge Grønlands miljø frem for at arbejde for, at Danmark i samarbejde med Grønland, Færøerne og EU freder så meget af det arktiske område som muligt og forbyder minedrift i stor skala (småskalaprojekterne har færre miljømæssige skadevirkninger) og olie- og gasudvinding. [...] Naturligvis skal den grønlandske befolkning kompenseres økonomisk, hvis man fravælger råstofudvinding i stor skala, men det vil kun være et greb i lommen for EU. [...] Følgelig burde Grønland, Færøerne og Danmark i samarbejde med EU udvikle en strategi for Arktis, der sigter mod at frede så meget af området som muligt. EU-parlamentet støtter allerede ideen om et arktisk naturbeskyttelsesområde med Antarktis-traktaten som forbillede, og den grønne gruppe i EU-Parlamentet har til en vis grad haft de samme ideer, som er beskrevet her."
Information, s. 16-17 (16.06.2020)

Staterne er tvunget til at kaste en milliardstor redningskrans til styrtblødende SAS
For at overleve coronakrisen skal SAS bruge 12,5 milliarder svenske kroner. Nu begynder forhandlingerne mellem den danske og den svenske regering, og det kan komme til at slå gnister, før en hjælpepakke kommer på plads, da de to lande ikke har samme interesser. Det skriver Jyllands-Posten. Tidligt i krisen gjorde SAS det klart, at man ville få brug for hjælp fra de statslige ejere. Finansminister Nicolai Wammen sagde på det tidspunkt, at man ville gøre, hvad der var nødvendigt, for at redde flyselskabet. Wammen oplyser i en pressemeddelelse, at man forventer, at statens investering i SAS skal modsvares af en "rimelig ejerandel". Regeringen i Sverige har ikke nævnt, om man ønsker eller forventer et øget ejerskab. Flere kilder med kendskab til processen påpeger, at det ikke er sandsynligt, at staterne vil få aktiemajoriteten, selv om støttebeløbet berettiger til det, og det kan også være i strid med EU's regler om statsstøtte. Danmark ønsker at bevare København som det trafikale knudepunkt for SAS, mens Sverige vil have flere direkte ruter fra Sverige. SAS rækker samtidig ud efter støtte fra Norge, som ellers for et par år siden solgte sin aktiepost i selskabet. Der er derfor lagt op til et skandinavisk trekantsdrama, inden redningsplanen forventeligt præsenteres inden udgangen af juni.

Den danske stat skal håndfast sikre, at SAS bliver et grønt eksempel for resten af verdens flyselskaber. Sådan lyder det fra tre miljøorganisationer efter at samtlige partier i Folketinget natten til mandag indgik en principaftale om at redde det skandinaviske flyselskab. Det skriver Jyllands-Posten. "Hvis staten skal redde SAS, skal det være med et eksplicit grønt formål om at transformere branchen og vise verden, hvordan flyvningen kan blive grøn. Det kræver en helt anden form for ejerskab, end den danske og svenske regering har vist indtil videre," siger Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling, som også fungerer som formand for den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment. Flyvning er den mest klimaskadelige transportform, men flyvning er alligevel fritaget for de afgifter på brændstof, som bilister betaler, og Danmark er et af kun fire EU-lande helt uden passagerafgifter eller moms på luftfart. Grønne organisationer og Klimarådet kræver derfor en flyskat.
Jyllands-Posten s. 4-5 (16.06.2020)

Retlige anliggender

Nye momsregler for gamle bygninger
Jyllands-Posten skriver, at der siden 2011 har været momspligt ved salg af nye bygninger og byggegrunde. I momsreglerne defineres byggegrunde som ubebyggede arealer, som kan bebygges. Det har dog været skattemyndighedernes praksis, at der også skulle opkræves moms ved salg af ejendomme med bygninger, hvis køber ville rive bygningerne ned. Ejendomme med gamle bygninger er altså blevet solgt med moms, selv om køber havde planer om at udvikle ejendommen og bygge nyt. En afgørelse fra december 2015 underkendte Landsskatteretten skattemyndighedernes praksis. Skatteministeriet bragte afgørelsen for domstolene, som besluttede at forelægge sagen for EU-Domstolen. EU-Domstolen var enig med Landsskatteretten og fastslog med sin dom fra 2019, at det er i strid med momsreglerne at udstrække momspligten for byggegrunde til ejendomme med en funktionsdygtig bygning. Nu har skattestyrelsen udsendt et nyt styresignal vedrørende moms ved salg af bygninger, som sælges for at blive revet ned af køber. Det nye styresignal ændres i overensstemmelse med EU-Domstolens dom.
Jyllands-Posten, s. 15 (16.06.2020)

Sundhed

Europa-Parlamentet opretter nyt udvalg til kampen mod kræft
Ifølge EU-Kommissionen slår kræft årligt 1,3 millioner mennesker ihjel i medlemslandene. Det er en af grundene til, at Europa-Parlamentet opretter et nyt udvalg til kampen mod kræft. Det skriver Altinget. EU har ikke kompetence på sundhedsområdet, hvorfor der i beslutningsforslaget står, at det drejer sig om "europæisk samarbejde inden for forebyggelse, diagnose, behandling, forskning og andre områder". I udgangspunktet skal de midlertidige udvalg arbejde i 12 måneder, men de kan blive forlænget af Europa-Parlamentet.
Altinget (16.06.2020)